Hej alle,

Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste med dette spørgsmål, og jeg kan næsten ikke tro andet end at dette spørgsmål er stillet før. Kald mig doven, kald mig travl, men jeg har ikke kigget hele dette forum igennem for at finde svar.

Hvad er den rigtige kirke?

Lad mig udvide mit spørgsmål:
Jeg er 27 år, og er ikke oprindelig fra Danmark. Jeg er født i Nederlandene, og har boet dernede i mere end 26 år.
Siden jeg var spædbarn kom jeg i en reformert kirke, og jeg var fuldstændig overbevist om at det var den rigtige kirke. Da jeg var 18 år blev jeg konfirmeret til den kirke (det er en normal alder i den kirke; og hver "kirketype" i Nederlandene har sin egen konfirmation). På et tidspunkt sagde en daværende ven, at den kirke var en hypokrit kirke, og selvfølgelig var jeg ikke enig med ham.
Mens jeg blev ældre begyndte jeg at kigge rundt omkring i verden, og fik venner, især i Danmark. Og mange af dem var (er) kristne, men ikke af den samme kirke. På den måde fik jeg øje på flere kirker. Jeg fik et nyt syn på min kirke i Nederlandene, og begyndte at tvivle. Ikke så særlig med hensyn til troen, men jeg tvivlede mere på den måde hvorpå troen dyrkes. Og så tænkte jeg: "jeg skrider, om ikke så lang tid bor jeg i Danmark, og har jeg intet at gøre med den kirke". Og jeg sagde mit medlemsskab op. Den procedure tog også mere end ét år, og jeg boede allerede i Danmark, da det endelig var et faktum at jeg ikke mere var medlem. Det bekræftede også min mening at den kirke var en bureaukratiske forening. Og jeg troede: "I Danmark er det meget bedre". Og jeg kiggede rundt i Folkekirken. Og hvad fandt jeg ud af? Det er bureaukratisk! "Denne søgn har 2500 medlemmer". Ja og der kommer 50 til kirken om søndagen. Så kan man sige om min gamle kirke hvad man vil, men der var kun 500 medlemmer, hvoraf 490 kom til kirken, TO gange om søndagen. Men hvad jeg vil finde i en kirke, fandt jeg ikke i min gamle kirke, og finder jeg heller ikke i Folkekirken: en aktiv kirke. Måske kigger jeg på de forkerte steder, måske er jeg bare blind. Men jeg synes at dem jeg møder i Folkekirken virker individualistisk. Eller i hvert fald "fremmedfjendlig". Selvom jeg giver dem og mig selv "en chance".
Men så besluttede jeg at kigge rundt i andre kredse. Jeg kiggede rundt i pinsebevægelsen, men det ser ud (efter min mening) at de alle er så overdreven glæde. Jeg tror på Gud, jeg tror på Jesus, jeg ved at Gud sørger for mig, elsker mig, og jeg elsker Gud. Jeg ved at jeg kan forvente ALT af Gud, men nej, jeg kan ikke stå og råbe i 5 minutter, at jeg elsker Jesus, at Han er så stor og så mægtig, og det imens jeg plapler en masse uforståelige ord (hvis det er ord).

Men hvad er så mine alternativer? Pinsekirken er for meget, Folkekirken er for lidt... apostolsk kirke? Tja, jeg må indrømme at jeg ikke har kigget i en apostolsk kirke. Hvorfor? Fordi der også findes en apostolsk kirke i Nederlandene. Og den er så ufattelig gammeldags.
Nu er det ikke at jeg ikke ved en kuk om apostolske kirke. Jeg har snakket med et par stykker, og det hvad jeg har set lyder også meget gammeldags... Men jeg kan tage fejl.
Frelsens Hær? Nej det er heller ikke min retning...

Men ok, så vender jeg tilbage til mit spørgsmål.
"Hvad er den rigtige kirke?"
Det er vel et personligt valg. Men hvad hvis man ikke kan vælge mellem det der findes?
Problemet er, at jeg savner det kristne fælleskab. Men jeg finder det ikke på en tilfredsstillende måde i kirkerne. Men hvor jeg end kommer; jeg hører at kristne bør komme i en kirke. Og det gør jeg ikke. Ikke fordi jeg ikke vil... Jeg vil gerne... Men hvor? Og hvor meget? Hvad er reglene? Hvad skal jeg og hvad skal jeg lade være med? Og hvad må jeg, og hvad må jeg ikke?

Jeg ved det ikke mere... Den perfekte kirke findes ikke, ikke hvor jeg kigger. Men jeg savner det kristne fællesskab. Desværre er der krav jeg ikke kan opfylde til at have rigtigt kristent fællesskab

Venlig hilsen,

Albert

PS Undskyld for mit danske, jeg er bare nederlænder.

Hej Albert

din søgen skal ikke være forgæves, fordi at Gud ønsker at du skal være i en god kirke.

Søg og du skal finde. det kan godt være at du ikke finder den kirke du skal være i lige med det samme, det er noget med os at gøre, men Gud skal nok hjælpe dig.

Hvad angår pinsekirken og andre kirker, så vær åben, det kunne jo være at de folk du møder har et dybere liv end du har, og at de faktisk har oplevet Gud påen måde du endnu ikke har set, så giv Gud en chance.

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor i landet du bor, hvilke by, det kunne jo være at Indre Mission er noget for dig, de har et godt fællesskab. Hvis du syntes det måske ikke lige er dig, så bliv ved, måske en anden kirke passer til dig, uanset hvad, så giv ikke op, giv dig selv den tid det tager. Men giv også dem i kirkerne en chance, man finder ikke ud af hvilke kirke man skal komme i lige med det samme, men må lige finde ud af hvordan den kirke er man besøger, det kan man ikke bare gøre på en gang, kom i den enkelte kirke mange gange, spørg om du må besøge en af ældstebrødrene eller en af dem der har ansvaret, og stil spørgsmål, sig til ham i hvilke situation du står i.

Du må bare love dig selv at være åben overfor Gud, det kunne jo være at det skal være indresmission, men det kunne jo også være at det skulle være en frikirke som Pinsekirken, uanset hvor man kommer, så er det afhængigheden af Gud det drejer sig om, at det er ham der skal give os den rette kost for at vi kan vokse.

Vær resulut overfor Gud i at du vil være der hvor han vil at du skal være, "vælt din vej på Herren, stol på ham, så griber han ind".

Ole

Hej Albert

Et interessant indlæg, du har skrevet.
Jeg har selv gjort mig mange tanker om, hvad en kírke er. Er det en bygning? Dem, der kommer i kirken? Alle i sognet? Kirken er bygget af levende sten - mennesker.
Jeg blev aktiv bevidst som kristen for 2½ år siden og begyndte at komme i min sognekirke hver søndag. Det åbnede en stor verden, og jeg løste sognebånd til den ene præst der. I det første års tid kom jeg også til deres aktiviteteter, og jeg begyndte at læse om kristendommen.

For et år siden skete der så nogle ting, der gjorde, at jeg ikke længere følte, at det var et godt sted at være. Det viste sig, at man ganske vist var meget troende, men når kristendommens værdier skulle efterleves i den verden, vi lever i som mennesker, var det et stort problem. En pæn og smuk overflade, men intet reelt indhold. Det føltes meget tomt og utroværdigt, hvad man prædikede. Jeg måtte derfor ud på en vandring for at finde en anden kirke, hvor de kristne værdier ikke kun var noget, der eksisterer søndag fra 10 til 11. Jeg fandt Jesusnet og IM på nettet og fik besvaret en masse spørgsmål, som min præst ikke ville svare mig på.

Lidt tilfældig fandt jeg et godt sted 32 km fra min bopæl. Det gav meget, og præsten der havde den rigtige ånd, men det er en lang vej at køre hver søndag, så jeg kiikkede videre. Jeg skal lige sige, at jeg stadig kommer i denne kirke en gang imellem, og vi var i foråret på en meget berigende pilgrimsrejse til Rom og Assisi. Så at jeg brød op, gav altså noget godt.

Et par måneder senere meldte jeg mig til et Alpha-kursus. Ved en tilfældighed var det i en apostolsk kirke. Fra første dag, blev jeg modtaget med åbne arme. Vi er ern gruppe på 16, der fortsat samles en gang om måneden - kurset er for længst slut - og taler om et nyt emne hver gang. Vi er 3, der kommer fra Folkekirken, men det er ikke noget problem. Jesus er det vigtigste, og vi har alle et godt og trygt og kærligt fællesskab.

Næsten samtidig fandt jeg så en folkekirke 10 km fra, hvor jeg bor. Som tiden er gået kommer jeg der mere og mere. Det er en dansk folkekirke, men ånden er der, lidt samme fornemmelse, som når man er i en katolsk kirke, og også der, samler præsten os en eller to gange om måneden.

En yderst sjælden gang aflægger jeg min gamle sognekirke et besøg - og føler stadig ikke, at det er en åben kirke, men nærmest en sekt for de få udvalgte. Afgunden til den vokser fra gang til gang.

Derfor: GIv ikke op. Bliv ved med at søge. Livet er en vandring med Gud som vejleder, ledsager og brændstof. Han vil vise dig hen til det rigtige sted.

Hej Ole,

Tak for dit svar.
Jeg bor i Varde - eller ikke langt fra Varde. Jeg har haft kontakt med formanden til IM i Varde: jeg fik hans e-mailadresse, sendte en mail, han svarede at IM i Varde ikke fungerede så godt og næsten var "død", men at han gerne ville mødes med mig, jeg svarede igen at det ikke var noget problem og så var snakken slut. Aldrig mere hørt fra ham.

Hvordan skal man være åben? Jeg ved at kirkerne ikke bare kommer hen til mig, men jeg har set mange kirker indenfra, og de er allesammen ENTEN for desperate til at få flere medlemmer (helst betalende - og det går ikke, hvis man ingen penge har), eller kirker med ligeglade mennesker...

Albert

Hej xanadu2000,

Det er måske en god idé, Alpha-kursus. En katolsk kirke i nærheden af Varde - tror ikke det findes.
Koster en Alpha-kurus penge? For det har jeg ikke. Jeg er en arbejdsløs udlænding.

Forresten, interessant indlæg du har skrevet

Albert

Hej Albert

Mht. alpha-kursus kan du nok finde svar på mange af dine spørgsmål på www.alphadanmark.dk
Alpha-kursus bliver holdt i mange forskellige kirker og er et slags grundkursus i kristendom. Der er en liste over de steder der bliver holdt alpha-kursus på hjemmesiden, men ellers kan du sende dem en mail.

Held og lykke med det!

Guds fred!

fra Thilde

Hej igen

Alpha-kursus er gratis. Det, jeg var på, var 12 mandag aftener. Vi fortsatte så som "After-Alpha" sammen med nogle tidligere deltagere.

Jeg er ikke katolik, men har overværet et par messer i en katolsk kirke. Det er meget anderledes nærværende. Et lille råd i din søgen: Læg mærke til, om præsten hilser på folk i døren, når de kommer. I den kirke, jeg forlod, så man ikke skyggen af præsten, førend orglet begyndte at spille. Det er en lille, men vigtig detailje, for det viser mangel på nærvær og interesse for dem der kommer, ikke at være til stede. Så kommer man bare, sætter sig lidt forladt og går hjem igen bagefter. Det er meget tomt.

Hej Albert

Jeg tror heller ikke du nogen siden finder den "rigtige" kirke, men jeg er overbevist om, at der findes et kristent fællesskab, hvor du kan føle dig hjemme. Måske er det ikke lige i Varde, måske skal du køre lidt efter det, men den pris mener jeg også er værd at ofre.

Iøvrigt undrer det mig lidt, det du skriver om Varde. Det er ikke så længe siden, at en mand fra Varde - som jeg havde en del kontakt med via JesusNet - kom til tro på Jesus og blev godt modtaget af en lille kreds med tilknytning til Indre Mission i Varde. Så nogen må der jo være ...

Ellers ved jeg at der er et godt og aktivt folkekirkeligt menighedsliv flere steder i Esbjerg. Se fx Indre Mission i Esbjerg. Også i Sædding ved Esbjerg er der et IM-fællesskab. Ellers kan jeg anbefale Zions kirken i Esbjerg. Også Sædding og Kvaglund Kirker har jeg hørt godt om.

Du har ret i, at Folkekirken kan være en lidt mærkelig størrelse, men der findes ikke desto mindre mange livskraftige menigheder rundt omkring med gode troende præster.

Vil du have lidt mere hjælp til at finde et godt kristent fællesskab, så er du velkommen til at kontakte mig på <kontakt [snabel-a] jesusnet.dk>

Du har ret at det er ret vigtigt hvis præsten viser sig mellem "kirkefolk", inden Gudstjenesten starter, men hvad jeg også synes er vigtigt, er at "kirkefolket" selve også træder hen til en "ny en", og snakker lidt, OG at præsten ikke kun hilser på søndagen, men at han er aktiv i kontakt med kirkefolket. Men det er alt for meget for de fleste præste. Men hvad kan man ellers forvente, hvis de bare er ansatte af den danske regering. Deres chef er ikke Gud men kirkeministeren. Jeg tror at det ville forbedre meget (men ikke nok) hvis kirken og staten adskilles, ligesom svenskerne har gjort for et par år siden.

Albert

Tak for det, det skal jeg kigge på.
Jeg er bare lidt skeptisk, men jeg synes at det er i hvert fald et forsøg værd.

Albert

Åben? jo, for at der kan være mere at få fra GUd end man før har hørt om fra det sted man kom, sådan kan man sige at der ikke er nogen steder der forkynder det hele, men de aspekter som den menighed nu mener er det vigtigste for at få en menighed til at fungere, så vær åben for at der er mere at få end hvad du indtil nu har hørt.

Ole

I'll do my utmost

Kære Albert.

Personligt kommer jeg i en Pinsekirke (Kalundborg). Du har ret i, at man i Pinsekirken er meget glade. Det betyder jo ikke at man skal være glad og slet ikke vise det, hvis man ikke er glad.

Pinsekirken jeg kommer i, er man den man er. Forstået på den måde, at hvis du ikke er glad, så skal du heller ikke være glad p.g.a. at andre er det, men vi ser gerne, at man fortæller at man ikke er glad, så vi andre kan bede for personen som ikke er glad. Biblen siger jo at vi skal være glad i Herren (Fil. 4,4). Det er vigtigt at vi er i et kristen fællesskab. Derfor har vi forskellige typer af aktiviteter, så alle kan være med. Når det gælder gælder nedsættende holdninger til fremmede og i andre samfundslag, er vi klar modstander af dette, for hvert menneske er skabt i Guds billed og jeg spørger kun. Hvem kan ikke lide det Gud har skabt??? I Pinsekirken Kalundborg, kan vi godt lide Guds skaberværk.

Du har ret, at der findes ikke nogen perfekt kirke. Jeg kan fortælle dig, at Apostolsk kirke er en udløber af Pinsekirken i Danmark.

K.h.
Kim