Hvordan forklares den evolutionære oprindelse af hunsnyltehvepsens yngle- og redebygningsadfærd?

A: Oprindelsen af hunhvepsens læggebrod, giftkirtel og produktion af et giftstof med helt præcise insektlammende egenskaber.
B: Oprindelsen af hunsnyltehvepsens evner til at indfange insektlarver, lamme dem med gift og lægge sine æg i dem for derefter at anbringe dem i redekamre, hun på forhånd har klargjort.
C: Beskrivelse af de forudgående evolutionære mellemformer, der har resulteret i ovenstående yngle- og redebygningsadfærd.

Hunsnyltehvepsen har aldrig set artsfæller udføre den komplekse yngleadfærd. Når hun har fuldført den komplekse opgave, forender hun uden at se resultatet af sine anstrengelser.
Ifølge evolutionslæren kan erhvervede egenskaber (erfaringer) ikke nedarves. For mig at se er det derfor umuligt, at ovenstående yngle- og redebygningsadfærd kan ske som en gradvis evolutionær proces. Alle led i processen skal færdigudvikles og bringes i funktion samtidigt. For eksempel skal hunhvepsens kirtel producere det helt rigtigt giftstof, der lammer, men ikke dræber insektlarverne.


Med venlig hilsen
hoeg

Hoeg skrev:

"For mig at se er det derfor umuligt, at ovenstående yngle- og redebygningsadfærd kan ske som en gradvis evolutionær proces"

Kunne erstattes af:

"For mig at se er det derfor umuligt, at noget-som-helst kan ske som en gradvis evolutionær proces"

fordi du har besluttet dig for overhovedet ikke at tænke over, hvordan gradvis udvikling kunne ske. Hvis vi nu kan forklare snyltehvepsen, er der jo også de hvepse, der lægger æg i figener, og er tilpasset figenplantens udvikling af frugter, blåfuglen, hvis larve lever hos myrer, der kræver timian, og hvor blåfuglens lugt og sekreter hindrer myrerne i at æde den. Andre myrer dyrker svampe af blade, de høster.

Og der er protozoer og andre dyriske parasitter, der har indviklede livscykler med bestemte værter på bestemte trin af udviklingen. Elmesygen er en svamp, der føres rundt af visse biller. Ikke alle arter elme dør dog. Og hvad med blomsterplanter, der kræver insektbestøvning, hvordan mon det kom i stand? Og så er der alle tiders "pet-eksempler" med kandestøberplanten i spidsen. Jo, der er nok at undres over for verdens børn. Biologerne bliver ikke arbejdsløse foreløbig, og der kan skrives MASSER af ovenstående slags indlæg.

Jeg ved ikke om, der findes en skudsikker forklaring på snyltehvepsens udvikling. Men jeg kan godt FORESTILLE mig nogle scenarier!

Men at diskutere ud fra en villet mangel på fantasi, er udsigtsløst!


mvh
LarsBj

- Jeg ved ikke om, der findes en skudsikker forklaring på snyltehvepsens udvikling. Men jeg kan godt FORESTILLE mig nogle scenarier! Men at diskutere ud fra en villet mangel på fantasi, er udsigtsløst, skriver LarsBj.

Jo, jeg har da forsøgt at bruge min fantasi, LarsBj. Men det strander på nye spørgsmål, der dukker op, jo mere jeg tænker over det med snyltehvepsen. Jeg kan forestille mig, at den gift, insektlarven bedøves med, skal sammensættes uhyre præcist: Foderlarverne må jo ikke kravle væk. De skal holde sig i live, så de ikke forender og fordærves, mens de ædes op indefra. Er det ikke sådan, det foregår?
Min viden om snyltehvepse er meget begrænset, men jeg forstår, at der findes et stort antal arter, hvoraf nogle er meget små.
Når det gælder de helt små arter, der ikke kan bakse rundt med bedøvede larver, går jeg ud fra, at snyltehvepselarverne kan udvikles indeni foderlarven, mens denne fortsætter sin sædvanlige livsførelse. Er det disse meget små arter, du forstiller dig som ”mellemformer”?

Med venlig hilsen
hoeg