Det er altså ved at være for meget med alt den tiggen om penge.
I øjeblikket vælter det ind med alle mulige opfordringer fra både den ene og anden organisation om, at de mangler penge. Det er næsten ikke til at blive ved med at holde ud.
Jeg kalder det plageri. Man kan jo da også give på andre måder end lige penge. Jeg mener, jeg bruger megen af min fritid på at stå i en genbrugsbutik og sælge til fordel for Røde Kors. Det er vel også noget.
Og så har jeg en nabokone, som virkelig bruger så meget tid på at strikke sødt babytøj til butikken, som vi så sælger - hun har næsten ingen penge, og hun giver da meget, synes jeg.

Jeg synes ikke det virker tiltagende med den påtrængenhed - og hvis man er kristen, så giver man vel af sig selv naturligt, hvad man synes, at man kan, for det hører vel med til at være kristen - eller er der noget, som jeg har misforstået

Hej Kirkemusen

Ja, det er jo et emne, der er meget oppe i tiden. På TV udtalte en præst at danskerne kun "købte aflad", og at vi faktisk alene var forpligtede til at hjælpe vores nærmeste...og fx. ikke de, der dør af sult i Afrika.

Spørgsmålet er så om det rent faktisk forholder sig sådan?

For er det sandt, at vi som almindelige danskere ikke er forpligtede ud over vores nærmeste, ja, så er det fantastisk anmasende, og kan grænse op til chikane, når man igen og igen ser lidende mennesker på TV, og mennesker der kommer rendende med raslebøsser.

Omvendt, gælder det ikke kun vores nærmeste familie, men er vi forpligede til at hjælpe vores næste, - uanset hvor vedkommende er bosat, er det kun godt og rimeligt, at vi gøres opmærksom derpå.

Jeg kan ikke rigtig finde noget i Bibelen, der skulle begrunde, at vi alene var forpligtede på at hjælpe vores allernærmeste familie, og kun de der bor i DK. Vi er kaldet til at elske vores næste som os selv, uanset hvor vedkommende befinder sig geografisk. Jesus var, eller er, ikke begrænset geografisk.

Jesus gik ikke kun i døden for Maria og Josef...eller til nød, de jøder han havde mødt under inkarnationen, - Jesus gik også i døden for danskerne, for dig og mig.

Frelsen er universel, det samme er kærligheden, og hjælpsomheden. Disse ting er ikke, og kan aldrig blive begrænsede. Derfor er vi også forpligtede til at hjælpe mennesker, vi aldrig har mødt, og som bor på den anden side af jordkloden.

Og det er måske det der er problemet, at man i virkeligheden godt ved at man er forpligtet - men af gode grunde ikke kan løfte den opgave at brødføde en hel lands befolkning.

Af en eller anden grund, vil vort kød fortælle os, at vi som individuelle mennesker skal dette - og da vi ved, at vi ikke kan, giver samme kød anledning til at undslå sig at hjælpe overhovedet!

Man får dårlig samvittighed, som man søger at bortforklare og dulme. Og her er der jo masser af muligheder for at undslå sig sin forpligtelse "nødhjælpsorganisationerne stikker bare pengene i egne lommer" eller som præsten udtalte, at man bare "købte aflad". Eller min egen favorit-undskyldning for min nærighed "lad de der har mange penge betale".

Men sagen er, at vi er ikke forpligtede til at lade vores egen familie gå fra hus og hjem, eller lade familien sulte (dette er dybt uansvarligt) - og har man ikke penge i det store, så har man i det små...og så have tro på, at at selv en 5er eller 10er batter i regnskabet

- og det gør det, hvis der er mange nok!!!

Mkh Malli

har man ikke penge i det store, så har man i det små...og så have tro på, at at selv en 5er eller 10er batter i regnskabet - og det gør det, hvis der er mange nok!!!

Måske er det derfor, at så mange organisationer har de store økonomiske vanskeligheder her op til regnskabsårets slutning!

Ingen vil give andet end en sjat i ny og næ, for at dulme sin samvittighed .
Hvad med de gode gammeldags giverordninger?!
- Eller som jeg hørte om, at man konkret bad Gud om det bestemte antal kroner og ører, som man manglede, og hverken mere eller mindre?
Jeg lod mig fortælle, at det havde man faktisk fået - et tilfælde?- eller er Gud virkelig så konkret - til tider

Hej Kirkemus

Kristina: har man ikke penge i det store, så har man i det små...og så have tro på, at at selv en 5er eller 10er batter i regnskabet - og det gør det, hvis der er mange nok!!!

Kirkemusen: Ingen vil give andet end en sjat i ny og næ, for at dulme sin samvittighed

Jeg vil bede dig om at lægge mærke til flg. beretning fra Lukasevangeliet kap. 4:

v1 Og han så op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. v2 Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, v3 og han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. v4 For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.«


- Nikolaj