Jeg har altid været kristen. Jeg er opvokset i et kristent hjem og har så at sige fået kristendommen ind med modermælken, men jeg har aldrig været egentlig aktiv kristen.
for et år siden havde jeg haft nogle få kærester og var lige kommet ud af et meget dårligt forhold med en mand, der kun var interesseret i min krop.
På det tidspunkt var jeg sikker på, at jeg aldrig ville finde ægte kærlighed.
Jeg havde meldt mig som underviser på Vejen ungdomsskole, og på det første medarbejdermøde (12-8-03) var der en mand, der sad og kiggede nysgerrigt på mig. Det var kærlighed ved første blik. Først 16 dage senere ved endnu et ungdomsskole-arrangement så jeg denne mand igen, og da han spurgte efter mit telefonnummer, blev jeg så forvirret, at jeg knapt fik givet ham det.
Mit ungdomsskolehold blev ikke til noget, men Jimmi (som manden hed) og jeg mødtes næste dag, og dagen efter (30-8-03) begyndte vi at komme sammen.
Det viste sig, at Jimmi også havde været sikker på, at han aldrig ville møde kærligheden, i hvert fald ikke i en dansk pige.
Skt Hans aften (23-6-04) blev vi gift, og nu venter vi barn.
Vi er begge sikre på, at det var guds vilje, at vi mødtes.

Så i går skete der endnu noget utroligt: en af min lillebrors tidligere efterskolekammerater havde på en eller anden måde fået mig på sin liste over msn kontaktpersoner.
Vi begyndte at skrive lidt sammen og snart diskuterede vi kristendom. Det var som at få et spark, og jeg fik sådan lyst til at blive aktiv kristen.

Jeg takker Gud for begge dele, da intet af det ville være sket uden hans hjælp!