Jeg er en forvirret kristen pige på ca. 20, som i øjeblikket snakker meget med en kristen fyr om det at komme sammen. Men hvornår er vi parate til at springe over i et forhold? Vi har aldrig før haft en kæreste, så vi er ikke ligefrem rige på erfaringer... Vi vil også meget gerne have, at den første kæreste vi finder også bliver den sidste, og dermed den eneste ene..!

Vi deler utrolig mange ting, og kan også godt lide hinanden...
Jeg bør nok lige fortælle, at vi faktisk har mødt hinanden på kristendating, og derefter har mødt hinanden live på EVENT. Derefter har vi besøgt hinanden, så vi alt i alt har mødt hinanden 3 gange. Kan man efter 3 gange bedømme, om det er den eneste ene, man har fundet?

Vi ønsker virkelig, at Gud vil give os et konkret svar, men føler ikke vi får det... Hvornår ved man, at det der sker er bønnesvar? Jeg vil nok tro det var et bønnesvar, hvis vores navne stod skrevet i skyerne med et hjerte om, men det gør de jo ikke ligefrem..

Hvordan ved man, at man har fundet den rigtige fyr, som man skal dele resten af livet med?

Håber I kan hjælpe mig lidt udfra jeres synspunkter...

Kære ven

Hvornår er vi parate til at blive kærester? Og hvordan finder vi ud om det er den rigtige? Ja, det ville gøre tingene lidt nemmere, hvis jeg kunne give nogle klare svar om det, men det kan jeg desværre ikke. Men jeg kan fortælle dig nogen ting som måske kan hjælpe dig videre i dine og jeres overvejelser.

For det første så findes der ingen "eneste ene". Jeg beklager, men det er et begreb som stammer helt tilbage fra den græske filosof Platon, som mente at mænd og kvinder var to halvdele af et oprindeligt helt menneske. Livet handlede så om at finde præcis den rigtige anden halvdel - som var den eneste man passede sammen med. Begrebet "den eneste ene" dyrkes i dag i romantiske film og fortællinger, men det har ingenting med virkeligheden at gøre. Altså: der findes ingen derude som kun passer sammen med dig og omvendt.

For det andet, så har Gud ikke planlagt hvem du skal giftes med. Det skal du ikke forstå sådan, at Gud ikke vil hjælpe med kærligheden, men i vores forhold til andre mennesker har vi fået en fri vilje til at gøre og vælge som vi vil. Og det betyder, at Gud ikke vælger for dig, men ønsker at du skal gøre det selv. Det er Guds plan med os, at vi skal tage ansvar for vore egne liv, også når det gælder om at vælge den rigtige livsledsager.

For det tredje, så er kærligheden ikke noget der bare er der eller ej. Kærligheden kommer og vokser når vi vælger den! Kærligheden er som en plante, der skal have lys, jord og vand. Den skal næres og plejes. Bliver den det, så vokser den op til en smuk blomst. Men får den ingen næring, så dør den. Det er grunden til at så mange ægteskaber og forhold i dag går i stykker. Kærligheden fik ingen næring og blev ikke plejet. Og så dør den lige så stille.

Mit svar til dig må altså blive: Hvis I to kan lide hinanden og har tillid til hinanden. Og hvis jeres tanker og mål for livet passer sammen. Så kan I også finde kærligheden sammen. "Den eneste ene" er altså ham som du vælger til at være "den eneste" i dit liv. Kærligheden er jeres fælles valg.

Er - eller bliver - I oven i købet forelskede i hinanden, så er det jo bare ekstra dejligt. Men et ægteskab bygger ikke på forelskelse eller varme følelser, men på at I vil og vælger hinanden. Det er nemlig kærlighed.