Hej!
Jeg interesserer mig meget for religion, og læser en del om de forskellige grene indenfor kristendom på nettet. For en lille uges tid siden læser jeg på
www.ateist.dk, at Eva ikke skulle have været Adams første kone! På en eller anden måde har de fundet Lilit, i Es. 34, 14, en dæmon, og påstår, at hun skulle have været Adams første, inden Eva. De bruger en forklaring, ved at Adam siger om Eva: "Nu er det kød af mit kød, blod af mit blod...". Min overbevisning for han valg af ord på dette tidspunkt er, at næste gang der kommer et menneske, skal han ikke skabes på denne måde.
...Og nu kommer spørgsmålet: Hvordan kommer Lilit ind i billedet? Er der andre steder i bibelen hun er nævnt?
For mig er det svært at se, hvor bindeleddet mellem Adam og Lilit er....for mig at se, er det bare endnu et forsøg på at gøre folk forvirrede. Jeg kan godt lide at undersøge sådan nogle ting, og indtil videre er jeg kun blevet bekræftet i, at kristendommen taler sandhed. Det irriterer mig, at Lilit ikke kan findes andre steder, for jeg vil rigtig gerne have malet denne påståelse til jorden.
Vil/kan du hjælpe mig med det?
Hilsen Fiskeren.