Som borger i Danmark betaler man en del i skat. Så meget at man måske kan synes det retfærdiggør at man finder det svært at få råd til at sende penge til nødhjælpsindsamlinger mm.

Men er det ikke i virkeligheden sådan at skatten i Danmark er en skjult og inddirekte måde at købe sig selv en luksus som kun 10 % af jordens befolkning har adgang til? Her tænker jeg på lækker infrastruktur, højt serviceniveau i offentlige institutioner fx i sundhedsvæsenet, spændende kulturtilbud mm. Alle disse ting ikke bare under vi os selv uden at blinke - vi kan ligefrem forarges at vi får så relativt lidt SELV for alle de penge vi indbetaler til staten.

Bevares en pæn del af skattekronerne går til de svage i vores eget samfundet. Og ja, også en lille sjat til udviklingsbistand og en anden sjat til EUs fordelingskasse - som redder de sultne børn i Portugal og Grækenland(?).

Men den helt store del af skatten den går til os selv! Er det ikke rigtigt?
Det burde ikke være svært at finde penge til nødhjælp, når man allerede har brugt mindst 30% af sin indkomst på ens eget luksusbehov allerede den 1. i måneden!!

Driver man det helt ud i det ekstreme kan man overveje om man som kristen overhovedet bør betale skat i et luksusland som Danmark. Jeg vil dog ikke anbefale nogen at forsøge at lade være - trods mit efternavn.

Giv kejseren hvad kejserens er ...