Hej!

Jeg har i lang tid været plaget af samvittighedskvaler og en forstyrrende, underbevidst åndelig-depression.. Mit bønsliv er gået helt ned, bibellæsningen blev aldrig til noget og ved hver eneste nedtur er skylden blevet pålagt GUD.. Jeg har været meget syg, haft store halsproblemer der har taget hårdt både psykisk og fysisk, især fordi jeg er forsanger i et band og frygten for at skulle blive syg op til et job har været enorm. Jeg har været uheldig i forskellige situationer hvoraf nogle selvfølgelig har været selvforskyldte. Min kammerat kørte galt og er nu i fare for at blive psykisk-handicappet, min eks-kæreste dukkede op efter 3 år med en betingelse der lød på at der enten skulle være noget igen eller også skulle vi aldrig ses igen og det blev så til at vi aldrig skulle ses igen. Sidst men ikke mindst, så skal min storebror giftes, problemet er bare at uanset hvor meget jeg anstrenger mig, så er jeg egentlig skide ligeglad,..jeg har svært ved at være glad på andres vejne...super-egoistisk...

Jeg føler at alting, på en gang, er blevet smidt i nakken af mig og at jeg synker dybere og dybere...som om gud vil straffe mig!

Jeg flyttede for ik så lang tid siden til Århus og har ikke rigtig fået udvalgt mig et sted at komme, førhen var jeg formand i IMU, men siden jeg flyttede har jeg ikke rigtig haft et fast sted at søge GUD!

Når jeg vil læse i biblen, er ordene glemt efter få minutter, fordi jeg tænker på tusind andre ting... Jeg tænker og tænker og tænker.....Jeg er 21 og alligevel bange for ik at nå det jeg vil... Jeg aner ik hvad jeg vil...Jo Jeg vil prøve Musikken, men det er jo ikke altid det lykkeds og hva så..??... Jeg vil frygtelig gerne ud og rejse opleve nogle ting og sådan, men jeg frygter at hvis jeg tager afsted, at alting så vil være forandret når jeg kommer hjem,... jeg er bange for at de gamle drømme er forsvundet, jeg er bange for at 2. række-drømme vil erobre første rækken...

Nogen gange tænker jeg på om jeg nogensinde vil finde ro i mig selv, for mit hovede er og har altid været ved at revne af tanker, ..Jeg kan på ingen måde forholde mig til fremtiden og slet ikke til det at jeg nogensinde ville kunne give mig selv til en anden med løftet om at elske hende for evigt. Jeg være så sikker om noget den ene dag og så vågne op den næste og være sikker på det stik-modsatte..Jeg er evig tvivlende på mig selv, mine evner og fremtid...

Jeg er bange for rod i lejligheden, for det forvirrer mig og for mig til at føle mig ussel og gir en frygt af at jeg har glemt noget...Det store problem er at jeg heller ikke kan tage mig sammen til at holde det ryddet....

Jeg er et stor rod og føler ikke at jeg kan snakke med nogen, for de vil nok ikke kunne forstå min frygt for tid, liv og følelser,! det er som om at alle mine drømme er trådt frem i lyset og konkurrere om en 1. plads!!

Jeg har bedt,...men Han svarer som sædvanligt ikke,...! Jeg vil så gerne stole på at alt nok skal gå, men jeg hører ikke GUD sige noget...

Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her, så bare sig et eller andet...

Black Dog*

Hej Black Dog

Jeg kan forstå på dit indlæg, at du oplever en enorm uro og usikkerhed og føler dig meget forvirret over dig selv og dine mange tanker. Det er godt at få den slags skrevet ned - også selvom det ikke lige i første omgang giver mere overblik eller ro.

Når jeg læser om dine mange tanker, om din angst og din manglende energi, så peger meget af det i retning af, at du for øjeblikket oplever en mindre depression. Det er meget almindeligt at opleve den slags i kortere perioder, ikke mindst i forbindelse med større omvæltninger (du skriver, at du for nylig er flyttet til Århus) og usikre fremtidsudsigter, som stresser. I de fleste tilfælde fortager sådan en depression sig af sig selv igen. Men bliver det ved, så skal du have hjælp inden det sætter sig fast hos dig.

Jeg vil derfor anbefale dig, at du kontakter din læge og fortæller ham/hende om hvordan du har det. Lægen kan evt. henvise dig til en psykolog. Eller du kan opsøge en erfaren sjælesørger (fx en præst du har tillid til) eller en kristen terapeut. Jo før du gør det, des lettere bliver det og des før er du ovenpå igen. Spørg een af dine gode venner om at hjælpe dig, så du ikke er alene om det.

Du kan også benytte dig af vores rådgivning her på JesusNet.dk, men jeg tror, at mine andre forslag er bedre for dig.

Jeg synes dette er det bedste svar jeg kan give dig. Håber du kan komme videre og finde ny frimodghed og livsglæde. Uanset hvordan du selv oplever det, så hører Gud altid dine bønner og hans øjne følger dig kærligt overalt hvor du går. Guds svar er ikke altid lige tydelige for os - slet ikke når vi har det som du har det lige nu. Men det er ikke fordi Gud ikke vil hjælpe, men snarere fordi du for øjeblikket ikke kan høre ham eller tage imod hans hjælp. Hvis du har svært ved at bede, så prøv at bruge nogle af salmerne fra Salmernes Bog eller nogle af de bønner som er trykt bag i Den Danske Salmebog. Det kan være godt at bruge ord som andre har formuleret.

Gud velsigne dig.