Jeg har det største besvær med at trøste min veninde, som mener, at hun ikke rigtigt er noget værd, fordi det har vist sig, at hun ikke selv er i stand til at få nogen børn.
Hun og hendes mand har besluttet, at de vil trøste sig med at adoptere børn. Min veninde føler sig i midlertid underlegen, og synes, at folk har ret, når de siger, at hun ikke rigtigt har "båret frugt", som det hedder.
Hvad mener I om det? Jeg synes jo, at man har lov til at opfatte det som sit "afkom", fordi man går ind i stedet for den biologiske mor og far og giver sådan et barn et hjem, og en mulighed for, at det selv kan blive til noget i tilværelsen.
Er man mere værd, hvis man måske har fået kunstig befrugtning - jeg mener, er det mere en rigtig "frugt" end adoption?
Hvem af jer har nogen erfaring med det - hvad skal man sige og hvordan trøster og støtter man?
Hvis der er nogen af jer, der har siddet inde med den samme følelse, så kan I måske give lidt trøst og opmuntring...

Hej Kirkemusen

Håber at det er en vending kun du...og ikke de bruger "trøster sig med at adoptere". Ellers lyder det jo som ungersvenden, der ikke "kunne få" den udkårne - men "må nøjes" med Maren i Kæret.

Ingen mennesker fortjener, ingen mennesker ønsker, at være en trøstepræmie.

Men det er måske lidt det du fornemmer?

Jeg kan ikke udtale mig om det aldrig at have fået børn. Men det lyder til at det har været, ikke "bare" et tab, men et meget stort tab for specielt for din veninde. Forholder det sig således, tror jeg at det kan problematisere deres og det kommende adoptivbarns forhold, i fald dette tab ikke bliver bearbejdet.

Det kræver jo et særdeles stort psykisk (og fysisk) overskud!! pludselig at få en baby/lille barn i huset 24 timer i døgnet.

Og hvordan trøster man så som veninde eller pårørende. Det vigtigste er nok at være nærværende, at lade vedkommende tale, og at kunne rumme, de følelser der måtte komme til udtryk.

Er man mere værd, hvis man måske har fået kunstig befrugtning - jeg mener, er det mere en rigtig "frugt" end adoption?

Børn er ikke handelsvarer - genstande eller kvæg, der skal vurderes, og kvalitetsstemples efter:

1. Hjemmelavet (klasse A)
2. Adopteret (klasse B)
3. Fabriksfremstillet (klasse C)

Eller BCA - eller CBA

Børn er levende mennesker, der alle er skabt i Guds billede.

Til gengæld har ALLE børn, uanset hvordan de er kommet til verden, pr. definition krav på forældre, der elsker dem - lige præcis hvordan de er!!


Mkh Malli

Hej Malli, jeg er enig med dig i hvad du skriver, undtagen lige dette:

"Til gengæld har ALLE børn, uanset hvordan de er kommet til verden, pr. definition krav på forældre, der elsker dem - lige præcis hvordan de er!!"

Krav på? Mener du virkelig det? Og hvis de nu ikke har - eller får - forældre der elsker dem? Gud elsker dem!

Jeg mener, at livet er en en ufortjent Guds gave under alle omstændigheder, og at ingen har krav på noget som helst.

(Læste for nylig noget om, at man skulle have mulighed for at lægge sag an mod dem, der var ansvarlige for, at man var blevet født til et lidelsesfuldt liv - med handicaps og andre andre alvorlige problemer, f.eks. at være uvelkommen i denne verden ...
.. dette i forbindelse med abortdebatten.)

kristina

Hej Kristina

Krav på? Mener du virkelig det? Og hvis de nu ikke har - eller får - forældre der elsker dem?

Da har de alligevel krav på forældre, der elsker dem ubetinget. Det er jo den grundlæggende kærlighed, tryghed og tillid barnet skal bære videre - både til sin fremtidige ægtefælle og fremtidige børn.

At forældre, af forskellige årsager, ikke kan være i stand til dette...er så noget forældrene må arbejde med, og ikke skyde ind under at så elsker Gud børnene, eller på anden måde neglicere.
For forældrene ER Guds repræsentanter i kraft af deres forældrerolle, og de skal bære Guds kærlighed og Guds krav videre.

Derfor er det da også at Martin Luther skiver i katekismen, om budet at vi skal ære vores far og mor "Derfor skal man indskærpe børnene, at de skal anse deres forældre som dem, der står i Guds sted"

Man har som forælder en meget vigtig funktion.

Men det lyder lidt til, at du taler om den omvendte situation, om barnet, der ikke har, eller har haft forældre, der elskede det betingelsesløst og som ikke retledte det - forældre, der svigtede.

Dette er et stort tab, en stor smerte for de fleste (om ikke alle) børn, der oplever det, og her kræver det virkelig nåde fra Gud, for at kunne tilgive. Og da er det man skal vide, at Gud elsker én uanset hvad andre har gjort, og gør.

Man skal vide at Guds nåde er gratis - at Gud elsker uden betingelser!


Mkh Malli

Hej igen, Malli, du skriver:

Kr.: Krav på? Mener du virkelig det? Og hvis de nu ikke har - eller får - forældre der elsker dem?

Malli: Da har de alligevel krav på forældre, der elsker dem ubetinget. Det er jo den grundlæggende kærlighed, tryghed og tillid barnet skal bære videre - både til sin fremtidige ægtefælle og fremtidige børn.

Jeg vil hellere vende det om og sige, at forældrene principielt har forpligtelsen, ikke at det fødte, eller ufødte, barn har noget berettiget krav. Men denne teoretiske og principielle forpligtrelse er der som bekendt ufattelig mange børn ikke
mærket noget til ...

Og livets gave kan ingen have krav på, mener jeg, for så er det ingen gave. Kærlighed kan heller ingen have krav på ...
hverken Guds eller forældres eller andre menneskers kærlighed.

Men Guds kærlighed øses betingelsesløst og ufortjent ud over os alle, også over dem, som ikke vil have med ham at gøre.

Sådan tror jeg det er ... og det tror jeg også du tror!

kristina

Hej Kristina

Jeg vil hellere vende det om og sige, at forældrene principielt har forpligtelsen, ikke at det fødte, eller ufødte, barn har noget berettiget krav

Kommer det ikke ud på ét?

For at konkretisere; du anskaffer dig jo heller ikke en hund uden at ville give den foder. Har hunden ikke et berettiget krav på mad? Kan hunden ikke "tillade sig" at rende rundt og pive, i fald den sulter?

Tror i hvertfald at man får Dyreværnsforeningen på nakken i fald man mener dette.

Mkh Malli

Håber at det er en vending kun du...og ikke de bruger "trøster sig med at adoptere".

Nej det er faktisk dem, der siger sådan - ikke jeg!!!!!
Men den holdning har de mødt hos mange - ikke mindst nu, hvor det er blevet så almindeligt med den kunstige befrugtning.

Det er netop det, der er problemet. Man bliver ikke regnet for noget, når man ikke har fået sine egne, og det er netop det, som jeg synes det er svært at bryde igennem med over for dem, fordi de har oplevet det mere end een gang !

Hej Kirkemusen

Malli: Håber at det er en vending kun du...og ikke de bruger "trøster sig med at adoptere".

Kirkemusen: Nej det er faktisk dem, der siger sådan - ikke jeg!!!!!

Mente næsten min bemærkning var retorisk.

Jeg mener hverken, at man skal gifte sig eller få børn...med den indstilling at få en at "trøste sig med", når man nu ikke kunne få den man ville have.

For Gud er vi lige kostbare hvad enten vi har børn eller ej. Gud ringeagter ikke et menneske, fordi det ikke har børn. At nogle mennesker, så går ind og dømmer en kategori af mennesker som en slags 2 rangs borgere er meget forkert!! - men det er ikke det rette incitament for at adoptere.

Så er det bedre at sige klart fra!

For de mennesker, der opfører sig sådan - kanøfler andre, søger at dominere

....og det vil de ikke stoppe med selvom man evt. adopterede. For gjorde man det, ville der bare være noget andet i vejen (det adopterede barn er ikke helt godt nok, ens uddannelse er ikke fin nok, ens hus er ikke flot nok osv)

Mkh Malli

Hej Malli, du skriver:

Kr.: Jeg vil hellere vende det om og sige, at forældrene principielt har forpligtelsen, ikke at det fødte, eller ufødte, barn har noget berettiget krav ...

Malli:Kommer det ikke ud på ét?

Jeg tror vi tænker på to forskellige planer her.
Du har ret i, at det kommer ud på ét, hvis vi nøjes med at tænke juridisk / mellemmenneskeligt.

På samme måde som det kommer ud på ét, om vi siger, at en ansat har krav på løn for sit arbejde, eller at arbejdsgiveren er forpligtet til at betale den. Det er to sider af samme sag.

Men hvis vi tænker Gud med ind i billedet, ser det anderledes ud. Af ham modtager hver eneste af os selve livet af ren nåde, og alt hvad vi efter at være kommet til verden får af goder, får vi dybest set også af ham, helt uden at have fortjent det.

Enhver, som har den holdning, vil slippe for overvejelser i retning af "har jeg nu fået alt hvad jeg har krav på?" og "nu er jeg vel ikke blevet snydt - måske kunne jeg få flere goder for en mindre indsats" og "det er uretfærdigigt at JEG etc. .... når andre .....

Altså: Jeg, jeg, jeg har krav på det ene og det andet ...

Den slags overvejelser er ødelæggende for livsglæden!

Hvis vi i stedet, hver især, husker på, at vi har modtaget livet helt ufortjent af Gud, og fokuserer på, hvordan vi bedst kan tjene ham og vores medskabninger ... så vokser glæden!

kristina

Hej Kristina

Altså: Jeg, jeg, jeg har krav på det ene og det andet ...
Den slags overvejelser er ødelæggende for livsglæden!

Det var også barnets og ikke forældrenes behov (for trøst) jeg talte om. Mener ikke at man kan prædike den slags moral for eller om et spædbarn, for får det ikke opfyldt sine behov, så dør det.

Mkh Malli

Hej!

Da min mand og jeg blev gift, forventede vi pgra. sygdom hos mig, at det enten var umuligt el. i bedste fald meget svært at få vores egne biologiske børn.

Vi havde på forhånd gjort op med os selv, at så ville vi adoptere istedet.
Kunstig befrugtning var ikke så almindeligt på daværende tidspunkt.
Og vi anså ikke kunstig befrugtning som et alternativ. Da der i processen tit smides befrugtede æg væk.

Det viste sig så, at jeg overordentlig nemt kunne få børn. Vi har i dag tre dejlige unger . Og i vores situation var og er de virkelig en gave fra Gud.

Men som sagt, havde vi gjort op, at vi ville adoptere vores børn hvis jeg ikke selv kunne føde dem.

Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor nogle barnløse par ikke ønsker at adoptere. Lige måske bortset fra, at det er frygtelig dyrt! Men det er så en anden diskussion.

Jeg tror ikke, at der for os ville være forskel på vores kærlighed til børnene, hvadenten de var vores biologiske el. adopteret.

Vi skal huske på, at børn ikke er noget vi SKAL ha´på linje med bilen og huset. Men at børn er en gave fra Gud.

Jeg kan godt se det må være svært for barnløse par.
Det er også nemt at være klog, når man nu har fået de guldklumper man ønsker sig.

Men Jeg tror, med det her som med alt andet, at Gud har en mening og plan med os hver især.
Hvem ved, men mon dog ikke, at Gud kunne bruge barnløse par til at tage sig af nogle af hans børn, som af den ene el. anden grund ikke har forældre?

MVH Helle

PS. Jeg vil lige opfordre kommende ægtepar til at tage denne snak: Hvad hvis vi ikke kan få vore "egne" børn? Hvad så?
Det er jo nemlig ikke altid naboen det går ud over!

Hej Malli, du skriver

"Det var også barnets og ikke forældrenes behov (for trøst) jeg talte om. Mener ikke at man kan prædike den slags moral for eller om et spædbarn, for får det ikke opfyldt sine behov, så dør det".

Ja, jeg er helt med, og også enig. Men jeg tog udgangspunkt i barnet situation her, fordi du skrev, hvad barnet havde krav på ... ikke i de måske (multi)-handicappede - eller slet ikke ikke eksisterende - forældres forpligtelser/ansvar/krav/behov. Behov har vi alle, lige fra undfangelsen .. men krav på noget har vel ingen, når det kommer til stykket ...

Hvis du havde skrevet at "ethvert barn, hvadenten det er født eller ufødt, har behov for ..." i stedet for "krav på" havde jeg slet ikke haft noget at tilføje. ...

Men det er måske bare en forskelsnuance på vores formuleringer - jeg håber i hvert fald, at det er på plads nu.

kristina