Kære Jesusnet

Jeg skriver til jer, da jeg har brug for hjælp og støtte til en god ven jeg har. Hun har inden for ét år mistet begge sine forældre, først døde moderen og da min ven så begyndte at skulle leve med tanken kun at have sin fader tilbage, ja så døde han inden for 14 dage. Min ven er fuldstændig følelsesmæssigt kvæstet. Det går ud over hendes dejlige datter på 2 år. Da jeg foreslog hende at tale med en præst og gå i kirke så sagde hun, at hun var for vred på Gud - for hvorfor har han taget hendes forældre fra hende!? Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare og hvordan kan jeg hjælpe hende i hendes utrolige smerte!?

Mange hilsner fra

hendes ven

Kære ven

Det er en frygtelig situation at opleve. Jeg forstår godt din venindes fortvivlede vrede. Det er vel også den eneste naturlige og sunde måde at reagere på.

Svar om, at det jo ikke var Gud, der tog hendes forældre fra hende, hjælper ingen steder. For hvis Gud er Gud og er almægtig, så kunne han også have forhindret at det skete. Og det gjorde han ikke. Hvorfor ikke? Det ved vi ikke og vi får sikkert heller aldrig svar på det.

Selvom Gud her og nu kunne stoppe al smerte og ondt i verden, så gør han det ikke. Han lader verden fortsætte på både godt og ondt. Dvs. at han dagligt tillader ulykker at ramme mennesker overalt på jorden uden at gribe ind, uden at forhindre det. Og uden at give os svar på hvorfor han handler som han gør.

Men selvom vi således ikke kan forstå Gud, så ved vi dog noget meget vigtigt om ham:

Vi ved at Gud en dag sætter en stopper for det onde. En dag skal verden med al dens fortrædelighed og smerte erstattes af en ny verden, hvor død og sygdom og ulykker ikke mere hører til dagens orden og livets vilkår. Det er den dag enhver kristen venter på med længsel.

Og vi ved også at Gud er kærlighed. At Gud ikke glæder sig over vores ulykke, men tværtimod sørger sammen med os. Når vi græder, så græder Gud også. Sådan som en far eller mor græder sammen med deres ulykkelige børn. Gud ved nemlig selv hvad det vil sige at miste!

Og så ved vi, at Gud ikke belønner eller straffer os efter fortjeneste. De som er særligt hårdt ramt af ulykker, er ikke mennesker som særligt har fortjent det, eller som Gud har mindre omsorg for. Tværtimod. Jeg tror Gud er nærmest hos dem, som har mest brug for ham.

Lad os holde fast ved det vi ved om Gud i stedet for at plage os selv med de spørgsmål, som der alligevel ikke findes svar på.

Een af hemmelighederne bag Guds tålmodighed er måske, at Gud vil give så mange mennesker som muligt anledning til at omvende sig og komme til tro på ham. Jeg ved det ikke.

Overfor din sørgende og fortvivlede veninde, er det vigtigste du kan gøre, at være der for hende. Sørge med hende og støtte hende. Her og nu kan hun sikkert hverken mærke eller tro Guds kærlighed. Derfor må du vise hende den. Ved at være en god og omsorgsfuld veninde for hende, kan du være et redskab for Guds kærlighed. Gud kan bruge dig til at vise hende sin kærlighed. Bed ham om hjælp til det. Forhåbentlig oplever hun så Guds omsorg gennem dig - og gennem andre nære venner.

Tak for dit råd, det er allerede begyndt at virke for mig ......