Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#31761 - 05/04/2004 17:41 MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON
Anonym
Anonym


Mel Gibsons film skal ses som en moderne version af middelalderens kalkmalerier: mediet er nyt, men budskabet er katolsk kristendom som den har været i 2000 år. Måske lige indtil de store reformer efter 2. Vatikankoncil, som bl.a. betød en voldsom forandring af den katolske messe. Gibson og millioner af såkaldte "traditionelle" katolikker foretrækker messen i den originale latinske form. Her kommer messens substans - den ublodige fornyelse af Kristi korsoffer - tydeligere frem, ligesom det latinske sprog og den gregorianske sang fremhæver dens tidløse karakter.
Skulle du som har set filmen være interesseret i at stifte bekendtskab med den katolske messe i den latinske form, så se programmet for påsken i København på hjemmesiden TRIDENTINSK

Kort sagt: deltag i virkeligheden bag filmen!

Til toppen 
#31762 - 05/04/2004 20:37 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
forstår folk der kommer der hvad der bliver sagt? ellers er det da spild af tid, ordets prædiken giver troen

jeg selv kunne da godt tænke mig at besøge kirken, men kun når jeg får lært latin

Ole

Til toppen 
#31763 - 06/04/2004 11:00 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


Det er ikke nødvendigt at forstå latin for at deltage i den traditionelle katolske Messe. Dels findes der messebøger i to spalter med alle tekster oversat til dansk, dels er det vigtigste ved at deltage i Messen at "bede den hellige Messe", som den hellige Pius X udtrykte det. Messeofferet er et mysterium som ingen ord kan rumme. Liturgien viser os en flig af dette mysterium - og er, som det er blevet sagt, "det skønneste på denne side af Himlen".

In Passio Christi
Carl

Til toppen 
#31764 - 07/04/2004 19:05 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON
Anonym
Anonym


Jeg finder det nødvendigt at korrigere en bemærkning i "MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON": den katolske lære om messen er IKKE ændret væsentligt efter VATIKAN II. det forholder sig stadig sådan, at messen ses som en fornyelse af Jesu offer; der afholdes den dag i dag messer for nogle af de første paver for at afkorte deres ophold i skærsilden. lige som døende katolikker ofte betaler kirken for at afholde messer for dem efter deres død. Derved gør man Jesus til en løgner idet han på korset råbte: det er fuldbragt!

vh
Ole Michaelsen


Ændret af Netmissionæren (07/04/2004 20:12)

Til toppen 
#31765 - 08/04/2004 03:56 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
du skriver: at messen ses som en fornyelse af Jesu offer


Jeg skriver: det er blasfemi, Jesu offer er fuldendt, det skal ikke gentages, at i siger at det bliver gentaget ville være det samme som at sige at det ikke var nok at Jesus døde på korset. Moses fik ikke lov til at komme ind i landet fordi at han slog på klippen 2 gange, som var et profetisk billede på at Jesus skulle tage straffen og lide døden, forsone os, men fordi at Moses var ulydig og slog klippen anden gang, kom han faktisk til at sige at Jesus skulle slåes 2 gange, at en gang ikke var nok (læs: der står noget i NT om at korsfæste Jesus anden gang ved at forlade ham osv), jeg siger ikke at i nødvendigvis gør dette vidende, så jeg mener der er tilgivelse, men det er en synd i må vende jer fra at i siger at det er nødvendigt

Jesus er god og kærlig skal lige indskydes overpå alt det hiven i dine øre, smid dig selv i hans arme, vær hengiven til ham i bøn, det er det bedste vi kan gøre

Ole

Til toppen 
#31766 - 09/04/2004 00:52 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


Kære Ole,
en nærmere forklaring af Messen som offer, herunder den vending du er i tvivl om, findes på:
http://www.newadvent.org/cathen/10006a.htm

Her kan man læse at allerede tridentinerkoncilet bandlyste Luther og andre heretikere, som benægtede hvad Kirken har troet siden den blev grundlagt af Kristus: at Messeofferet er en realitet, ikke blot et symbol. Koncilet gentog Kirkens tro siden Oldkirken: at korsofferet fornys (det der ikke det samme som "gentages") ublodigt i Messen.

Der gives også en lang række bibelcitater fra både ny og gl testamente som grundlag for denne lære. Først og fremmest naturligvis Jesu egne ord Skærtorsdag. Desværre er det let at rive et lille stykke ud af Bibelen og give sin egen udlægning; sådan er mange sekter opstået. Derfor er der kun sikkerhed og fuld sandhed i Kirken, som er grundlagt af Kristus, vejledt af Helligånden og under den synlige ledelse af Peters efterfølger. Også Bibelen er jo et barn af Kirken - ikke omvendt.

Med ønsket om en nåderig påske --
Carl

Til toppen 
#31767 - 10/04/2004 10:52 Katolsk kristendom
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Hej

Jeg må blot lige gøre opmærkomsom på at kommentaren fra Carl og henvisningen til NewAdvent artiklerne er udtryk for en katolsk kristendomforståelse, som vi tager afstand fra på JesusNet.dk.

Vores lutherske syn på nadveren findes forklaret her og er efter vores bedste overbevisning den, der kommer nærmest på Jesu egen lære.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 
#87947 - 21/10/2007 17:22 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON [Re: Ole Madsen]
mwh
Bruger

Reg.: 28/10/2006
Indlæg: 66
Jeg har lige læst en bog med kristen kritik af filmen, den hedder: Showtime for the Sheep? - The Church and the Passion of the Christ af T.A. McMahon

Beskrivelse på bagsiden af bogen:
Denne bog er faktuel, eftertænksomt skrevet og bibelsk. Jeg håber og beder til at kirken vil imødekomme den og tage den seriøst. Ja, brug interessen for Kristi lidelse som denne film har vækket - men forsigtigt og korriger kærligt filmens falske indtryk af, at de Romerske soldaters mishandling af Kristus betalte for verdens synder. Og præsenter trofast det sande evangelium (inklusiv Kristi herlige triumf over synd og kraften i Hans opstandelse), hvilken alene kan frelse sjæle for evigt - Dave Hunt

Jeg vil bare lige dele den med dem her, som kunne tænke sig en kristen kritik af filmen.

I Jesus, kh
Martin

Til toppen 
#88229 - 07/11/2007 22:33 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON [Re: Anonym]
JesusFreakDK
Bruger

Reg.: 24/05/2005
Indlæg: 1365
Sted: Århus
Der er et par ting der ikke medtages her - og jeg vælger at tro at det er af uvidenhed:

For det første: At sige at den romerske kirke er grundlagt af Kristus er mildest talt en trossag! Den romerske kirke kan allertidligst føres tilbage til da kristendommen blev statsreligion i 300-tallet - og det er endda svært at tale om den romerske kirke som vi har den i dag før efter Vestrigets fald, hvor man i mangel af en kejser valgte at slutte op om biskoppen af Rom. Og det er først HEREFTER at biskoppen af Rom bevæger sig mod den rolle han senere skulle få.
Og dermed er påstanden om at Biblen skulle være et produkt af den romerske kirke også fuldstændig skudt ned. Allerede omkring 160 foreligger Muratoris kanon, som stort set svarer til vores NT i dag, og den endelige udgave, som er identisk med vores, foreligger LANGT tidligere end den romerske kirkes fremvækst.

For det andet: Du kender ikke Luther særligt godt hvis du tror at han ikke troede på realpræsensen. Det gjorde han flere gange en dyd af at understrege; at brødet og vinen ER Jesu legeme og blod.

For det tredje kan jeg ikke se hvad hæretisk der er ved at sige det samme som Skriften siger; nemlig at frelsen er ved tro alene! Man er nødt til at bøje, manipulere, og bevidst udelade store dele af NT for at komme til den romerske kirkes konklusion: At man frelses gennem gerninger. Dette er en pointe som har mere til fælles med rabbinsk jødedom end med kristendom! Frelse gennem tro går som en rød tråd hele vejen igennem Skriften, NT især.

Hvis vi endelig skal tale om "den oprindelige kirke" kommer de østlige kirker (altså de der kalder sig "ortodokse") nok tættere på urkirken, selvom også de har taget grundlæggende fejl på en del vigtige områder (eks. Maria- og helgenkulten), og derfor mener jeg godt man kan hævde at luthersk ortodoksi er det tætteste vi kommer på Urkirkens lære.

Med ønsket om sandhedens ånds besøg hos dig

JF

"Vor tro er ej på hvad som helst man kristendom vil nævne"
-Grundtvig

Til toppen 
#88236 - 08/11/2007 18:21 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON [Re: JesusFreakDK]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Mark.

Blot til din orientering, så er det indlæg, du svarer på, mere end 3 år gammelt. \:\)

Mvh. Anne.

Til toppen 
#88246 - 09/11/2007 07:38 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON [Re: AnnePande]
JesusFreakDK
Bruger

Reg.: 24/05/2005
Indlæg: 1365
Sted: Århus
Øh....ups....Det havde jeg ikke lige lagt mærke til \:\)

"Vor tro er ej på hvad som helst man kristendom vil nævne"
-Grundtvig

Til toppen 
#88272 - 11/11/2007 14:32 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON [Re: AnnePande]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
 Oprindeligt skrevet af: AnnePande
Hej Mark.

Blot til din orientering, så er det indlæg, du svarer på, mere end 3 år gammelt. \:\)

Mvh. Anne.


Hvad betyder det? At han muligvis ikke får svar? Eller at man ikke "må" svare på det?

Jeg spørger kun, fordi det også er blevet skrevet til mig et par gange, og jeg har aldrig helt forstået om det er af den ene eller den anden grund \:\)

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 
#88273 - 11/11/2007 14:45 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON [Re: Carrie]
Nikolaj
Bruger

Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Carrie
Man må selvfølgelig svare på lige hvad man vil. \:\) Men som du også siger: man får næppe svar tilbage, når man svarer et tre år gammelt indlæg.

mvh
Nikolaj

Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)

Til toppen 
#88287 - 11/11/2007 19:41 Re: MESSEN DER INSPIREREDE GIBSON [Re: Nikolaj]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
Hehe nej du har helt ret. Skulle bare være sikker \:\)

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær