Jeg er kommet til at tænke på, hvad det er for signaler, vi som kristne udsender, når vi møder vore medmennesker. Møder vi den med åbne, udstrakte arme , eller står vi med korslagte arme og betragter dem lidt overbærende.

Kan man benytte nogle entydige regler til at tolke andres kropssprog?
Det eksempel med at "lægge armene over kors", er typisk kendt som en afvisende attitude. Det kan betyde afvisning, men det kan vel også være et udtryk for forlegenhed, usikkerhed eller måske bare for at holde lidt fast på sig selv.

Bør vi som kristne tænke mere over vores kropssprog, når vi møder mennesker, der er anderledes tænkende?

Er der et specielt kristent kropssprog?

Er kropssprog i det hele taget ens i alle dele af dette lille kongerige.

Har du tænkt på, hvordan du møder mennesker?
Med lukkede korslagte arme, eller med åbne, udstrakte arme?
- for du vil jo blive opfattet helt forskellig i de to situationer.

Når du møder dine børn, aflæser de meget hurtigt dit kropssprog, børn er ikke lette at snyde, de lægger mærke til hver en lille detalje - så de opdager hurtigt, hvis du er ked af det, eller hvis du betragter deres måde at opføre sig på som kritisabel - er angst eller vred eller én af alle de mange andre føleleser.

Hvordan møder du dine børn?

Som mor kender jeg situationen, hvor store børn ikke kommer hjem. Jeg bliver vred!
Ja, jeg kan se mig selv stå med korslagte arme, og inde i hovedet gennemgå "ballen" de vil blive modtaget med, når de kommer hjem
for jeg er vred. Men da de stadig ikke kom hjem, begyndte jeg at blive bekymret, og armene faldt efterhånden nedfordi jeg blev angst - og jeg lignede vel nærmest en hængt kat!

Når de så kom hjem rettede jeg hele min krop op, og jeg glemte fuldstændig ballen, som de skulle have haft, og jeg blev så glad og løb dem i møde med udstrakte arme!

Jeg tror, at det er sådan Guds arme vender jævnfør lignelsen om den fortabte Søn Lukasevangeliet 15, vers 11 - 32

"Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham"

Hvordan tror du, at Guds arme vender?

Hej ærten

Der er vist ikke stor forskel i almindelighed på kropssproget hos kristne og ikke-kristne.
Kropssproget har at gøre med de indre værdier eller følelser, temperamenter,og kristne har jo modgang og medgang ligesom andre.

Man skulle tro at der var en forskel, men så er den i hvertfald godt skjult hos os danskere, hvorimod du i f.eks. i Afrika har et tydeligt kropssprog af glæde, når de synger og taler om Gud.

Du skriver:
Hvordan tror du, at Guds arme vender?

Svar:
Det er der ingen der ved, men Billedhuggeren Thorvaldsen har vist noget, som er smukt. Hvis du går ind i Vor Frue Kirke, Domkirken i København og går op til alteret. Så står der en viunderlig Kristusfigur med udbredte arme.
Kun hvis du knæler ned så kan du se op i ansigtet og så har du de udbredte arme som velsignelse over dig.

mvh
carl

Man skulle tro at der var en forskel, men så er den i hvertfald godt skjult hos os danskere, hvorimod du i f.eks. i Afrika har et tydeligt kropssprog af glæde, når de synger og taler om Gud.

Det er da lidt træls, at det ikke stråler ud af os i Danmark, men generalisérer du ikke lige lovligt meget.?
Det er mit indtryk, at det er mere "legalt" at vise sin glæde i frikirkerne, end i Den danske Folkekirke. Desuden er det med af juble af glæde vel også lidt afhængig af den musik, der bruges - og lidt med traditioner at gøre, har det vel også?

Hej ærten

Du skriver:Citat
Det er mit indtryk, at det er mere "legalt" at vise sin glæde i frikirkerne, end i Den danske Folkekirke. Desuden er det med af juble af glæde vel også lidt afhængig af den musik, der bruges - og lidt med traditioner at gøre, har det vel også? Citat slut.

Svar:
Jo frikirkerne har den frihed og oplevelse, men glæde har jo ikke kun med musik at gøre, men kan også have med andre ting at gøre, f.eks. er lovprisning ikke kun musik.
Kropssprog har derfor mere noget at gøre med hvordan du har det i dit indre.
Mennesker der er er bekymrede eller deprimerede eller nervøse eller usikre vil vise det gennem de signaler de sender med kroppen + stemmen, som vil være i et lavere leje end normalt.

Når jeg nævner Afrika så er det fordi jeg har oplevet det, hvordan mennesker der har en tyvendededel af vores indtægt og velstand, alligevel kan udtrykke og udstråle glæde.
Hvad angår traditioner som baggrund så er de vel opstået fordi de op gennem mange generationer har ladet følelser være en naturlig del af deres liv,i hverdagen og i kirken trods deres omstændigheder.

Det er jo ingen tilfældighed at gospel er kommet fra de indfødte afrikanere og at normalt stive danskere og europæere gerne vil synge evangeliet om Jesus i gospelkor.

mvh
carl

Hej Carl og ærten

Thorvaldsens Kristusfigur siger vel nærmest alt om hvordan Guds arme vender

Min egen erfaring i det daglige liv med Gud er også først og fremmest, at Gud virkelig møder mig med åbne arme når jeg kommer til ham og har forkludret mit liv fordi jeg ville gå mine egne veje, og det forundres jeg gang på gang over

Lignelsen om den fortabte søn siger jo også alt om Guds faderlige sindelag over de børn som kommer hjem efter at være gået ud, han møder dem (os) med åbne arme og tilgivelse og ny begyndelse, det er da stort

Jeg tror også at vores kropssprog over for hinanden har en betydning, det er bare ikke særlig tit at vi er opmærksomme på det, men hvis jeg møder et menneske som har en attitude der gør at jeg ikke føler mig tryg ved at henvende mig til vedkommende så gør jeg det heller ikke, og sådan kan vi jo også på forskellig vis vise med vores kropssprog om vi er interesserede i vore medmennesker eller ej.

Jeg tror da du har ret i Carl, at i nogle kulturer har man nemmere ved at vise kropssproget end i andre. Der er da også lande hvor man helst skal skjule sine følelser og kropssprog for ikke at møde repressalier fra myndighedernes side, det gælder især i lande med totalitære regimer. Da jeg i sin tid var i Baltikum som evangelist fik jeg også en forståelse af det med kropssprog det med at vise hvad man føler, folk i de lande havde jo under Sovjet tiden lært at man skulle holde mund om sin tro eller sine holdninger til regimet for at undgå repressalier fra styret, så på den måde kan man vel også sige at kropssprog kan være kontrolleret fordi man er bange for hvad der sker hvis man viser for meget kropssprog.

Maijannes

Hejsa

Jeg tror også at vores kropssprog over for hinanden har en betydning, det er bare ikke særlig tit at vi er opmærksomme på det

Jeg har beskæftiget mig meget med teater, og derigennem har jeg også arbejdet en del med kropssprog.
Man siger, at almindelig kommunikation er 70% kropssprog, 20% tonefald og stemmeføring og kun 10% er ordene. Desuden er de færreste mennesker bevidste om deres kropssprog, så derfor har underbevidstheden et ret stort råderum her. Vores kropssprog kan derfor afsløre os, f.eks. hvis man prøver at virke interesseret, men i virkeligheden keder sig, kan det ofte ses i kroppen.
Desuden hvis to personer sidder overfor hinanden og taler, vil de ofte kopiere hinandens kropssprog. Det er med til at skabe tryghed og åbenhed, men det er noget de færreste mennesker tænker over.

Jeg synes kropssprog er helt vildt interessant. Det afslører os ofte uden at vi vil det, og derfor er det på en måde et mere "ærligt" sprog.

Guds fred!

fra Thilde