Hej Asbjørn
Jeg har en ikke-troende bekendt som går meget op i psykoanalyse og hvad det kan gøre for hende, og det har gjort mig en del nysgerrig efter at vide hvordan man som kristen skal forholde sig til psykoanalyse, er det godt eller skidt? forkert eller ikke forkert? Kan det overhovedet forenes med en kristen tankegang?
Grunden til at jeg spørger er også, at jeg faktisk igennem det meste af mit liv har lidt meget under mindreværdskomplekser pga. mobning i skolen fordi jeg pga. en kromosomfejl er lille af vækst, og har en mindre hørenedsættelse på det ene øre, og gentagne hospitalsophold fra jeg var ca. 3 mdr. og indtil 9 års alderen har også været ret traumatiske. Jeg er vokset op i en ikke-kristen familie, men blev selv omvendt for 20 år siden, hvilket selvsagt ikke har været helt uden problemer indimellem, da min familie, specielt ikke min mor, ikke altid kan forstå eller følge mig i min tankegang. Det skal dog siges at min mor er vokset op i en kristen familie, men pga. dårlige oplevelser i sin ungdom er hun voldsomt meget i opposition til kristendommen og er involveret i nyreligiøsitet i stedet for.
Ved du om der findes psykoanalytikere med en kristen indgang/indstilling til tingene?
På forhånd tak for dit svar.
Med venlig hilsen Maijannes
Ændret af Netmissionæren (03/05/2004 16:01)
Jesus, blandt alle verdens røster, din er ene den som trøster!