Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#35989 - 19/08/2004 10:20 Kors, forsoning og retfærdiggørelse
malli
Bruger

Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
Hej

Der er ingen tvivl om at hele området omkring kors og forsoning, hvilket i bund og grund er hele fundamentet for vores retfærdiggørelse, er et af de områder Satan virkelig beskyder med vranglære for at tildække...og det er ikke uden grund, for herpå hviler vor frelse.

"Da Johannes fik lov at kaste et blik ind gennem himlens port, så han Lammets! trone en utallig skare, iført lange hvide klæder, og en af de ældste spurgste ham: "De som er iført de lange , hvide klæder, hvem er de) Og hvorfra er de kommet?" Men Jóhannes unddrog sig fra at svare, idet han sagde: "Min Herre! du ved det" Da sagde den ældste til ham: "det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.
Derfor! står de nu foran Guds trone"!!

En klædning, gjort hvidt i Lammets blod, betegner ganske enkelt, at den fortjeneste, Kristus vandt ved sit blod, er tilegnet os, og at vi således står iklædt hans retfærdighed "Thi det er blodet, som skaffer soning (3. Mos. 17,11). "Den bedste klædning" er de "frelsens klæder" den "retfærds kappe" som Esajas taler om i 61,10.
I Zak 3 finder vi et andet eksempel. Herren sagde om Josua: "Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden"?" Josua havde snavsede klæder på og stod foran englen. Men englen sagde til dem, der stod ham til tjeneste: "Tag de snavsede klæder af ham". Og til ham selv sagde han: "Se jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på"
Ser vi ikke atter her den fortabte søn - en brand, reddet ud af ilden - stå foran Herren i snavsede klæder.

Hvori bestod da de snavsede klæder? og hvad fik han i stedet? "Din skyld" siger Herren, "tager jeg fra dig, og højtidsklæder skal du have på".

"Mit blod udgydes til syndernes forladelse" har Jesus selv sagt. Derfor er det naturligt, at han blandt de gaver, der ligger rede for en bodfærdig synder, først nævner den største af dem alle "forløsningen ved hans blod". Det er jo den, der er grundlaget for alle de rettigheder, hvori sønnen skulle indsættes, og det er ved modtagelsen af den, at han får også de andre gaver.

Ganske vidst taler Skriften om klæder i to betydninger. Paulus siger f. eks. i Kol. 3: Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed osv" Men dette er ikke "den bedste klædning". Det er ikke de højtidsklæder, hvori man kan træde frem for kongen, men Guds barns hverdagsdragt, som han skal være iført ved sin omgang med mennesker.

Denne for os usynlige, men for Gud bestandig skønne højtidsklædning er gaven fremfor alle gaver. Det er den, der gør det muligt for Gud at møde selv de største syndere med nåde, og takket være den er det muligt for alle, som tror, at stå lige retfærdige og elskede i Guds øjne til enhver tid. Om synden stadig klæber ved dem , så tilregnes den ikke, og de kaldes endog i Skriften for "hellige". ....Skriften har mange vidnesbyrd om denne kostelige klædning, Es. 61,10, Ez. 16, Zak. 3,4, Sl. 45, Åb. 19,8

Luther taler om sofisternes falske lære, som går ud på, at der med Kristi retfærdighed blot skulle menes det, Ånden virker i os, nemlig Kristi hellighed og Kristi dyder genspejles i os. Denne påstand er et af djævelens kunstgreb, beregnet på at fratage os den fulde trøst og nytte af Kristi retfærdighed.

Åndens gerning i vort hjerte tager sigte på vor helliggørelse, og den skal ikke undervurderes. Men at vi i kraft af den skulle kunne stå retfærdige for ham, der har øjne som ildsluer, er udelukket. Den retfærdighed, der her er betegnet som "den bedste klædning", og som er den eneste, hvori en synder kan bestå for Gud, er Kristi egen retfærdighed. Fuldbyrdet af Kristus selv skænkes og tilegnes den enhver synder, der i tro tager sin tilflugt til ham.

Den består ene og alene deri, at Kristus "blev født under Loven" og "gjort til synd for os". Han var det, vi burde være, gjorde det vi burde gøre...og led det, vi havde fortjent at lide. Og så fuldt og helt gik han i vort sted, at alt dette blev tilegnet os som vores personlige fortjeneste, blot vi tilegner os det i tro.

Kristi blodige sved i Getsemane er min angst over synden, Kristi gennemstungne hjerte er mit hjerte, renset fra al synd, Kristi gennemborede hænder er mine, Kristi fromhed, andagt, bøn og kærlighedsgerninger - alt er mit !!!!!!!!!

"Men" siger Luther "denne retfærdighed er dybt fordulgt, ikke blot for verden, men også for de hellige selv. Thi den består ikke af noget hos os selv, men ene og alene deri, at Kristus er "gået til Faderen" - d.v.s. i hans lidelse, død og opstandelse. Den ligger udenfor vore sansers rækkevidde, kan hverken ses eller på anden måde erkendes men må gribes alene i tro på Kristus, det evige sandhedens ord, som siger at han selv er vor retfærdighed"
Videre siger Luther" Det er jo en underlig retfærdighed, der slet ikke består i noget hos os selv, men alligevel så helt og holdent er vor, som havde vi selv forhvervet den. Hvem kan forstå, at det skal kaldes retfærdighed, når jeg selv intet gør eller har, for hvis skyld jeg kan vinde Guds velbehag, men må se bort fra mig selv og regne alene med Kristus"

Fra Rosenius "Samlede skrifter"

Mkh Malli

Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed

Til toppen 
#35990 - 20/08/2004 20:29 Re: Kors, forsoning og retfærdiggørelse [Re: malli]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Ja, Malli, det er den størst tænkelige - eller faktisk helt utænkelige - gave til os i denne verden, jfr. Sl 118 og også Matt 21 og Mark 12:

Jesus sagde til dem: »Har I aldrig læst i Skrifterne:
Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk,
det er underfuldt for vore øjne?


... loven er nådesløs, helt og aldeles, og nåden til gengæld lovløs.
Og saligheden er grænseløs, selv her og nu, midt i al elendigheden!

Sl 33,12:
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.


kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær