Jøderne troede på, at når man døde, kom man i dødsriget... Der er nok større sandsynlighed for, at det var det, David tænkte på..

På samme måde er der i bibelsk forstand også tale om to slags død: de døde og de Døde. Jeg kan huske, at da jeg første gang hørte citatet fra Lukas 9: Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« - havde jeg ganske makabre forestillinger om, hvad det drejede sig om.

Indtil jeg forstod, at "de døde" er dem, der ikke følger Jesus, også selv om de kan bevæge sig.

Jeg er helt enig med dig. Der er ikke tale om, at vi mennesker - heller ikke som nyfødte - er "uskyldige" indtil det øjeblik, hvor vi bliver klar over Guds lov. Hvis det forholdt sig sådan, ville det jo være verdens største forbrydelse at gå ud og forkynde Guds ord for de unåede!

at det er en samvitigtheds pagt viser jo at det bygger på en forståelse som Gud har givet, at man bør lade sig døbe som for at lade Gud være virksom i ens liv i forhold til det at begrave det gamle"

Hej Ole

Nej, du har ret i at der intet står om at "børn tror ved dåben"....men jeg havde nær sagt, hvorfor ikke? Nogle tror - andre tror ikke, og heri adskiller de sig ikke fra andre.

Du skriver: </font><blockquote><font class="small"></font><br><br>at det er en samvitigtheds pagt viser jo at det bygger på en forståelse som Gud har givet, at man bør lade sig døbe som for at lade Gud være virksom i ens liv i forhold til det at begrave det gamle" <br><br></blockquote><font class="post">I denne kontekst, ja, der taler det om en forståelse, men det er jo ikke det Herren befaler. - Og vi er da også lidt på glatis her, for skulle dåben kun effektueres på baggrund af den individuelles kognitive forståelse, er der en lang række gaver "de alternativt begavede" og/eller mennesker der har problemer med at udtrykke sig verbalt hindres i at modtage, vel først og fremmest indpodningen til discipelskab og begravelse med Kristus som de mest graverende, og som bestemt ikke er knyttet til vores samvittighed - men til dåben, hvori Gud handler.

Jeg mener at man på denne måde opstiller nogle regler, der ikke kan begrundes i Bibelen idet Gud jo selv siger at vi skal lade de små børn komme til ham - som var manglende kundskab en synd! a la bespottelse af Helligånden, der skulle hindre nåden hos Gud.....og som var manglende kundskab hos de umælende en synd der vækkede Guds harme i den grad at dette ville ramme de vederstyggelige kirker, forældre og pårørende at de blev udsat vrede og dom....for i tillid til Gud at bære de elskede skabninger, som Gud selv fremhæver igen og igen, hen til Ham.

Nu står der intet sted om at børnene modtager Guds rige, men Jesus bruge dem som et billede på den ubetingede overgivelse og tillid,

det er fordi at det er ved prædikens dårskab at vi frelses. for dem der fortabes en dårskab men vi som frelses en Guds kraft til frelse , måske jeg tænker på en andet skriftsted...

nej, for forståelse og tro er det samme, at handle i lydighed er jo baseret på dette

hvor mange bærer virkelig deres børn hen til Gud? virkelig?????

forståelse og tro er baseret på at Gud gør en gerning i det indre,

og som så kan man ligestille forståelse med tro, som, "jeg må adlyde dette"

"jeg syntes i begge tager fejl, jeg mener at der en dobbelt betydning som helt klart er bekræftiget ved at der er to veje, og at det er enten eller, man vælger at blive frelst, det gør man ikke ved at døbes, det er en samvittighedspagt med Gud står der. Jeg syntes der er mere brutalt billede af Gud som dømmer uden at de stakkels børn nogensinde har fået budet"

Ekskluderer dåben på nogen måde troen? Sådan vender du det faktisk. Som skrevet i flere sammenhænge udgør indstiftelsesordene og vandet sakramentet hvori den hellige Tre-enige Gud virker, og Han befaler os at døbe, jf. både Matthæus og Markus ligesom Han befaler dåbsoplæring. Derudover står der rent faktisk to steder i Guds Ord at dåben frelser!, hvordan kan du da påstå at dette ikke passer??

Hvad det er for et "bad" der refereres til henvises til Ef. 5,25 "Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri"

Og hvad med: " Gal 3,27: " Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus."

Bliver man iklædt Kristus uden ved dåb? Hvis "JA", vil jeg gerne se skriftstedbegrundelse.

Summasumarum, dåben er langt mere end en "samvittighedspagt" - det er ganske enkelt et for snævert syn på Herrens nådemiddel.

"nu skal vi have med hvad det ligger i ordet frelser, det er nemlig noget fremadskridende, en gerning Gud virker i vort indre, dette skulle være bevis nok til at sige at børn ikek bliver frelst ved dåben da der aldrig kommer noget synligt bevis"

Det synlige bevis er dåben!, den er den der beviser at du hører Guds rige til.

Det er dåben og det er nadveren du kan kaste anker i når du bevæger dig på gyngende grund...og ikke føleriet.

Du kan ikke kaste anker i dig selv eller det billede du kan fremmane af Jesus, som når du ellers hviler i den "salige vished". For denne salige vished kan Satan (eller er det mon Gud) fjerne på et kort øjeblik.

Tæppet kan rykkes væk, og man føler lutter tomhed og er fuldstændig kraftesløs...og så duer det bare ikke længere med at "opbygge sig selv ved åndelige salmer", bøn, faste, snak osv, der sker ikke en dyt.

Du kan absolut intet mærke, og den frugt du bærer er mindre end en rosin !

Jeg har prøvet det og VED det.

Der er kun ét tilbage - nemlig troen - der ligger gemt væk i sorte tåger og det uanset hvad du føler, uanset hvilke "frugter" du bærer -

Din begravelse med Kristus og indvielse til discipelskab i dåben, - Jesu blod der flød på Golgatha og Han ganske gratis serverer for dig i nadveren.

Ganske ufortjent og af ren nåde.

Dette er de to ydre tegn og beviser vi får, dåb og nadveren.

Og så er jeg da forresten ligeglad med alle de frugter såkaldt "levende" kristne kan frembringe som "bevis" på og pral! af egen åndelighed,

- "SE PÅ MIG...jeg kan tale i tunger og gøre mirakler"
- "SE ALT DET GUD GØR FOR MIG....jeg svømmer simpelthen i penge"
- "SE HVOR MEGET JESUS ELSKER MIG....jeg vader i kraft og elsker simpelthen alle".


"Jesus, hvad skulle du dog gøre uden MIG???"


Hvad er alt dette værd, kan det måske frelse? - og er det væsentligt anderledes end hvad Tusindkunstneren kan frembringe?

Så vis mig da hvad sværmeriet kan frembringe, der på nogen måde adskiller sig fra Djævelens hokus-pokus!

Og jeg kan fortælle dig at Djævelen med garanti ikke kan indpode dig til disipelskab ved at døbe i den hellige Tre-enigheds navn, ligesom han med garanti ikke kan servere Jesu sande legeme og blod til syndernes forladelse.



Mkh Malli

Jesus siger at vi skal døbe alle, sammenkobler du dette med skriftstedet om at "gaven gælder jer og jeres børn", den øvrige af Bibelens lære, og almindelig sund fornuft vil du se at dette ikke inkluderer ikke-kristnes spædbørn idet der knyttes dåbsoplæring til.

Er alle = nogle få? Jeg vil godt indrømme, at mit dansk alrig har været til et 13 tal, men jeg må også indrømme at ordet alle kan jeg ikke få til at blive til nogle. Alle = alle uden undtagelser. Dét er jo derfor at vi skal forkynde ordet og når det er forkyndt skal vi døbe dem der kommer til tro. I dette tilfælde vil man kunne døbe alle. Når det gælder børn, vil det være enten eller. Vi er ikke Gud der skal dømme om nogen skal døbes eller ej. Hvis vi siger, at det kun er kristnes børn der skal døbes, så dømmer vi at andre ikke kan få døbt deres, for at ordet alle kan få betydning, med mindre man vælger at fjerne betydningen af visse ord i Biblen. Den måde som du fremlægger dåben på her, giver jo yderligere andre problematiske tilstande, som jeg ikke vil komme ind på her. Har lovet Asbjørn at jeg holder mig så meget jeg kan, til at lade jeres dåbssyn være.
Situationen med at præsten (levende og troende præst der brænder for at dele Guds ord), døber børn der ønsker at blive døbt. Kan jeg da godt se, at hvis en dåb er afhængig af om forældrene er kristne, så har præsten gjort noget forkert. Jeg kan bare ikke se nogle steder, der står at vi kun må døbe dem der har kristne forældre. Men jeg tager nok fejl.
Det er ikke min hensigt at fordreje, men jeg forstår bare ikke denne sammen hæng og kan heller ikke se den i Biblen.
K.h.
Kim

logik for burhøns det her, vi kan da ikke døbe uden at sikre det Gud befaler....nemlig den krævede oplæring.