I tråden En konkret grænse mellem mand og kvinde? er jeg/(vi) kommet frem til følgende konklusion:

Definitioner
Ægteskab = Mand og kvinde har samleje og smelter sammen til eet kød. Hermed indgåes ægteskabet. (Med efterfølgende eller forudgående bryllup)

Samleje= Fuldbyrdet samleje eller samleje-lignende handlinger der kan medføre orgasme.

Hvor langt kan en mand og kvinde gå, når de ikke er gift?
Ikke samleje, da de så bliver eet kød.
Ikke berøring af kønsdele (hverken med eller uden tøj), da det kan give udløsning og derfor går under kategorien samleje.
- Berøring af resten af kroppen er som udgangspunkt tilladt.

Dog bør man overveje følgende:
- Mand og kvinde bør tale grundigt om følelser og grænser. Personlige grænser, der er strammere end ovenstående skal respekteres.
- "Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt". Hvis det kan forudses at grænsen ikke kan overholdes og det bliver til samleje, bør der findes en personlig grænse.

Kan denne konklusion anvendes af både kærestepar og vennepar?

Kommentarer til denne konklusion er meget velkommen.
- Giv gerne bibelcitater med dine synspunkter, hvis du har dem.

Vh
Grubleren_dk

Hej igen, Grubler

Du skriver: "Ægteskab = Mand og kvinde har samleje og smelter sammen til eet kød. Hermed indgåes ægteskabet. (Med efterfølgende eller forudgående bryllup)"

Den er jeg ikke med på!
Ægteskabet indgås nemlig i kirken, eller på rådhuset.

Ægteskab kan vi først tale om, når brylluppet har fundet sted - hvad enten det nu er en borgerlig eller kirkelig vielse. Det skal forkyndes, at nu har de to mennesker giftet sig med hinanden og flytter, som regel i hvert fald, under samme tag. 1.Mos 2,24: Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.

Der står jo skrevet, at vi ikke må bryde et ægteskab, og for at omverdenen kan vide, at der faktisk er tale om et ægteskab, skal de to mennesker være gift. Før brylluppet hedder det ikke ægteskab, men, desværre, utugt ..

Et bryllup er en stor og vigtig begivenhed, skelsættende for hele resten af livet. Og som vi ser i Bibelen, var det da også noget der i høj grad blev fejret - tænk fx. på brylluppet i Kana, hvor Jesus gjorde vand til vin (Joh 2.)

Se evt. også 2. Makk. 1,14 og Ruths bog 4,13.

kristina

Hej Kristina

Ok, jeg kan se din pointe. Jeg forsøger dog at forholde mig til hvornår man "binder sig" til sin udkårne.

”Eller ved I ikke, at den, der binder sig til en skøge, er ét legeme med hende? – det hedder jo:
»De to skal blive ét kød.«”
1. Kor 6,16

- Så tænker jeg, at hvis samlejet har fundet sted, må man teknisk set være bundet til hinanden. Men juridisk og samfundsmæssigt skal der naturligvis en vielse til. (Og personligt vil jeg anbefale vielse før samleje)

Men lad ikke denne detalje skille os. Vi er enige om at et samleje hører ægteskabet til.

Vh
Grubleren_dk