Du spørger om det er egoistisk at tænke, hvad du selv kan få ud af det du læser i Bibelen. Nej, det behøver ikke være egoistisk at tænke og spørge sådan. Tværtimod, så er det vigtigt, at vi læser Bibelen sådan, at vi netop overvejer hvad, det vi læser, betyder for os selv og hvad vi kan bruge det til.
Men det er udtryk for egoisme, hvis vi KUN er optaget af vores egne behov og ikke har øje for hvad andre mennesker har brug for. Bibelen taler jo ikke kun om mit liv og de behov jeg har, men ligeså meget om mine medmenneskers behov og om mit ansvar for at andres menneskers liv. Hvis jeg springer alt det over i Bibelen, ja så er jeg en stor egoist og så har jeg heller ikke forstået det, som Bibelen siger om mig selv.
Noget af det Jesus kritiserede aller mest var netop de meget religiøse jøder, som var så optaget af deres egen fromhed og religiøsitet, at de slet ikke havde noget til overs for dem som manglede hjælp. De var egoistiske i deres tro, for de tænkte kun på dem selv og deres egen frelse. Det er noget af pointen i fx lignelsen om den barmhjertige samaritaner.
Når du læser i Bibelen, så skal du først og fremmest spørge: Hvad er det teksten her vil fortælle mig? Hvad lærer den mig om Gud? Hvad lærer den mig om min næste? Og hvad lærer den mig om mig selv? På den måde undergraver du bedst den egoisme som bor i os alle sammen og som altid er mest interesseret i det som ser ud til at være til min egen personlige fordel.
venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)