ved et tilfælde så jeg et link til denne hjemmeside - og det første jeg læser er at Jesus er den mest betydningsfulde person nogensinde. Jeg skriver ikke dette for at være provokerende, men af ren nysgerrighed...Hvordan kan I stå inde for at Jesus er den mest betydningsfulde person nogensinde. Hvorfor er det fx ikke Darwin som opdagede at mennesket rent faktisk stammer fra aberne, eller det kunne være Shakespeare som skrev nogle af det smukkeste vi efter min overbevisning kender.
Jeg er selv troende - så jeg er altså ikke ude på at angribe nogen. Men er det alligevel ikke at være lidt "frelst" at mene Jesus er den vigtigste person.
Jeg glæder mig til at høre jeres argumenter

Mange hilsner fra Mathilde Hvidt

Hej Mathilde Hvidt,
Du er selv troende siger du! Er det bare mig, men skrev du ikke lige at Darwin opdagede at mennesket nedstammer fra aberne?

Lad mig slå fast at det opdagede han ikke, og det beviste han ikke. Det var en teori han fremsatte, som så siden er blevet købt af mange mennesker, fordi den giver fribillet til at leve med og i sine synder. Det gør den teori, fordi den beskriver skabelse uden en skaber. Den overflødiggør Gud, og uden Gud ingen dom.

Men som svar på dit spørgsmål: Jesus er den mest betydningsfulde person fordi han på korset betalte for vore synder, vor sygdomme og lidelser, satte os fri fra mørkets magter, og forsonede mennesket med sin Fader og skaber.

Døren er nu åben for dem der vil gå ind ad den, til Gud og til et evigt liv i herlighed med Gud.

Med al respekt for Shakespeare m.fl., og hvad de udrettede, så rokker det ikke ved den status Jesus har, og ved hvem han er...

Mvh. Carsten

Til Carsten

Citat: (om Darwin)
"Det var en teori han fremsatte, som så siden er blevet købt af mange mennesker, fordi den giver fribillet til at leve med og i sine synder. Det gør den teori, fordi den beskriver skabelse uden en skaber. Den overflødiggør Gud, og uden Gud ingen dom."

Hvad er dog det for en forbandet påstand, at jeg, fordi jeg så tydeligt ser en evolution, skulle have fået en fribillet til at foretage mig syndige ting. Kan I oh så rettroende dog ikke snart fatte, at det væsentlige for mennesker ikke er at synde, men at opføre sig ordentligt - ikke for at få en god dom engang, hvilket i sig selv er tågesnak, overtro og åndeligt armod, men for at vi alle kan få et ordentlig liv. DET ENESTE, VI VED NOGET SIKKERT OM.

Mere citat: (om Jesus)
"fordi han på korset betalte for vore synder, vor sygdomme og lidelser, satte os fri fra mørkets magter".
En modsigelse: Hvis Jesus skulle have betalt for vore synder, er der jo ingen grund til ikke at synde. Der er jo betalt!
For øvrigt: Hvem/hvad er "mørkets magter"? Jeg er tæt på at opfatte dig som en, der er tæt på dem.

evol

Café,

Mathilde hvidt skrev:

MH>ved et tilfælde så jeg et link til denne hjemmeside

Tak til Mathilde for dette indlæg, og velkommen til JesusNet. Måske hun kunne fortælle lidt mere om sig selv, og hvor hun kommer fra i denne diskussion? F.eks. om hun er i familie med den kristne forfatter Niels Hvidt, eller om det blot er et tilfælde, at de deler efternavne? Så sent som i går startede jeg selv en diskussion om én af hans artikler på dette forum, og det ville være et helt utroligt sammentræf, hvis én af hans slægtninge har fundet dette forum (og så "ved et tilfælde")!

Måske hun også kunne uddybe, hvordan hun "så ... et link til denne hjemmeside"? Var det via en anden hjemmeside, eller `surfede' hun bare rundt?

[...]

MV>Hvordan kan I stå inde for at Jesus er den mest betydningsfulde person
>nogensinde.

Ifølge Bibelen var Jesus både Gud og menneske, hvilket gør Ham unik blandt alle andre personer, der nogensinde har levet:

---

"Jesus Christ was unique in that he alone, of all who ever lived, was both God and man. The New Testament teaches the fully unified deity and humanity of Christ. The Nicene Creed (325) states the uniform belief of all orthodox Christianity that Christ was fully God and fully man in one person. All heresies regarding Christ deny one or both of these propositions. This as a claim alone makes him unique above all other religious leaders or persons who have ever lived, and it can be backed up by factual evidence." ("Christ, Uniqueness of", i Geisler N.L., 1999, "Baker Encyclopedia of Christian Apologetics", Baker Books: Grand Rapids, MI, p. 135)

---

Bibelen fortæller videre om Jesu levned, og om, hvorledes Han lod sig korsfæste. Dette var ikke et nederlag fra Jesu side, men var faktisk fuldendelsen af noget, der havde været planlagt for lang tid siden. Efter sin død blev Jesus lagt i sin grav, men da Hans efterfølgere kom for at se til Ham, viste det sig, at graven var tom. Jesus var genopstået, og i de følgende dage viste Han sig for mange mennesker, før Han fór til himmels.

Ved Jesu offer blev en aftale istandsat, som alle kan få del i. Ofte befinder vi os i situationer, hvor vi gør noget, som vi egentlig godt ved, er forkert. Faktisk ville det være umuligt for os at opføre os på en sådan måde, som det var krævet, skulle vi leve op til Guds standarder. Det rettede Jesus op på. Hvis vi anderkender, at vi er syndere, at Jesus er vor Herre, og at Han døde for vores synd, vil Han tilgive os for den, uden videre betaling. Det er det, kristne mener, når de siger, at de er syndfri: Ikke, at de ikke synder (for det gør vi), men at den `plet', som synden efterlader, er blevet vasket af os. Lidt ligesom, hvis man skal ind på en fin restaurant, hvor der er et skilt udenfor, hvor der står "Kun adgang iført jakkesæt". Sådan er det også med Guds rige: Udenfor er der et skilt, hvor der står "Kun adgang med en ren sjæl", og hvis vi har Jesus, kan vi komme ind.

En dag vil Jesus komme igen, og da skal vi alle stå foran Ham, og gøre rede for vores liv. Hvis vi i alle tilfælde har gjort det rigtige, og aldrig har så meget som tænkt på at gøre noget forkert, har vi intet at frygte. Men udover Jesus er der intet menneske, der kan gøre krav på dette, og i så tilfælde er det kun Jesu rensende offer, der kan frelse os.

Hverken Darwin, Shakespeare eller Bill Gates med alle hans milliarder kan hjælpe os den dag (og har også selv brug for hjælp), kun Jesus kan, og det er derfor, jeg med sikkerhed i stemmen kan sige, at "Jesus er den mest betydningsfulde person nogensinde."

MH>Hvorfor er det fx ikke Darwin som opdagede at mennesket rent faktisk stammer
>fra aberne,

For det første er der tale om en misforståelse at sige, at "mennesket ... stammer fra aberne". Vi nedstammer ikke fra nogen nulevende abe-arter, men fra nogle abe-lignende væsner, som er uddøde i dag.

Desuden var dette ikke noget, Darwin "opdagede". Forskellige evolutions-tanker lå i luften, længe før Darwin udgav sin "Arternes oprindelse", bl.a. udtrykt af Lamarck, såvel som af Charles' egen bedstefar, Erasmus Darwin.

Men som jeg sagde ovenover, kan Darwin ikke hjælpe os på den yderste dag, og kan derfor ikke være "den mest betydningsfulde person".

Jeg er dog interesseret i, hvorfor Mathilde har valgt netop "Darwin" som kandidat til "den mest betydningsfulde person nogensinde." Er det fordi hun regner med, at hans navn vil vække modstand på et kristent forum som dette? I så fald kan jeg fortælle Mathilde, at jeg er kristen, og at jeg ikke har noget problem med at acceptere, at "mennesket rent faktisk stammer fra" abe-lignende væsner, og at jeg faktisk har forsvaret netop dette, overfor andre kristne.

MV>eller det kunne være Shakespeare som skrev nogle af det smukkeste vi efter min
>overbevisning kender.

Se ovenover. Shakespeares værker vil ikke være af nogen "betydning..", når vi står overfor Gud.

MV>Jeg er selv troende - så jeg er altså ikke ude på at angribe nogen.

Vi er alle "troende" - det er, hvad vi tror på, der adskiller os. Måske Mathilde kunne fortælle lidt mere om, hvad hun, helt præcist, tror på?

MV>Men er det alligevel ikke at være lidt "frelst" at mene Jesus er den vigtigste
>person.

Jo - forhåbenligt!

MV>Jeg glæder mig til at høre jeres argumenter

Tak til Mathilde for dette. Jeg, på den anden side, glæder mig til at høre hendes kommentarer til mine "argumenter".

Og endnu en gang, tak til Mathilde for hendes indlæg.

[...]

Hej evol,
Nej ingen selvmodsigelse! Jesus satte os fri, ikke til at synde, men fra at synde. Han berøvede mørket (djævelen og hans dæmoner) sin magt over os, ved retfærdig at blive straffet.

Når vi tager imod Jesus i vores hjerte og bliver døbt på at vi med hele vores hjerte tror på ham, så dør vi med Jesus/dør til synden, og bliver oprejst med ham/til et liv med og i ham.´

Evolutionsteorien gør det tilladt at leve uden at have tanke på at skulle stå til regnskab for sine valg. Gud har gjort det let. Tro på Jesus! Siger du nej til Jesus, så siger du nej til Gud, og så kan du være nok så flink en fyr, men så siger Bibelen altså at du går imod evig fortabelse, i stedet for evig herlighed...

Mvh. Carsten

Til Carsten

Det er dog noget mageløst præsteagtigt præk, du leverer:
"……..dør vi med Jesus/dør til synden, og bliver oprejst med ham/til et liv med og i ham….."
Kan det virkeligt ikke siges, sådan at man ikke behøver at gætte på den indholdsmæssige mening?
For mig er "….dør vi med Jesus/dør til synden…." komplet uforståeligt og meningsløst. Er dette trosliv virkelig så indviklet, at det kun kan eksistere, hvis det bliver præsenteret i tungetale, tågesnak og bragesnak?

Videre skriver du:
"Evolutionsteorien gør det tilladt at leve uden at have tanke på at skulle stå til regnskab for sine valg."
Noget forbandet sludder. Det er absolut ikke det, evolutionsteorien går ud på. Jeg er i den grad forpligtet over for mine medmennesker/min næste og står til regnskab over for dem, og jeg prøver at opføre mig sådan, som jeg vil tillade andre at være over for mig - og det har ikke noget med evolutionsteorien at gøre.
Det synes, som om du ikke mener, at mennesker kan opføre sig ordentligt, uden at der en dom i udsigt - en udsigt, som er et rent gætværk.

evol

OK Evol,
Måske taler jeg indforstået. Undskyld...

Man kan også sige at hvis man giver sit liv til Jesus, så opgiver man alt for at følge ham. Det er nu ikke længere mig der sidder bag rattet, men ham. Mit "selv" må dø, for at han kan leve gennem mig, tale gennem mig. Jeg underlægger mig Hans vilje

Der er groft sagt 2 veje vi kan gå: Syndens eller retfærdighedens vej. Egentlig er det enkelt: Enten er du Guds barn eller djævelens.

Jeg forstår dig bedre end du tror. Jeg var selv ateist og troede meget på evolutionsteorien. Jeg har altid haft en høj moral og samvittighed, og har altid behandlet andre godt, efter bedste evne. Det er også både godt og fint, men det gjorde mig ikke retfærdig.

Lad mig forklare:
Det er ikke ved vore gerninger at vi er retfærdiggjort. Det ville de aldrig blive gode nok til. Det er ved vores tro at vi er retfærdiggjorte. Tro på Jesus! Vore gerninger vil da vidne om vores retfærdighed, men det er ikke dem vi er frelst ved.

For mig er Gud, Himlen og helvede ikke rent gætværk. Jeg har set og oplevet store mirakler både i mit og andres liv, og jeg er gang på gang blevet bekræftet i, at Gud er, og at intet er umuligt for Gud, og intet er umuligt for mig, hvis jeg tror...

Hvis du spørger mig, så er evolutionsteorien rent gætværk, og lige så er fortolkningen af de data videnskaben bygger teorien på. Når man vælger en bestemt fortolkning, så er det vel også fordi man vælger den fortolkning man bedst kan lide. Mange bryder sig ikke om tanken om at Gud er, for hvis Han er, så er der et par ting eller ti, der kræver lidt justering...

Håber du forstår mig bedre (...og raser lidt mindre (apropos at behandle andre, som man selv vil behandles))

Mvh. Carsten

Well, Carsten

Din tilværelsesforståelse er baseret på en personlig oplevelse - og ikke på noget rationelt, noget erfaringsmæssigt.

Det gør en forskel vores forhold til det liv, som vi hver især må leve. En så stor forskel, at vi må nøjes med at konstatere, at sådan er et, og så iøvrigt respektere denne forskel.

Mvh.

evol

Tak for dit spørgsmål, Mathilde.

Jeg kan godt lide, at der bliver stillet spørgsmål til det, jeg opfatter som indlysende, for hver gang 'det indlysende' er blevet så selvfølgeligt, at jeg har glemt at gøre rede for det, risikerer jeg at henfalde til klicheer og mundsvejr. Så spørg endelig videre.
Og når 'det indlysende' bliver anfægtet, kan jeg ikke lade være med at tage imod udfordingen, så selvom du allerede har fået nogle svar, stiller jeg også op :-)

Så hvem er mest betydningsfuld?
Jeg er nødt til at begynde med dit spørgsmål, for det har en indbygget vanskelighed, nemlig sammenligningen. Den forudsæter nemlig, at Jesus blot var et menneske som os andre. Hvis det var tilfældet, bliver det væsentlig at anfægte sådan et udsagn. For hvem betyder mest? Videnskabsmanden, religionsstifteren, kulturmennesket, politikeren? Alle skaber de nye veje i vores forståelse af os selv og omverden, og ingen af dem kan undværes. Det ville være absurd at sige, at den ene betød mere end den anden, og jeg vil give dig ret i at anfægte et udsagn om 'Den mest betydningsulde person'.
Som kristne ser vi imidlertid yderligere en dimension. Jesus som både Gud og menneske.
Det er her, det betydningsfuldeste komer ind. Ved at Gud bliver menneske for at komme os i møde dér, hvor vi er, i stedet for at sidde i sin ophøjethed og vente (og han kommer godt nok til at vente længe!) på at vi skal hæve os op på hans niveau.
Hvis Gud og mennesker skal have fællesskab, kan det ikke ske ved at vi bevæger os hen til Gud. Vi er kun mennesker, og lige netop dér møder vi vores begrænsning så det kan ses og mærkes. Derfor må fællesskabet genoprettes ved at Gud kommer til os.
Det var det der skete med Jesus. Det kan ikke udrettes af hverken politikeren, kulturmennesket, videnskabsmanden eller den, der 'blot' er religionsstifter.