Kan en kristen have dæmoner?

Ja ! Altid har jeg hørt fra kristne…. Kristne kan ikke have dæmoner for når man bliver en kristen, kan der ikke længere være dæmoner i én længere. Lad mig sige med det samme. Dette er en kæmpe løgn som Satan har lokket os til at tro på. Lad mig fortælle dig nogle vidnesbyrd.

Vidnesbyrd 1: For et stykke tid siden var jeg med til at be for en man på ca. 30 år. Han havde oplevet mange dårlige og uhyggelige ting i hans liv. En dag blev han kristen og gav sit liv til Jesus. Men mange af hans problemer hørte ikke bare uden videre op. Han var stadig meget plaget. Så var det så at jeg sammen med en anden bad for ham. Da vi begyndte at be for ham begyndte han at ryste og der kom fråde fra munden. Vi befalede dæmonen at komme ud, og pludselig sagde den igennem ham ”Hvor vil du kaste os hen Herre?” Da den ikke uden videre ville ud, begyndte vi at læse op fra en bestemt bog i bibelen. Det kunne den ikke klare og måtte til sidst give op og slippe manden. Han blev fri.

Vidnesbyrd 2: En pige på 15, jeg var med til at be for havde været kristen hele hendes liv, men hun havde det ikke godt. Hun oplevede mærkelige ting og folk mente at det var fordi hun var syg og havde brug for noget medicin. Feks. hørte hun stemmer når hun gik på gaden. Når hun vente sig om var der ingen. Hver gang hun læste i bibelen, bad, sang lovsange eller gik i kirke fik hun meget stærk migræne. Dette var en dæmon som plagede hendes liv. Hun var ikke psykisk syg som lægerne ville sige. Senere blev hun fri til et møde og hun mærkede at dømonen slap hendes liv.

Vidnesbyrd 3: En fyr på 18 havde været kristen hele hans liv, men havde store problemer med Onani og begær. Han kunne ikke forstå hvorfor han havde det sådan. Men for ikke så lang tid siden blev han bedt for og oplevede total frihed. Det var som om, at noget blev taget af hans skuldre og alt fordømmelse forsvandt.

Kan en kristen have dæmoner? JA! Dette er ikke for at skræmme dig, men for at hjælpe dig. Hvis du oplever bundethed i områder af dit liv kan du blive fri. Om vi kalder det dæmoner, ånder, onde bånd er lige meget, hovedsagen er at du kan blive fri. Du behøver ikke at være bundet. Jesus har købt dig til frihed. Når man bliver en kristen er det ikke nødvendigvis alt ondt der slipper dit liv. Nogle gange kræver det forbøn og at onde onder bliver kastet ud i Jesu navn.

Skriv til mig hvis du oplever at være bundet på områder i dit liv. Det er ikke spor pinligt. Jeg har selv været bundet. Det er bedre at du bliver fri end at du skal gå med dit problem resten af dit liv. Jesus kan sætte dig fri.
Gud velsigne dig,

Kærlig Hilsen Filip

Kære Filip,
Tak for dit mod til at tage hul på dette store tabuemne. Det er bestemt ikke populært at sige det, at Kristne kan have dæmoner, men præcis som dig, så har jeg også oplevet det samme...

Det kan godt være man ikke kan være direkte besat af dæmoner som Kristen, men man kan sagtens være godt og grundigt undertrykt af dem. Jeg har oplevet mange kristne blive sat fri for dæmoner, der har undertrykt dem på den ene eller den anden måde, og har også selv prøvet det.

Den nu afdøde bibelunderviser Derek Prince drev også dæmoner ud af Kristne og satte dem fri, og andre Kristne gav ham også på puklen for det, hvortil han spurgte "Jamen, skulle jeg da have ladet dæmonerne blive inde i dem?"

I nogle Kristne Kirker i Afrika har man en langt større viden om dæmoner og deres virke, og det skyldes selvfølgeligt at mørkets kræfter i mange år er blevet dyrket på det Afrikanske kontinent. Hvis man render rundt med det billede på på en heks som vi har i Danmark, ville man få sig et chok ved at stifte bekendtskab med hekse fra Afrika.

Min Kone er fra Afrika, og hekse der er virkelighed. Hekse kan lægge forbandelser på folk, og den skade de udvirker er ikke småting.

Herhjemme der tager vi stadig lidt let på de ting. OK der foregår måske ikke ligefrem dyreofringer hos spiritisterne og de clairvoyante herhjemme, som i Afrika, men der bliver alligevel lavet pagter i det åndelige, hvor folk smider deres penge på bordet (alteret), og hvor venner og familiemedlemmer intetanende bliver underlagt dæmonernes magt. Deres billeder bliver lagt på bordet (alteret) og ting bliver udtalt over deres liv. Man søger mørkets magter for vejledning og hjælp til sine børn, sine partnere mv., men i stedet, ja så får man en indflydelse man hellere ville have været fri for...

Men når man kommer til Kristus, så kommer man også til Ham, der kan sætte én fri...

Med kærlig hilsen

Carsten

Hej Filip og Carsten,

Jeg har læst med interesse hvad I har at sige om dæmoner. Jeg er selv ret uafklaret - det er ganske rigtigt et svært emne.

Jeg sakser lige fra et af svarpanelets svar på spørgsmålet: Kan en kristen besættes af Satan?:

" ... En kristen er altså beskyttet mod besættelse, så længe man har "Guds fulde rustning" på. Hvordan kan vi være "Guds tempel", hvis det er de onde åndsmagter, der dominerer os? Hvis man derimod siger farvel til Jesus, eller aldrig helt har ladet ham være Herre i sit liv og måske holdt f.eks. 10% af det udenfor hans indflydelse, er billedet et andet. Så er man naturligvis åben overfor den ondes angreb ... "

Kan det mon ikke være der den hænger - det med de 10%?

Det er svært at vide om andre mennesker - og sommetider også om én selv, hvem og hvem ikke der har den frelsende tro på Jesus. Er han fuldt og helt herre i vores liv, eller er der en større eller mindre del, hvor vi er "vores egen Herre"? I så fald er der et hul i muren, eller bare en lille sprække - hvor fjenden kan snige sig ind ... eller hvad mener I?

I Matt. 7,21-23 står der nogle alvorlige ord fra Jesus:

Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?

Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

kristina

Kære Kristina

Du citerer fra et indlæg og skriver:
Kan det mon ikke være der den hænger - det med de 10%?

Jeg har læst svaret i svarpanelet og må ærligt sige, at jeg finder en sådan procent sats, som noget forvrøvlet noget.
Det vil vel svare til at sige; hvis det er 10% løgn er det næsten løgn.
Er det løgn når den er 5%, eller 25%....

Nå bedrageren går efter de hellige, kommer han vel ikke med en sølle løgn, som de ville spotte på stedet.

Derfor spørger jeg, er det ikke snarere sådan; han tager 99% sandhed og tilsætter kun et lille frø fra løgnen.
Mere skal der vel ikke til, for at det bliver en stor fed løgn.

Hvis vi så ser på, hvad der kan bringe kristne under indflydelse af dæmoner, så kan vi spørge: Er det verden omkring os, med dens fristelser og systemer, der i voksende omfang kræver vor opmærksomhed. Er det derfra, man forventer den dæmoniske indflydelse kan komme.

Undervurderes ikke bedrageren her, for ikke at sige De Hellige, som han går efter.

Du nævner Matt. 7,21-23, som sætter en væsentlig vinkel på problematikken, idet ordene lader os ane bedragerens sind, der synes at være langt mere besnærende.
Bedraget har været med hele tiden, også i det øjeblik Jesus talte ordene, for han måtte kunne se; man ville lave sine egne billeder af ham og bruge hans navn, til at dæmonisere, i stedet for at bringe Fred.

Bedrageren har fra begyndelsen af den kristne tid, spillet sine kort rigtigt, må man formode. De fleste her på debatten, har da i hvert fald en fornemmelse af, at han mener det alvorligt.

Frygt er hans følgesvend.
Ud fra hvad vi ved kan vi formode, han ikke ville stå tilbage for at introducere en ny Jesus.
En version hvor frygt i stedet for fred, usikkerhed i stedet for frihed, kan vedligeholdes for kristne, og fratage dem livet i skikkelse af Guds Børn. På den måde kunne han forlede, ikke bare de kristne, men også få andre til at miste håbet, når de ser hvad de kristne har istedet for Menneskesønnen.

De dæmoniske ord
De findes i bibelen, hvor de præsenteres, så vi kan lære dem at kende. De er ikke udeladt, men må have fået lov til at være der som ukrudt, der kunne vokse og blive tydelig i Lyset.
Det er ord, som borttager freden og står i vejen for, at Riget udbredes og mennesker fuldkommes i Faderen. Det er antikristelige ord, som føjer sig ind i teksten, giver sig ud for at være sandhed, men rummer en løg, som vedvarende borttager kraften fra de kristne ord.

Antikrist negerer Menneskesønen og Evangeliet, som en ulv i fåreklæder. En sådan ulv kan meget vel have været med fra starten og givet sit besyv med i NT. Han vil ikke holde sig tilbage fra, at udgive sig som Mesteren selv, så vi følger ham, i stedet for at fulkommes Menneskesønnen hver især.

Så man kan godt sige, at kristne kan udsættes for noget, som vi tage styringen over dem. Altså noget som kan betegnes dæmonisk.

Pax & Bonum

Vandrer

Hej Vandrer, du skriver: "Jeg har læst svaret i svarpanelet og må ærligt sige, at jeg finder en sådan procent sats, som noget forvrøvlet noget.
Det vil vel svare til at sige; hvis det er 10% løgn er det næsten løgn.
Er det løgn når den er 5%, eller 25%...."

Jamen det faldt mig slet ikke ind, at det kunne læses som matematik! 10% - eller 0,000000000001% eller 99,99999 % - det er ganske ligegyldigt, det er et helt symbolsk tal og ikke noget fra regnebogen! Jeg har ikke spurgt svarpanelets forfatter, som jeg ikke engang ved hvem er, men jeg er ganske sikker på, axt tallet er helt fiktivt - lige som jeg går ud fra at dit forslag (på 1%!) er det.

Det er sandelig ikke mængden der gør det! Det kan sammenlignes med surdejen, (også et symbolsk udtryk) som der berettes om mange steder i Bibelen, fx.:

Matt 16,12: Men tag jer i agt for farisæernes og saddukæernes surdej.« Da forstod de, at han ikke sagde, at de skulle tage sig i agt for surdej til brød, men for farisæernes og saddukæernes lære.

og Gal 5,9 Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen.
(Læg mærke til, at det handler her om læren).

Og det handlede heller ikke om den onde åndsmagts, (også kaldet løgneren)strategier her, men derimod om, hvorvidt kristne kan besættes eller ej.

Og her er min tanke, som jeg forsøgte at give udtryk for, at der er kristne, og så er der "kristne", dvs. dem, der ikke har fået renset al den gamle surdej (forkerte lære) ud, og at det nok kun er netop dem, som ikke er under Jesu fulde beskyttele.

Så skriver du: "Frygt er hans [den ondes] følgesvend.
Ud fra hvad vi ved kan vi formode, han ikke ville stå tilbage for at introducere en ny Jesus.
En version hvor frygt i stedet for fred, usikkerhed i stedet for frihed, kan vedligeholdes for kristne, og fratage dem livet i skikkelse af Guds Børn."

Enig! Og resten af dine bemærkninger er jeg også enig med dig i, også at vi alle uden undtagelse her i denne verden uundgåeligt udsættes for fristelser / dæmoniske kræfter. Men det er ikke det samme som at onde ånder kan "flytte ind" i et menneskesind, så at der er brug for uddrivelse, og det var, som jeg forstod det, det som denne tråd handler om.

Det korte af det lange er for mig at se, at kristne skal fjerne fokus fra den/det onde (og fra os selv) og lære at elske og frygte Gud alene, at lægge vores liv, hele vores liv! i hans kærlige hænder og følge Jesus. Så er vi under hans beskyttelse.

Joh 15,10: Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.

kristina

Hej Carsten

Jeg tænker lidt på nåden ved syndernes forladelse, som jeg ikke har set nævnt i tråden. Hvis man enten før man blev kristen, eller i sit kristenliv fx dyrker okkultisme, men bekender denne synd til Herren bliver synden jo dækket af blodet. Lyset og mørket kan jo ikke have fællesskab. Så kan jeg ikke helt forstå hvordan der kan foregå dæmonisk aktivitet i den kristne? (med mindre selvfølgelig man ikke har bekendt synden)

Noget andet er så decideret ved besættelser, for her har åndsmagterne jo fuldstændig taget kontrollen over mennesket, men Bibelen nævner jo ingen eksempler på at kristne sådan lige kan blive besat - derimod kan de troende via kødet fristes (Judas, Saul) af Satan til at begå synd, bekender man ikke denne synd vil man selvfølgelig åbne sig for åndsmagterne, men kun fordi man forhærder sig for synden - altså ikke kommer til Korset.

Mkh Malli

Hej Malli og I andre,

" Hvis man enten før man blev kristen, eller i sit kristenliv fx dyrker okkultisme, men bekender denne synd til Herren bliver synden jo dækket af blodet. Lyset og mørket kan jo ikke have fællesskab. Så kan jeg ikke helt forstå hvordan der kan foregå dæmonisk aktivitet i den kristne? (med mindre selvfølgelig man ikke har bekendt synden)"

Enig. Måske skal vi tilføje her, at syndernes forladelse ikke er det samme som syndernes tilladelse. Jesus sagde til kvinden, der var grebet i hor (Joh. 8,11): "Gå, og synd fra nu af ikke mere.«

Hvis vi ikke vil rette os efter hans bud, men bevidst indretter os på at leve i synd, f.eks. okkultisme (= andre guder), utugt eller bedrageri (hvad der ikke er det samme som at falde i synd) anerkender vi jo ikke Jesus som vor Herre, men vil - på et eller flere områder - bestemme selv. Så er vi ikke beskyttet af Jesu blod.

Vi kan ikke vælge at have Jesus som vor Frelser uden også at ønske at følge ham som Herre i vort liv.

kristina

Hej Malli,
man kan jo sagtens begynde godt som Kristen - overgivet til Gud - forelsket i Jesus - det hele er bare Hallelujah (Som Israel der var kommet over på den anden side af det Røde Hav).

Derefter møder situationer os, hvor vi møder prøvelser og fristelser - og de fleste hvis ikke os alle sammen, snubler et eller andet sted. Gud tillader dette, ikke for at vi skal gå til grunde, men for at vi skal lære at overdrage vores svagheder til Ham. Vi skal opdage hvad vores hjerte indeholder af svagheder og tilbøjeligheder, for gør vi ikke det, kan det slå os ihjel eller bringe os til fald (et større fald) senere og koste os vores evige frelse...

Jeg havde selv et problem med pornografi, som jeg var afhængig af, inden jeg blev Kristen. Da jeg blev kristen, aflagde jeg mig det og Guds kraft satte mig fri for denne synds magt. På et senere tidspunkt lod jeg mig friste, og det var som at blive givet fodlænker på. Det var som om der var et åg om min nakke der ikke ville brydes, og jeg blev ved med at komme til Gud og bekende mine synder. Jeg følte ikke at Gud fordømte mig, men snarere at mit eget hjerte fordømte mig, og i stedet for at overgive det til Gud som jeg havde gjort i starten, så forsøgte jeg at præstere - jeg ville vise Gud at jeg kunne lade være - af mig selv - men det kunne jeg ikke...

Først da Gud havde fået banket det ind i hovedet på mig, at det var Hans Kraft der satte mig fri, og at det var Hans retfærdighed og Hans styrke jeg skulle vandre i, før kunne jeg ikke aflægge mig denne afskyelige vane. Hans nåde var nok for mig - i min magtesløshed blev Gud umådelig stærk - men ikke før jeg erkendte min magtesløshed, og holdt op med at prøve at blive fri af egen kraft...

Hvor vil jeg så hen med alt det her - jo, selvom jeg ved Guds kraft var blevet sat fri for denne vane, så var det som om at jeg stadig blev bombarderet med fristelse på dette område - og alt for ofte kredsede mine tanker om det...

Hvad jeg ikke havde tænkt over var at jeg havde åbnet op for dæmoners virke i mit liv, og de dæmoner skulle drives ud. Vores kirke fik besøg af en Apostel fra Afrika, som man roligt kan sige var specialiseret på området omkring udfrielse.

Jeg forelagde mit problem for ham, og andre områder hvor jeg oplevede at være blokeret eller på anden måde forhindret i at gå fremad, og da han begyndte at drive dæmonerne ud, begyndte jeg at råbe i vilden sky - eller rettere - dæmonerne gjorde. Da dæmonerne holdt op med at råbe og slap mig, følte jeg en fred og frihed jeg slet ikke kan beskrive...

...men det bedste af det hele var, at efter dette, hjemsøgte tankerne om synden ikke længere mit sind. Det var som om noget var brudt.

Malli, jeg ved ikke hvorfor dæmoner ikke automatisk drives ud, når et menneske modtager tilgivelse fra Gud, men nu er det jo heller ikke således at man automatisk helbredes for sin sygdom, når man bliver Kristen og modtager Helligånden...

Hvis jeg selv skal komme med en forklaring, skulle det være, at hvis hele Kristi fylde og kraft var i Hans kirke i dag, ville både helbredelse og uddrivelse af dæmoner ske mere automatisk, men vi er i en genoprettelsesproces, som har stået på siden Pavemagten blev brudt, og kirkens vinter kom til ende. Derefter blev det forår i Kristi Legeme (Forår i vingården), og der blev pløjet og sået rundt om i verden - Afrika, østen, Amerika osv. - mestendels af engelske missionærer, og siden kom sommer med opblomstring, hvor vi har set Åndens gaver og virke vende tilbage til Kirken, og genoprettelsen af den femfoldige tjeneste - Pastorer, undervisere, evangelister, profeter og apostle. Om blomsten er blevet til frugt endnu kan diskuteres, og om høsten er klar endnu kan diskuteres, men i hvert fald så rummer Kirken endnu ikke hele Kristi fylde, og vi ser også at apostelembedet endnu ikke er fuldt og helt genoprettet i sin fulde funktion, men det er på vej...

Ja, som du kan se, så har jeg studeret lidt om hvordan vindyrkning foregår, og man bliver i sandhed forbløffet når man sammenligner kirkens historie med en vingårds årstider...

Mvh. Carsten

Hej Carsten

Mange tak for din forklaring, jeg synes at du har mange gode pointer - bl.a. denne "Malli, jeg ved ikke hvorfor dæmoner ikke automatisk drives ud, når et menneske modtager tilgivelse fra Gud, men nu er det jo heller ikke således at man automatisk helbredes for sin sygdom, når man bliver Kristen og modtager Helligånden..." som jeg har funderet over. For det er jo rigtigt at mange kristne er syge (og var syge også i Bibelen).

Jeg er ikke i tvivl om at åndskræfterne kan gå ind og forføre, så tvivl til Ordet, ja, på alle måder søge at destruere de krisnes liv med Gud - men alligevel har vi Guds Ord der bevidner at når vi underordner os Gud og står Satan imod vil han flygte fra os. Samme Guds Ord bevidner til gengæld om uddrivelser, men alene ved de ikke-omvendte.

Jeg hverken kan eller vil anfægte det du har oplevet, og har selv for år siden oplevet noget tilsvarende, det er ret voldsomt at opleve den åndelige krig på så tæt hold.

Men noget der har slået mig er man nogle steder ikke har noget at "sætte i stedet", men ligesom fortsætter med udfrielse når mennesker har det dårligt, og de samme kristne mennesker fortsætter søndag efter søndag - år efter år - med at få kastet dæmoner ud...og samtidig dukker der flere og flere nye dæmoner op. Hvordan kan dette passe?

Jeg har selv helt konkret oplevet nåden ved syndernes forladelse, og jeg tror at dette er vejen. Gud har jo selv indstiftet sine nådemidler og heri er der stor kraft. Ikke kraft for kraftens skyld, for dette er afgudsdyrkelse, men kraft for Jesu skyld.

For at kunne modtage denne nåde, denne kraft kræver det at vi kommer på knæ (ikke nødvendigvis fysisk), men tillader at Loven får lov til at slå alt hos os ihjel, at Loven bliver konkret, ikke "noget, der skete engang", men at Loven igen og igen får lov til at dræbe gamle Adam. Ikke med snak, men helt konkret opleve denne magtesløshed som Paulus taler om. Gud, jeg er en synder, der er absolut intet ved mig selv der er værd at bygge på, for jeg synder dagligt meget i tanke, ord og gerninger - denne erkendelse skal vi simpelthen have, og har vi ikke dette har vi om muligt endnu mere brug for syndsforladelse. Vort kød hader det simpelthen!! Gamle hovmodige Adam er ved at brække sig i oprør over denne behandling.

Og ikke mindst at vi igen og igen bliver oprejst ved Korset, dette er også vor dåbspagt, at vi dagligt må dø og genopstå i Kristus. Bibelen bevidner soleklart at vi ved nadveren modtager vi Jesu legeme og blod, og syndernes forladelse - dette er liv! Kristi liv.

Handler vi således kan den gamle Slange godt pakke sammen!

Det er så det jeg mener med at "sætte i stedet"

Ønsker man ikke at forvalte Ordet rent - ret forkyndelse af Lov og Evangelium og er man ligeglad med Guds nådemidler, hvori Gud skænker os syndernes forladelse, fordi man hellere vil noget andet, gå videre - dyrke afguderne - mirakler, kraft og styrke, som bare er det kødet vil, er jeg bange for at man på den måde selv åbner op for den dæmoniske aktivitet.

Mkh Malli

Kære Malli,
tak for dit svar, jeg vil dog lige tilføje, at selv om jeg har observeret at dæmoner ikke automatisk drives ud og at ikke alle automatisk helbredes for deres sygdom, så tror jeg stadig at Gud ønsker os helbredt og selvfølgelig også at vi skal være fri for dæmoner...

Men hvis der er noget jeg har lært, så er det at Gud er en årstidernes Gud og at Han har sin timing. Hvis Gud har noget at give til mig, så har Han også en tid inden da, hvor Han forbereder mig til det. At svaret på min bøn ikke kom prompte dumpende ned fra himlen er ikke ensbetydende med et nej...

...F.eks. hvis en 9-årig dreng beder sin far om en bil, og ikke får den, så er det ikke sikkert at faren ikke vil give sin søn en bil, men at faren venter med at give sønnen den bil, til han er gammel nok...

Som du selv også nævner, så er der nogen der uge efter uge får kastet dæmoner ud, og jeg tror helt sikkert at det kan være klogt, at sørge for at disse mennesker bliver fyldt op med Guds Ord og med Helligånden, således at de dæmoner der blev drevet ud, ikke vender tilbage med syv endnu værre dæmoner. Ellers bliver det bare værre for den person...

Men der er også megen lære i dag der sætter fokus på os selv, hvad vi kan gøre, vores tro osv. og meget af det er da godt, men ikke uden at vores absolutte fokus er på, at Gud er Gud, at det er Ham der er vores retfærdighed og styrke.

Når vores fokus er på Ham, når vores håb er i Ham, når vores tillid og tro er i Ham og ikke på os selv, så vil fjenden når han kommer (og han vil helt sikkert komme), ikke møde dig i din lille styrke, men møde Gud i Han styrke, og så har han ikke en chance...

Hvad er det så der går galt for os - jo, ligesom Peter kunne gå på vandet så længe hans fokus var på Jesus, lige så sikkert begyndte han at synke, da hans fokus var på den storm og de bølger der kom imod ham. Det er det samme der går galt for os. Vi fokuserer på hvor stor fjenden er (ligesom Israelitterne i 4. mosebog 13), vi fokuserer på hvor små vi selv er, og vi glemmer at fokusere på hvor stor og almægtig Gud er, at absolut intet er umuligt for Ham, at Hans nåde er nok for os...

Vi forsøger til tider at "hjælpe Gud" med at opfylde det Han har lovet os (Som Abraham gjorde da han fik sin første søn med slavekvinden), vi spræller, vi proklamerer, vi forsøger alle vores trosgimmicks - og så pludseligt løber vi tør, og midt i den magtesløshed, siger Gud noget i retning af:

"...Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes." - Esajas 40:31

Med andre ord - glem dine gimmicks - glem hvad du kan gøre af dig selv - tro på mig - håb på mig, og jeg vil få det til at ske

"...Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind" - Salme 37:5

"...Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed." - Ordsprogenes Bog 16:3

"...Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre" - Johannes 15:5

Hvornår vil det gå op for os?

Med venlige hilsner

Carsten

Hej Carsten

"Hvornår vil det gå op for os? "

Se, det var et af de bedre spørgsmål - mon ikke Gud tænker det samme? En ting er helt sikkert, af os selv sker det absolut ikke. "Bare" dette at tro syndsforladelsens ord, og frelse ved Jesus alene...har det med på "magisk vis", nok på grund af ham den Trælse, at forsvinde fra ens bevidsthed den ene gang efter den anden.

Men af Guds nåde kan man så af og til fange sig selv i åndeligt hovmod, selvretfærdighed eller man får lukket noget ud som bestemt ikke af Ånden frugter...for at tage det mere kødelige, eller man opdager at man sværmer med i åndsmagternes forførelse, "fortjener at dyrke sig selv lidt" ved forskellige meditative øvelser, SELVFØLGELIG ikke noget okkult, bare lidt derhenad - lidt bevidsthed omkring hvad man nu siger, fangen sig selv midt i et horoskop - lidt mig selv- mig selv-fixering el.andet får at få det bedre ("det sker der da ikke noget ved"). Eller hvad med den bekymring for dagligdagen, der pludselig kan dukke op som - regninger, arbejde - eller mangel på samme, vort ægteskab, vore børn.

Det er da sørgeligt, og alligevel godt, for på den måde lærer vi - tilsyneladende langsomt - at sætte vor lid til Jesus!

Mkh Malli