Hej!

Min mand og jeg har i mange år haft et hold naboer, som var nogle gode kristne, og som vi gik godt i spænd med. Læg mærke til, at jeg skriver VAR gode kristne!

For en lille uges tid siden snakker jeg med nabokonen, og hun fortæller, at hun og hendes mand er blevet enige om at lade sig skille. Jeg bliver naturligvist meget oprevet over, at nogle mennesker, som jeg troede var gode kristne, kan finde på at gøre sådan noget, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. I harme går jeg uden at sige et ord til hende. Jeg går indenfor og tager Bibelen frem og finder dette skriftsted:

"De gifte befaler jeg, dog ikke jeg men Herren, at en hustru ikke må skille sig fra sin mand; men hvis hun virkelig skiller sig fra ham, så lad hende forblive ugift eller også forlige sig med sin mand; og en mand må ikke forlade sin hustru." - 1 Korinther 7:10-11

Da jeg så om aftenen midt i aftensmaden hører naboens bil køre ind i garagen, lader jeg hønsekødssuppe være hønsekødssuppe og går derover med Bibelen i hånden for at give dem en opsang og forsøge at tale dem til fornuft - men de vil ikke høre på mig! Ikke et ord af, hvad jeg siger, vil de lytte til, og de vil ikke engang acceptere det skriftsted i Bibelen, som jeg henviser dem til.

Straks da jeg kom hjem, beordrede jeg min mand til at gå ud og sætte flaget på halvt, og vi har flaget på halvt hele ugen. Jeg er så frustreret over, at Djævelen på den måde har kunnet få sit tag i sådan nogle gode kristne mennesker! Hvad skal jeg gøre?

Velsignede Hilsener!!!
Connie!

Kære Connie, helt ærligt, siden du nu spørger så direkte, hvad du skal gøre, så får du her mit forslag:

Skynd dig ind til naboerne - gerne med en stor buket blomster og en hel grydefuld hønsekødssuppe - og bed dem tilgive dig ... .

Måske skal du lige først give dig tid til at fordybe dig i Matt. 7,1-4:

Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?

Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.

Og så vil jeg lige sige, at jeg slet ikke tror, at der findes nogen "gode kristne" - ikke en eneste!

Der findes mennesker, der tror på Jesus som deres herre og frelser (de kristne) og dem, der ikke gør. Jesus siger (Mark 10,18:) Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.

Jeg vil ønske både dig og din mand og jeres naboer en velsignet solskins-søndag - -og husk at Dannebrog - verdens smukkeste flag med det hvide kors på kærlighedens og blodets røde farvegrund - skal op på hel stang!

kristina

Hej Connie

Jeg går heller ikke ind for skilsmisse. Overhovedet ikke, faktisk.

Men nu er det sådan at jeg kender den her mand (det er ikke mig selv nej). Han kommer ud fra en ikke-kristen familie hvor man så absolut ikke lod sig skille. Hans far døde da han var ca. 5 år gammel (han er 54 i dag) og hans mor blev aldrig gift igen - sådan gjorde man nu engang ikke der hvor han kommer fra. Desværre blev han for omkring 25 år siden skilt fra sin kone på hendes forlangende. Dette var et meget stort nederlag for ham i forhold til både resten af familien og hele sognet hvor ham kommer fra. Han blev dog gift igen senere - desværre med en kone der var aldeles umulig at leve sammen med. De skændtes meget ofte - og når de ikke gjorde, var det som regel fordi de ikke snakkede sammen. Hver gang han forsøgte at besøge hans familie eller venner, var der et postyr af den anden verden i lang tid efter. Så for at kunne få dagligdagen til at hænge nogenlunde sammen, valgte han til sidst at afskære forbindelsen til alle hans venner og familien, selv om de fleste (både familie og venner) boede i en mindre omkreds af ca. to kilometer fra hans hjem. Han brugte meget tid på sit arbejde og tog meget ofte på campingture og lignende når han havde for meget fri (d.v.s i ferier og weekender). Dette stod på i over 10 år.

Ironisk var mit bryllup for 5 år siden anledningen til, at han besluttede at de skulle skilles. Han kone ville ikke selv med til brylluppet (selvfølgelig ikke) og han kunne ikke få accept til selv at tage af sted. Det holdt han imidlertid på, men måtte så ikke benytte bilen (han skulle køre ca 150 km). Så det endte langt om længe med en skilsmisse.

I dag har han det utroligt godt. familien har taget imod ham med åbne arme efter disse 10 år, selv om de ikke går ind for skilsmisse. Vennerne var tilbage med det samme. (Og han fik købt en ny bil, så han kunne komme til brylluppet).

Hvad er det så lige jeg vil fortælle med dén historie? Jo, som sagt går jeg ikke ind for skilsmisse. I dette tilfælde var det dog den eneste mulighed, hvis begge parter skulle kunne føre et normalt liv (de snakker i dag sammen engang imellem uden problemer). Selv om det var et tungt nederlag for ham at blive skilt for anden gang, ville hans nederlag blive så meget mere ubærligt, hvis alle efterfølgende havde vendt ham ryggen, fordi han lod sig skille.

Angående dine naboer, så tror jeg ikke ligefrem du udviser tilgivelse ved at vende konen ryggen, tage bibelen med ind til dem for at "slå dem i hovedet med den" og efterfølgende - i en hel uge - demonstrere din foragt overfor deres valg ved at sætte flaget på halv. Faktisk tror jeg ikke jeg har hørt om en større provokation end den du udviser.

Hvis du med dit "døds-symbol" vil bekendtgøre overfor naboerne, at Gud ikke længere vil have noget med dem at gøre, er du i hvert fald derude, hvor du i dit kristenliv nok skal tænke dig meget grundigt om. Ingen kan gøre sig til herre over Gud - heller ikke dig, og det er vel det du prøver at symbolisere.

Hvis du ikke kan tilgive dine naboer deres skilsmisse (du behøver jo ikke ligefrem at være enige med dem) hvordan skal Gud så kunne tilgive dig dine synder? Har du da ikke læst om tjeneren, der fik eftergivet sin aldeles ubetalige gæld, men fik denne eftergivelse annuleret, da selvsamme tjener nægtede at eftergive en anden tjener en lille sum penge?

Var det ikke bedre at du fik det flag hejst op hvor det hører hjemme, og så går ind til dine naboer for at snakke med dem om, hvordan DE har det med deres skilsmisse og deres kristenliv? Om de har rådført sig med Gud om det? Om de husker at bede om tilgivelse? Men efter dén omgang du har givet dem, er det ikke sikkert du kan forvente, at de vil være så åbne.

Jeg kan slutte af med Matthæus 5, 32: "Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende..." Og du HAR naturligvis sørget for at vide, at ingen af dem har været den anden utro, ingen du farede i flint med dem?

Hilsener
Karsten

Hej Connie

Havde det været bedre om de havde bevaret en smuk fasade???? En fasade som ville efterlade dig med en funklende ren samvittighed over ikke at involvere dig????

Din stakkels nabo betroede sig til dig om en forestående skilsmisse - hvad skete der - hun fik hånden hugget af....!!!!!

Jeg er generelt imod skilsmisser....... men jeg er endnu mere imod fasade-spil og teater som kun medfører at andre tror det hele går ihhh og åhh så godt..... men samtidig medfører at man selv får det værre og værre.......

Jesus tog sig af syndere...... udstødte..... og dem andre så skævt til....... Hvordan kan du dog mene at det eneste rigtige at gøre var at demonstrere overfor din nabo at hun nu var død i troen (flaget på halvt tolker jeg sådan???) ........

Gud hader SYND - men han elsker SYNDEREN ....... heldigvis for det - ellers havde vi ingen chance....

Hej Connie

Jeg er dybt forundret over at du kan finde på at sætte flaget på halv på grund af dine naboers skilsmisse.
Måske havde din nabokone brug for en at tale med eller dele sine tanker med. Ikke alene er skilsmisse sørgeligt - det må også være enormt hårdt at gå igennem, og så har man brug for nogen til at lytte og trøste.
Det lyder som om du ikke har lyst til at se dine naboer mere, her tænker jeg på halvt hejste flag. Hvad får dig til at ændre dit syn på de naboer du ellers har haft det godt med, på grund af en skilsmisse? Naboerne er vel stadig de samme...........

Hvad der er godt for dig, behøver ikke nødvendigvis være godt for din nabo!