Hej Tau
Godt spørgsmål: Hvorfor er vi ikke enige, når nu vi hævder, at Bibelen fører klar tale?
OK, der
er uklare steder, men der er altid, om samme emne, andre steder, der er klare. Synes jeg altså. Og jo mere jeg læser, jo klarere bliver teksterne, selv om der dukker 7 nye spørgsmål op for hver gang jeg får rede på et som jeg har kæmpet med ...
Kort sagt: Man bliver aldrig færdig med den bog, og tak og lov for det!

Så er der det med, at vi, som du siger, "slynger skriftsteder i hovedet på hinanden" - et udtryk, som jeg har hørt rigtig tit, og som vist ikke skal forstås som noget positivt?
Jeg synes egentlig, at det er positivt! For hvad i alverden skal vi ellers argumentere ud fra, end netop det, som vi alle har til fælles: Bibelen! Jeg ved ikke rigtig om vi "slynger" - jeg vil foretrække at sige, at vi diskuterer fortolkningen med stor iver og stort engagement.
Sommertider også (afhængigt af vores temperament) med en vis arrighed

- over at "de andre" ikke kan fatte det, som forekommer "mig" så lysende klart, og som "jeg" har sagt på 117 forskellige måder, og daglig undrer mig over, at "de" ikke kan fatte!
Sommetider tror jeg, at det er Guds hemmelige plan - den eneste måde han kan holde os til Bogen på!

For tænk hvis vi blev
færdige med at fordybe os i teksterne, tænk hvis vi alle havde rede på det hele og var enige om al fortolkning af Guds ord? Ikke nogen rar tanke, faktisk. Gud har hemmeligheder, helt sikkert. Endnu ser vi som i et spejl, en gåde, og sletikke ansigt til ansigt!
Hvad nu, hvis Guds klare ord blev fortolket nøjagtig ens af alle kristne, og hvis intet mere var uklart for nogen kristen sjæl?
Tja, så kunne vi jo lukke Café Thomas og slappe helt af, sætte Bogen han på hylden og erklære os færdiguddannede?
Du skulle bare vide, hvor meget jeg har lært ved at deltage i debatten her, hvor mange AHA'er, ny indsigt, nye sorger og nye glæder ... og lag på lag på lag af nye erkendelser af de samme skriftsteder ...
Jeg kan sådan set godt forstå, at det må være afslappende at kunne fæste lid til sin Kirke (stort K!) og vælge at gå ud fra, at Den (altså Kirken) - eller forkynderen/ prædikanten/pastoren/præsten - nok ikke kan tage fejl.
Men så modig er jeg altså ikke!

.. jeg vil langt hellere fordybe mig i teksterne med de evner, som jeg nu har fået, og eventuelt begå mine egne fejlfortolkninger, end jeg vil overtage andres!
Og min kirke - og alle andres kirker faktisk - skriver jeg med lille k. Et meget lille k!
Guds Kirke mener jeg er Guds folk, Jesu Kristi legeme på jorden, den "Hellige Almindelige Kirke ... på tværs af alle organisationer. Den Kirke der "står om end tårnene falder", som Grundtvig skriver i "Kirken den er et gammelt hus ..." og, som han så fint udtrykker det, er "bygget af levende stene ..". Den kan godt få et stort K!
Og når "de andre" ikke er enige med mig i alt hvad jeg skriver, så er der jo naturligvis fordi de misforstår nogle af de helt klare tekster i Bibelen - - hvad ellers?

kristina