For os religiøse er vores virkelighedsopfattelse forstyrrede, fordi det vi tror på for os er sandt. Men for ikkereligiøse er vi tilsyneladende forskruede oven i hovedet.

der logiske modargument: 1.000.000.000 fluer kan ikke tage fejl - æd - er svært gendriveligt.

Du har ganske ret, hvis man betragter religiøsitet med rent psykiatriske psykosedefinerende briller er religiøsitet det samme som psykose. Psykotikeren (og den religiøse) er begge offer for vrangforestillinger (tror på ting, der ikke kan efterprøves) er offer for hallucinationer (kan tale med gud) har tankeforstyrrelser (beder til en ikke eksisterende guddom)

Jeg talte ikke om din slutning, men om hvad der ofte ligger bag sådanne slutninger.

Jeg tror, at ene af alle Guds skabninger fik mennesket, som blev skabt til at leve i frihed i paradiset, muligheden for at tage fejl.

Når alt dette så er skrevet har de religiøse et forklaringsproblem, hvis de tvivlende og ateisterne skal tage dem alvorligt må de kunne fortælle på hvilke områder religiøsiteten er præcist adskildt fra psykosen

De udtværede insekter, som jeg af og til har besvær med at få fjernet med fiberkluden, befinder sig naturligvis på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, når de kolliderer med min forrude. De skulle hellere have valgt en anden flyverute. Er det det du mener med, at de på et eller andet niveau har en form for vilje?

En psykose er kendetegnet ved flere ting, men nok det mest udpræget er en lukken af for omverden...

Eftersom eksistensen af Gud og Guds åndelige natur kan verificeres, så adskiller religion sig meget fra psykoser.

Følelserne tager over, hvoraf de mest udpræget er hhv. ekstrem angst og/eller aggression som er diffus, dvs. ikke på nogen måde relaterer til situationen.

Både kristne, muslimer og jøder mener, at vi kan opleve Gud, dvs. verificere hans eksistens. Desuden er det lige meget, hvor mange, der deler synspunktet. Hvis man har erkendt Guds eksistens, så ved man, at man ikke lever i en illusion - uanset hvad andre siger.

Mange er så bange for at dø, at de tyr til en religion, der lover evigt liv eller utallige reinkarnationer.

Hvem er de "mange"? Jeg ved ikke hvem der fx bliver kristen fordi de er bange for at dø? Jeg har aldrig kendt nogen....det var bestemt ikke døden der optog mit verdensbillede, da jeg var i starten af 20érne. Jeg kom selv til tro ved at høre Bibelen, og ved at få klarlagt nogle områder, hvor jeg helt klart har været udsat for vranglære. Faktisk havde jeg altid opfattet Gud (som jeg iøvrigt for det meste ikke troede på) som en underlig fjern størrelse. Jeg havde da hørt om Jesus og korsfæstelsen, men også at Jesus var faret til himmels... - ja-tak, men jeg var jo her på jorden, og?

Men så mødte jeg nogle kristne, der havde en tro på Gud SOM EN DEL AF DERES HVERDAG Og blev selvfølgelig nysgerrig. Mit drive var sådan set min nysgerrighed - og ikke fordi "Manden med leen" bankede på.

Religiøsitet er også forbundet med svære aggressioner

Man kan også sige, at et menneske, som har en psykose, ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Evnen til at afgøre, hvad der er realitet, er forsvundet.

Nu er jeg godt klar over, at her hopper kæden af - enhver fornuftig ateist må tage sig til hovedet.

Lad os et øjeblik forestille os, at Xenos stempling af al religiøsitet som psykose har hold i virkeligheden

spørgsmålet om Jesu opstandelse skiller disse ud, og burde under alle omstændigheder falde ind under Xenos opfattelse af "vrangforestillinger

En femtedel, der ifølge Xeno er psykotiske

Under evolutionslærens banner myrdede Hitler, Stalin og Mao

At mennesker ikke har samme verdensbillede som dig gør dem ikke psykotiske

Hvis man studerer en af de mange profesionelle hjemmesider om psykiatri eksempelvis: Psyknet kan man her finde den videnskabelige opfattelse af psykose De definerer psykose som:

"Man kan også sige, at et menneske, som har en psykose, ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Evnen til at afgøre, hvad der er realitet, er forsvundet."

Jeg har svært ved at se skellet til religiom.

Hitler var nu efter al sandsynlighed katolik

Som jeg ser det, så er materialister/naturalister psykotiske, fordi de er i fundamental illusion om, hvordan verden hænger sammen.

det drejer sig ikke om, hvorvidt nogen tager fejl, men om de er psykotiske.

Ikke engang jøder der konverterede til katoliscimen blev skånet!

Den langt overvejende kristenhed er faktisk sunde og raske....har arbejde, et hjem og familie sideløbende med deres kirkegang og fællesskab i menigheden.

Hitler levede i synd med Eva Braun, hvilket jo er way out of line for en fuldbåren katolik.

Hans "arbejdsprogram" med udryddelse af alle andre racer end den ariske var ikke katolsk.

Ikke engang jøder der konverterede til katoliscimen blev skånet!

Aå er jeg da godt klar over at der findes sekter der lever fuldstændig isolerede fra omverden....og at unge med problemer måske kan føle sig tiltrukket af disse, og dermed forværre sine problemer.

Har du skiftet mening? Før sagde du, at blot det at tro på Jesu genopstandelse var en vrangforestilling, der karakteriserede psykosen.

jeg ser dit argument som et skoleeksempel på en argumentationform, som let kan afspore en samtale.

Jeg synes at vi skal prøve at skelne mellem fx. katolicismens lære og nogle katolikkers opførsel ...

Kristendommen er gennem tiderne blevet anklaget for mangt og meget, som slet ikke er kristen adfærd, men tværtimod i høj grad i modstrid med læren, eller bevidst eller ubevidst misbrug af den.

F.eks. korstogene. Men bliver ikke kristen af at fare frem med magt for at omvende fjender og anderledes troende, heller ikke selv om man har et kors på uniformen. Lige så lidt som man bliver en bil af at stå i en garage ..

A: Kristendommen er "gennem tiderne" blevet udlagt så forskelligt, at man ikke kan tale om dens lære i bestemt ental.
Kristendom må siges at være en fællesbetegnelse for mange vidt forskellige lærer.

K: Der er ganske rigtigt variationer i tolkningen, men vidt forskellige lærer er der bestemt ikke tale om.

Alle kristne i hele verden har Bibelen, og dermed Jesus Kristus, som trosgrundlag, og ingen benægter Jesu befalinger om næstekærlighed, om al elske vores fjender, og gøre godt imod dem der forfølger os.

Der er vel heller ingen, der påstår, at man bliver kristen af at drage på korstog - at korstog altså skulle være definerende for, hvorvidt man var kristen eller ej.
Det er vist en stråmand, du her angriber.

Nej, det var desværre ingen stråmand, ..., kun et hjertesuk fordi så mange angriber kristendommen på grund af korstogene og de mange andre forbrydelser, som er gjort af formentlig kristne mennesker.

Så nu lader du til at ændre mening med bagudvirkende kraft og påstår, at det er åbenbaringen, der karakteriserer psykosen.

Alle kristne anser Jesus som Guds søn, som guddommelig.

Alle kristne kirker er enige om dette - det er helt fundamentalt.

Ateist, du nævner en del folk, der ikke tror på Jesu guddommelighed, det er der ganske rigtigt mange, der ikke gør, men de er da vist heller ikke med i nogen kristen kirke ..

Hvis ordet "kristen" skal have nogen mening overhovedet, så må det vel betyde en person som bekender sig som kristen og er med i en kristen kirke, eller et kristent trossamfund, og Bibelen er alle kristnes trosgrundlag.

Eller hvordan ville du selv definere ordet "kristendom"?

Det eneste du er berettiget til at konkludere er, at de beskriver Gud på forskellige måder, nogle gange modstridende. Det betyder dog ikke, at Gud ikke findes. Vedisk religion siger, at Gud åbenbarer sig i forskellig grad for forskellige folk - i overenstemmelse med deres overgivelse til Ham.

Men det betyder ikke, Gud ikke findes. Tværtimod bør de mange vidnesbyrd om en Almægtig Skaber forlede os til at tro, at der virkeligt må være noget om sagen - og undersøge det nærmere.

Det er sandelig ikke den eneste form for illusion

Det du skriver er en fuldstændig misforståelse af darwinismens forbindelse til de grusomme handlinger, som du nævner! Hvis jeg følger din logik, så skal jeg begynde at kritisere religionerne pga. de tåber, der i religionens navn har udført de værste absurditeter imod menneskeheden.

Dit indlæg bygger på en lang række antagelser, som ikke kan bevises. Du hænger stadig tilbage i den naive diskurs, hvor du tror, at darwinisme eller socialdarwinisme er handlingsforeskrivende og at de eneste mulige handlinger den åbner op for er de stærkes kamp mod de svage. Det er aldrig lykkedes at vise, at det følger logisk af at Gud ikke eksisterer, at alt er tilladt. Det er blot endnu et af de hellige dogmer.

I øvrigt er det heller ikke rigtigt, at de religiøs der begår forbrydelser handler imod religionen. Der er talrige eksempler på religioner, der med deres påståede Guds velsignelse har udført de mest absurde handlinger. Du kunne tænde dit tv og danne dig et indtryk af dette en dag.

Nej! Forskellen er, at når folk har begået forbrydelser i religionens navn (den religion der er givet af Gud), så har de forbrudt sig mod religionen, ...

De som påstår at Gud er fundamentet for en absolut moral formår nemlig heller ikke at vise logiske sammenhæng mellem denne meta-etik og så de normative etiske retningslinier som foreskrives af førstnævnte. Vi har fx. set, at du påstår at du kan etablere et absolut fundament for moralen i Gud. Samtidig er du parat til at accepetere, at piger skal giftes, når de er 14 og at ateister skal tildeles bøder eller fængselsstraf, hvis de vedkender sig det, som de betragter som sandheden.

Det er og bliver mere simpelt at forestille sig, at der findes moralske sandheder som absolutte størrelser, men at disse findes uafhængigt af Gud. Denne antagelse påstår mindre end andres antagelser om, at Gud eksisterer, og den kan give de samme retningslinier.

Du har som sagt ikke givet noget svar på det ondes problem, og den tekst som dit link henviser til er blevet tilbagevist bl.a. her på siden, så hvis du vil noget i den henseende, så må du tilbagevise den kritik af jeres forfejlede filosofi, som er blevet rettet imod jer.

Det er en mærkelig antaglese at mennesket kun står til ansvar, hvis Gud findes. Hvad kan en sådan antagelse begrundes i? Måske en glemsel af menneskets værd, en glemsel af værdien af det som findes lige nu og her.

"Jo mere man forstår evolutionens betydning, jo mere bliver man skubbet væk fra den agnostiske position og mod ateisme." (Richard Dawkins, zoolog og professor for Public Understanding of Science)

"Naturalistisk udvikling har klare konsekvenser, som Charles Darwin udemærket forstod. 1) Der eksisterer ingen guder, der er værd at have; 2) der eksisterer intet liv efter døden; 3) der eksisterer intet ultimativt fundament for etik; 4) der eksisterer ingen ultimativ mening med livet; og 5) menneskets frie vilje er ikke-eksisterende." (William Provine, biologiprofesser ved Cornell University)

jensen: Det jeg mente var, at darwinismen ikke har nogle moralske konsekvenser overhovedet for den, som tænker sig om! Den beviser ikke, at Gud ikke eksisterer, den beviser ikke, at moral ikke eksisterer! Den er kun en beretning som (hvis man tror på den) fortæller om den historie, som naturlivet indtil videre har gennemgået. At du er tilbøjelig til at se enhver darwinist som Ateist må stå for egen regning, lige så vel som når du karakteriserer en agnostiker som mig som ateist.

jensen: Du hænger stadig tilbage i den naive diskurs, hvor du tror, at darwinisme eller socialdarwinisme er handlingsforeskrivende og at de eneste mulige handlinger den åbner op for er de stærkes kamp mod de svage. Det er aldrig lykkedes at vise, at det følger logisk af at Gud ikke eksisterer, at alt er tilladt. Det er blot endnu et af de hellige dogmer.

jensen: Hvorfra ved du, at moral "altid" foreskrives af en autoritet, en person? Kan du nævne et eksempel på dette ud over den cirkelslutning det er at hævde, at Gud er det eksempel, hvor ud fra du konkluderer det? Hvis Gud engang har foreskrevet moral, hvordan kan vi så konkludere, at moral altid er ledsaget en personlig autoritet? Er det ikke en noget grov induktion at foretage?

jensen: Du nævner personer som eksempler på autoriteter, fordi de i enkelte tilfælde er i stand til at lovgive, og dermed har magt over andre mennesker. Javel. Dermed følger jo på ingen måde, at de er moralske autoriteter! Vi har ikke set, at moral altid er afhængig af en autoritet, og at en autoritet altid er en person. Vi har derimod set, at nogle personer udkaster love, og om de er moralsk forsvarlige eller ej er en helt anden diskussion.

jensen: Det rationelle i en sådan tankegang er, at man skelner mellem, hvad folk hævder er sandt, og hvad der kunne tænkes at være sandt. Det rationelle i den er, at forholde sig til, at selvom noget er lov skik eller vane, så er der intet der viser, at dette er moralsk rigtigt. Man skelner altså mellem, hvad der er praksis, og hvad der kunne tænkes at være moralsk rigtigt eller forkert. Dette er fuldstændigt nødvendigt for overhovedet at kunne stille spørgsmålet om, hvorvidt autoriteterne er moralsk forsvarlige.

jensen: For at en person kan være grundlag for en absolut moral, som du jo mener at Gud er, så er der altså tale om, at han ikke blot må have en autoritet, der tillader han at udkaste retningslinier men at han også må være i besiddelse af en eller anden mystisk magt, der gør, at de ting som han foreskriver også er moralsk rigtige.

jensen: At det sidste gør sig gældende kan du ikke bevise eller begrunde ved henvisning til at personer der har magt er autoriteter i juridisk forstand, når det ikke deraf følger, at de er autoriteter i moralsk forstand!

Det har jeg da heller ikke tænkt mig at forsøge på! Vi er vel ikke ude i en stråmand igen?