Nedenstående er et brudstykke fra en hjemmeside, der fortæller, at Adam, Eva og Noah alle er nævnt i de vediske skrifter - som er ældre end Biblen. Jeg forestiller mig, at det kunne være interessant for jer at se, om Biblen måske skulle tolkes i lyset af de informationer, vi kan indhente her, og jeg vil gerne høre jeres kommentarer omkring emnet. Jeg beklager meget, at det er på engelsk, men håber ikke, det gør noget.

Adama (the Biblical Adam) was a self-controlled sage who constantly meditated upon his spirit self. He lived with Havyavati (Eve) in Pradan (Eden), a God-given forest area 4 krosas square. Adama and Havyavati had been instructed by the Lord to never eat of the ramyaphala, a kind of fruit that stimulated the senses with pleasurable feelings. But Kali took the form of a serpent and persuaded the two to eat it. This act caused their falldown from austerity. They took to the path of the world and all of its so-called needs. Desiring to wear nice clothing, they covered themselves with udumbuh leaves. In due course they begot sons who in turn were the progenitors of mlecchas.

In the Bible Adam and Eve are said to be the first man and woman from whom the human race sprang up. The Biblical account of the origin of human beings occurs twice, in Genesis 1:26-27 and Genesis 2:18-24. In a purport to Sri Caitanya-caritamrta, Srila Prabhupada states that there are three scriptures given to the mlecchas: the Old Testament, the New Testament, and the Koran. Thus in these scriptures, the creation of mankind means the creation of mlecchas.

Bhavisya Purana lists some of Adama's descendents. There is a remarkable similarity between the names of this list and the names of Adam's descendents found in the Bible:

Swet -- Seth.
Anuh -- Enoch/Enosh
Kinash -- Kenan
Mahallal -- Mahallalel, also known as Managara.
Varada -- Jered or Riyad, who established a town named after him, Riyadh in Saudi Arabia.
Hanuk -- Enoch
Matocchil -- Methuselah
Lomak -- Lamech
Nyuha -- Noah of the flood, who became the second father of all humanity as told in the Bible, Genesis 6-9.
Nyuha's 3 sons were Seem (Shem), Sham (Ham) and Bhav (Japeth/Japith). According to Bhavisya Purana, Nyuha (Noah) was a worshiper of Lord Vishnu. He meditated on the mantra "soham," which means "I am the same quality as the Supreme Spiritual Being."

Verses 47-50 of Bhavisya Purana Pratisarga Parva Chapter 4 state as follows:

ekadaa bhagavaan vishnu tat svapnena tu samaagatah

vatsa nyuha srunushvedam pralayah saptame ahani
bhavitaa tam janaissaardha naavamaaruhaa stavaram

jiivanam kuru bhaktendra sarvasreshtho bhavishyasi
tatheti matvaa sa munirnaavam krtvaa supushtitaam

hastatrishatalambaam pascaashaddhastavismrtaam
trimshaaddhastocchritaam ramyaam sarvajiivasamanvitaam

Once Lord Vishnu came to Nyuha in a dream and said: "Dear son Nyuha! Hear my words. Seven days from now there will be a devastation. Get on a boat and save your life and other people as well. Oh great devotee of mine, you will become the supreme saviour."
Accepting the order of the Lord that was conveyed to him in his dream, Nyuha built a strong boat that was 300 hands long, 50 hands wide and 30 hands high. He accommodated all living creatures on it.

Verses 51-2:

aaruhya svakulaissaarddham vishnudhyaanaparoabhavat
saamvartako meghagano mahendrena samanvitah

catvaarimshaddinaanyova mahaavrishtimakaarayat
sarva tu bhaarata varsha jalaihplaavya tu sidhavah

Along with his family members, he entered the boat and meditated on Vishnu. The samvartaka clouds sent by Indra showered rains for 40 days, bringing devastation. The whole land of Bharatavarsha was flooded with water and so became an ocean.
A flood of the whole world or a large part of it that was caused by a rain lasting 40 days is described in Genesis 6-9. The only survivors were the occupants of the ark, a vessel calculated to have been 26.7 m (87.5 ft) wide and 160 m (525 ft) long. The ark was built by Noah at God´s command. Noah, his wife, his 3 sons and their wives, and pairs of every species of animal, took refuge on that ark during the flood.

Bhavisya Purana mentions that the waters of the flood did not reach up to Badrinath. Eighty-eight thousand sages gathered there to hear and chant the glories of the Lord. Suta Gosvami, speaker of the Srimad-Bhagavatam at Naimisharanya, was among them. The sages prayed to the Lord's potency known in the Vedas by the names Mahakali, Devaki, Mahalaksmi, Radha-devi, Revati, Pushpavati, Svargati, Kamakshi, Mayadevi and Bhairavi. The Devi was pleased and the rains subsided.

Within a year the land emerged again. Nyuha with his family left the boat to live in a place called Shishina in the Himalayas. At this time Nyuha was inspired by the Supersoul to create a new language, brahmi-bhasam, which was non-Vedic and meant to expand Kali-yuga. Nyuha's descendents occupied different lands and gave these lands new names in brahmi-bhasa. Some of these countries were Madi, Yunan, Stuvlocetas, Tirat, Elish, Tarliksh, Kitti and Huta.

Among Nyuha's descendents was Aviram, called Abraham in the Bible and known to Muslims as Ibrahim. In the West it is supposed Abraham lived in the period between 2000 and 1500 BC.

Bhavisya Purana states: vishnubhaktyaagnipujaa ca hyahinsaa ca tapo damahdharmaanyetaani munibhihmlechhanaam hi smrtaanivai, "The munis have explained that the dharma of the mlecchas is devotion to Lord Vishnu, fire sacrifice, non-violence, austerity and sense control."

Ajita

Tak for at du postede dette.
Det vækker da i hvert fald til eftertanke.

Nedenstående er et brudstykke fra en hjemmeside
Det siger jo ikke meget andet end, at Internettet er kommet og vi har mulighed for at finde en masse informationer, som vi elleris ikke ville komme i kontakt med. Men det er spændende, at hjemmesider fortæller om alt muligt, ja der er vel næppe noget som kan tænkes, der ikke også bliver sagt eller skrevet et eller andet sted.

Samtidig med at Internettet gør så enorme mængder information tilgængelig, stiger behovet for at kunne sortere og vurdere værdien af informationerne. Er de troværdige, hvor kommer de fra og hvilken interesse har de, som gør det tilgængeligt.

Men når det er sagt, så synes jeg det er interessante informationer, hvor jeg sagtens kan se forbindelsen mellem de to fortællinger. Det ville egentlig undre mig meget, om der slet ikke var noget som dette; at Adam, Eva og Noah alle er nævnt i de vediske skrifter

Du fortæller at de vediske skrifter er ældre end Biblen.
Hvornår siges de vediske skrifter at være blevet til?
Hvor gamle er de ældste afskrifter og hvor længe har det været i en oral overlevering?

At der skulle være en sådan fortælling i de vediske skrifter, gør det vel muligt at tidsfæste begivenhederne som omtales, til andet en en fjern mytisk urtid.
Kan du fortælle hvor mange år siden det er begivenhederne har fundet sted i følge veda skrifterne?

Du spørger; om Biblen måske skulle tolkes i lyset af de informationer, vi kan indhente her.
Det nu svært at sige; der er jo ikke meget at hente ud over det mest centrale i nogen få vers, som til dels er oversat og nogen kommentarer, som vel nok nutidige. Det er godt nok ikke meget, men jeg håber derfor at nogen faktuelle oplysninger i denne sammenhæng, kan være med til at bidrage til debatten.

Egentlig vil jeg mene, at Bibelen ikke som sådan skal tolkes i lyset af informationer, som vi finder dem her.
Informationerne kan være med til at give os et mere nuanceret syn på fortællingerne, som omtales, i det de kan få os til at tænke over, hvad det egentlig er for en værdifuld skat, som vore forfædre har valgt at videregive til os.

Vi kender jo fortællingerne ud og ind, og kan erkende at de rummer vores hemmelighed, vores alle til sammen, for Gud er Én.
Når jeg læser det du har postet, så mærker jeg det er (engelsk) et andet sprog og tanke, end det jeg er vandt til, det er altså nogen andre billeder, skønt jeg kan genkende ligheden mellem fortællingerne.
Det kan være to helt forskellige begivenheder, som har forenet sig i historielighederne. Det er nemmere at bevare én fortælling og så lægge hver sit indhold i varianterne, end det er at bevare to stærke fortællinger sideløbende og helt adskildt.

Meget taler for, det er de samme begivenheder der refereres til, f.eks. navneligheder og ligheder i temaerne.

Så kan en trold springe op af æsken og jage en skræk i livet på os; for det kan vel være et af modstanderens snedige triks og forførende værker. Modstanderen kender også historien og kan have fortalt sin version. Rygter vil sige; han har sendt mange versioner i omløb. Nogen går endda så vidt, som til at erklære "andre religioner", som værende af den onde og i bund og grund, et forsøg på at vildlede de hellige og de udvalgte. Det mener jeg dybest set er noget vås - og det kan nemt udvikle sig til hovmod; hvor man træder andres tro og værdier under fode, i højmod over sin egen religions fortræffeligheder.

Kristne vil have GT og NT, de er tilgængelige her hos os, der kender vi fortællingerne fra og dem er vi mere eller mindre trygge ved. Vi har en fornemmelse af, hvordan de fortæller vores historie og vi har de orale traditioner, som lægger sig mere eller mindre op ad skriften. Det er skrifter som har medvirket til at forme vort sprog og vore tanker. Derfor vil oplever jeg det kan være svært at tolke bibelen ud fra de informationer du kommer med, og tror nok, at jeg vil falde tilbage på, at se informationerne og tolke dem i lyset af Bibelen.

Medens jeg søgte at læse teksten, tænkte jeg igen på Mikas Bog 4, 5.; Thi alle folkeslag vandrer hvert i sin guds navn, men Vi vil vandre i Herren vor Guds Navn for evigt og altid.
Jeg glædede mig over, at Gud har oprejst profeter i alle Folkeslag, og fortællingerne viser at vores alle sammens historie væver sig sammen på forunderlig vis.

Således har alle Folkeslag fået del i Åbenbaringen og i overensstemmelse med deres individuelle muligheder, har de tilegnet sig deres helliges belæringer og optaget dem i kulturene, mere eller mindre velvilligt. Derfor har Gud fået et navn i deres midte, som udtrykker det Han har skænket dem.

Hvor Vi samles om Gud og vandrer sammen, vil vi vandre i Herren vor Guds Navn, thi Guden er gudernes Gud.
At vandre i Guds Navn, er at Guds Sind og Gerning realiseres på os og i os. Med den afsmittende effekt der ér gennem at vandre med Guden, som Faderen på Sønnen, vil det som præger sig på de sande troende, være visdom, lægedom og fred. Det er hvad Adam, Noah, Abraham, Moses og Jesus vidner om.

Den onde er striden om at være den favoricerede, som giver misundelsen, ufølsomheden og brodermordet, en anledning til at forgifte vor religiøsitet og Guds Tro.

Bibelen er fuld af gode råd, hvor Gud formaner os til at respektere de æld gamle grænser og ikke flytte på skellene.
Det er for at Mennesket kan opfylde Guds bud om at blive mangfoldige og opfylde Jorden. I denne sammenhæng betydes det, at opfylde Jorden, blandt andet; at udforske den mangfodighed af muligheder som findes i Guds Skaberværk og komme ud til himlenes ydderste egne, så Skønhed og Værdighed fra Gud, kan nå ud i hele Skabningen.

Når vi så finder, at den samme fortælling måske går igen, i hvert fald refererer de til de samme overordnede begivenheder i Menneskets udvikling af bevidstheden om sig selv og Guden. Så oplever jeg, at Bibelen kaster lys over den meget vediske version. Især kan jeg godt lide, denne ære man viser personerne, ved at fortælle hvad de mediterede på. Det skal jo fungere beskrivende omkring, det forhold de oplevede til Guden. Det er vel en særlig tradition, som puttes ind på passende steder, men er det noget der står i vedaerne.

Fortællingerne, som vi kender dem, har bestået i en oral form, frem til det tidspunkt hvor de endelig er blevet samlet i Mosebogen. Som sådan kender jeg dem, og kan på flere måder bruge dem til at afkode verden og dens begivenheder. Det kan lade sig gøre, fordi denne version bærer den essentielle kærne i sig, så de ikke alene refererer til at der er sket noget, men også til en lovmæssighed som gennemtrænger Menneskets Tilværelse. Jeg bruger fortællingerne som billeder og det fungerer de godt til, for mig, fordi jeg værdsætter dem.

Jeg kan nok også komme til at forstå at bruge de informationer der er i den vediske version af fortællingerne, og se hvad de belyser sammen med Bibelens version.


Pax & Bonum


Vandrer

Hej Vandrer! Tak for dit indlæg.

Jeg vil forsøge at gøre det kort, men præcist.

Du fortæller at de vediske skrifter er ældre end Biblen.
Hvornår siges de vediske skrifter at være blevet til?
Hvor gamle er de ældste afskrifter og hvor længe har det været i en oral overlevering?

I følge de vediske skrifter selv, så er de nedskrevet for lidt mere end 5000 år siden. Såkaldte nutidige lærde siger, at de kan være nedskrevet fra alt mellem ca. 3500 - 10.000 år siden. I følge vedisk religion har de vediske skrifter været overleveret oralt siden skabelsens begyndelse. Srila Vedavyasa, en avatara, delte vedaen i 4 og skrev den ned for 5000 år siden, fordi han kunne se, at mennesker i denne tidsalder ikke ville kunne huske og genfortælle den korrekt. Fordi vedaerne er ekstremt omfattende og meget komplekse at forstå, skrev han vedanta-sutra, som er en kodificeret version af essensen af vedaerne. Vedanta-sutra kan kun forstås, hvis man er med i en discipelrække, der i forvejen har den viden, som er kodificeret i vedanta-sutra. Grunden til at man kodificere vedaernes viden i vedanta-sutra var, at man ville komprimere den, så den var lettere at huske. På samme måde som encomputer kan komprimere filer, så kan man i sanskritsproget komprimere viden i såkaldte sutraer, der skal være ufejlbarlige i deres lingvistiske komposition.

Men fordi vedanta-sutra også var meget svært tilgængelig, skrev Srila Vedavyasa Puranuaerne og Maha-bharata. Den højeste purana (maha-purana) er Srimad-Bhagavatam. Dret siges, at hvis man læser den, så har man læst alle puranaer. Historien om Adam, Eva og Noah er som skrevet fra Bhavisya Purana.

Man kan selvfølgelig diskutere, om de vediske skrifter blev nedskrevet før eller efter det gamle testamente.

"Kan du fortælle hvor mange år siden det er begivenhederne har fundet sted i følge veda skrifterne?"

Nej, men eftersom begivenhederne er beskrevet i Bhavisya Purana, så kan det være en forudsigelse. Jesus og Mohammed er også forudsagt i denne Purana.

Egentlig vil jeg mene, at Bibelen ikke som sådan skal tolkes i lyset af informationer, som vi finder dem her.
Informationerne kan være med til at give os et mere nuanceret syn på fortællingerne, som omtales, i det de kan få os til at tænke over, hvad det egentlig er for en værdifuld skat, som vore forfædre har valgt at videregive til os.

Jeg synes, det er interessant, fordi det bekræfter min formodning om, at mange af de begivenheder og meget af den åndelige viden, som er i Biblen kommer fra de vediske skrifter. Når man kikker på de to historier, så synes, jeg det virker oplagt, at Biblens version er en degenerering af den vediske, som er mere præcis og detaljeret - og som tydeligvis er skrevet i et meget mere avanceret sprog og er på et højere intellektuelt niveau. Sanskrit er verdens vel nok mest avancerede sprog.

Det skal jo fungere beskrivende omkring, det forhold de oplevede til Guden. Det er vel en særlig tradition, som puttes ind på passende steder, men er det noget der står i vedaerne.

De vediske skrifter mener ikke, der først var en historie, og at denne så blev tilpasset vedisk kultur ved at man lavede dem om, så den fik vediske elementer i sig.

Jeg håber, jeg kom rundt om det hele. Hvis jeg missede noget, må du sige til.

I forbindelse med vores debat, fandt jeg også dette her fra Bhavisya Purana. Det tyder på, at også Jesus er forudsagt:

Bhavisya Purana and Jesus Christ

Bhavisya Purana, composed 5000 years ago, looks ahead to the period several decades after the birth of Jesus Christ. At that time a king names Shalivahan ruled Bharatavarsa. His kingdom was called Sindhustan. Mlecchas by this time were very populous, and Shalivahan brought order to their society by given them laws and codes to follow.

Ishaputra, or Isha Masiha, lived in the Himalayan region at the time of King Shalivahan.

Once Shalivahan visited Himatunga (the Himalayan region). The king came to the land of the Hunas amid the mountains and there saw an auspicious person of white complexion, strongly built, clothed in white cloth. Shalivahan was pleased and inquired as to the man's identity. He replied

iishaputra ca maam vidhi kumaari garbha sambhavam

"I am Ishaputra, a son of God, born from the womb of a virgin girl."

Ishaputra told the king he was a preacher to the mlecchas. Among those fallen people he had established the path of truth. The king asked Ishaputra to kindly explain the principles of his religion. That saintly person replied that he was know n as "Masiha" (the Messiah) among the mlecchas because he restored their faith in God and the conduct of goodness that had greatly declined among them. That his doctrine would be accepted by the mlecchas, Ishaputra had even taken initiation from a mleccha guru. His doctrine featured these principles:

maanasam nirmala krtva malam dehe shubhashubham

"mind and body are to be kept pure"

naigamam japamaasthaaya japata nirmala param

"one should be strictly situated in japa --internal chanting or prayer"

nyaayena satyavarcasaa manasaikyena maanavah

"people should speak truthfully and control their minds"

dhyaayena pujayediisham suryamandalasamsthitam
acaloayam prabhuh saakshaattathaa suryocalah sadaa

"one should attentively worship the Lord who is constant like the sun"

tatvaanam calabhutaanaam karshanah sa samatatah

"The Lord attracts to Himself the flickering living entities and assumes control of them"

Summing up, he told the king:

iishamurtihyandi praaptaa nityashuddhaa shivakarti
iishaamasiiha iti ca mama naama pratishitam

"I keep the form of the Lord in my heart. That is why I am known as Isha Masiha, Jesus the Messiah, ever-pure and auspicious."

iti krityena bhupaala masihaa vilaya gataa

"Because of his teachings, the authorities put the Messiah to death."

Hvad mener I?

Hvis nogle er interesserede, så kan jeg også poste en meget fin forudsigelse af Mohammed fra Bhavisya Purana?

Hej Ajita

Mit korte suk, et langt og fyldigt indlæg, fløj ud i de evige bittåger og nu kan vi nøjes med at tænke på, hvad jeg mon ville have svaret...

Men tak for dine informationer også dem om Jesus og Muhammes.

Gud Velsigne dig

Vandrer

Nå, det var ærgerligt! Men jeg vil ikke forsøge at overtale dig til at skrive det igen.

"Gud Velsigne dig"

Tak! I lige måde!