Da jeg mener, at der er et stort behov for, at vi (på samfundsplan) får styr på - hvem der er forældre og hvem der ikke er forældre (osv.), har jeg lavet følgende debatoplæg.
Inden jeg dog kommer med debatoplægget, vil jeg lige komme med lidt baggrundsviden til sagen (og så lige et par spørgsmål).
Bagrundsviden
På tekst-tv kunne man den 29/8-04 læse følgende:
"FLERE SKILSMISSER FOR RETTEN
Antallet af skilsmisser, der ender i retten, er i løbet af de seneste 10 år steget med over 80 procent, selv om det samlede antal skilsmisser kun er steget med knap 20 procent. Sidste år ordnede 6547 par således deres skilsmisse foran en dommer, skriver Nordjyske Stiftstidende.
Det er især spørgsmålet om hvem, der skal have forældremyndigheden over børnene, der skaber uenighed, oplyser Domstolsstyrelsen.
Børnerådet er bekymret over, at flere børn tilsyneladende bliver fanget i en retssag med mor og far på hver side."
Et par spørgsmål:
Hvorfor søger folk egentlig fuld forældremyndighed ?
Hvad opnår de ved det ?
Debatoplægget:
Det følgende debatoplæg henvender sig, først og fremmest, til nuværende og kommende forældre, og herefter til skoler, fritidshjem og børnehaver/vuggestuer.
Debatoplæg: Forældremøder/-samtaler og -arrangementer.
Hvorfor er det kun forældrene (og ingen andre), som bør deltage i forældremøder/-samtaler og -arrangementer (her tænkes kun på decideret forældreaktiviteter) ?
Mine svar/argumenter for indførelse af denne ordning:
1) For det første, fordi barnet - først og fremmest - er forældrenes ansvar/anliggende (og med forældre, menes der ikke familiemedlemmer eller venner og bekendte, men faderen og moderen).
a) Barnets tilsynekomst er således afstedkommet af to menneskers (faderens og moderens) seksuelle samvær (og ud fra disse to menneskers viden om konsekvenserne (ansvaret, forpligtigelserne osv.) ved et sådan samvær). Vi påtager os altså et muligt og langvarigt ansvar (osv.), ved at have sex med hinanden (utroligt nok). Og dette kun være sagt, såfremt nogen skulle have glemt det.
2) For det andet, fordi forælderen/forældrene - i tilfælde af en skilsmisse - ikke skal have (gives) mulighed for at kunne bruge deres eventuelle nyfundne/efterfølgende partnere, som et våben mod den anden/hinanden (hertil kommer også - en mulig - ansvarsfralæggelse).
a) Noget sådan kan kun være med til at underminere
forælderens/forældrenes egen (og barnets) forældreforståelse/-oplevelse osv. Med andre ord, noget sådan kan kun være med til at udvikle en vrangforestilling hos den ene eller hos begge parter (og til skade/besvær for alle).
b) En sådan mulighed vil altså, på ingen måde, være hensigtsmæssig eller befordrende, hverken for forældrenes samarbejdsevne eller for forældrenes samtaleevne. For slet ikke at tale om forældrenes forståelse eller ansvars-/loyalitetsfølelse over for hinanden og over for deres fælles barn (respekt og hensynsfuldhed er ikke en envejskomunikation/-holdning). Hvad skal vi lære vores børn ?
3) For det tredige, fordi forældrene og de relevante institutioner - på denne måde - kan være med til at lære barnet (og tillige forældrene, såfremt de skulle have glemt det eller slet ikke have lært det (den sociale arv)), hvad en forælder er og hvor forælderens/forældrenes ansvar, forpligtigelser osv. ligger henne (og hvad opgaven består i osv.).
4) For det fjerde, fordi forældrene - på denne måde - kan gøre det klart for alle (og sig selv), at det er dem, som har foretaget sig - en handling - sammen (at barnet er deres hovedansvar). Med andre ord, forældrene viser dermed, at de tager deres opgave alvorligt og respekterer hinanden (og selvfølgelig deres eget og andre børns - far-mor-barn oplevelse).
a) I bund og grund er denne ordning altså et bedre udgangspunkt for alle parter (både for de skilte og for de uskilte forældre/børn). Fordi ansvaret og engagementet - i forhold til barnet - hele tiden søges bevaret og respekteret. Med andre ord, barnets forældreoplevelse/-forståelse bevares og respekteres hele tiden (altså, dette er min far og dette er min mor og de tager sig af de her ting). Alle parter bevarer således trygheden (osv.) og kan fungere hensigtsmæssigt (selv i kriser).
5) For det femte, fordi forælderens/forældrenes store ansvar,
forpligtigelser osv, kun på denne måde (ved en sådan tilkendegivelse), kan blive hørt, anerkendt og forstået på samfunds-/regeringsplan, med efterfølgende prioiteringsmulighed (lovændringer osv).
a) En sådan prioitering kunne f.eks. være, at ALLE forældre
(skilte/uskilte), skal tilkendes/tilbydes ordentlige opdragelsesbetingelser - i form af en bolig og evt. arbejde/uddannelse.
a.1) Misbrug af en sådan ordning skulle der selvfølgelig tænkes over og tages højde for. Altså - indtil tankegangen - som ordningen bunder i - er integreret i folkets/borgernes bevidsthed.
b) Hertil kommer også muligheden for at skabe en større bevidsthed omkring bla. det at dyrke sex, for hvad indebærer det ? Hvad skal børnene lære ? Skal de lære at dyrke sex i tide og utide ? At fralægge sig ansvaret for deres handlinger ? Eller skal de lære at gøre som deres forældre ? Altså, påtage sig et ansvar og udvise respekt og tage hensyn ? Hvem skal lære børnene, hvad der er rigtigt og forkert ? Hvordan man skal leve ?
Dem, som ikke tænker over tingene ? Dem, som er ligeglade ? Dem, som bare gør, som det passer dem uden tanke for, om det de gør, egentligt er godt/rigtigt for andre end dem selv ? Dem, som slet ikke vil gøre det rigtige (pga. uvidenhed, tankeløsehed, selviskhed osv.) ?
6) I tilknytning til punkt 5 skal det lige nævnes, at såfremt den nuværende og gældende lovgivning forhindrer en sådan ordning (foranstaltning) fra institutionernes side (skoler, fritidshjem, børnehaver osv.), må den åbenlyse interessekonflikt tages op (anerkendes) og drøftes på højeste niveau (ledelsesniveau).
Kommentarer til debatoplægget:
Dette oplæg tager udgangspunkt i - at begge forældre er i live og er nogenlunde "normale" oven i hovederne osv.
En afsluttende kommentar:
Dermed ikke være sagt, at andre (som ikke er barnets biologiske forældre) ikke skal have mulighed for at kunne overtage en forældreplads/rolle, for det mener jeg da - i visse tilfælde - kan være hensigtsmæssigt og berettiget (men hvornår er det hensigtsmæssigt og berettiget ?).
I forhold til ovenstående, synes jeg umiddelbart, at der skal være en specifik instans - som man skal søge om tilladelse hos - eller råd og vejledning (altså samtale og undersøgelse - før man kaster sig ud i tingene). Man kunne jo f.eks starte med at spørge sig selv, skaber eller løser det problemer ? er det fornuftigt ? hvad taler for og hvad taler imod ? hvad bliver konsekvenserne (osv.) ?
Nogle afsluttende spørgsmål:
Eftersom det er os (forældre) som, så at sige, leverer børnene/borgerne til samfundet, er det vel også rimmeligt - at samfundet bliver indrettet på vores (disse) betingelser ?
Hvorfor skal jeg "levere" børn til dette samfund ?
Er dette et godt samfund ?
Tilbyder dette samfund mig gode opdragelses-/samværsbetingelser ?
Hvordan afgører vi, om dette er et godt eller dårligt samfund ?
Ved at sammenligne det ene dårlige samfund med det andet dårlige samfund (vil du have pest eller kolera) ?
Hvad er det egentligt som foregår i samfundet ?
Hvorfor tænker og handler vi, som vi gør ?
Hvordan burde samfundet indrettes og hvorfor så lige - på denne måde ?
Mvh
En bekymret forælder
PS. Såfremt -
debat@jesusnet.dk - kender et mere relevant sted at anbringe dette debatoplæg - så er de meget velkomne til at flytte debatoplægget.
PS.PS. Følgende debatoplæg er desuden (og indtil videre) blevet sendt hertil:
->
http://www2.familiekanalen.dk/IndholdArtikel.asp?Over=13&Under=&Side=39&Artikel=2975 (under Synspunktet)
->
http://www.bvdk.dk/index.php?o=c172860df970a34a7cf3282390d27dd1->
http://www.selvet.dk/forum/forum.asp?FORUM_ID=47->
http://www.boerneraadet.dk/->
http://www.foreningenfar.dk/Web/ShowForum.aspx?ForumID=12