http://www.israelnationalnews.com/news.php3?id=70349

jøderne mener åbenbart at et råd skal komme, de siger at tiden vil vise om dette råd som det er nu vil være det de venter. Jeg tror vi skal lægge mærke til dette, Gud bruger Israel som et banner, hvad det reelt betyder ved jeg ikke.

Ole

Hej Ole

Gud forkastede jøderne (Israel) som folk betragtet, da de forkastede Jesus - Guds søn.

Nej langtfra, han har stadig planer med dem, det viser åbenbarings bogen jo også, den handler efter kap 4 kun om Israel, trængselen er Guds dom over Israel, den 70 åruge, vi har ikke overtaget Israels løfter, desuden så er der løfter til Israel som er betingelsesløse, gå ind på www.israelnu.dk og download de prædikener der er om Israel, vi må ikke begå den samme synd kirken før at gjort ved at forkaste Israel, at så antisemitisme, anden verdens krig var et godt eksempel på at den had der var til jøderne blomstrede op, den var sået iforvejen af kirken som også havde forkastet jøderne som Guds folk, men Guds udvælgelse er urokkelig, han skifter ikke mening. Han fortryder ikke sin udvælgelse, måske har Israel selv efter korsfæstelsen måttet ud i ørkenen ligesom de tidligere har været, men Gud vil føre dem tilbage til sig selv igen.

Ole

På pinsedagen i år 33, halvtreds dage efter Jesu Kristi opstandelse fra de døde, blev nationen af de kødelige, omskårne israelitter forkastet af Jehova/Jahve Gud. Omkring år 50-52 skrev den kristne apostel Paulus imidlertid følgende til sine kristne brødre i den romerske provins Galatien: „Hverken omskærelse eller ikke-omskærelse betyder noget, men at være en ny skabning. Og alle som vil vandre regelret efter denne rettesnor, over dem være fred og barmhjertighed, ja over Guds Israel.“ (Galaterne 6:15, 16) Den organisation der vandrede regelret efter „denne rettesnor“ vedrørende „en ny skabning“, var den sande kristne menighed, og da det kødelige Israel nu var forkastet, var det denne menighed af Kristi disciple der udgjorde „Guds Israel“. Den var et åndeligt Israel.

Ved du hvem det sande åndelige "Guds Israel" er i dag?

Det skriftsted har med nådenstidsalder at gøre, ikke noget med om Israel er forkastet eller ikke, hvad det andet angår så kaldes det erstatningsteologi og er ikke bibelsk, lyt til denne mp3 fil http://www.israelnu.dk/mp3/Baand 14.mp3

Ole

Den kødelige jøde Saulus fra Tarsus, som fik den forret at blive den kristne apostel Paulus, giver et tilfredsstillende svar. Omkring år 56 e.v.t. stilede han et langt brev til „alle der er i Rom som Guds elskede, kaldede til at være hellige“. (Romerne 1:1, 7) I dette brev fastslog han hvem der af Gud blev betragtet som sande israelitter — ikke israelitter med hensyn til kødet men ifølge ånden. Paulus skrev:

„Ikke alle som stammer fra Israel er virkelig ’Israel’. Heller ikke er de alle børn fordi de er Abrahams sæd, men: ’Det der skal kaldes „din sæd“ vil komme gennem Isak.’ Det vil sige, børnene ifølge kødet er ikke virkelig Guds børn, men børnene ifølge løftet bliver regnet for sæden. . . . Og om Israel råber Esajas: ’Selv om tallet på Israels sønner var som sandet ved havet, er det kun en rest der bliver frelst. For Jehova vil holde regnskab på jorden idet han afslutter og afkorter det.’ Og, ganske som Esajas forud havde sagt: ’Hvis ikke hærskarers Jehova havde efterladt os en sæd, ville vi være blevet som Sodoma, og vi ville have lignet Gomorra.’“ — Romerne 9:6-9, 27-29.

Senere, i Romerbrevets 11. kapitel, sammenlignede Paulus Israels nation med et oliventræ som han forbandt med „Jehovas ven“, patriarken Abraham. (Jakob 2:23) Efter at denne „ven“ havde vist lydighed sagde Gud til ham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ (Første Mosebog 22:18, NW) Fordi størstedelen af de kødelige jøder ikke havde en tro i lighed med deres forfader Abraham og ikke adlød Gud, blev disse ikke-troende israelitter som grene ’hugget af’ det symbolske oliventræ; dette træ havde sin rod i den større Abraham, Jehova Gud. Deres pladser blev indtaget af troende hedninger eller ikke-jøder, sådan at det symbolske træ kunne få sit fulde antal grene. De der indtog de kødelige israelitters pladser kom til at udgøre „Abrahams sæd“ som proselytter eller som israelitter i kraft af at de var antaget som sønner af Gud, den større Abraham. (Galaterne 3:26-29) De blev israelitter i åndelig henseende, det vil sige åndelige israelitter. Derfor fortsatte Paulus med at sige:

„Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skal være uvidende om denne Hemmelighed — for at I ikke skulle blive selvkloge — at en Forstenelse er for en Del kommen over Israel, indtil Hedningernes fulde Tal er gaaet ind, og saaledes vil hele Israel blive frelst, som skrevet er: Befrieren skal komme fra Zion og afvende Ugudelighed fra Jakob; og det er Pagten fra mig med dem, naar jer faaer borttaget deres Synder.“ — Romerne 11:25-27, Lindberg.

Vi lægger mærke til at Paulus ikke siger ’indtil hedningernes tider er til ende’, men derimod „indtil Hedningernes fulde Tal er gaaet ind“, eller „indtil det fulde antal af folk fra nationerne er kommet ind“. Hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“ udløb i 1914, det år den første verdenskrig udbrød. (Lukas 21:24; se også da. aut.) Til trods for dette hævder hverken republikken Israel eller de kødelige jøder over hele jorden i dag, 70 år senere, end ikke selv at de er med i den nye pagt som Jehova sagde at han ville oprette med Israels hus. (Jeremias 31:31-34) For mere end 19 århundreder siden, på natten for den jødiske påske den 14. nisan år 33, rakte han der skulle blive mellemmand for denne pagt, et bæger vin til sine trofaste apostle med ordene: „Dette bæger er ensbetydende med den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ (Lukas 22:20) Men selv efter så lang tids forløb anerkender republikken Israel ikke Jesus Kristus som mellemmand for den pagt der blev forudsagt i Jeremias’ profeti.

Ifølge israelerne er „befrieren“ endnu ikke kommet fra Zion. (Esajas 59:20; Romerne 11:26) Men på pinsedagen i år 33 antog en rest af det gamle Israel Jesus som Messias. Denne rest begyndte da at modtage den lovede hellige ånd og at blive bragt ind i den forudsagte nye pagt. En rest var imidlertid utilstrækkelig til at udgøre det fulde antal medlemmer af Kristi åndelige „brud“, som skulle bestå af 144.000. (Åbenbaringen 7:1-8; 14:1-3; 21:9) Der var derfor ikke tilstrækkelig mange kødelige israelitter til at udgøre det fulde antal grene på dette symbolske oliventræ — der havde rod i den større Abraham, som havde lovet at denne fortidige patriarks „afkom“ ville bringe velsignelser til alle jordens slægter, jødiske som ikke-jødiske.

Hvordan skulle da „hele Israel blive frelst“ ved hjælp af den lovede „befrier“? Læg mærke til at Paulus skrev dette brev til romerne omkring år 56, efter at han havde skrevet til galaterne (omkring år 50-52). Han skrev altså ordene i Romerbrevet 11:25-27 efter at han i Galaterbrevet 6:16 havde omtalt „Guds Israel“. Dette er det Israel med hvem den nye pagt blev sluttet ved Jesus Kristus, ikke ved profeten Moses. Jesus var mellemmanden for et kristent Israel, et åndeligt Israel, der blev født som nation på pinsedagen i år 33, da den hellige ånd blev udgydt over de jøder som antog Jesus Kristus som mellemmand for den nye pagt.

Den jødiske apostel Peter var til stede ved den lejlighed. Han skrev senere til „dem der er udvalgt efter Guds . . . forudviden“ og sagde: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom’ . . . Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk.“ (1 Peter 1:1, 2; 2:9, 10) Dette bekræfter at det Israel hvoraf det „hele“ skulle „blive frelst“, ikke er den nutidige republik af israelere eller de kødelige jøder der bor spredt omkring på hele kloden. Det „hele Israel“ der skulle „blive frelst“, var det åndelige Israel der kom til verden på pinsedagen i år 33 ved da at blive avlet af Guds ånd. Det var dette „Guds Israel“ den lovede befrier skulle komme til.

Denne befrier kom virkelig, nemlig på pinsedagen i år 33. Hvordan? I forbindelse med udgydelsen af Jehovas hellige ånd over de cirka 120 disciple der var forsamlet i et værelse ovenpå i nationens hovedstad, Jerusalem. Derved blev disse disciple den første del af „Guds Israel“, som blev avlet til åndeligt liv — med håb om evigt liv på det åndelige plan oventil. Dette åndelige Israel kom med tiden til at omfatte ikke-jøder der troede på den lovede befrier. Hvornår skete det? Da nogle samaritanere og derpå (i år 36) nogle hedninger, nemlig den romerske centurion Kornelius og hans familie og venner, omvendte sig. På dette tidspunkt antog Jehova, den større Abraham, alle disse ikke-jødiske troende som „grene“ på sin enestefødte søn, Jesus Kristus, den symbolske stamme på det billedlige oliventræ. Disse ikke-jøder kunne således sættes i stedet for de troløse jøder der var blevet brudt af dette oliventræ med 144.000 „grene“. — Apostelgerninger, kapitel 10; 15:14-21.

Indpodningsarbejdet nu fuldført

Der er nu gået et tusind ni hundrede og otteogfyrre år og nogle måneder siden denne betydningsfulde begivenhed i år 36. Det er derfor logisk at antage at den almægtige Guds arbejde med at frelse „hele Israel“ nu er blevet fuldført. Det mellemliggende tidsrum har varet meget længere end det tidsrum hvori jøderne nød Guds særlige gunst, fra år 1513 f.v.t., da Moses levede, til år 36 e.v.t., da de første uomskårne ikke-israelitter eller hedninger blev omvendt. I den periode der er gået, har der givetvis været tilstrækkelig tid til at frelse „hele Israel“, i hvert fald hvad angår dét at indsamle tilstrækkelig mange medlemmer. Der er rigeligt med vidnesbyrd om at det forholder sig sådan.

Jesus Kristus henviste til denne periode da han fremsatte en profeti om sin usynlige åndelige „nærværelse“ og „afslutningen på tingenes ordning“ og sagde: „Menneskesønnens tegn [vil] vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed. Og han vil sende sine engle ud med kraftig trompetlyd, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra himlenes ene ydergrænse til deres anden ydergrænse.“ (Mattæus 24:3, 30, 31) Hvornår begyndte Jesu Kristi „nærværelse“?

Jesu „nærværelse“ begyndte ved udløbet af hedningernes „syv tider“, i efteråret 1914. (Daniel 4:23-36) På det tidspunkt vendte den herliggjorte Jesus Kristus sin opmærksomhed mod den krigshærgede jord for at udøve sin magt dér. De historiske kendsgerninger viser at den regerende konge Jesus Kristus i efterkrigsåret 1919 udsendte sine himmelske engle for at samle hans „udvalgte“ fra alle dele af jorden. Under tilsyn af Watch Tower Bible and Tract Society blev de ført sammen i verdensomspændende enhed så de fra da af kunne forene deres kræfter om at udføre Jesu profetiske befaling, som den udtrykkes i Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“

Ved Guds folks generalkonvent i 1931 vedtog man enstemmigt det nye navn, så man fra da af ville blive kendt som Jehovas Vidner. Senere fulgte udgivelsen af Selskabets nye bog Jehova, der handlede om Guds navn som de var så lykkelige for at bære. Jehovas vidner modtog taknemmeligt denne nye bog i 1934, da den nazistiske „Führer“, Adolf Hitler, satte sig for at udrydde Jehovas vidner i Centraleuropa.

De efterfølgende begivenheder viste at indsamlingen af de indviede, døbte „udvalgte“ til det himmelske rige var fuldført. På hvilken måde? I 1935 blev de ’udvalgtes’ opmærksomhed og indsats rettet mod ’den store skare’, som i Åbenbaringen 7:9-17 er skildret i et syn. Hvem skulle denne ’store skare’ bestå af? Af folk som ville tilskrive Jehova Gud og Jesus Kristus herlighed og ære. Som løn herfor ville de komme gennem en stor trængsel og ind til et evigt liv på en paradisisk jord uden at dø — til trods for at det skulle være den største „trængsel“ i hele menneskehedens historie. Disse begunstigede blev identificeret som ’den rigtige hyrdes’, Jesu Kristi, „andre får“, der har håb om evigt liv på jorden. Til deres glæde blev de gjort til „én hjord“ med den rest af „hele Israel“ der har himmelsk håb men som endnu levede på jorden. — Johannes 10:16.

Hej mentoren

Tak fordi du nu bekræftede min første antagelse.
At du repræsenterer JV tyder hele dit indlæg på også især det seneste.

Så dine påstande omkring Israel og Jesu genkomst skal derfor ses i dette lys.

Med det syn JV har på bibelen og personer, der er født påny ved Guds ånd (Johannes Evg. kap. 3 vers 1-8), og treenigheden ved Faderen, Sønnen og Helligånden er det svært at tage din forklaring alvorligt.
Ligeså da skriften tydelig både i GT og NT taler om at Guds ejendomsfolk-Israel i stort tal skal vende sig til Herren. Eftersom Kristus selv tilhørte den jødiske nation og var kommet af Davids hus har Gud selvfølgelig ikke forkastet sit folk.
Løftet til Abraham står Gud stadig ved.
Gud har i sin fantastiske plan ønsket at forene sit ejendomsfolk og de troende hedningefolk til sit ejendomsfolk og som Han Kristus kommer tilbage for at hente, nemlig menigheden, Kristi legeme også kaldet bruden, som består af alle de hellige, som har taget imod Kristus som den som døde på korset for vor synd og forligte os med Gud, opstod fra graven og opsteg til himmelen.
Og på pinsedagen sendte Hans Fader i himmelen Helligånden som lovet til disciplene og gav dem åndelige nådegaver, hvilket også sker i dag ud over hele jorden. Og Helligånden forener jøder, der bliver født påny og alle de hellige uanset hvilket folkeslag de tilhører.

Og det holder først op, når Han selv Kristus kommer så hele jorden kan se det.

mvh
carl

men grenen som Gud huggede af kan dog sættes på igen og det vil den når tiden er til det.

Ole

Hej Carl, du skriver bl.a.:

Løftet til Abraham står Gud stadig ved.
Gud har i sin fantastiske plan ønsket at forene sit ejendomsfolk og de troende hedningefolk til sit ejendomsfolk og som Han Kristus kommer tilbage for at hente, nemlig menigheden, Kristi legeme også kaldet bruden, som består af alle de hellige, som har taget imod Kristus som den som døde på korset for vor synd og forligte os med Gud, opstod fra graven og opsteg til himmelen.

Ja, og jeg vil blot hermed supplere med denne artikel.

kristina

Hej Kristina

Mange tak for linkene, de var gode at læse!!

Jeg var nu slet ikke klar over at JV benægter den fysiske opstandelsen! (fremgår af det andet link fra Jørgen Sejersgård)

"Derfor hævder Jehovas Vidner også, at Jesus ikke opstod legemligt"

her

Hvordan kan man da omgås dels Johannes 20, 25-28 hvor der står:

"Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.
De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren." Men han sagde til dem: "Uden jeg får set Naglegabet i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Hånd i hans Side, vil jeg ingenlunde tro."
Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med eder!"
Derefter siger han til Thomas: "Ræk din Finger hid, og se mine Hænder, og ræk din Hånd hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende!"
Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!" ???

Og dels Pauli ord i 1. Kor. 15, 12-14: "Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom"???

Mkh Malli

Kød og blod kan ikke arve Guds rige. 1. korinther 15:50 Krisitus er indsat som konge i himmelen - som en åndeskabning.

Hej Carl

Der er i Bibelen tale om et kødeligt og åndeligt Israel.

Da apostelen Johannes fik Åbenbaringen omkring år 96, var der gået treogtres år siden det kødelige Israels folk i år 33 var blevet forkastet af Jehova/Jahve Gud ved Jesus Kristus. Der var også gået tres år siden det kristne budskab sammen med indbydelsen til at komme ind i Himmeriget var blevet udstrakt til ikke-jøder, hedninger, begyndende med at den italienske høvedsmand, Kornelius i Kæsarea, i år 36 blev omvendt til kristendommen. Han modtog sammen med andre troende hedninger på det tidspunkt den hellige ånd, hvormed Guds udvalgte besegles. (Mattæus 23:37-39; Apostlenes Gerninger 10:1 til 11:18; Romerne 11:5-25) Dette skete fordi der kun var en „rest“ af de omskårne jøder eller israelitter som modtog beseglingen med Guds hellige ånd. For at antallet af de beseglede kunne blive fuldt, måtte troende hedninger udvælges. Efter at uomskårne hedninger har fået adgang til de besegledes menighed i år 36, har det kødelige Israel ikke været Jehova Guds folk. Han har i stedet haft et åndeligt „Guds Israel“. Dets medlemmer er åndelige israelitter. — Galaterne 6:15, 16.

Hej Mentoren

Hvordan kan Thomas da stikke fingrene ind i Jesu naglemærker i både Jesu side og Jesu hænder? En åndeskabning har ikke, som jeg forstår det, naglemærker.


Mkh Malli

... nej, og åndevæsener spiser vist heller aldrig stegt fisk? (og næppe heller, som nogle af skrifterne tilføjer, et stykke af en honningkage) ... (Luk. 24,42)

Det er rigtigt, at kød og blod ikke arver Guds rige, som Mentoren skriver, (1.Kor. 15,70), men hvis vi læser videre i versene 51-54 kan vi læse hvordan det skal forstås. Der står jo nemlig:

Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.

For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.

Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
Døden er opslugt og besejret.

kristina

I 40 dage efter sin opstandelse viste Jesus sig ved forskellige lejligheder for sine disciple i forskellige kødelige legemer, ligesom engle før den tid havde vist sig for mennesker. Ligesom disse engle havde han magt til at danne sig et kødeligt legeme og at opløse det igen. Ved at vise sig gav han et synligt bevis på at han var opstået. (Mt 28:8-10, 16-20; Lu 24:13-32, 36-43; Joh 20:14-29; 1Mo 18:1, 2; 19:1; Jos 5:13-15; Dom 6:11, 12; 13:3, 13) At han viste sig mange gange for sine disciple, ved en enkelt lejlighed endog for mere end 500 på én gang, er et magtfuldt vidnesbyrd om hans opstandelse. (1Kor 15:3-8) Hans opstandelse, der er så velbevidnet, er „en garanti“ for at der vil komme en fremtidig dommens eller regnskabets dag. — Apg 17:31.

I 40 dage efter sin opstandelse viste Jesus sig imidlertid ved forskellige lejligheder for sine disciple i forskellige kødelige legemer, ligesom engle før den tid havde vist sig for mennesker. Ligesom disse engle havde han magt til at danne sig et kødeligt legeme og at opløse det igen. Ved at vise sig gav han et synligt bevis på at han var opstået. (Mt 28:8-10, 16-20; Lu 24:13-32, 36-43; Joh 20:14-29; 1Mo 18:1, 2; 19:1; Jos 5:13-15; Dom 6:11, 12; 13:3, 13) At han viste sig mange gange for sine disciple, ved en enkelt lejlighed endog for mere end 500 på én gang, er et magtfuldt vidnesbyrd om hans opstandelse. (1Kor 15:3-8)

Når de salvede kristne dør, bliver de ikke oprejst i kødet. (1 Korinther 15:50-53) Et forgængeligt legeme af kød og blod kan ikke arve uforgængelighed og det himmelske rige. Nogle salvede ville ikke behøve at sove længe i døden. Når de fuldførte deres jordiske livsløb i trofasthed under Jesu nærværelse, ville de blive forvandlet „i et nu, i et øjeblik“. De ville med det samme blive oprejst til åndeligt liv i uforgængelighed og herlighed. Med tiden ville Kristi himmelske ’brud’ tælle 144.000. — Åbenbaringen 14:1; 19:7-9; 21:9; 1 Thessaloniker 4:15-17.

Hej mentoren

Du skriver:Citat:
For at antallet af de beseglede kunne blive fuldt, måtte troende hedninger udvælges. Citat slut.

Svar:

Det har du intet belæg for i bibelen og derfor er det blot JV tankespind, for at få læren til at "gå op".
Eftersom antallet af de troende hedninger globalt set er mange hundrede millioner og Kristus ikke kommet tilbage til jorden endnu, er hele JV´s strategi ikke i overensstemmelse med hele skriftens kontekst.
Faderen,Sønnen og Helligånden er den stærkeste kombination
af Himlens og jordens skaber og intet menneske- heller ikke en JVèr har hele sandheden om Guds planer.
Kun Helligånden kan føre os til hele sandheden og dens funktion anerkender JV jo ikke i bibelsk forstand, f.eks. som den er beskrevet i Apostlenes Gerninger og !.Korinterbrev kap. 12 og 14 og andre steder.

mvh
carl

Hej mentoren

Du skriver:
Med tiden ville Kristi himmelske ’brud’ tælle 144.000. —Citat slut.

Svar:
Ak ja. Prøv noget nyt.
Igen prøv at læse bibelen især Johannes Evangeliet kap. 3.v 1-8 om at blive født påny og lad Helligånden oplyse din forståelse af Guds værk.
Nikodemus, som var en skriftlærd mand, fattede ikke hvordan man kunne blive født på ny og se Guds rige, men efter mødet med Jesus skete der noget i hans liv.
Og han glemte aldrig den oplevelse, da hans liv blev forvandlet en sen nattetime alene med Jesus.
Prøv der, det kan anbefales.

mvh
carl

Hej Carl

Godt du lige så den...så fik jeg lige anledning til at læse lidt i Åbenbaringen igen

Her er de 144.000 fra Israels stammer og ikke de samme som "den store hvide flok"

Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.« v4 Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer,
v5 af Judas stamme tolv tusind beseglede,
af Rubens stamme tolv tusind,
af Gads stamme tolv tusind,
v6 af Ashers stamme tolv tusind,
af Naftalis stamme tolv tusind,
af Manasses stamme tolv tusind,
v7 af Simeons stamme tolv tusind,
af Levis stamme tolv tusind,
af Issakars stamme tolv tusind,
v8 af Zebulons stamme tolv tusind,
af Josefs stamme tolv tusind,
af Benjamins stamme tolv tusind beseglede.

Den store hvide flok
v9 Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. v10 De råbte med høj røst:
Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
og fra Lammet. (Åb. 7,3-10)

Til det er der at sige at alle, der hører Lammet til kommer i himlen (den store hvide flok står foran Guds trone og Lammet)...og de der hører Lammet til er utallige ("som ingen kunne tælle")

Mkh Malli

Hej Mentoren,

De tekster, du nævner, antyder slet ikke din teori.

Jesu legeme beskrives som "den levende vej ind bag forhænget" - efter himmelfarten, jfr.Hebr. 10,20.

Og der er slet ikke bibelsk belæg for at antage, at englene antog et fysisk legeme, kun at de viste sig.

Og Jesus kaldes "det himmelske menneske" i 1 Kor 15,49.
Intet menneske uden et menneskelegeme!

kristina

Hej Mentor.

Jesus selv gendriver jo tydeligt den opfattelse, at han kun skulle være opstået med en slags åndeligt legeme.
Da han viser sig for sine forskrækkede disciple, som tror, det er en ånd, de ser, siger han: "Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder - det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har. " Luk. 24,38-40.
Bagefter er det, han spiser fisk for øjnene af dem for yderligere at overbevise dem. Det gør en ånd ikke.
"Det er mig" siger han - han taler til deres genkendelsesevne, og de har helt klart kendt ham som et rigtigt menneske af virkeligt, håndfast kød og ægte knogler - ikke som en åndeskabning.

Mvh. Anne.

Kære Kristina

Du har en god viden om din bibel.

Prøv at tænke over følgende der viser at Jesus var en ånd:

Ved flere lejligheder kunne Jesu disciple ikke genkende deres opstandne Herre med det samme. Maria tror at det er gartneren i den have hvor graven ligger, og siger: „Herre, hvis du har fjernet ham, så sig mig hvor du har lagt ham, og jeg vil tage ham væk. „Maria!“ siger han. Og straks forstår hun af den velkendte måde han taler til hende på, at det er Jesus. „Rabbu´ni!“ udbryder hun — det betyder „Lærer!“ Og i sin grænseløse glæde griber hun fat i ham. Men Jesus siger: „Hold op med at klynge dig til mig, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen. Men gå til mine brødre og sig til dem: ’Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud.’“ Mattæus 28:3-15; Markus 16:5-8; Lukas 24:4-12; Johannes 20:2-18.

Senere på dagen er to disciple på vej til landsbyen Emmaus, da en mand slutter sig til dem. Disciplene er kede af det, fordi Jesus er blevet dræbt. Men under vandringen fortæller manden dem mange ting fra Bibelen som trøster dem. Da de gør holdt for at spise, opdager de endelig at det er Jesus. Så forsvinder Jesus, og de to disciple skynder sig tilbage til Jerusalem for at fortælle apostlene hvad de har oplevet på vejen.

Mens dette sker, viser Jesus sig også for Peter. De andre bliver begejstrede over at høre det. Så kommer de to disciple til Jerusalem og finder apostlene. De fortæller dem at Jesus også har vist sig for dem, på vejen. Og just mens de fortæller det, ved du hvad der så sker? Noget helt utroligt.

Jesus viser sig for dem i værelset, selv om døren er låst. Nu bliver disciplene glade! Er det ikke en spændende dag? Kan du tælle hvor mange gange Jesus har vist sig for sine disciple nu? Kan du nævne de fem gange?

Apostelen Tomas er ikke til stede da Jesus viser sig for dem. Disciplene siger til ham: ’Vi har set Herren!’ Men Tomas siger at han selv vil se Jesus før han tror det. Otte dage senere er disciplene igen sammen i et aflåst værelse, og nu er Tomas der også. Pludselig kommer Jesus til syne inde i værelset. Nu tror Tomas det.

Johannes 20:11-29; Lukas 24:13-43.

For mig viser det tydeligt at Jesus er en åndeskabning der har marerialiseret sig og først 40 dage efter sin død går han ind i himmelen.

Mennesker kan ikke se ånder, så disciplene troede åbenbart at det var et synsbedrag eller et syn de så. (Jævnfør Markus 6:49, 50.) Jesus forsikrede dem om at han ikke var noget synsbedrag; de kunne se hans kødelige legeme og røre ved ham og mærke knoglerne; han spiste også mens de så på det. På samme måde havde engle i fortiden materialiseret sig for at blive set af mennesker; de havde spist, og nogle havde endog giftet sig og sat børn i verden. (1 Mos. 6:4; 19:1-3) Efter sin opstandelse viste Jesus sig ikke altid i det samme legeme (måske for at understrege over for disciplene at han nu var en ånd), og derfor blev han ikke umiddelbart genkendt, selv ikke af sine nærmeste medarbejdere. (Joh. 20:14, 15; 21:4-7) Men ved at han gentagne gange viste sig for dem i materialiserede legemer og sagde og gjorde ting som de forbandt med den Jesus de kendte, styrkede han deres tro på at han virkelig var opstået fra de døde.

Hvis disciplene virkelig så Jesus i det legeme han nu har i himmelen, ville Paulus ikke senere have omtalt den herliggjorte Kristus som „det nøjagtige udtryk for selve [Guds] væsen“, for Gud er en ånd og har aldrig været i kødet. — Hebr. 1:3; jævnfør Første Timoteusbrev 6:16.

Når vi læser beretningerne om de tilfælde hvor Jesus viste sig efter sin opstandelse, hjælper det os til at forstå dem rigtigt hvis vi husker på hvad der siges i Første Petersbrev 3:18 og Første Korintherbrev 15:45

Hvad havde Jesus i tanke da han talte om at nogen skulle „fødes som følge af vand og ånd“? En fødsel er ensbetydende med en begyndelse. En ny fødsel betyder en ny begyndelse. I tilfældet med Jesu disciple tog de deres første skridt hen imod at blive født igen da de angrede deres synder, undlod at gøre det forkerte, og blev døbt i vand. Herefter gav Jehova dem, fra og med pinsedagen år 33, hvad Peter kaldte „en ny fødsel til et levende håb . . . bevaret i himlene“. (1 Peter 1:3, 4; 3:21) Jehovas hellige ånd indgav dem den overbevisning at de engang skulle være sammen med Jesus i himmelen. Dette medførte at de fik et helt nyt syn på tilværelsen — en ny begyndelse.

Var der blot tale om en følelsesmæssig religiøs oplevelse? Nej. Guds hellige ånd gjorde dem til noget helt nyt, „en ny skabning“. (2 Korinther 5:17) Da de blev født som mennesker, var de så at sige Adams syndige børn, og fik derved del i den ufuldkommenhed som han gav i arv til sine efterkommere. Ved at de nu blev født igen opnåede disse disciple at stå som rene ind for Gud. Hvordan det? Ved at værdien af Jesu offer blev anvendt til gavn for dem. På den måde kunne Gud betragte dem som retfærdige selv om de stadig var ufuldkomne mennesker. (Romerne 3:25, 26; 5:12-21; 1 Korinther 6:11) Ydermere betragtede Jehova dem nu som sine sønner. Apostelen Paulus viser hvordan: „For alle som ledes af Guds ånd, de er Guds sønner . . . Guds børn.“ (Romerne 8:14, 16) De blev nu anerkendt som en del af Guds himmelske familie.

Men det var ikke alt, for Paulus forklarer videre: „Når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger.“ (Romerne 8:17) Disse åndelige sønner af Gud havde nu udsigt til sammen med Jesus Kristus at arve kongemagt i himmelen. Over for apostelen Johannes åbenbarede Jesus hvor mange der skulle være medregenter med ham over jorden — nemlig 144.000. (Åbenbaringen 7:4; 14:1-3) Han viste derefter Johannes at disse begunstigede disciple „skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år“. — Åbenbaringen 20:6.

Hej Mentoren

Ikke overraskende er jeg uenig med dig i din udlægning, og som tidligere nævnt er jeg heller ikke enig i Jehovas Vidners bibeloversættelse - i min bibel står der ikke noget om at Jesus skulle have sagt "Hold op med at klynge dig til mig ... " - heller ikke i de gamle DO'er.

Men Jesus sagde til Maria, at hun ikke måtte holde ham tilbage / ikke røre ved ham, og det giver god mening. Jesus var jo nemlig i sit guddommelige opstandelseslegeme.

Herrens opstandelseslegeme synes i nogen grad at have været som hans jordiske, og dog anderledes. Ved nogle lejligheder blev han genkendt umiddelbart, ved andre ikke. Han kunne træde frem for sine disciple, som var samlet bag lukkede døre, han kunne spise, og han kunne pludselig forsvinde for disciplene i Emmaus.

Jesus benægtede selv, at han skulle være en ånd, jfr. Lukas 24,39:

Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.«

Jesus kunne altså i sit opstandelseslegeme sætte sig fri af dette livs begrænsninger, alt efter sit eget behag.

Jesus er Gud, vor Herre og vor Frelser, ved hvem alt blev skabt, og som skal komme igen og dømme levende og døde.

Vi som er kristne tror på kødets opstandelse og det evige liv, som gives os for intet, hvis vi følger ham.

Og uden Jesu legemlige opstandelse ville vores tro være forgæves.

kristina

Kære Carl

Jeg bruger Bibelen til at svare på dit spørgsmål. Det er ikke kun Jehovas vidner der tror dette!

Da apostelen Johannes fik Åbenbaringen omkring år 96, var der gået treogtres år siden det kødelige Israels folk i år 33 var blevet forkastet af Jehova/Jahve ved Jesus Kristus. Der var også gået tres år siden det kristne budskab sammen med indbydelsen til at komme ind i Himmeriget var blevet udstrakt til ikke-jøder, hedninger, begyndende med at den italienske høvedsmand, Kornelius i Kæsarea, i år 36 blev omvendt til kristendommen. Han modtog sammen med andre troende hedninger på det tidspunkt den hellige ånd, hvormed Guds udvalgte besegles. (Mattæus 23:37-39; Apostlenes Gerninger 10:1 til 11:18; Romerne 11:5-25) Dette skete fordi der kun var en „rest“ af de omskårne jøder eller israelitter som modtog beseglingen med Guds hellige ånd. For at antallet af de beseglede kunne blive fuldt, måtte troende hedninger udvælges. Efter at uomskårne hedninger har fået adgang til de besegledes menighed i år 36, har det kødelige Israel ikke været Jehova Guds folk. Han har i stedet haft et åndeligt „Guds Israel“. Dets medlemmer er åndelige israelitter. — Galaterne 6:15, 16.

Slår du skriftstederne efter?

Du kalder det opstandelseslegeme - ok - jeg tror vi er enige - altså ikke samme legeme som f.eks. Lazerus´ der også fik en opstandelse - i kødet. Jeg tror på, at jeg - hvis jeg holder ud til enden - får en opstandelse som hans. Matt. 24:13

M.h.t. Bibeloversættelsen.
Nuvel. Joh. 20:17, DA: „Jesus siger til hende [Maria Magdalene]: ’Rør ikke ved mig; jeg er jo endnu ikke faret op til min Fader. Men gå til mine brødre og sig til dem: Jeg farer op til min Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud.’“ Jeg ser ikke nogen stor forskel?! - klynge/røre?

Helt frem til den dag Jesus steg til himmelen, forestillede hans disciple sig åbenbart stadig at han skulle herske som konge over et jordisk rige, som det fremgår af deres udtalelse i Apostelgerninger 1:6. Ved at Jesus forblev synlig for dem under den første del af sin himmelfart, sådan at de kunne se hvad der skete med ham, fik han dem imidlertid til at indse at hans rige var himmelsk, og at han i modsætning til David, der ’ikke steg op til himlene’, fra nu af ville sidde ved ’Guds højre hånd’, sådan som Peter frimodigt aflagde vidnesbyrd om på Pinsedagen. — Apg 2:32-36.

Da skyen tog ham op, blev han usynlig for menneskers øjne. Beretningen viser at hans himmelfart fandt sted uden trompetfanfarer og uden at vække stor opmærksomhed; der var blot nogle få trofaste disciple til stede som vidner, og dét kun under den første del. Himmelfarten fandt sted på denne måde for at apostlene kunne aflægge vidnesbyrd om den, ligesom de gjorde om Jesu opstandelse. (Apg 1:3) Han blev altså ikke blot usynlig for dem, sådan som han var blevet for de to disciple i Emmaus, eller som engelen der viste sig for Gideon og derefter „forsvandt for hans øjne“. (Lu 24:31; Dom 6:21, 22) Hans himmelfart mindede mere om det der skete med den engel der viste sig for Manoa og hans hustru. Engelen lod dem tilberede et brændoffer, og „idet flammen steg op mod himmelen fra alteret, steg Jehovas engel op i flammen på alteret mens Manoa og hans hustru så til“. — Dom 13:20.

Hej mentoren

Du skriver:Citat
Han modtog sammen med andre troende hedninger på det tidspunkt den hellige ånd, hvormed Guds udvalgte besegles. (Mattæus 23:37-39; Apostlenes Gerninger 10:1 til 11:18; Romerne 11:5-25) Dette skete fordi der kun var en „rest“ af de omskårne jøder eller israelitter som modtog beseglingen med Guds hellige ånd. For at antallet af de beseglede kunne blive fuldt, måtte troende hedninger udvælges. Citat slut.

Kommentar:
Undskyld mig, men jeg kender alt til JV`s fortolkning af bestemte skriftsteder og jeg er stadig ikke spor imponeret eller mere overbevist for at sige det mildt.
Da bibelens kontekst (NT) giver en anden sammenhæng, hvor Gud vil omvende sit ejendomsfolk Israel og forene dem i Kristus sammen med de troende hedninger, som jeg er helt sikker på du er klar over, men som ikke stemmer overens med JV´s lære, er der ingen grund til at jeg prøver på at argumentere overfor dig.
Kun Helligånden kan overbevise dig om din fejlagtige bibelfortolkning. Og det var derfor jeg henviste dig til Johannes Evg. kap. 3. vers 1-8.

mvh
carl

Hej mentor

Tænk at jeg her får en bibelundervisning om meningen med Johannes Evg. kap.3.1-8 og flere skriftsteder med det ene formål at bevise tallet på de 144.000 .
Det er jo en flot undervisning eftersom JV jo ikke tror på Helligånden eller forholdet mellem Faderen, Sønnen og Helligånden, som forklares tydeligt i Johannes Evg. kap. 14-15-16-17 ?
Ak ja.

Du skriver tilslut: Citat
Disse åndelige sønner af Gud havde nu udsigt til sammen med Jesus Kristus at arve kongemagt i himmelen. Over for apostelen Johannes åbenbarede Jesus hvor mange der skulle være medregenter med ham over jorden — nemlig 144.000. (Åbenbaringen 7:4; 14:1-3) Han viste derefter Johannes at disse begunstigede disciple „skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år“. — Åbenbaringen 20:6. Citat slut.

Svar:
Hvad med de de hundrede og atter hundrede milllioner af troende, som siden menighedens første begyndelse på pinsedagen er kommet til og som også er "begunstigede disciple" ?????

mvh
carl

Hej Carl

Den med de 144.000 er tilbagevist tidligere ud fra Bibelens egne ord:

"Den store hvide flok
v9 Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. v10 De råbte med høj røst:
Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
og fra Lammet. (Åb. 7,3-10)

De 144.000 er som før skrevet jødiske stammer...og har altså absolut intet med os at gøre, men vi er samme sted.

Mkh Malli

Hej Mentoren

"Men det var ikke alt, for Paulus forklarer videre: „Når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger.“ (Romerne 8:17) Disse åndelige sønner af Gud havde nu udsigt til sammen med Jesus Kristus at arve kongemagt i himmelen. Over for apostelen Johannes åbenbarede Jesus hvor mange der skulle være medregenter med ham over jorden — nemlig 144.000."

Nixen-bixen - de 144.000 er jødiske stammer, det har jeg jo vist dig i Åbenbaringen. Tager den igen

"Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer,
v5 af Judas stamme tolv tusind beseglede,
af Rubens stamme tolv tusind,
af Gads stamme tolv tusind,
v6 af Ashers stamme tolv tusind,
af Naftalis stamme tolv tusind,
af Manasses stamme tolv tusind,
v7 af Simeons stamme tolv tusind,
af Levis stamme tolv tusind,
af Issakars stamme tolv tusind,
v8 af Zebulons stamme tolv tusind,
af Josefs stamme tolv tusind,
af Benjamins stamme tolv tusind beseglede." (Åb. 7, 4-8)

Hedningene (her ikke-jøder) tilhører den store hvide flok:

"Den store hvide flok
v9 Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. v10 De råbte med høj røst:
Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
og fra Lammet." (Åb. 7,3-10)


Mkh Malli

Hej malli

Du skriver: Citat
Den store hvide flok
v9 Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. v10 De råbte med høj røst:
Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
og fra Lammet. (Åb. 7,3-10)

De 144.000 er som før skrevet jødiske stammer...og har altså absolut intet med os at gøre, men vi er samme sted.

Citat slut.

Kommentar:
Korrekt, enig.

mvh
carl

Kære Malli


Hvem sidder på tronen ? Er det Gud eller er det Lammet ?

"Den store hvide flok
v9 Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. v10 De råbte med høj røst:
Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen ,
og fra Lammet. (Åb. 7,3-10)

Og for at klargøre tingene lidt for dig, vil jeg lige komme med dette citat:

v11 Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud (Åb. 7, 11)

Derudover har du stadigt ikke svaret på eller kommenteret disse spørgsmål:

Kære Malli


Du skriver:

I Joh. Åbenbaring står der "Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog." (22,18-19)

Det var da interessant at læse, men hvordan kan vi nu være sikre på, at der ikke allerede er blevet lagt til og trukket fra i denne bog ?

Malli: Mht figentræet står det også i Matthæus, hvor det fremgår at han ikke bare gør det for sjovt:

Da Jesus tidligt om morgenen var på vej tilbage til byen, blev han sulten. v19 Og da han fik øje på et figentræ ved vejen, gik han hen til det, men fandt ikke andet end blade på det. Så sagde han til det: »Du skal aldrig i evighed mere bære frugt!« Og i det samme visnede figentræet. v20 Da disciplene så det, undrede de sig og spurgte: »Hvordan kunne figentræet visne med det samme?« v21 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også sige til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og det vil ske. v22 Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.«

Jamen, Malli, her står der jo, at figentræet visnede med det samme (og lige foran øjnene på disciplene), gør der ikke?

Hvordan hænger det sammen med det, som der står i Markusevangeliet?


Mark. 11:

Forbandelsen af figentræet

v12 Næste dag, da de gik fra Betania , blev Jesus sulten. v13 Og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid. v14 Så sagde han til det: »Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!« Og det hørte hans disciple .


Det visnede figentræ

v19 Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. v20 Næste morgen, da de gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden. v21 Og Peter, som kom i tanker om det , sagde til Jesus:» Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.«

Matt. 21:

Forbandelsen af figentræet

v18 Da Jesus tidligt om morgenen var på vej tilbage til byen , blev han sulten. v19 Og da han fik øje på et figentræ ved vejen, gik han hen til det, men fandt ikke andet end blade på det. Så sagde han til det: »Du skal aldrig i evighed mere bære frugt!« Og i det samme visnede figentræet. v20 Da disciplene så det, undrede de sig og spurgte: »Hvordan kunne figentræet visne med det samme? «

Er det den samme begivenhed der tales om i de 2 skrifter?

Eller skal vi mon til at have fat i vores menneskelogik (f.eks viskelæder og blyant) for at få disse ting til at hænge sammen?


Og hertil vil jeg lige indskyde din respons til Mentor (ER betyder ER)

Malli: Hej Mentoren

"Du kan ikke blot sige at "her siger Jesus at al mad er rent" uden at se skriftstedet i sin rette sammenhæng."

Det kan jeg godt, for det er det der står!.Jeg opererer slet ikke med andre oversættelser end den Autoriserede Bibeloversættelse, og der står godtnok INTET om kloaker!

Alle gode hilsner fra

Gartneren

PS: Øhh...er der andre end mig, som kalder sig for Gartneren (du (Malli) responderede på noget Mentor havde skrevet)?

Malli: Hej Gartneren

Hvor får du fra at Jesus er "skabt"?

Der står jo skrevet at han er undfanget ved Helligånden, og født af en jomfru...

Hej Gartneren

Mht Figentræet er fortællingen den samme, Jesus forbandede figentræet og træet visnede, og Jesus knytter belæring dertil. Dette er essensen i begge fortællinger. At der så er uoverensstemmelser mellem de to mht tidspunkter ser jeg ikke noget problem i. Var det tidspunktet vi skulle drage en lære af, havde Gud i sit Ord sikret at det var enslydende.

Mht tronen og Lammet, er dette et billede på Guddommen - vi ser at både Lammet og tronen tilbedes. Det fremgår ikke at der skulle være tale om en Gud og en skabning, - at Lammet ikke er Gud. Prøv at læse det igen:

"De råbte med høj røst:
Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
og fra Lammet.
v11 Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud "

- Altså den ene af Guddommen på tronen og den anden del af Guddommen Lammet. Den indledende sætning er jo også "Frelsen kommer fra" - og frelsen kommer alene fra Gud, og bestemt ikke fra noget menneske eller skabning.

I 7,14 står der "for Lammet midt for tronen skal vogte dem
og lede dem til livets kildevæld"

Det er et billede på Guddommen, hvor Faderen sidder på tronen, Sønnen foran - som han altid har gjort - han er vores mellemmand mellem Faderen og os - og folkene tilbeder dem begge, den ene Guddom.

Mkh Malli

Hej Mentor.

Jesus ville jo ikke kun overbevise dem om, at han ikke var et synsbedrag, men at det var ham selv, der legemligt stod der, og ikke en ånd.
At engle har vist sig legemligt, betyder ikke, at det er det samme, der skete med Jesus efter opstandelsen.
Hans nærmeste genkendte ham ikke, men det betyder ikke, at hans legeme var "materialiseret ånd". Men det var et opstandelseslegeme, som nok var forskelligt fra det gamle, men ikke mere, end at de kunne genkende ham, da de - ved hans ord eller handlinger - blev gjort opmærksomme på, hvem han var.
Bemærk også, at der var naglemærker i opstandelseslegemet. Det var altså det samme legeme, som hang på korset, omend nu forvandlet. Hvis naglemærkerne bare var noget, han selv havde lavet i en materialiseret åndekrop, havde de jo netop ikke været bevis på, at det var ham selv.
En anden grund til, at han ikke blev genkendt straks, var vel også, at de ikke forventede opstandelsen.
Og om Emmausvandrerne stod der, at deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Luk. 24,16.

Man kan ikke komme udenom, at Jesus helt klart siger, at han ikke er en ånd, fordi han har kød og knogler. Det er altså ikke et engleagtigt legeme, han har.

Der er intet til hinder for, at Jesus kan være Guds udtrykte billede, selv om han er i et legeme. Johannes skriver jo netop, at Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed. Joh. 1,14. Og herlighedens Herre hang på korset, 1.Kor. 2,8.

Mvh. Anne.