Jeg undre mig over at man kan sige at tror man, så er alt iorden, man behøver ikke gerninger eller bruge ens talenter.

Min påstand er, at dette intet har med tro at gøre, for troen (læs den som GUd virker) vil føre til gerninger, ellers er der slet ingen tro da det er sådan Gud virker igennem os, hele evangeliet peger hen på at gøre troens gerninger, Jesus så hvad faderen gjorde, og så gjorde han det også, vi ser hvem Jesus er, og vi giver ham plads til netop at leve det liv i os, dette er tro, dette er frelsende tro. Jeg ved godt at man kan blive frelst i sidste øjeblik og derefter ingen gerninger, men lever vi sammen med Gud så vil det føre til gerninger, det er vantro at sige andet, det er imod Guds måde at gøre tingene på. Læs Jacobs brev om tro med eller uden gerninger.

Ole

Hej Ole

"Kan tro frelse" spørger du

Nej svarer jeg tro kan ikke frelse - kun Jesus kan.

Til resten af dit indlæg kan jeg sige at for mig lyder det meget lovtrældomsagtigt..... men måske er det kun fordi dine formuleringer er anderledes end mine????

Vi SKAL ikke gøre gerninger for at (ved)blive (at være) frelste....... Jesus HAR fuldbragt hele frelsen og det må vi tro og hvile i.

MEn jeg vil dog give dig ret i at når vi nu ER frelste og lykkelige i Herren - jamen så er det jo næsten umuligt ikke at prøve at fremme Guds rige....... og i at hvis Jesu frelse virkelig går op for os i al sin kærlige virkelighed så kommer "gerningerne" helt af sig selv.

Sidder lige og kommer i tanke om at det næsten er som med at tabe sig...... (ved ikke om det er noget du gør noget i - eller kender nogen...)
Hvis man SKAL tabe sig (spise rigtigt og motionere rigeligt) bliver det hele ret hurtigt til en kamp og et surt slid.
MEN hvis virkeligheden går op for en og man ser hvad kost og motion kan gøre/gør for en - så kan man næsten ikke lade være at spise sundere og røre sig mere...... denne gang ikke af pligt/tvang - men af fri vilje og med glæde......

Hvis man SKAL tjene Jesus og vidne og leve kristendommen ud bliver det hurtigt til en fasade og en sur pligt.......
MEN hvis man virkelig har Jesus i hjertet og er begyndt at se bare lidt af hans store ufattelige kærlighed - så kan man næsten ikke lade være med at leve mere "kristent" (man kan vist ikke sige sådan?) og vidne mere....... er det sådan bliver det ikke pligt/frygt/tvang der driver værket.......... men ene og alene Jesu kærlighed i os.......

De dage hvor vi slet ikke mærker denne glæde ved det kristne arbejde og ved at vidne, så gælder det IKKE om at øve sig mere eller om at tage sig mere sammen......... NEJ der gælder det mest af alt om at se på Jesus og hans kærlighed som drev os første gang....... ser vi på Jesus vil vi atter glædes ved ham og udaf denne glæde vil det kristne liv springe fram igen......

Måske er vi enige - men bruger forskellige formuleringer - hvem ved?

vi er ikke uenige, men lovkravet er på Jesu side, det er troens lov der på Jesu side kræver gerninger da Jesus selv virker troen, tro er ikke noget vi selv har, det er det største bedrag at tro at vi har noget som kan hjælpe Jesus, det hele skal komme fra ham

Ole

Hej Ole, jeg er enig med dig i, at troen skabes af Gud. Vi kan ikke selv tage os sammen til at tro på Jesus.

Jeg er også enig med dig i, at vi ikke frelses af "tro uden gerninger" - men jeg vil gå endnu videre og sige, at tro uden gerninger slet ikke findes!

For gerningerne er, mener jeg, en uundgåelig konsekvens af troen, og slet ikke en forudsætning for troen. Tro uden gerninger er det samme som sletikke-tro! Er vi ikke enige om det, mon?

Hvis vi ikke har lyst til at adlyde Jesus som vor Herre, og komme til ham og bede om tilgivelse for vores synder, så er vi faktisk slet ikke troende, men har mistet vores tro - hvis vi altså nogensinde har haft den!

Så nytter det ikke, at vi prøver at tage os sammen og i det ydre leve efter Guds lov. Så bliver det nemlig en kamp, dvs. lovtrældom. Selve troen kan også nemt gå hen og blive noget, vi mennesker mener, at vi selv skal præstere - og så er selve troen også en slags lovtrældom!

Alt hvad vi så kan gøre er at lægge vores sag og vores spekulationer og bekymringer frem for Guds ansigt og søge hans tilgivelse og hans hjælp til at komme tilbage på den rette frelsesvej, som er: tro på Jesus, tillid til Jesus. Han vil hjælpe os, når vi beder ham!

Det er ikke troen i sig selv, som frelser nogen. Det kommer sandelig an på, hvem vi tror på - - det er Jesus, og ham alene, der er vores frelser, ikke vores egen tro i sig selv, og heller slet ikke vores egne mere eller mindre vellykkede gerninger!

Bøn (Sl. 139,23-24):
Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
prøv mig, og kend mine tanker,
se efter, om jeg følger afgudsvej!
Led mig ad evigheds vej!

Det er absolut muligt, at vi er enige, men bare har hver sin måde at udtrykke os på.

kristina

Hej Ole Madsen og jer andre!!

Jeg har det sådan med tro og gerninger, at de følges ad . Nej,

det er ikke gerningen der frelser en konkret,

det er troen og venskabet med Kristus, men gerningerne de

følger bare ligesom med. Kristus siger; det i gør mod en af

´mine små, det gør i mod mig. Det er så altsigende som det ka

være, i hvertfald for mig. Når jeg tænker på Kristus og når jeg

lever med ham i min ånd, så vil jeg alt for at glæde ham, og

det betyder at vise kærlighed til mine medmennsker og leve i

hans fodspor, så godt jeg formår. Så jo, gerningerne de følger

ganske enkelt med af sig selv, for som Paulus siger; at iføre

sig Kristus.

Kærlig Hilsen Sunnøva

Kære Kristina

du skulle have et kys og kram, du har så ret, faktisk er tro noget Gud bruger for at bringe os fra et sted til et andet, altså er det livet i os faktisk

Ole

Kære Ole

Du har da fat i det på en god måde.
Jeg fornemmer ikke at der er grund til at springe op og tale om lovtrældom i det du siger. Nu det ikke fordi der er ret meget lovtrældom mere, man kunne vel også mere kalde det kulturtrældom, hvis vi skulle gå hen og støde på det der ligner.

Hvad du har undret dig over, er vel det manglende tros bevis.
Et er, hvad vi kan sige til os selv og hinanden, og tro det er sådan; noget andet er, at der med troen opstår en eller anden form for synergieffekt, som kan registreres.

Du siger at; hele evangeliet peger hen på at gøre troens gerninger, Jesus så hvad faderen gjorde, og så gjorde han det også, vi ser hvem Jesus er, og vi giver ham plads til netop at leve det liv i os, dette er tro, dette er frelsende tro.

Hvad du siger her, synes jeg du får sagt rigtigt.
Du taler om Guds aftryk, som bliver givet af Faderen til Sønnen, gennem Jesus som ér i os og virker troens gerninger.
Det er som Mesteren så discipelen.
Man gør sig til et kar, som Gud fylder.

De fleste kristne jeg har mødt, som på et tidspunkt har oplevet at der gennem troen kom forandring i deres tilværelse, hvor de oplever det bragte dem i et nærmere forhold til Gud, har været på tidspunkter, hvor de handlede, eller på anden måde, aktivt gjorde noget for at gøre det nemmere for Gud, at handle igennem dem.

Jeg mener det er et godt sted at begynde, at lære af Jesu Sind, som bærer aftrykket af Faderen. Menneskesønnens Sind, i modsætning til temperamentet, må være med til at motivere og bære vore handlinger.



Vandrer

Kære Vandrer

ja, vi kan bestemt gøre noget for at Gud kan komme til at gøre mere, ved at overgive os eller så hans Ord i rigelige mængder. Lige nu hører jeg en undervisning om Mattæus evangeliet hver dag , kapitlel fo rkapitel, hvis du vil så kan du få et 7 dages login til siden jeg har det fra, skriv din email hvis du er interesseret, så vil du få adgang til undervisning over alle bøgerne i bibelen , vers for vers, det er noget af det bedste jeg kan anbefale dig

Ole

Hej Ole

Så er spørgsmålet om det er "vores" gerninger eller Guds gerninger i os. Jesus lover os jo at hvis vi bliver i Vintræet vil vi bære megen frugt.

Joh. 15,5 "Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre"

At troen frelser bevidner Guds ord adskillige steder, bla. Rom. 3, 21-28 "Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.

Hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, ved troens lov! For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. "

Mark. 16,16: "Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes."


Problemet hedder gamle Adam, for han vil på farisærisk vis meget hurtigt hovmode sig over Gud og næsten gennem sine præstationer....

Lynhurtigt bliver vi optaget af hvad vi skal gøre, tror at det gælder alle mennesker, fremfor hvad Gud har gjort gennem sit korsoffer og nådemidler, hvori Han rækker os syndernes forladelse

Alt dette kan så stå som en kontrast til Jakobsbrevet " Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? v Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? "

"Kan den tro måske frelse ham"?

- "dén tro"

"Hvilken tro"?? Må man næsten spørge.

Gud har lige bevidnet at hvis man bliver i Ham vil man bære megen frugt, men
Lovens salt og Evangeliets kraft har absolut intet udrettet i dette menneske.

Har man hørt om Guds krav og at Gud vredes over synden, er man velvidende om Forsoningen hvor Han selv gik i vort sted og blev ramt af denne vrede...og at vi af ren nåde! kan gå fri af Dommen, når vi tror og omvender os til syndernes forladelse har man tilsyneladende bare intet fattet.

Og derfor går Jakob tilbage og refererer til Loven! Fremholder Loven overfor sine brødre og søstre vers 2,8-10 "Ja, hvis I efterlever den kongelige lov i Skriften: »Du skal elske din næste som dig selv,« så handler I ret. v9 Men hvis I gør forskel på folk, begår I synd og afsløres af loven som overtrædere: v10 Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle."

Ikke fordi Lov og gerninger skal frelse dem, men fordi Lovens salt skal sønderknuse deres hårdhjertethed og Evangeliets kraft ved syndernes forladelse skal oprejse og frelse dem.

Læs endvidere http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/showthreaded.php?Cat=&Number=22834&page=&view=&sb=5&o=


Mkh Malli