Denne uges fokus:

Sikke en medspiller at have med i sit ægteskab. Gud. Det bliver ikke bedre og større. Det bliver ikke mere fuldkomment. Men hvor er der uendelig mange, som ikke tager denne medspiller alvorligt, og som ikke bruger denne medspiller i sit daglige liv. For hvem kirken blot er et romantisk, smukt og traditionsbundet sted at holde sit bryllup. Og hvor Gud er uendelig ligegyldig i den sammenhæng.

Læs hele artiklen og skriv hvad du selv mener.

Venlig hilsen
Rikke

Lige lidt statestik: I 2002 blev der indgået 37.210 ægteskaber, og heraf foregik 15.665 af dem i en kirke - det svarer til 42,1%. I 2002 endte 15.304 ægteskaber med skilsmisse – hvilket svarer til 41,1% af de indgåede ægteskaber. I 2002 var der 1.026.775 ægtepar.

Hver fjerde ægtepar bliver skilt for tiden! Det er skræmmende, for man skal jo også tænke på de børn, som kommer til verden, og ikke får både en mor og en far. I 2002 var gennemsnitsalderen for et ægteskab 11,3 år, og derfor er der kommet børn til i de fleste ægteskaber!

Jeg tror, at det handler om indstilling - vil man afvilke eller udvikle sit ægteskab?

PS: tallene kommer fra Danmarks statestik!

Hej

Ja der er mange skilsmisser og det er soergeligt for de involverede parter.

Men man kan nu engang ikke tvinge mennesker til at elske hinanden, og er man ulykkelig i aegteskabet, tror jeg faktisk ikke der kommer noget godt ud af det.

Ellen

Hej Ellen!

Du kan have ret i, at det kan være svært at se, hvad godt der skulle komme ud af et ægteskab, hvor man er ulykkelig. Men jeg har også oplever, at folk er blevet skilt, og det er de ikke blevet spor mere lykkelige af.

Jeg tror, det handler meget om at passe godt på hinanden. Arbejde med ægteskabet. Tage det alvorligt. Og kæmpe sig sammen igennem de kriser, der opstår. Vi er ikke blevet lovet, at det er nemt og altid lykkeligt at være gift. Men vi har lovet hinanden at blive sammen. Og så må man kæmpe for at det sker.

Venlig hilsen Rikke

Hej Rikke

Jeg er delvis enig i at man skulle kaempe lidt mere for aegteskabet end det mange gange er tilfaeldet, men det afhaenger helt af den enkelte situation.

Jeg er selv skilt og gift igen (paa raadhuset) og jeg har lovet mig selv, aldrig igen vil jeg gennengaa den smertelige proces en skilsmisse medfoerer, hvis det kan undgaaes.

Ellen

Hej Ellen!

Ja, vi er nok delvist enige. Det tror jeg. Vi er enige i, at mange giver for let op.

Men der, hvor vi er helt uenige, er, om man nogensinde skal give op. Om man nogensinde har forsøgt nok, og derfor må lade sig skille. Det mener jeg ikke. Det handler selvfølgelig om, at Gud har sagt det, og Gud har velsignet ægteskabet (når vielsen er foregået i en kirke). Men det handler også om det løfte, man har givet hinanden, som jeg mener, man ikke kan bryde.

Det betyder ikke, at man skal behandle hinanden dårligt, for det kan man jo lige så godt, vi skal jo blive sammen alligevel. For mig at se giver løftet den sikkerhed, at man bliver sammen uanset - men man skal sørge for at det kommer til at gå så godt som overhovdet muligt.

Venlig hilsen Rikke

Hej Ellen, du skriver, at man kan nu engang ikke tvinge mennesker til at elske hinanden .

Sandt nok, det kan man ikke - og skal heller ikke. Men mennesker kan træffe en beslutning om at gøre det, uanset hvad! Sagen er jo, at det med at elske, ikke nødvendigvis har noget med bankende hjerter og stærke følelser at gøre. At gifte sig er (burde være, mener jeg!) at indgå en pagt for livet, at træffe en uigenkaldelig beslutning.

Kærlighed i et ægteskab er at være sammen, at være der for hinanden, ikke kun i lyst, men også i nød. Kærlighed er en beslutning, som man handler på, og som derfor kan bære, at man i masser af tilfælde, i korte eller lange perioder, synes at ægtefællen er smadderirriterende, ser forkert ud, opfører sig forkert og i det hele taget slet ikke mere er, som han eller hun burde være.

Kærlighed er en beslutning om at være parat til at acceptere, at den indsats, man yder for ægteskabet, kan forekomme at være langt større end det man "får ud af det".

Jeg tror at de fleste skilsmisser er et resultat af, at mange gifter sig med helt forkerte forventninger om, at de stærke, varme følelser vil vare resten af livet. Skuffede forventninger gør mennesker ulykkelige.

Forelskelse gør blind. Kærlighed gør ikke blind, men seende. Når forelskelsen dør ud, og man falder for en anden end ægtefællen, ser mange det som et tegn på, at de er blevet gift med den forkerte og derfor hurtigt må se at få skiftet ham/hende ud. Ægteskabet har så ikke været en fast beslutning, men har mere haft karakter af et forsøg, som man kunne afbryde, hvis det ikke skulle leve op til ens forventninger.

At indgå i et ægteskab er en stor og alvorlig beslutning. Jeg tror at mange ulykkelige skilsmisser kunne undgås, hvis parterne på forhånd gav hinanden den tryghed, at man ville blive sammen og være hinanden tro til døden, uanset hvad, med eller uden bankende hjerter.

Så kan ægteskabet klare mange skær, og kærligheden og samhørigheden vokse livet igennem, det er både min overbevisning og min personlige erfaring.

Ikke kun på trods af, men til tider også på grund af, de mange storme, som næsten alle kommer ud for undervejs.

kristina

Hej Kristina

Ja, det ville vaere nemmere hvis teori og praksis ville foelges bedre, men det er jo ikke tilfaeldet i det virkelige liv.

Maaske er det ogsaa for nemt at blive gift, jeg ved det ikke, men modenhed, respekt, tilgivelse og kaerlighed er ting der skal vaere i et aegteskab hvis det skal fungere.

Jeg er ikke forelsket, men jeg elsker min mand, en kaerlighed, som jeg mener er et godt fundament at bygge paa. Kaerlighed til at forstaa og tilgive hinandens smaa fejl som store maaske ogsaa.

Ellen

Hej Rikke

Ja, vi maa nok noejes med at vaere delvist enige her, men det er jo ogsaa et stykke af vejen:-)

Ellen

Hej Nelle

Maaske er det ogsaa for nemt at blive gift, jeg ved det ikke, men modenhed, respekt, tilgivelse og kaerlighed er ting der skal vaere i et aegteskab hvis det skal fungere.

Her har vi vist fundet noget at være enige om. Mange skilsmisser sket fordi de der er blevet gift har været for grønne til at tage ansvaret op. Måske har de slet ikke vidst at der er en opgave i at indgå ægteskab..... og at denne opgave bliver større når børnene begynder at indfinde sig....

Jeg har selv været gift - blev det som 19 årig, og helt ærligt anede jeg ikke noget om hvad jeg gik ind til. Det lærte jeg med tiden, men af ulykkelige årsager valgte min mand at blive skilt efter syv års ægteskab.

Jeg tror at et ægteskabs kursus inden brylluppet ville kunne afværge en del skilsmisser - og måske endda nogle forkerte ægteskabs grundlag.....Måske vil det resultere i at lidt færre overhovedet blev gift - men så bliver de jo heller ikke skilt senere....


Jeg har altid ment at hvis man VIL så kan man..... det gælder også ægteskabsvedligeholdelse (fedt ord ) ....... men jeg har måttet revidere min holdning lidt og ved nu at

Der skal to til at bevare et ægteskab - men kun én til at bryde det

Men hvis begge VIL - så kan de.
DEt er også det man bliver spurgt om ved brylluppet - VIL du elske og ære..... ikke tror du forelskelsen varer ved - eller tror du at du vil elske og ære ...... NEJ VIL DU!

Ja det var så min mening om dette.....

Hej Rikke

Men der, hvor vi er helt uenige, er, om man nogensinde skal give op. Om man nogensinde har forsøgt nok, og derfor må lade sig skille.

Jeg er sådan set enig med dig i at man aldrig kan sige man har forsøgt nok. Men synes alligevel at billedet er mere nuanseret end som så......

Nogle mennesker står uskyldige tilbage efter en skilsmisse - de ønskede slet ikke at blive skilt, men deres ægtefælle ville bare ud af ægteskabet.

Nogle mennesker bliver behandlet sådan i deres ægteskab at deres liv er i fare - der mener jeg at man kan sige at man er nød til at blive skilt.

Nogle børn bliver behandlet sådan at de er bedst tjent med at den ene forældre forlader den anden - for at beskytte børnene.

Men i alle tilfælde gør det sig gældende at den ene ikke VIL et godt ægteskab/familieliv..... og det mener jeg absolut er forkert af den som ikke vil.....

Er et ægtepar enige om at de ikke længere vil elske og ære - ja så er der to om at handle forkert..... mener jeg.

Hej Ester

Ja vi er vist ikke saa uenige som vi plejer at vaere:-)

Jeg synes mange gifter sig alt for unge, det gjorde sig forresten ogsaa selv, jeg var slet ikke moden til et fast forhold, og det endte jo ogsaa som det gjorde.

Der skal 2 til at bevare et aegteskab, helt enig, men hvad hvis den ene ikke vil bevare det? og jeg mener heller ikke, at et aegteskab skal bevares for aegteskabets skyld, et aegteskab kan vaere saa daarligt, at den bedste udvej er og bliver skilsmisse.

Ellen

Hej Ester

Blander mig lige i dit svar til Rikke.

Jeg havde ikke set dit svar her foer jeg svarede paa dit forrige indlaeg, men kan saa se, vi faktisk er enige et langt stykke af vejen.


Ellen

Hej Ester!

Ja, jeg blev nok lidt for firkantet - og måske også mere firkantet end Gud er, og det dur jo ikke! Der er tilfælde, hvor en mand eller kvinde ikke behandler sin ægtefælle godt, hvor det er nødvendigt for kvinden eller manden at "flygte" for at passe på sig selv. Det kan både være psykisk og fysisk.

Og der kan også være andre tilfælde, fx hvis den ene ægtefælle har udsat børnene for seksuelle overgreb, eller ... ja, der er sikkert andre tilfælde.

Det er også rigtigt, at der skal to til at bevare et ægteskab og kun én til at opløse det, og jeg kan forestille mig, at det er en ganske frustrerende situation at stå i. Jeg synes ikke, at Bibelen giver tydeligt svar på, hvordan man skal forholde sig i dette tilfælde, men hvis den ene ønsker skilsmisse, så er den anden måske nærmest tvunget til at lade sig skille - sådan som du også giver udtryk for, Ester.

Men samtidig står der i Bibelen: Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.

Jo, Ester. Du har ret i, at billedet er mere nuanceret, end jeg først gav udtryk for. Men derfor siger Jesus stadig, at det grundlæggende ikke er rigtigt at lade sig skille af anden grund end utugt.

Tjaaahhh ... lidt mere nuanceret blev jeg, men jeg er stadig firkantet på nogle områder. Udgangspunktet er, at man ikke må skille sig. Det er udgangspunktet for mit ægteskab, og jeg mener, det bør være udgangspunktet for alle ægteskaber.

Kærlig hilsen

Rikke

Hej Rikke

Tjaaahhh ... lidt mere nuanceret blev jeg, men jeg er stadig firkantet på nogle områder. Udgangspunktet er, at man ikke må skille sig. Det er udgangspunktet for mit ægteskab, og jeg mener, det bør være udgangspunktet for alle ægteskaber.

Tak for det

Jeg er også af den holdning at skilsmisse ikke er noget man bare kan gøre hvis den ene bliver en smule irreteret på den anden. Skilsmisse gør ondt ligegyldigt hvad - og det ødelægger noget.
Men nogengange er skilsmisse den mindst onde løsning..... og så må man tage den svære beslutning, hvis manda ikke får den trukket ned over hovedet.

Men som du skriver - udgangspunktet på ethvert ægteskab bør være at man ikke vil lade sig skille...... ellers bør man slet ikke indgå et ægteskab.

Hej Nelle

Dejligt at vi for en gang skyld kan finde noget vi er enige om

Hvordan forholde sig til gengifte?
Jag läste denna artikel på er hemsida.Jag skulle vilja komma i kontakt med författaren till artikeln.Jag har tänkt mycket på detta i 7 år. Jag tror att "otukt" i Matt 5:32,19:9 syftar på förbjudna led i 3 Mos 18 Man får alltså inte skilja sig i något fall,men man kan ge sitt samtycke om den icke kristna makan vill göra det.
Frågan är hur skall de göra som redan är omgifta? Får de bara bo ihop som vänner och leva i celibat eller säger Gud ja till det nya äktenskapet,om man ångrar och bekänner sin synd.Får de alltså leva ihop som man och kvinna i det nya äktenskapet?
Om de får leva ihop som man och kvinna betyder det att man betraktar äktenskapet som synd,men att Gud inte tillräknar denna synd som skuld,eftersom de inte syndar med uppsåt,utan är tvungna därtill. De kan ju inte så lätt bara bo ihop som vänner utan att få tycka om varandra som man och kvinna,med naturliga känslor.Bor man ihop med en person av motsatt kön,som man har barn ihop med, får man ju känslor till henne.I romerska kyrkan säger man att får bo ihop som syskon utan naturliga känslor.Men går det? Ska man helt undertrycka alla naturliga känslor som att vara kär eller förälskelse?
I 5 Mos 24:4 står det att hon orenat sig när hon gifte om sig.Betyder det att de gör hor,alltså syndar, i det nya äktenskapet,men att denna synd inte tillräknas.Ni borde göra ett bibelstudium i detta ämne utigrån alla bibelställen och förklara hur de skall tolkas.
Kan du ge mig ett svar eller e-mailadressen till artikelns författare?

Jeg har svaret på den email du sendte mig....

Hej Ester

Undskyld du ikke har faaet svar foer nu, men det kniber lidt med tiden.

Ja det er dejligt vi kan vaere enige sommetider, men det viser jo saa ogsaa, at vi ikke bare er uenige for at VAERE uenige naar vi er uenige:-) hvis du kan foelge mig.

Ellen