hej cafe
I paaskeugen fik jeg langt om laenge taget mig sammen til at gaa ind og se "The Passion" som allerede da have gaaet herovre i USA i en rum tid.
Det var med en noget blandet fornemmelse jeg gik ud derfra. Udover romersk-katolske tildigtninger til historien, som man selvfoelgelig altid kan kvaerulere over, foelte jeg ikke rigtigt at evangeliet blev praesenteret(der var lige lidt tekst fra Esajas 53 i begyndelsen). Der blev fokuseret saa meget paa Jesu legemlige lidelser og saa lidt paa hans aandelige lidelse, da Gud udgoed sin vrede over ham paa korset, at jeg synes det var svaert at se forssoningen i den, og tror det vil vaere endnu svaerre for ikke-kristne. Jeg havde indtryk af at filmen mest fremstillede Jesu lidelse som et eksempel, som det ogsaa er normalt i romersk-katolsk fromhedsliv og meget lidt paa frelsen i hans stedfortraedende lidelse og doed.
De foelelser den talte til hos mig som kristen var "det er synd for Jesus" og "det er min skyld at hans skal lide" samt "Det var mig, der slog ham ihjel". Den foerste er vel delvis rigtigt. Den anden er rigtig, men er ikke evangeliet, kun loven. Dne tredje er ganske enkelt forkert. jeg slog ikke jesus ihjel, det gjorde Gud i stedet for at slaa mig ihjel, hvilket jeg skal vaere glad for og ikke ked af. Glaeden over Jesu doed i mit sted havde jeg altsaa selv som kristen svaert ved at finde i filmen og hvor meget svarere maa det saa ikke vaere for ikke-kristne.

Det var blot mine tankeromkring filmen, men da jeg kun har set den engang og desuden ikke har forstand paa film, kan det da vaere jeg tager fejl.

mvh. magnus

nu hed filmen jo passion of the christ, altså jesu lidelseshisotorie, så kan man jo ikke forvente så meget mere end dette når det er det han fokusere på, så at gå på jagt efter hele evangeliet syntes er at spilde tiden når det kun er en flig af Jesu liv filmen ønsker at skildre

og jo, det var dig der dræbte Jesus, din synd gjorde at Gud måtte sende sin vrede imod Jesus, for din skyld

Ole

Hej MAgnus

JEg har det ligesom dig - jeg savnede også anden afdeling (opstandelsen og de første kristne menigheders tilblivelse mv - det evangeliske budskab)

Når det er sagt så indeholdt filmen ligepræcis det Gibson ønskede..... jeg så en udsendelse som gik bagom filmen og der fortalte Gibson at han ønskede at lave en film over et smalt emne fra Bibelen (lidelsen) og ikke som mange andre "Jesus-film" som prøver at gabe over hele Bibelen i én film..... Gibsom sagde noget i retning af "De fleste Jesusfilm er som at se begivenhederne med en bagvendt kikkert - jeg prøver at skildre én begivenhed med en retvendt kikkert".......

Om det så er rigtigt eller forkert at gøre det på den måde, vil jeg ikke kommentere.... jeg kan selv bedst lide de film hvor hele budskabet kommer med..... men kan også se fordele i at gå i dybden med enkelte passager.....

Hej Ole Madsen
Netop fordi der er tale om "The paasion of the Christ" synes jeg evangeliet mangler og burde vaere der. Evangeliet kan jo kaldes ordet om korset af Paulus, fordi netop Jesu stedfortraedende lidelse er det centrale deri. NEtop det helt centrale ved korset mangler, og det, der staar tilbage er at man skal proeve at foele eller forestille sig hvor ondt det gjorde paa Jesus, hvilket for mig at se ikke er evangeliet.

Du skriver:

og jo, det var dig der dræbte Jesus, din synd gjorde at Gud måtte sende sin vrede imod Jesus, for din skyld

Tvaertimod, mine synder gjorde at Gud maatte straffe mig i sin vrede og ende med at sende mig i helvede til evig tid. Guds kaerlighed gjorde at han sendte sin enbaarne Soen som et sonoffer for mine synder, hvorved han bar og opslugte Guds vrede og ved sin opstandelse blev erklaeret fri fra alle verdens synder, saa verden staar retfaerdig i ham. Det er evangeliet.


mvh. Magnus

Hej Esmaralda
Det var ikke kun anden afdeling jeg savnede -korset er jo helt centralt i netop det evangeliske budksab. Men uden opstandelsen, som godtnok ogsaa var antydet er det jo ikke andet end et justitsmord paa en tilfaeldig joede.

Jeg synes ikke problemet var at den gabte over et smalt emne, korsfaestelsen, men snarerer at den gjorde det forkert, saa det alene var jesu fysiske lidelser under menneskehaand, der blev fokuseret paa og ikke hans lidelse under Guds vrede som er det mest centrale i hans lidelse paa korset. Dette eksemplificeres ogsaa ved at det blev brugt meget mere krudt paa Jesu piskning og vej gennem Jerusalems gader end der gjorde paa korset. Moerket over jorden i tre timer mens Jesus hang paa korset var ogsaa kun antydet, hvilket ligeledes svaekkede fremstillingen af stedfortraedelsen under Guds vrede.

Saa jeg synes faktsik ikke Mel Gibson er gaaet i dybden med Jesu lidelse. Tvaertimod saa har han brugt mest krudt paa nogle romersk-katolske myter og en romserks-katolsk eksempel-fromhed og for lidt krudt paa den egentlige dybde i Jesu lidelse.

mvh. Magnus

Hej Magnus

Saa jeg synes faktsik ikke Mel Gibson er gaaet i dybden med Jesu lidelse. Tvaertimod saa har han brugt mest krudt paa nogle romersk-katolske myter og en romserks-katolsk eksempel-fromhed og for lidt krudt paa den egentlige dybde i Jesu lidelse.

Jeg mener at Mel Gibsom er opvokset (og stadig er) katolsk - så det er vel ikke så underligt at tonen i filmen er katolsk?

Jeg er enig med dig i at det der er gået i dybden med er Jesu menneskelige lidelse.

Hej Esmaralda
Jeg er helt enig. Der er tale om en romersk-katolsk film som afspejler romersk-katolsk fromhed.

mvh. Magnus

Hej Magnus og Ester - I er tæt på at få mig omvendt til alligevel at ville se den film. (Har et standpunkt til jeg tager et nyt! ) For jeg synes det er bemærkelsesværdigt at så mange mennesker har en mening om den - jeg tror aldrig der har været vist en film med så mange og så udførlige anmeldelser ...

For mig er det såmænd underordnet om filmen er romersk katolsk eller hvad som helst - hvis det for mange mennesker kan være den indgang, det kristne budskab lettest kan komme ind ad. Justeringer kan jo ske på et senere tidspunkt!

Jeg citerer her (i omredigeret udgave) et Leif Andersen udsagn, som tror han har ret i:

Der er stor forskel på, hvilke døre i et menneskesind der står mest åbne; men jeg er overbevist om, at Jesus står og banker på præcist dén dør, der går på de letteste hængsler! Hvis viljens dør og fornuftens dør er lukkede, så tager han ikke en rambuk og hamrer sig ind, fordi det er den "rigtige" dør! - hvis følelsernes dør er åben, så går han lige så gerne ind ad den ..

Måske skal vi passe på med alle vores ideelle fordringer - tænk hvis vi dermed kom til at stille os i vejen for evangeliet!

kristina

Hej kristina
Selvom jeg er enig i at mennesker via en film som the paaion kan blive interesserede i at hoere mere om kristendom er jeg alligevel uenig med dig i dette udsagn:

For mig er det såmænd underordnet om filmen er romersk katolsk eller hvad som helst - hvis det for mange mennesker kan være den indgang, det kristne budskab lettest kan komme ind ad. Justeringer kan jo ske på et senere tidspunkt!

Hvis mennesker kommer til tro paa, hvad den romersk-katolske kirke officielt laerer ender de ganske enkelt i helvede, da denne kirke fordoemmer den tro at vi retfaerdiggoeres for Kristi skyld gennem troen uden egne gerninger.
Det er vores opgave at praedike hele Guds raad ikke at gaa Gud i kortene for at finde ud af hvordan han eventuelt kan lede mennesker til en retfaerdiggoerende tro paa trods af at evangeliet er blandet med falsk laere.
Derfor er jeg ogsaa uenig i Leif Andersens udsagn:

Der er stor forskel på, hvilke døre i et menneskesind der står mest åbne; men jeg er overbevist om, at Jesus står og banker på præcist dén dør, der går på de letteste hængsler! Hvis viljens dør og fornuftens dør er lukkede, så tager han ikke en rambuk og hamrer sig ind, fordi det er den "rigtige" dør! - hvis følelsernes dør er åben, så går han lige så gerne ind ad den ..

Mennesker er ikke af naturen aabne for det kristne budskab men indtil de er omevendte direkte fjender af det. Ingen af menneskets nautrlige kraefter er mere aabne end andre, men strider altid imod. Den eneste maade et menneske kan blive omvendt paa er ved at hoere og erkende at det er under Guds vrede og dom fordi det er en synder og at Jesus ved sin stedfortraedende gering har forsonet Gud og vundet syndernes forladelse. At tro paa denne syndsforladelse for Kristi skyld er alene en retfaerdiggoerende tro. Ingen foelelse af at man har slaaet Jesus ihjel og ingen beslutning om at foelge Jesus eller blot en foelese af at have modtaget Jesus kan frelse noget, ligesom en ren historisk viden eller fornuftskendskab til Jesus kan frelse. Det kan alene budskabet om Jesu frelsende gerning paa baggrund af loven dom.
Mennesker der ikke saetter deres lid til Jesu gerning i deres sted og tilgivelsen for deres synder derved, men som i stedet er aabne overfor Jesus paa andre omraader ender lige saa meget i helvede som enhver anden hedning og er ikke kristne.

At vaerne om dette evangelium og sige falsk laere imod er ikke at hindre evangeliet, tvaertimod saa er det lige saa meget en kristens pligt at vaerne om den sande laere som at udbrede denne. Vores opgave er ikke at omvende mennesker, men at vidne om evangeliet. Det er Helligaandens opgave at omvende og ikke vores spekulationer om hvordan mennesker er mest modtagelige.

mvh. magnus

Hej Magnus, jeg er enig med dig i dette:

At vaerne om dette evangelium og sige falsk laere imod er ikke at hindre evangeliet, tvaertimod saa er det lige saa meget en kristens pligt at vaerne om den sande laere som at udbrede denne. Vores opgave er ikke at omvende mennesker, men at vidne om evangeliet. Det er Helligaandens opgave at omvende og ikke vores spekulationer om hvordan mennesker er mest modtagelige.

Jeg vil blot tilføje, at vi heller ikke skal formaste os til at gøre os nogen som helst spekulationer om, hvem der går på den brede vej, der fører til fortabelse, og hvem der går på den smalle. Vi er hverken vurderingsmænd eller dommere, men skal helt enkelt i al vores skrøbelighed ydmygt stræbe efter med Guds hjælp at løse de forskellige opgaver, som vi hver især har fået tildelt.

Og i al vores iver mht. til det læremæssige, (det engagement deler jeg med dig) mener jeg ikke vi må forsømme at forholde os lyttende til vores meget forskellige medmennesker. Vi skal helst ikke bare være mekaniske oplæsere af den sande lære og vrede kritikere af de forkerte, men også kunne give udtryk for vores evangeliske glæde!
"Glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene!".

Rom 12,14-15: Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende

1.Kor. 13,1: Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.

kristina

Hej Kristina
Jeg er helt enig med dig her.
Vores opgave er ikke at doemme hverken positivt eller negatit hvem der i hjertet har en sand tro og hvem der ikke har. Vores opgave er ganske enkelt at doebe og laere og saa lade Helligaanden om resten. Selvfoelgelig skal vi ogsaa lytte til vores medmennesker og deres problemer og forkyndelsen har ogsaa noget at sige til disse. Men forkyndelsens sigte er altid at virke til anger og tro, dvs. til frygt for guds rede og tro paa evangeliet om Jesu stedfotraedende lidelse og doed. netop forkyndelsen af evangeliet er jo kilden til den sande glaede, hvorfor vi ogsaa er noedt til at modstaa al falsk laere, der undergraver eller direkte modsiger dette eangelium, dvs. falsk laere som enten modsiger forudsaetningerne for at artiklen om retfaerdiggoerelsen eller falsk laere som direkte modsiger artiklen om retfaerdiggoerelsen saasom Den Romersk-katolske kirkes officielle laere. Kraften til at goere dette skal ikke udgaa fra foragt for eller had til vore medmennesker men fra evangeliets glaede og oensket om at netop den glaede maa udbredes og maalet er altid menneskers frelse, da falsk laere er en gift, der oedelaegger den sande tro, selvom vi ogsaa ed at der findes sandt troende i vranglaerende kirkesamfund herunder ogsaa den Romersk-katolske kirke, hvor der helt sikkert er mennesker, der paa trods af kirkens officielle laere saetter deres lid til jesu stedfortraedende lidelse og doed.

mvh. magnus