Hej Aida
Du skriver, at du er klar over, at det er synd at rette dit begær mod en anden end din mand og at du ønsker at blive fri for den forelskelse, som du oplever. I så fald er du på rette vej i forhold til problemet og kan gøre noget ved det.
Spørgsmålet er måske lige nu om du virkelig ønsker at gøre noget ved det? Eller om du egentlig godt kan lide at lege lidt med følelserne, flirte en smule med din mands bror og lade forelskelsen ligge og kilde dig. Hvis du har det sådan, så er det ikke så mærkeligt at følelserne ikke forsvinder, for så er det fordi du giver dem plads. Du må altså begynde med at gøre op med dig selv: Hvad er det jeg vil?
Det eneste rigtige vil selvfølgelig være, at du beslutter dig for at være tro imod din mand og imod det kærlighedsløfte I har givet hinanden.
Når du har gjort det, så er der to ting du skal gøre:
For det første skal du undgå de situationer, steder og personer, som du mærker giver næring til din forkerte forelskelse. Det betyder også, at du - i hvertfald for en tid og så vidt muligt - må undgå kontakt med din mands bror. Og da især undgå at være alene med ham.
Og for det andet så må du begynde at arbejde på din kærlighed til ham du er gift med. Forelskelse og begær er en naturlig menneskelig følelse, men når vi er gift, så har vi lovet os selv og hinanden, at denne følelse alene skal rettes mod hinanden. Brug tid sammen med din mand, søg gode oplevelser sammen med ham, vis ham, at du vil ham og giv ham anledninger til at vise dig sin kærlighed. Du skal simpelt hen flytte din opmærksomhed fra hans bror og til ham selv.
Forelskelse er en følelse som vi ikke helt er herre over. Men når den dukker op - fx som et vildskud - så er vi selv herre over hvad vi gør med den og hvilke handlinger vi lader den lede os ind i. Kærlighed er et løfte og en vilje til at elske hinanden - både i medgang og modgang. Og modgangen kan fx være en vildfaren forelskelse.
Jeg håber, at du vil lade kærligheden sejre over din forelskelse. Du bestemmer selv.
venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)