Hej Malli, du skriver
"Og vredes man over uretfærdigheden, er man i Guds hellighed. Min præst anbefalede mig at læse Salme 94, mange af salmerne er jo råb til Gud om hævn.
Det har vi også ret til, når vi er blevet udsat for uretfærdighed." Ja, enig, det tror jeg også. Vi må bare ikke tage os selv til rette.
Og når vi råber til Gud, så
har vi jo også overladt dommen til ham, hvis retfærdighed vi kan stole trygt på!
Tilgivelse kan så let gøres til noget, der skal ske med vores følelser - og ja - der sker jo sådan set også, hvis vi formår virkelig at lægge sagen fra os - over i Guds hænder, og lade den ligge der. Så er vi befriet for selvødelæggende hævntanker.
"Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere ... " Jeg forstår det sådan, at når vi har lagt sagen fra os - over på Guds store skrivebord - så skal vi også bestræbe os på at give
helt slip på den og lade være med at sende rykkere .. (vi har intet løfte om hurtig sagsbehandling!

) - kan hænde at Herren tøver med sin domsafsigelse ..
Ef 4,26:
Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede. kristina