Jeg tænkte på

[1] hvordan synd bliver defineret.
[2] hvordan er 'godhed' og 'ondskab' defineret.

Og til noget helt andet; er det i orden at prise Herre Jesus? Jeg har læst lidt i min liden Bibel og finder intet andet belæg end at Jesus selv siger at vi bør prise bor Gud Faderen og ingen anden. Ej ophøjer Jesus sig selv (ok han er ordet og ér!), men han fortæller selv at han er Guds søn, som menneske fuldt igennem og ej Gud (dog er han Gud). Jeg mener enda at jeg har læst at han siger: "tilbed ikke mig, men jeres himmelske fader, for jeg er blot et 'ondt' menneske (ud af hukommelse og kan ikke huske skriftstedet )."

Tak og Jesu Fred.

Hejsa,

Nu ved jeg ikke helt, men her er mine bud sådan umiddelbart.

Synd er alt det som ikke er Guds vilje.

Godhed = Hvordan Gud er / Ondskab = Det som er imod Guds væsen.

Jeg tror nu nok det er "tilladt" at tilbede Jesus; det sker i hvert fald nogle gange også i evangelierne (se fx. Matt 28.17; Matt 14.33) og jeg mindes ikke Jesus stille sig imod det, men... Jeg kan også tage fejl så jeg glæder mig til at se hvad andre også mener her!

Mvh. Peanut

Hej Kaiser,

Du spørger om, hvordan synd bliver defineret. Det helt korte svar står i Johannes-evangeliet kap. 16, hvor Jesus siger: " Synd er, at I ikke tror på mig. "

Men der er jo meget mere at sige om det, og en del af det kan man læse i svararkivet her.

Så spørger du, om hvordan vi skal forstå ordene "ondskab" og "godhed".

Også store spørgsmål! Vigtigt er det at fastholde, at hele Guds skaberværk fra begyndelsen var såre godt.
1.Mos 1,31: Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.

Men ved syndefaldet (jf. 1 Mosebog 3) blev vores gudsforhold totalt ødelagt. Pga. ulydighed kom mennesket bort fra fællesskabet med Gud og har siden ikke længere haft mulighed for selv at genskabe det oprindelige gudsforhold.

Hvis et menneske vil finde ud af meningen med livet og kende Gud, må Gud selv åbenbare sig for vedkom­mende gennem sit Ord. Og det gør han! Gud elsker fortsat sine skabninger med grænseløs kærlighed, jfr. Joh 3,16: " Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Gennem sin elskede søn, vor Herre og Frelser, ved hvem han også skabte alt universet (se Joh. 1,1-3) overvinder Gud selv syndens og skyldens problem mellem Gud og mennesket, sådan at det sande, oprindelige gudsbillede kan genoprettes i os mennesker (sml. 2 Korintherbrev 5,17-21).

Mht. ondskab: Iflg. Matt 7,11 siger Jesus: Når da I, som er onde kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!

Jesus siger (Luk. 18,19): Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.

å vi er altså - i bibelsk forstand - onde! Og alligevel elskede af Gud. Vi som bekender os til Jesus og ønsker at følge ham, har Hans herlige løfte om, at vi aldrig vil blive vist bort, uanset hvad, og at vi, som Guds børn også er Jesu medarvinger og kan forvente evigt liv i Guds rige.

Når vi tror på Jesus og følger ham, kan ingen, og intet, rive os ud af hans hånd. Jesus har købt os og betalt os med sit eget liv, så vi er uendelig værdifulde for Gud. Kongebørn faktisk! Tænk at vi har Gud til far!

Det, som du citerer efter hukommelsen - - det står der faktisk ikke i Bibelen, men måske tænker du på ordene i Johannes' Åbenbaring 22,8:

Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for fødderne af den engel , som havde vist mig dette, for at tilbede den. Men englen sagde til mig: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede.«

Så du har ret i, at vi skal tilbede Gud og ham alene. Men nu er det sådan, at Gud har et meget langt navn: "Faderen, Sønnen og Helligånden". Én sand Gud, den treenige Gud, én "substans", men tre personer, som ikke må sammenblandes, men heller ikke adskilles.

Jesus siger i Joh 10,37: Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig. Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.«

Det vil så sige, at det er det samme, om vi i vores bønner henvender os til vores og Jesu far i himlen, eller vi henvender os til Jesus, Guds søn. Eller til Helligånden, som udgår fra Faderen og Sønnen. For Gud er én!

Jesus er Guds tolk. Gennem Jesus har Gud givet sig til kende for os - uden ham ville vi ikke vide noget om Gud. Og Jesus siger i Joh 14,6-7: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

Så vi skal bede til Gud i Jesu navn.
I Joh 14,13-14 siger Jesus: og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

"I mit navn" betyder her det samme som "i mig" - dvs. som Jesus ville bede til Faderen, nemlig altid med et ".. dog, ske ikke min, men din vilje".

I "Fadervor", den bøn, som Jesus selv har lært os, beder vi jo også: "Ske din vilje, som i himlen således også på jorden ..."

Jeg håber du kan bruge nogle af disse sporadiske kommentarer til videre overvejelse - ellers spørg endelig igen, for der er jo meget andet at sige ...

kristina

der er et skriftsted om at dem der ærer sønnen ærer faderen, så det er iorden at prise sønnen

Ole

Hej Kaiser.

Mht. at prise og tilbede Jesus, jo, det er helt og aldeles i orden!
Han er Guds søn, og derfor ikke den samme person som Gud Fader, men lige så meget Gud som Faderen er.
Jesus har heller aldrig advaret mod at man priser eller tilbeder ham. Det citat, du nævner, ved jeg ikke hvor kommer fra, det er ikke fra Ny Testamente. (Måske et apokryft skrift?)

I Johannes´ åbenbaring står der flere steder, at Jesus = Guds Lam prises og tilbedes sammen med Faderen. Fx. i 5,13-14:
"Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige: Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være ære og pris og lov og magt i evighedernes evigheder. Og de fire væsener sagde amen, og de ældste kastede sig ned og tilbad."

Mvh. Anne.

Shalom..

Jeg tror, at citatet er fra hvor Yeshua bliver kaldt "god", hvorpå Han svarer: "Hvem er god?? Kun Gud er god!"

"Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud."

Markus 10,17-18

"Og et medlem af jødernes råd spurgte Jesus: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud."

Lukas 18,18-19

Det må være det:o)..

Guds fred..