ja, det er et godt billede

og jeg havde dig da heller ikke mistænkt for at tro at statsmagten er guddommelig, hæhæhæhæ, så ville vi have problemer tror jeg. Det er vel i øvrigt næsten en romersk tankegang......

og ja, det er da vildt spændende at Jesus er Ham som ER, ja enda er det store Jeg Er

må Gud velsigne dig og overraske dig!!!!!
-Serner

Kære Venner,
Jeg føler trang til at sige at jeg er, som radioamatør, med i en morgenring på 80 mtr., og der dukker af og til gæster op der bander, og jeg protesterer hver gang og har en gang sagt at hvis ikke sproget blev renset trak jeg mig, og det har hjulpet lidt.
Jeg synes absolut ikke man må bande hverken sgu eller andre forfærdeligere udtryk, men problemet er ofte at folk slet ikke er klar over at de bruger disse udtryk.
Mvh,
HanneV

Kære Hanne.

Det er rigtig fint, at du har fortalt at du ikke ønsker at høre folk bande. Det er rigtigt at for nogle, er det et "naturligt" ord de bruger.

Jeg oplever selv, at de holder disse ord tilbage og skulle der komme et, er de der med det samme, med en undskyldning. Så må vi være klar til at hjælpe dem, ved tilgive og opmuntre til at de steder hvor de ikke har bandet, har større betydning end når de bruger de andre tilråbelser.

K.h.
Kim

Hej Andreas.

Omkring "ja" og "nej":

"Om at sværge
v33 I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret Herren.‹ v34 Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, v35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. v36 Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. v37 Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde."

Det er jo svært at forkynde evangeliet ved kun at sige "ja" og "nej". Altså et "ja" skal være et JA, et "nej" skal være et nej. Vi har en talemåde "en mand er en mand, et ord er et ord" - vi skal som kristne afstå fra at sværge !

Omkring banderiet: Når vi siger sgu er det det samme som at sværge "ved Gud". Men derudover har de fleste bandeord mere karakter af BEsværgelser!!! Tænk på denne "kraftedeme" = må kræften æde mig!. Det er forkert = må Fanden (Djævelen) tage mig hvis det er forkert osv. - jeg synes faktisk at temmelig mange af besværgelserne har uhyggelig karakter. Iøvrigt tror jeg at i mange af bandeordene, har vi glemt den oprindelige betydning, det er nok værd at overveje hvad fx. "Pokkers" betyder.

Men at moralisere i ikke-kristne kredse mener jeg faktisk er forkert!, der mener jeg vi skal vise Jesu kærlighed og vidnesbyrd i stedet for at rette på folk.

De fleste kristne ved så udmærket at det er "forkert" at bande, men kan falde i ved et uheld. Fx. har jeg selv en svaghed, når jeg bliver oprevet, og når jeg slår mig!.

Omkring dette at blive oprevet; den anden aften havde jeg skrællet kartofler, samlet alle skrællerne i en meget fyldt pose, skulle LIGE noget andet, vælter posen og ude på gulvet ligger alle skrællerne sammen med andre ting. Jeg fatter mig, bukker mig ned og samler det hele sammen i posen igen. På vejen op kommer jeg til at skubbe til posen med mit knæ, så kartoffelskræller m.m. ligger ude på køkkengulvet IGEN!!!!! Jeg vil nok sige at det var hverken "ja" og "nej" eller andre af Guds ord, der kom ud af min mund!!!!!@£€$£€£££@@$ :-)

Men i min daglige tale undgår jeg banderiet.

Dette er fra svararkivet

Hvornår er bandeord synd?

Spørgsmål:
Når jeg bliver spurgt, hvorfor det skulle være så slemt at bande, bliver jeg tit svar skyldig. Det er klart, at vi ikke skal påkalde onde åndsmagter, men gør vi egentlig det, når vi ikke aner hvad vi selv siger ?

Almindelig dagligdags sprog i dagens Danmark indeholder jo et righoldigt antal ord, som man vel må kalde bandeord: Av for søren, det gjorde sgu ondt - etc. etc.

Forleden blev jeg bebrejdet, at jeg bandede, da jeg havde sagt noget om, at "det havde jeg ikke ondt i røven over".
Godt nok ikke så "pænt" sprog, men jeg måtte nægte at jeg bandede. Det gør jeg faktisk aldrig. Eller i hvert fald næsten aldrig ! Men altså, der er en del uvidenhed om emnet - også hos mig.
Svar:
Tak for dit spørgsmål! Det er lige så vigtigt, som det er svært at svare enkelt og kort på. Men her kommer et forsøg.

For det første må vi gøre os klart, at kraftudtryk eller "pænt" sprog eller mindre pænt sprog langt på vej er kulturelt betinget. Dvs. ord eller udtryk, som man absolut ikke kunne sige, hvis man var en pæn pige på Bornholm i 70'erne (som jeg var), dem møder jeg nu frit florerende (og bruger også nogen af dem selv). Selv på samme tidspunkt i historien har "det pæne" varieret fra den ene landsdel til den anden i vores lille land. Og endelig er det interessant at læse i Luthers bøger og finde ud af, at han absolut ikke er særlig pæn i sin udtryksmåde i forhold til vores vurderinger!

For det andet tror jeg, vi må sige, at det med at bande i mange kristne sammenhænge er blevet gjort til hovedsynden. Og det hænger vel sammen med, at det er let at fortælle børn, at det er en synd at bande. Det er derimod ikke så
let at forklare børn, hvad mange andre synder går ud på; fx t tænke eller tale ondt om ens næste, seksuel synd osv. Dermed er mange af os blevet opflasket med, at det at bande er den værste synd af alle. Og vi kan endda finde på at bruge det som en test over for os selv (og andre) på, om vi er kristne.

Når disse to ting er sagt, skal det alligevel siges, at bud nr. 2 af De ti Bud taler meget alvorligt om det at "bruge Herren din Guds navn til løgn". Vores opfattelse af at bande skal begrundes ud fra dette bud. For Gud fortsætter selv budet i 2 Mosebog kap 20 vers 7 på denne måde: "For Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn." Dvs. når vi tager Guds navn i munden som en besværgelse ved fx at sige s'gu, som er en forkortelse af "så Gud", så bruger vi Guds navn til løgn ved at tage Gud til vidne på det vi siger, selv om det overhovedet ikke er det, vi mener. I vores tankeløse brug af Guds navn kommer vi altså til at bruge til det til løgn. På samme måde forklarer Jesus i Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet kap 5 vers 33-37, at vi ikke må sværge ved Guds navn eller ved noget andet. Det er en del af at bruge Guds navn til løgn.

For når vi sværger (hvilket en hel del af kraftudtrykkene eller bandeordene er ment som) er det egentlig som at tage Gud til vidne på den måde, at vi siger: "Hvis dette ikke passer, så er Gud heller ikke Gud."

Når der alligevel kan sværges i retssale fx, så er det netop med til at understrege alvoren i, at der i en retssal skal tales sandhed. Og hvis vi tager det alvorligt, må vi sige, at vi for alvor tager Gud til vidne på, at det vi siger der er sandhed.

Men i vores daglige tale er det bare for at sætte lidt ekstra tryk på. Og hvorfor har vi egentlig brug for det? Er det fordi vi generelt er blevet mindre troværdige? Er det fordi vores sprog har mistet sine mange nuancer, så alt er "fedt". Så når noget er ekstra fedt skal det understreges med et kraftudtryk for at budskabet går igennem?

En anden og mere alvorlig side er Luther og andre gamle kirkefædre inde på. De siger, at når vi vænner os til at bruge Guds navn i bandeord, så mister Guds navn sin hellighed og storhed for os. Gud bliver ligegyldig
for os, og dermed står vi i fare for at miste fællesskabet med ham. Det er en forfærdelig tanke, som jeg ikke tror, vi skal blive for hurtigt færdige med, selv om den kan virke noget gammeldags.

Jeg håber, du kan bruge noget af dette. Snak også gerne med dine venner om det, for jeg tror, vi trænger til at få sat nogle tanker i gang om dette emne! "

Med venlig hilsen

Malli

ps. øverste citat var fra Mat. 5,37, det glemte jeg lige

Med venlig hilsen

Malli

Du har ret i, at vi som kristne ikke skal slå folk oven i hovedet når de bander, men vi skal gøre det klart at det er noget vi som kristne ikke ønsker.

Jeg har haft det meget på samme måde (det med skrældeposen), men det er nu ændret (det meste), til at jeg takker Gud for at jeg kan samle det op, at han har givet mig nogle arme og hænder som kan bruges.

Får lige en tanke. Tænk vi er skrælde posen og hver gang falder vi så indholdet sviner området til, men Jesus vasker snavset væk og fjerner det skræld vi har efterladt os. Så faktisk næste gang der sker noget som er irriterende, så vil jeg huske, at Gud selv har tålmodighed og gør tingene godt gang på gang.

K.h.
Kim

Hej Steincke

".....men vi skal gøre det klart at det er noget vi som kristne ikke ønsker. "

Hvorfor det?
Der er da en masse vi af verdens mennesker ikke ønsker - prostitution, narko- og alkoholmisbrug, aborter, slåskampe osv. Vi skal sandelig ikke være sarte når vi er sammen med andre mennesker ! Det er KUN af Guds nåde at vi er frelste, ikke vor egen fortjeneste.

Som kristne skal vi ved åndens hjælp aflægge kødets natur, men jeg mener ikke at vi kan påkræve ikke-kristne det samme. Som kristne skal vi give afkald på vores ret i denne verden !

Med venlig hilsen

Malli

Hej Malli.

Jeg mener ikke det hænger sammen med at vi er frelst ved at sige, vi ikke vil høre det.

Jesus har givet os magt til at sætte disse ting på plads. Hvis vi ikke bekender at disse udtalelser ikke kan være i vores nærhed, så tillader vi andre åndsmagter at overtage styringen.

Vi skal som kristne stå frem og sige STOP! men lige så skal vi sige, det er denne vej. Vi kristne skal ikke være haler i samfundet, men hoveder, der viser andre vej.

Hvis vi ikke siger stop, så tager Satan over, og der kan vi se nu til dags hvad 70'erne og 80'ernes kristen hale holdning har givet.

Over halvdelen af dem der blev adspurgt i TV2s "Godaften Danmark", vidste ikke noget som helst omkring Påsken. De sagde "Sammenkogt udtalelse" , at det var noget med kristendom.

Så spørger jeg mig selv. Er det hvad der sker, når kristne holder sig inden døres og intet siger?

Vi skal være fremme og sige stop. Vi skal sige at det ønsker vi ikke. Vi skal erklære så alle høre det, at Jesus er vejen til vores Fader. Gør vi ikke det, er vi nogle absolut ulydige børn for Herren vor Gud og Frelser.

K.h.
Kim

Hej Steincke
"Ikke ved magt, og ikke ved styrke,
men ved min ånd,
siger Hærskarers Herre! "Zak.7,4 (Som der står i Kristelig Dagblad)

Du bekæmper ikke nogen ånd ved at bruge den samme!!! Hvorfor tror du at Jesus brugte den modsatte ånd igen og igen? "Velsign dem der forfølger dig"

" I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. v40 Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. v41 Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. v42 Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig. Mat. 5,38

Imødegå grådighed med gavmildhed, imødegå fjendskab med kærlighed osv.

Med venlig hilsen

Malli

Hej Malli.

Vi er enige om at vi skal møde andre i kærlighed. Hvis jeg skal tage det som du siger der, så vil det være som når du står på gaden og ser en gå hen og slår et andet menneske ihjel. Du går der hen og siger: "Det var rigtig godt gjort, det kan jeg godt lide din indsats.".

Det er rigtigt at vi skal vende den anden kind til, men vi har ikke 3 kinder.
Sagt på en anden måde, vi skal ikke være dumme.

K.h.
Kim

Hej Steincke

Netop vi skal ikke være dumme! Jeg mener faktisk at det er dumt at tro at vi kan vinde folk for Jesus ved at forbyde folk at bande - her tænker jeg på vores almindelige dagligdag.
Jeg mener naturligvis at der bør være en vis standard på fx. TV

Med venlig hilsen

Malli

Hej Malli

Du har ret, vi skal ikke forbyde folk det, for så går de hen og bliver religiøse i stedet for troende.

At sige man ikke vil høre det, når der bliver snakket til en, er heller ikke at forbyde, men at sætte grænser.

At holde op med at bande, må være noget som Gud fjerner indefra og er ikke noget vi skal fjerne udefra. Dog må vi tænke over hvad vi siger, for vi er Ambassadør for Jesus Kristus, så mennesker omkring os, ser nøje hen til os.

Det er på det grundlag, at vi ved Jesus kærligheds fylde viser at Jesus gør en forskel.

K.h.
Kim