Jeg har siden jeg var 15 år (jeg er 21 nu) været leder/ungleder på børne lejr. Og nu er situationen sådan at hvis der ikke kommer en som skal være leder til næste år kan jeg risikere at blive lejrchef/boss (eller hvad man vælger at kalde det). Jeg har fået afvide af dette års lejrchef at jeg sagtens vil kunne klare "jobbet" hvis det bliver mig og hun har sagt at hun synes jeg skal være det næste år, men problemet er bare at jeg overhovedet ikke har lyst. Også selv om jeg ikke er i tvivl om at jeg nok godt kan klare det.
I starten troede jeg, jeg ikke har lyst fordi jeg kun er 21 og er ret ung, men jeg er desværre (hvis du spørger mig) begyndt at tro at det måske er Guds vilje at jeg skal det. Hvis ikke næste år så nogle år ud i fremtiden. Jeg oplevede på lejren gentagne gange at blive mindet om det i løbet af andagter, bibeltimer osv.

Jeg vil gerne have hvis du/i kan hjælpe mig med et bud på (og gerne en henvisning til biblen) hvor jeg kan blive klogere på hvordan jeg bliver sikker på om det er min egen fantasi eller noget fra Gud.

Selvfølgelig er bøn er oplagt løsning, men jeg synes bare jeg bliver mere og mere frustreret, jo mere jeg beder da jeg ikke er sikker på om der kommer svar eller ej og hvad der evt. er et svar. Faktisk ville jeg ønske at der kom en direkte hen til mig og fortalte hvad der er Guds mening med mig.

Også er der endnu en lille "hage" ved dette. Jo mere jeg tænker over det jo mere bange bliver jeg for at udviklingen fra at blive IMU formand for ca 1 år siden til måske at blive leder for en hel lejr vil udvikle sig til mere end bare det. Og lige nu er det slemt nok at jeg har udsigt til en post som lejr leder.

Lige nu føler jeg det som et stort rod, der bare aldrig bliver bedre før jeg prøver at glemme det helt igen og håbe på at det også bliver glemt for andre.

Hej tzook

Det er godt at høre, at du gerne vil lade dig lede af Gud og finde ud af hvad hans mening er med dig. Den længsel bor hos enhver, som har Guds Ånd i sig. Men somme tider kan vi gøre dette med Guds ledelse til noget meget svært og uoverskueligt, og det tror jeg faktisk slet ikke det er.

For det første, så tror jeg ikke, at Guds planer for mennesker er så detaljerede, som vi nogle gang tror (og måske ønsker). Og for det andet, så har Gud skabt os som selvstændige personer med vilje og ansvar, og hans plan er som regel ikke at tage dette ansvar, og de valg som følger, fra os. Derimod ønsker han, at vi skal handle og vælge på en måde som han kan velsigne og hjælpe os med.

Dvs., at det handler ikke nødvendigvis om at finde den eneste "Guds vej", men snarere at bede Gud om at gå med og hjælpe os på de veje, som vi selv vælger at gå på.

Sommetider står vi i situationer, hvor der er mange "døre" foran os. Og Guds ledelse er ikke som et lotteri, hvor det gælder om at finde den rigtige dør. Det handler mere om at vælge en dør og så bede Gud om at gå med hvor den fører hen.

Du skriver, at bøn nok er den oplagte løsning. Både ja og nej. Jo, jeg tror vi skal bede Gud om vejledning og om at han vil lade os gå ad de rigtige veje. Men jeg tror ikke altid Gud svarer os ved at tegne vejen op med rødt og sætte skilte op alle vejne. Derimod kan han svare os ved at give os mod til at tage ansvar for vore egen liv og de valg vi gør. Og Gud er stor nok til at velsigne og lede ad mange forskellige veje.

Dvs. at hvis du beder Gud om at vejlede dig og hjælpe dig til at vælge rigtigt. så kan du trygt gøre det, som du tror er bedst for dig og de mennesker som er omkring dig. Hvis Gud ser, at du er på vej ind i en blindgyde eller ud over en skrænt, så er jeg sikker på at han nok skal stoppe dig.

I dit tilfælde tror jeg at du skal afklare med dig selv, hvad du tror, der er rigtigt for dig. Prøv fx at skrive ned hvilke argumenter du kan finde for at du skal sige ja til lederopgaven - og hvilke argumenter, der taler imod. Når du ikke har lyst, er det så fordi du er magelig og doven eller er det fordi, du tror, at din opgave er en anden slags? Eller er det fordi lederopgaverne stresser dig for meget eller fordi du er bange for, at du ikke kan slå til i lederrollen? Er det fordi du ikke kan lide at tage ansvar eller er det fordi du simpelt har din tid fyldt op?

Gud har skabt og udrustet dig med nogle evner, nådegaver og en bestemt personlighed. Tal med nogen andre om hvilke egenskaber du har og hvad du mon er god til og overvej så hvordan du bedst kan bruge de evner. Det er ikke sikkert at det skal være som leder, men så må det jo være som noget andet ...

Det lyder som om du generelt ikke føler dig tryg ved at skulle være leder. Og den utryghed skal skam tages alvorligt. Måske er du også allerede leder nok (i IMU) og fordi man er det det ene sted, skal man ikke nødvendigvis også være det alle andre steder!

Mit råd til dig er altså at bede Gud vejlede dig, og så ellers bruge din sunde fornuft til at finde ud af hvad du har tid, evner, nådegaver og lyst til. Og så vælg vejen i tro på, at Gud går med dig og hjælper dig til at gøre dit bedste i opgaven.