Jeg har i den seneste tid tænkt en del over det moderne videnskabsbegreb. Hvad gør et arbejde videnskabeligt? Hvordan når en forsker frem til sine resultater? - og mange andre spørgsmål.

Mine foreløbige konklusioner:

1) Målet for videnskab er IKKE at arbejde objektivt og forudsætningsløst. Hvis man mener at gøre det narrer man sig selv, for i et videnskableigt arbejde vil man ALTID selv blive trukket ind i processen. En forsker stiller først en hypotese op, som han selv har fundet på udfra hvad han mener er en rimelig forklaring. Så indsamler han noget materiale, som han selv udvælger og sorterer, og han fortolker det med udvalgte metoder og med sin egen bevidsthed. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre at undgå at blive trukket ind i processen.
Men hvad er målet så? Jo, målet er at klargøre med hvilke forudsætninger man går til spørgmålet for derefter at opstille en hypotese der matcher til dette verdensbillede!

2) En forsker har altid en ide om hvilket resultat han vil nå frem til, OG HAN KAN ALTID NÅ DET. Resultatet er (mere eller mindre) givet på forhånd, så resten af arbejdet går ud på at opstille hypotesens detaljer.

3) Set i historiens lys er det klart, at en teori, som er opstået i en bestemt tid, altid vil bære præg af den tid som den er en del af.

Hvad kan man så bruge dette til?

a) Tjoh, forskellen mellem evolutionsteorien og intelligent design (ID) er bl.a., at fortalere for ID som regel gør grundigt rede for deres forusætninger, mens evolutionsteorien fremstår som objektiv videnskab!

b) Desuden: evolutionsteorien er et produkt af sin egen tid lige så meget som så mange andre teorier er det. Da vi er ved et paradigmeskift, hvor troen på absolut videnskab svækkes, vil denne teori få færre fortalere i fremtiden (Dette er selvfølgelig blot min påstand!).

c) En forsker vælger metode, materiale osv. udfra hvilket resultat han vil nå frem til.

Er det måske på tide at vi får revideret vores begreb om videnskab?

Mvh Søren.

PS: Det betyder jo selvfølgelig ikke, at alt blot er relativt, idet verden ikke kan have en guddommelig årsag samtidig med at den er opstået tilfældigt - det udelukker hinanden.

I Origo nr. 89 skriver "b.": - Påstanden er at intelligent design er baseret på hvad vi véd, ikke hvad vi ikke véd, om naturens og intelligente væsners måder at agere på (citat slut).
Disse ord er interessante at sammenholde med, hvad Kongstad skriver:
- ID bevægelsen har en stærk ideologisk agenda, og en række højtråbende fortalere - men deres videnskabelige arbejde indenfor ID er stadig meget pauvert. Men den dag de når så langt som at opstille hypoteser - så bliver det interessant at se om al den pusten sig op har noget på sig (citat slut).
Med andre ord siger "b.", at ID kan erkendes med sund fornuft, mens Kongstad kræver, at ID ikke kan erkendes uden videnskabeligt arbejde. Et sådant krav om videnskabelighed er i virkeligheden en forsvarsmekanisme, der skal bortlede opmærksomheden fra, at ID er en alvorlig trussel mod ortodoks-darwinismen.
Det er nærmest en naturlov, at darwinismen altid har ret. Det er i virkeligheden en meget skrøbelig situation, hvor hele det darwinistiske verdensbillede truer med at bryde sammen, hvis man giver den mindste indrømmelse i retning af at acceptere ID.

Med venlig hilsen
hoeg

hoeg skrev:
Med andre ord siger "b.", at ID kan erkendes med sund fornuft, mens Kongstad kræver, at ID ikke kan erkendes uden videnskabeligt arbejde.

Det lyder for mig som to sider af samme sag. Hvor mange ting fæstner du lid til, der ikke er afprøvet efter at være udtænkt?


Et sådant krav om videnskabelighed er i virkeligheden en forsvarsmekanisme, der skal bortlede opmærksomheden fra, at ID er en alvorlig trussel mod ortodoks-darwinismen.

Hvordan kan et krav om "videnskabelighed" til noget, der kalder sig "videnskab" være en "forsvarsmekanisme"?


Det er nærmest en naturlov, at darwinismen altid har ret. Det er i virkeligheden en meget skrøbelig situation, hvor hele det darwinistiske verdensbillede truer med at bryde sammen, hvis man giver den mindste indrømmelse i retning af at acceptere ID.

Det handler ikke om indrømmelser, det handler om, hvad der er dækning for. Hvis ID var så selvsikker, hvorfor har de så ikke nogen som helst forskningsresultater, der støtter dem? Hvorfor er det almindelige forskere, der må lave de forsøg, der kan laves (jvf. sko's henvisning ovenfor)?

Mvh
Zaphod