Hej med jer!
Vil lige kaste nogle skriftsteder der taler om fremmede og ang. det at være partisk.
Det fylder lidt rigeligt men håber det er ok.
Noget af det er fra retsreglerne i GT, noget fra profeterne og noget fra NT.
"Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud, som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men som skaffer den faderløse og enken ret, og som elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Egypten." (5 Mos 10.17)
-
Dette siger Herren: I skal øve ret og retfærdighed og befri den udplyndrede fra undertrykkeren; I må ikke udnytte den fremmede, den faderløse og enken; I må ikke øve vold og ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted. Jer 22.3
-
Den fremmede må du ikke udnytte eller undertrykke. I var jo selv fremmede i Egypten. v21 Enken og den faderløse må I ikke behandle hårdt. v22 Hvis du alligevel gør det, vil jeg høre, når de råber til mig, v23 og da flammer min vrede op, og jeg dræber jer med sværd, så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse.2 Mos 22.20
-
Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. v34 Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten. Jeg er Herren jeres Gud!
3 Mos 19.33
-
Den fremmede må du ikke undertrykke. I kender de fremmedes kår, for I selv var fremmede i Egypten.2 Mos 23.9
-
Nej, gør jeres færd og jeres gerninger gode: I skal dømme retfærdigt mand og mand imellem. v6
I må ikke undertrykke den fremmede, den faderløse og enken, I må ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted, I må ikke følge andre
guder til ulykke for jer selv! v7 Så vil jeg lade jer bo på dette sted fra evighed til evighed i det land, jeg gav jeres fædre. Jer 7.5
-
Fædre må ikke lide døden for deres sønners synd, og sønner må ikke lide døden for deres fædres synd. Kun for sin egen synd skal man lide døden.
Du må ikke bøje retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage enkens klædning i pant. v18 Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud udfriede dig derfra. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.5 Mos 24.16
-
Jøderne var et udvalgt folk, fordi Gud fattede kærlighed til dem, men dem der brød med ham straffede han jo også.
Også David bliver straffet da han forsynder sig.
"Det er ikke, fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk. v8 Men fordi Herren elskede jer og ville opfylde den ed, han tilsvor jeres fædre, førte han jer ud med stærk hånd og udfriede dig af trællehuset, af egypterkongen
Faraos magt. v9 Derfor skal du vide, at Herren din Gud er den eneste Gud, den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger, v10 men som omgående gengælder dem, der hader ham, og udrydder dem. Han tøver ikke, men gengælder omgående den, der hader ham. v11 Hold derfor befalingerne og lovene og retsreglerne, som jeg i dag pålægger dig at følge." (5 Mos 7.7)
-
At Gud lader jøderne være redskab for sin vrede mod de folkeslag der boede i Israel og at han giver landet til jøderne, er jo ikke fordi Gud er partisk, men på grund af de andre folks uretfærdighed, og for at holde sit løfte.
"når Herren din Gud jager dem væk foran dig, så sig ikke til dig selv, at det skyldes din egen retfærdighed, at Herren har ført dig ind i dette land, for at du skulle tage det i besiddelse; nej, det er på grund af disse folks uretfærdighed, at Herren driver dem bort foran dig. v5 Det skyldes ikke din egen retfærdighed og retskaffenhed, at du kommer ind i deres land og
tager det i besiddelse; nej, på grund af disse folks uretfærdighed vil Herren din Gud drive dem bort foran dig, også for at holde det løfte, Herren gav dine fædre Abraham, Isak og Jakob. v6 Du skal vide, at det ikke skyldes
din retfærdighed, at Herren din Gud giver dig dette herlige land i eje, for du er et stivnakket folk!" 5 Mos 9.4
-
"Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. v10 Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler,
ingen, der bruger magi, v11 ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. v12 Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; v13 udadlelig skal du være over for
Herren din Gud." 5 Mos 18.9
Men altså de folk der boede i Israel før jøderne , ofrede bl.a børn. Og hvis jeg forstår det ret tog nogle af jøderne ved lære af dem, og måtte selv straffes hårdt.
Gud er nok barmhjertig, god og tålmodig, men han er også retfærdig. Og det er vel kun rimeligt at stoppe folk der brænder børn af.
Men da vi ikke ved ordentligt hvad der sker med de døde, kan vi vel slet ikke dømme det ordentligt. (Se evt. Luk 20.38,Matt 9.24)
Men selv med ammoritterne havde Gud dog tålmodighed:
"Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt" 1 Mos 15.16(for ikke at gøre det for omfattende har jeg ville drage det vigtigste ud)"
Og at judæerne tog ved lære uddrager jeg også af det her:
"Judæerne har gjort, hvad der er ondt i mine øjne, siger Herren; de har opstillet deres ækle guder i det hus, som mit navn er udråbt over, og gjort det urent. v31 De har bygget Tofets offerhøje i Hinnoms søns dal for at brænde deres sønner og døtre. Det har jeg aldrig befalet eller haft
i tankerne. v32 Derfor skal der komme dage, siger Herren, da det ikke længere skal kaldes Tofet eller Hinnoms søns dal, men Drabets dal, og der skal begraves så mange i Tofet, at der ikke bliver plads tilbage. v33 Ligene af dette
folk skal blive til føde for himlens fugle og jordens dyr, dem skal ingen jage bort. v34 I Judas byer og Jerusalems gader gør jeg ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms og bruds stemme, for landet skal ligge i ruiner." Jer 7.30
-
Herrens ord kom til Zakarias: v9 Dette siger Hærskarers Herre:
Fæld redelige domme, vis godhed og barmhjertighed
imod hinanden! v10
I må ikke undertrykke enker og faderløse, fremmede og fattige, og I må ikke udtænke ondt mod hinanden! v11 Men de ville ikke lytte, i trods vendte de ryggen til og gjorde deres ører tunge, så de ikke kunne høre. v12 Deres hjerte gjorde de hårdt som diamant, så de ikke kunne høre den lov og de bud, som Hærskarers Herre ved
sin ånd sendte gennem de tidligere profeter. Så kom der en stor vrede fra Hærskarers Herre. v13 »Ligesom de ikke hørte, da jeg kaldte, skal de kalde, uden at jeg hører,« sagde Hærskarers Herre. v14 »Jeg hvirvler dem bort blandt alle folkeslagene, som de ikke kender, og landet skal ligge øde efter dem, så ingen færdes i det.« De gjorde det dejlige land til en ødemark.
Zak 7.8 (ja jøderne blev jo hvirvlet bort blandt folkeslagene)
-
....Landets folk øver vold og røver bytte;
de udnytter hjælpeløse og fattige og undertrykker fremmede uden lov og dom. Jeg søgte én iblandt dem til at rejse gærde eller stille sig i murbruddet foran mig til værn for landet, for at det ikke skulle gå til grunde; men jeg fandt ingen. v31 Da udøste
jeg min harme over dem, tilintetgjorde dem i min vredes ild og gengældte dem deres færd, siger Gud Herren.Ez 22.29
-
”Enken og den fremmede slår de ihjel,
faderløse myrder de.
De siger: Herren ser det ikke,
Jakobs Gud lægger ikke mærke til det.
Så forstå dog, I tåber blandt folket!
I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft?
Skulle han, som plantede øret, ikke høre,
skulle han, som dannede øjet, ikke se? (Sl 94)”
(er ikke sikker på om det siges til de omboende, men overstående citat viser at de i hver tilfælde ikke har været bedre) -
”Nu kommer jeg til jer og holder dom,
jeg træder snart frem som vidne
mod troldmænd og horkarle,
mod dem, der sværger falsk,
mod dem, der unddrager daglejeren hans løn,
og dem, der afviser den fremmede,
enken og den faderløse.
Men mig frygter de ikke,
siger Hærskarers Herre. Mal 3.5”
-
Lad ikke alt dette tjene nogen form for jødehad eller anden had, for så gør man selv netop det man vil irettesætte for. Det handler netop om at lade være at dømme efter det ydre, men se på det indre. Og det var næppe alle jøderne der handlede sådan, og som de andre folk jo også gjorde (ja det var dem de lærte det af (Jer 12.16).
Jesus var jo selv jøde, profeterne og desiplene.
Det er fra jøderne sandheden udgik.
Tænk det var det folk som Gud udvalgte blandt alle folkeslag, fordi han fandt behag i dem, indtil de folkeslag der levede udenom smittede dem med uret.
Men hvis nogen finder anledning til had mod nogen folk i dag, i det jeg har skrevet så irettesæt mig, for det er netop noget af det indlægget skulle handle om - ikke at dømme efter det ydre.
Gud er god og det er svært at skrive noget, uden at nogen kan få noget dårligt ud af det.
Det er klart at hader nogen jøder fordi de er jøder, hader de vel også Jesus og desiplene og profeterne som selv var jøder.
Men hvem af os har ikke selv fejlet og været partisk.
Hvem er som Gud.
Om ikke andet er de fleste mennesker det, når de kan sørge for deres nærmeste, men lukke øjnene for andre med langt større behov.
-
Jesus taler selv på et tidspunkt med en kvinde og
fremmede, hvilket vækker undren:
"Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre...........Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. (Joh 4.9+27)
Måske der ikke er så usædvanligt for os i dag, men dengang har det været siden desiplene og kvinden undre sig.
-
I apostelenes gerninger lærer Peter at han ikke skal gøre forskel på nogen. ApG 10.34
-
I lignelsen om den barmhjertige samaritaner hvor én spørger om hvem der er næsten, er det netop den fremmede Jesus bruger som næsten, og Jesus siger derved indirekte , at vi ikke skal dømme efter det ydre. Præsten og Levitten derimod som man virkelig skulle forvente hjælp fra, går derimod forbi. Vi kan altså heller ikke nødvendigvis regne med hvad mennesker bærer navn af i denne verden. (Lukas 10.25-37)
-
Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig
dom. Joh 7.24
-
"han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
v4 han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
v5 retfærdighed er bæltet om hans lænder,
trofasthed bæltet om hans hofter." (Esajas bog 11.3)
-
Også Johannes døber viser at Gud ikke er partisk.
Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede?
Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, v9 og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér...." Matt 3.8 "
-
Palus siger: ...jøde er man ikke i det ydre, og omskærelse er ikke det, som ses på kroppen. v29 Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte,
i Ånden, ikke efter bogstaven.... (Rom 2.2)
-
Jesus var så upartisk at ikke engang hans egne slægtninge efter kødet fik særstilling.
"Endnu mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale. v47 Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.« v48 Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?« v49 Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre. v50 For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«" (evangeliet) (Se evt. også Ez 14.12)
Men Jesus sørgede for øvrigt som noget af det sidste da han hang på korset, for at der blev taget sig af hans mor af hans elskede desipel.
Noget jeg selv synes er meget smukt.
Han hænger der i sine lidelser men har alligevel overskud til at gøre godt. (Joh 19.26)
-
"I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. v16 Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig."Joh 8.15
-
Gud er heller ikke partisk med sin frelse:
......Den fremmede, der har sluttet sig til Herren,
skal ikke sige: »Herren vil udskille mig fra sit folk;«....Es 56.3
-
Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende.Es 49.6
-
"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«"(Matt 28.19)
-
Med hensyn til ikke at dømme efter det ydre gælder de her ting selvfølgelig begge veje. Fremmede skal heller ikke distancere sig ved at dømme andre efter det ydre, så de begunstiger deres egne. Heller ikke opføre sig uret for Gud hader uret. Es 61.8
Had ophører ikke ved had men ved kærlighed. Og det er klart at tager nogle dårligt mod fremmede vil det påvirke deres opførsel. Eller omvendt opfører de fremmede sig grimt vokser hadet til dem (let dem alle desværre).
Det er let at dømme alle over samme kam, men ikke retfærdigt.
Både de fremmede og landets oprindelige må søge det gode.
Ellers er det ikke Gud man tjener men Satan.
"Forbandet være den, der bøjer retten for den fremmede, den faderløse og enken. Og hele folket skal sige amen."(GT)
Men nu hvor jeg tager fat på et enkelt emne, er det som at tage en brik frem af det samlede billede. Og det jeg skriver kan godt give et forvrænget billede.
De fremmede skulle også indrette sig efter jødernes lov.
"Der gælder én og samme lov og én og samme forordning for jer og for de fremmede, der bor som gæst hos jer." 4 Mos 15.16 , evt. 3Mos 18.26
Moseloven er hård i forholdet til den lov vi har i dag, hvor offeret tit må lide mere end sin bøddel.
Men det må ikke bruges som undskyldning til at behandle fremmede dårligere end andre.
Det gjaldt dem der handlede uret, at de på lige fod med landets indbyggere måtte stå til ansvar for deres handlinger.
Men os der tror på Jesus skal ikke straffe.
Den gamle pagt udøver nok retfærdighed og gengæld. Den nye lader den vente til dommens dag.
Forestiller mig også at Gud i Gt søgte at skabe himmel på jorden ved at holde dejen fri af surdej.
Fjerne ukrudtet inden det kaster for mange frø og ødelægger hele bedet. Altså udryddede de onde af jødernes midte inden alle bliver smittet til at handle uret. (f.eks 5 Mos 19.19)
At vi bør tage godt mod fremmede og ikke være partisk og uretfærdige burde der ikke være tvivl om.
Endda også hvis nogen fremmede opfører sig som modstandere og behandler os dårligt. Matt 5.43 , Ordsp 25.21, Rom 12,17
Men et retssamfund er en instans. Det enkelte individ noget andet.
Og jeg vil ikke rode de to ting sammen, og ved heller ikke nok om det.
Jeg skriver til dem der tror eller vil tro på Jesus, hvis der skulle være noget jeg kan bidrage med.
Den der tror på Jesus og ønsker at føre det ud i livet, behøves ikke at bekymre sig om vores ret, da vi skal optræde som ofre, og gøre godt hele tiden om muligt, for ikke selv at gøre uret og også for at samle skatte i himmelen. Matt 6.19, Luk 16.9
Lad os forsøge at tilgive så vi også selv må blive det.
Lad ingen blive modløse til opgivelse, men vende om så vidt de formår.
Jeg er bestemt ikke selv perfekt og jeg har haft mange kvaler med mine dumheder.
Det er let nok at skrive om ret, men svære at praktisere.
Lad os hver især gøre hvad vi kan.
Ingen bør give op.
Paulus viser hvor svært det er. Rom 7.14, men også at han kæmper.1 Kor 9.24
Noget der kunne bruges som et modargument til Guds upartiskhed. (hvis ikke det var fordi at Gud fortæller at judæerne har misforstået det) er det her:
"Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; v6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled."
Hvad Gud mener her tør jeg ikke sige jeg ved, men muligvis er det fordi man jo bliver født ind i synd, når man opdrages til det af sin far. Og hvis man går i sin fars og landsmænds spor bygger man videre på de afskyligheder faderen har gjort, og bliver i den synd man har overtaget fra sin far.
Og sandelig der kan gå lang tid, hvis ikke der fødes et lys på jorden som Jesus, til at gøre op med vrangforestillinger.
Bare se hvordan det undre folk at Jesus taler med en kvinde?. Omgås de ringagtede o.s.v..
Og man kan sagtens finde eksempler i dag. Både blandt ens egne, fremmede og meget vel hos sig selv.
Kulturer kan indeholde virkelig grimme elementer som de har båret i århundreder eller mere, og alligevel blive regnet for sandhed af dem der lever i det. Man bliver let blind for sin kulturs egne fejl.
Det må være en slags arvesynd.
Men hvis man havde fuldt loven, havde Gud bevaret pagten og troskaben i tusinde slægtled, men det er jo forudsat af at man bevarer pagten selv, da der også står at han omgående straffer. 5 Mos 7.9
Men altså nogle af jøderne må have misforstået Gud, og Gud siger senere gennem sine profeter
At sønnen ikke skal bære sin fars straf eller omvendt.
Herrens ord kom til mig: v2 Hvad er det for et ordsprog, I bruger om Israels land:
Fædrene spiser sure druer,
og sønnerne får stumpe tænder.
v3 Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: I skal ikke mere bruge dette ordsprog i Israel.....
(kortet ned men det hele bør læses for forståelse)........Israels hus siger: »Herren handler ikke rimeligt.« Handler jeg ikke rimeligt, Israels hus? Er det ikke jer, der ikke handler rimeligt?
v30 Derfor vil jeg dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres handlinger, siger Herren. Vend om! Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser, så de ikke bliver årsag til skyld. v31 Kast jeres overtrædelser bort, skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus? v32 Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!
Ez 18.1 og som supplement Ez 33.10-20, Ez ...14.20, og evt.Jer 31.29
Og jøderne selv måtte heller ikke straffe barnet for faderens skyld 2 Krøn 25.4, 2 Kong 14.6, 5 Mos 24.16
Det her jeg har skrevet skal læses med forbehold for min uvidenhed, og jeg kan også have taget ting ud af sammenhæng eller andet.
Jesus er den der giver sandheden. Velsignet være ham.
Lad os lytte til Jesus og tage ved lære af ham.
Det jeg skriver skal prøves med hans ord. Og er noget ikke i harmoni skal det forkastes.
Fokuser på Guds ord i deres sammenhæng, og lad mit eget være et fattigt suplement.
Lad os ikke blive modløse til opgivelse, men forsøge at vende om fra uret til ret.
Tror de færreste kan sige sig fri for at dømme på det ydre i en eller anden form.
Det jeg tror der er vigtigere end hvad man har gjort, er hvad man vil gøre. Men Gud er den der ved.
Hvem af os fejler ikke, og hvem er som Gud?
Hvem står ikke som skyldig for ham.
Lad os gøre hvad vi kan.
Hellere lidt end ingenting, men så meget som muligt.
Undskyld det blev lidt langt.
Kærlig hilsen Mikael
Velsignet være Gud!
Forrige tråd
Oversigt
| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.