Jeg har stillet spørgsmålet på Giraffen Forum i afdelingen, Kristenliv.

Det grunder i, at jeg sammen med nogle venner skal have en gudstjeneste på benene, som skal holdes i Syvende Dags Adventistkirken d. 17. april.

Temaet for denne er "Hvor finder du Gud?"

Jeg tror ikke, at der er ét sted at finde Gud, men mange.
Måske du finder ham, når du ligger i din seng om aften og tænker tilbage på dagen, mens du sender tankerne til himmels i bøn? Eller måske du finder ham, når du vandrer en tur i skoven og hører fuglene synge? Eller når du står med dine nærmeste og folder dig ud i lovsang under kirkens tag? Eller måske du finder ham et helt andet sted.

Det kan selvfølgelig også diskuteres, om det overhovedet er ret at sige, at du finder Gud - måske er det snarere ham, som finder dig?

Hvor finder du Gud? Eller hvor finder Gud dig?

Ser frem til at læse jeres svar.

Mvh. Dorland

I Bibelen! gennem hans løfter og de store ting han har gjort for os!

Jeg er også glad for lovsang, det kristne fællesskab og bønnen. Men intet slår hans ord!

Rasmus

Hej Dorland

Tak for det udemærkede spørgsmål.

Luthersk protestant tror jeg, at Gud er allestedsnærværende. At han altid er der og overalt, får mig dog ikke til at mene at jeg altid kan erfare ham. Han forekommer mig ofte skjult og mystisk, ubegribelig og større end mine forgængelige sanser, følelser, tanker og ræsonnementer, netop fordi jeg ikke umiddelbart kan erfare ham, men tror på at han eksisterer. Jeg tror, ligesom Kierkegaard, at Gud er synlig for TROENS øje, for at "se" eller "høre" Gud, må man nødvendigvis tro at han eksisterer, i og med at han ikke kan bevises. Og tror man ikke at han eksisterer, vil man nok prøve at bortforklare mirakler og andre fantastiske ting med fx. psykologi og videnskab.

Dog er der dog tidspunkter hvor jeg vil påstå, at jeg erfarer Gud, og det er især via mit hjerte: når jeg forundres over livet og et storslået naturbillede, når jeg føler nogle bibelvers taler til mig (eller det kan også være musik eller et billede). Når jeg møder andre menneskers kærlighed, synes jeg også at jeg ser Gud i disse mennesker. Enkelte gange føler jeg Guds tilstedeværelse under bøn, lovsang eller til en gudstjeneste, men det er sjældent. Jeg tror ikke, Gud er mere tilstede nogle steder end andre steder.
Jeg mener, at jeg finder Gud i alt hvad der er smukt, sandt, rent og kærligt. For jeg tror at Gud er smuk, sand, ren og kærlig, og når jeg finder "ting" i verden der har disse egenskaber - smukke, sande, rene og kærlige -, må det betyde at de er skabt af Gud og dermed har en lille del af hans guddommelige væsen!

Hej
Guds tilstedeværelse !!

Jesus sagde "Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der vil jeg være midt iblandt jer"

" Kald på Ham på nødens dag" står der i Salmernes bog.

Gud er ånd, men det betyder ikke at Han er i alt. Han er allestedsnærværende, men det betyder ikke at Han er i alt.

Bibelen og evangeliet taler om at vi skal tage imod Ham, så Han trænger sig ikke ind i vore liv, hvis vi ikke ønsker det eller har noget med mørket at gøre.
Det betyder at vi må foretage et valg og således tage imod troen og således på Ham.

mvh
carl

Hej Dorland

Jeg synes det er meget mere relevant at spørge om hvor Gud finder mig..... det er det vigtigste......

Men når vi er blivet fundet af Gud på den afvej vi har gået på - og vi er blevet kristne kan vi godt opsøge Gud og prøve at forstå hans veje og vejledninger......

Den største og vigtigste (eneste) kilde til at lære Gud og hans veje at kende er ved at studere Bibelen....... Bibelen kan læses alene - men det hjælper meget med at nå i dybden på den ved at læse Bibelkommentarer og det man kalder "opbyggelig litteratur" sideløbende...... når altså bare det er bibeltro literatur..... det finder man ud af ved at tjække efter i Bibelen om det forholder sig sådan.....