Jeg skriver, da jeg for kort tid siden er blevet kristen. I de sidste 20 år af mit liv har jeg levet et meget udsvævende liv og gjort mange syndige handlinger, som jeg er så flov over, at jeg er bange for at jeg ikke er værdig til Jesus kærlighed og fællesskabet med andre kristne. Jeg har svært ved at forstå min baggrund ... Har det været Guds prøvelse af mig - eller har jeg direkte været i djævlens klør? Det gør mig også lidt bange at tænke sådan, men det er ikke noget, som jeg har magt over, føler jeg, så derfor tillader jeg mig at stille spørgsmålet til en kristen, som har mere erfaring end jeg har. Jeg føler med hele mit hjerte at have fundet troen på Jesus og Gud, men på den anden side går jeg stadig rundt med en dyb følelse af skam og at jeg ikke er værdig til at blive elsket ...

Med kærlig hilsen

En falden kvinde ...

Kære ven

Jeg er så glad for at læse hvad du skriver. Ikke fordi jeg glæder mig over din skamfølelse eller din ængstelse, men fordi der er så meget god trøst og opmuntring at hente for netop dig. Hvis du læser i evangelierne om Jesus og de mennesker han mødte, så vil du se hvordan han også møder flere "faldne kvinder" og andre med en tung bagage på samvittigheden. Og de bliver alle mødt med Jesu tilgivende kærlighed. Læs fx om Jesu møde med den samaritanske kvinde ved brønden udenfor Sykar. (Se Johannesevangeliet kapitel 4), eller kvinden, der var taget i ægteskabsbrud og som nogle præster slæbte hen foran Jesus (Se Johannesevanngeliet kapitel 8). Trods deres blakkede baggrund og udsvævende liv blev ingen af dem mødt af fordømmelse, men derimod et "Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere." Var det pga. af deres værdighed, at Jesus sagde sådan? Nej, det var pga. Jesu egen kærlighed. Og det er på samme måde du skal tage imod Jesus i dit liv: Ikke som en, der er værdig til at blive elsket (det er nemlig ingen mennesker!), men som een der har brug for hans hjælp og tilgivelse.

Det kan være svært at slippe følelsen af skam og uværdighed, men dybest set er det ikke den, der står i vejen for dit fællesskab med Jesus. Det er derimod din manglende tro på, at Jesus mener hvad han siger, nå han fx siger: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." (Mattæusevangeliet 11,28). Jesus kan sige sådan uden at blinke, fordi hans indbydelse ikke hænger det mindste sammen med din og min værdighed, men alene beror på hans egen kærlighed og vilje til at omfatte alle med sin sonende offerdød.

Du spørger om dit hidtidige liv har været en Guds prøvelse eller du har været i Djævelens klør. Begge dele kan godt være tilfældet. Når vi lever med ryggen til Gud og hans vilje, så holder Gud ikke hånden over os, men lader os ofte mærke den bitre frugt af vores handlinger. Romerbrevet 1,28 siger det sådan: "Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; ...". Sådan gør Gud ikke fordi han hader os, men fordi han vil, at vi skal mærke syndens konsekvenser og på den måde komme til erkendelse af hvad der er sandt og godt. Komme til tro på ham.

Man kan godt sige, at Gud bruger både pisk og gulerod for at omvende os. Men det gør han fordi valget er vores eget, fordi han ikke kan tvinge os til tro. Jeg kender ikke din baggrund, men det kunne lyde som om, at du har mærket noget af Guds "pisk". Den pisk der består i at han lader os mærke konsekvenserne af vores egen synd.

Men alt dette har du lov til at glemme nu. Dine øjne er blevet åbnet og du ser nu dit liv i Guds lys. Det gør ondt, men samtidig ser du en ny vej - en ny kurs, bort fra det gamle og ind i et nyt liv, hvor det ikke længere er synden der skal herske og styre dit liv, men derimod Guds ord og kærlige planer. Det er dette jeg er så glad for at kunne fortælle dig. Som Paulus skriver det i 2. Korintherbrev 5,17: "Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!"

Og han fortsætter med at understrege hvad dette nye liv bygger på: "Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen." Hør det: Det er Gud som har gjort det, og det ER gjort. Og det gælder også dig.

Tak Gud for det, og glæd dig over at alt er nyt og det gamle er forbi.

Kære Asbjørn

Tusinde tak for dit lange svar - det fik tårerne til at løbe ned over mine kinder ... tænk at Guds kærlighed er så stor - ja, han må have været ved mig hele tiden og ført mig der hen, hvor jeg er i dag. Jeg har rigtig nok fået mange 'pisk' og blevet 'stenet', men den dag da jeg fik besøg af en præst i mit hjem i forbindelse med en dåbssamtale, ja, der fik jeg også besøg af Jesus - jeg åbnede døren og han kom ind i mit hjem. Jeg kender ikke Biblen så godt, så jeg er meget glad for dine henvisninger, - det kunne have været rart med et indeks bag i biblen, men vi skal vel læse Biblen for hele Biblens skyld og ikke blot, hvis vi har et konkret 'problem'? Jeg vil tage Jesus med mig i ALLE hverdagens gøremål - ikke kun dér, hvor jeg har mine fejl, for jeg er overbevist om, at Jesus er med til at berige mit liv og ikke begrænse det.

Kærlig hilsen

Bettina

Kære Bettina

Tak fordi du skriver tilbage. Jeg er glad for at du fandt hjælp i mit svar.

Mht. at læse i Bibelen, ja så kunne det være fint med et slags emne indeks. Men jeg vil anbefale dig at begynde med at læse et af de 4 evangelier (beretningerne om Jesu liv). Læs fx Lukas-evangeliet først. Og så vil jeg anbefale dig at få fat i en bibellæse-plan, som er et hæfte der foreslår et lille læsestykke til hver dag og samtidig knytter nogle forklaringer til. Du kan bestille læseplaner her: Bibellæserringen.

Kære Asbjørn

Tak for dit råd, jeg vil gå i gang og glæder mig over at have fundet en trøst et sted, som var mig så nær, og dog alligevel så langt væk ....

Kærlig hilsen

Bettina