I hvert fald ser jeg ikke nogen generel modvilje mod religion - blot mod religiøse synspunkter, der er i modstrid med, hvad man vel kan kalde 'humanismen'.

Og i bl.a. politik er det selvfølgelig ikke karrierrefremmende, hvis man har synspunkter, folk finder stødende.

A: I hvert fald ser jeg ikke nogen generel modvilje mod religion - blot mod religiøse synspunkter, der er i modstrid med, hvad man vel kan kalde 'humanismen'.

M: Og hvori består så forskellen?

Som jeg læser det du skriver, er den del af kristendom/islam m.m. der er i overensstemmelse med humanismen acceptabel - altså at vi skal være gode ved hinanden. Men der hvor humanismen og religionen skiller, nemlig primært på området synd, her skal de troende holde bøtte!

Man er tilsyneladende, trods egen påberåbelse af tolerance, hamrende intolerant!.

A: Og i bl.a. politik er det selvfølgelig ikke karrierrefremmende, hvis man har synspunkter, folk finder stødende.

M: Det er ikke fremmende nogen steder at tale om synd, folk bliver mopsede. Sådan har det altid været.

Men har vi religionsfrihed eller har vi ikke?

Generelt reagerer jeg nok mest med mild overbærenhed, når jeg hører ordet "synd"

Jeg synes ikke man kan tale om nogen "Anti-Religiøs Fanatisme". I hvert fald ser jeg ikke nogen generel modvilje mod religion - blot mod religiøse synspunkter, der er i modstrid med, hvad man vel kan kalde 'humanismen'.

Generelt reagerer jeg nok mest med mild overbærenhed, når jeg hører ordet "synd"

Joh8v21 Atter sagde han til dem: »Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.«

Som følge af aftenens nyheders forfærdende indslag om en italiensk politiker i EU, der til stor forargelse og med massive chokvirkninger i hele nord-vest europa har udtalt, at "måske er homoseksualitet en synd" - og de efterfølgende udbrud af dyb undren i Italien over nord-vest europa med en aldeles rammende betegnelse - Anti-Religiøs Fanatisme - har jeg, også set i lyset af de sager der har været i Danmark mod nogle muslimer, spekuleret på, om det egentlig er dét, der sker.

Altså om vi er ved at få en langsom men ustoppelig diskriminering af religiøse mennesker og ikke mindst deres religiøse holdninger?

Ud over naturligvis at nogles holdninger er noget betænkelige (eks. muslimens udtalelse, der diskuteres i tråden "Religiøs voldtægt") er jeg alligevel blevet næsten lamslået over den måde, en forhadt og direkte løgnagtig steppebrand har spredt sig igennem medierne på forbløffende kort tid. Dertil en direkte hetz mod de grupper, der tilsyneladende har en holdning, der ikke lige passer med dem, der råber højest. Eksempelvis omkring kirkelig vielse af homoseksuelle, kirkens fundament, ytringsfrihed og religionsfrihed.

Da guantanamo-fangen beskendtgjorde, at det i krig er tilladt at forsøge at få ramt på statsoverhovedet på det land man er i krig med (hvilket alle ved er det, krig først og fremmest går ud på), løb et ramaskrig gennem landet. Ikke fordi det fangen sagde var forkert; næ nej, hvis han havde sagt at det i en krig mod Irak var tilladt at ramme Hussein, så havde ingen løftet et øjenbryn. Heller ikke hvis han sagde det var tilladt at gå efter de serbiske statsledere. Eller Hitler. Eller hvem man nu kan benævne fra fortidens krige. Men uheldigvis var han muslim og kom til at sige sandheden. Hvad var danskerne bange for? Virkeligheden?

Nu har en kristen italiensk politier i EU så udtalt, at ham "måske" tror homoseksualitet er en synd, men at det ikke har nogen indflydelse på hans politik. Alligevel løber samme ramaskrig igennem landet - ja faktisk igennem flere lande. Hvad er europa bange for? Gud?

Sammenholdt med Plan B og deres planer om at omskrive Bibelen for at gøre Gud til en socialdemokrat, så virker politikens italienske korrespondents udtalelse rammende: Der er anti-religiøs fanatisme i europa.

Hvis det virkelig er rigtigt, er vi ikke - som de anti-religiøse ellers påstår - på vej mod et friere samfund renset for ekstreme holdninger. Derimod er vi på vej mod et samfund hvor enhver holdning, der ikke er defineret som accepteret ved lov af et ministerie, kan koste en hovedet. Også selv om man mener, at en eller anden ved navn Moses et-eller-andet engang for 2500 år siden var så tåbelig at hævde, at en eller anden gud igen kan navnet på syntes at homoseksalitet er noget skidt.

Underlig verden.

Hvis der er "generel modvilje mod synspunter der strider mod humanisme", så er der også en generel modvilje mod kristendom.

Jeg tror fx at det er svært at finde det humanistiske islæt i de kristne fundamentalister, der mener at være berettiget til at dræbe abortlæger i USA.

Hej Michael

Jeg tror fx at det er svært at finde det humanistiske islæt i de kristne fundamentalister, der mener at være berettiget til at dræbe abortlæger i USA.

Jeg har endnu vanskeligere ved at finde det kristne islæt!

Det synd så det batter.

Mkh Malli

Hvis der er "generel modvilje mod synspunter der strider mod humanisme", så er der også en generel modvilje mod kristendom.

Kristendommen tilhører vel, som alle andre religioner, dem, som tolker religionen.

Jeg tror fx at det er svært at finde det humanistiske islæt i de kristne fundamentalister, der mener at være berettiget til at dræbe abortlæger i USA.

Men en generel modvilje mod synspunkter, der strider mod ’humanismen’ er ikke det samme. Dels er det ikke mod hele kristendommen, dels er det ikke i kraft af at kristendommen er kristendom, men fordi specifikke synspunkter er i strid med et generelt verdensbillede. Vi har alle (i et vist omfang) en ”generel modvilje mod” synspunkter, der går stik mod vore egne; det turde være indlysende.

... hvis man piller det ud af kristendommen, som ikke harmonerer med humanisme, så er det ikke længere kristendom, men humanisme.

Derfor er "generel modvilje mod synspunkter der strider mod humanisme", det samme som generel modvilje mod kristendom.

1. Joh.v15 Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; v16 for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. v17 Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.

Jeg skal ikke bestride din analyse, men understrege min pointe:

Udtalelsen: "I hvert fald ser jeg ikke nogen generel modvilje mod religion - blot mod religiøse synspunkter, der er i modstrid med, hvad man vel kan kalde 'humanismen'.", er intetsigende ved en vurdering af modviljen mod religion, eftersom kristendom og religioner i al almindelighed har mistet identiteten, hvis det skal barberes ned til "det der ikke er i modstrid med 'humanismen'. Så ER det 'humanisme'!

Så kan du lige så vel sige, at der er en generel modvilje mod jyder, fordi folk er uenige med jyder.

Za:
Så kan du lige så vel sige, at der er en generel modvilje mod jyder, fordi folk er uenige med jyder.

jo:
Jeg tolker udtalelsen: "I hvert fald ser jeg ikke nogen generel modvilje mod religion - blot mod religiøse synspunkter, der er i modstrid med, hvad man vel kan kalde 'humanismen'."

Som analog med: "Jeg har ikke nogen generel modvilje mod jyder, så længe de tænker og ligner københavnere".

Der er ikke modvilje mod enkelte synspunkter men mod kristendommens identitet!

jo:
Angrebet mod identiteteten er grundlaget for den kommentar du bad mig uddybe:

"hvis det skal barberes ned til "det der ikke er i modstrid med 'humanismen'. Så ER det 'humanisme'!"