Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#33834 - 26/05/2004 20:30 Jeg er kørt fuldstændig fast
Anonym
Anonym


Jeg er en pige på 17 år....Jeg er kørt fuldstændig fast i mit kristenliv....Jeg ved ik hvor lang tid siden jeg sidst læste i bíbelen. Jeg beder egentlig kun når jeg har brug for hjælp eller ked af det. Jeg har det virkelig dårligt med det. Jeg vil gerne leve mit liv 100 % sammen med Gud, men jeg ved ikke hvad det er der står i vejen. Jeg tænker og spekulerer over det hver dag!!!! og har snakket med forskellige om det. Jeg frygter på en måde dagen, hvor Jesus kommer igen, for jeg ved ikke om jeg virkelig får lov at komme med ham til Paradis. Jeg vil gerne snakke med ikke-kristne om det og jeg fortæller og fortæller om hvor godt det er og hvor stor og kærlig Gud er mod os, men hvad med mig?? Lever jeg virkelig sådan...?? Lever jeg virkelig for den her kærlige Gud som elsker mig?? Er han der virkelig?? Det tror jeg at han er, men jeg ville bare ønske at jeg kunne mærke hans nærhed. Er det mig der mangler at lukke op??

Knus fra mig


Ændret af Netmissionæren (28/05/2004 10:34)

Til toppen 
#33835 - 01/06/2004 13:24 Re: Jeg er kørt fuldstændig fast
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Kære dig

Du skriver, at du gerne vil leve 100% med Gud og mærke hans nærhed. Og samtidig skriver du at stort set ikke læser i Bibelen og at du kun beder sjældent. Det hænger jo ikke rigtig sammen. Du spørger til sidst, om det er fordi du mangler at lukke op? Til det må jeg nok svare ja. At læse i Bibelen, lytte til Guds ord, og bede til ham, det er netop at lukke op for ham, og når du ikke gør det, så er det ligesom at lukke døren for Gud. Gud ønsker at tale til dig og at lytte til dig, men hvis du hverken lytter til ham eller taler til ham, hvordan skal han så kunne svare dig?

Jesus siger det sådan i Lukasevangeliet 6,46: "Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?" Det nytter ikke at du siger at du vil leve dit liv for Gud, når du alligevel ikke gør det.

Jeg vil anbefale dig, at du får fat i en læseplan til Bibelen. Fx Sporet fra Bibellæserringen, et kvartalshæfte, som du lige nu kan få for 80 kr. for resten af året. På den måde får du hjælp til at læse et lille stykke fra Bibelen hver dag, sammen med en kort forklaring, der hjælper dig til at forstå teksten.

Og så vil jeg anbefale dig at du finder et fast tidspunkt hver dag, hvor du kan afsætte 5 minutter til at være stille. I den tid kan du bede lige så stille til Gud og hvis du ikke lige kan finde nogen ord, så bare bede ham om at fylde dig med tro og tillid. Være stille sammen med Gud. Gør det til en fast vane for dig.

Endelig er det vigtigt, at du er med i et fællesskab med andre kristne, som du kan hente opmuntring fra, som du kan bede og læse i Bibelen sammen med, og hvor der lyder en god forkyndelse og en sund undervisning. Det må du ikke fravælge, for det er én af de måder Gud kommer os nær på.

Gud er ikke sådan én som leger gemmeleg med os og vil, at vi skal lede efter ham. Nej, faktisk er det Gud, der søger og leder efter os mennesker. Problemet er at vi er så gode til at gemme os for ham, eller også gør vi bare som om vi ikke er blevet fundet.

Giv Gud adgang til dit liv, åben dit hjerte for ham. Ikke bare som noget du gerne vil, men også som noget du faktisk gør. Så kommer Gud til dig og så er han nær hos dig, uanset hvad du så iøvrigt føler og oplever.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær