Nu fik jeg også set filmen, og grundet min store tvivl omkring den, syntes jeg lige jeg vil lave en lille anmeldelse. Bemærk at anmeldelsen indeholder spoilers

Først: Ud af 6 stjerner vil jeg give den ... 3 (med pil ned)


En lummer biograftur

Den første undren mødte os da vi sad i salen. Der var vel omkring 30 personer inde og se filmen, så der var mildest talt masser af plads. Og der blev hurtigt endnu mere plads. Efter blot få minutter (hvor man stort set kun havde set Jesus bede og snakke med nogle af de andre) var der en flok på 5 der rejste sig og gik. Det undrede jeg mig meget over. Kort efter forlod endnu 2 personer biografen og et stykke inde i filmen endnu 2 personer.

Det har jeg ligegodt ikke oplevet før - uanset hvor underlig en film jeg har set.

Slow-Mo Matrix stunts

Hurtigt inde i filmen kom så disse lidt forvirrende scener, der mest af alt lignede dårlige efterligninger af Matrix. Der blev skiftet fra normal tempo til slow-motion flere gange under tilfangetagelsen, men det virkede ikke rigtigt. I stedet blev scenen blot en anelse forvirrende og underlig at se på.

Denne stil blev uden heldigt resultat gentaget flere gange i filmen. Men det gav ikke nogen speciel forbedret oplevelse.

Er der flere popcorn? Sover du?

Der var flere ganske interessante passager i filmen - ikke mindst i form af nogle flashback Jesus havde. De var dog alle forholdsvis korte og jeg syntes ikke de kunne nå at fortælle det, de gerne ville. En ekspert i bibel-ræs kunne sikkert hurtigt sætte bog og skriftsted på disse flashback, men jeg kunne nu ikkeog syntes generelt de var alt for underprioriterede i filmen. Det var faktisk dem, der havde kunnet løfte filem op.

Da først Jesus var taget tilfange, gik de stygge romere - der alle undtagen 3 (og Pilatus) var nogle sadistiske drukkenbolte (og så er det dem der har skabt hele den vestlige civilization?) - straks i gang med at piske og prygle. Og det blev de sådan set ved med indtil filmen sluttede.

Jeg syntes ikke det var specielt voldeligt - ikke som jeg havde frygtet. Næsten desværre syntes jeg mere det hurtigt blev temmelig plat. Der blev uddelt så mange øretæver, at man rimelig hurtigt begyndte at tvivle på det dokumentariske i filmen. gentagne gange sank Jesus sammen, mobiliserede styrke og rejste sig så igen. Ironisk nok i et interval, der nok ville betegne de tidspunkter, hvor et menneske simpelt hen ville være dræbt. Om meningen så er at illustrere, at Jesus i sin gudsrolle kan holde til mere end et menneske, ved jeg ikke. Det virkede i hvert fald ikke!

Under den lange tur til Golgata, var vi - det er ikke engang løgn - faktisk begyndt at kede os. Der blev pisket, der blev grinet, der blev drukket vin, der blev slået og der blev pisket lidt igen. Det ikke alene blev trivielt at se på, det blev også langtrukkent og kedeligt.

Endelig op på korset

Det var næsten rart, da Jesus endelig blev sømmet til korset og dette rejst. Ikke rart fordi korsfæstelse er rart, men rart fordi nu kunne man da vel endelig komme videre med filmens handling. Det var dog ikke helt tilfældet. Jesus var nu så aldeles mishandlet, at jeg personligt følte mere afsky end medlidenhed ved at se på ham. Så døde han. Et jordskælv kom. En grav blev åbnet. Hvor skal vi have kaffe?

Honør og venten på 2'eren

Min generelle oplevelse af filmen var ikke noget at råbe hurra for. Der var ingen der gjorde honør mod et eller andet flag i slutningen. Til gengæld var der i det mindste en anelse "Ha-Ha"-retfærdighed, da den tyv, der ikke troede, fik hakket øjnene halvt ud af en ravn. Så kan han måske lære det?

Og da den sidste scene indtraf, hvor Jesus rejser sig og går ud af graven, bliver man på få sekunder først rigtig kar til at se film. Nu begynder det spændende virkelig at ske. Nu kommer pointen. Det, vi alle ser hen på. Og så kommer rulleteksterne...

Vi lumrede ud. En anelse skuffede. En oplevelse rigere. Uforstående for, at dette er en stor-film.

Øh, skylder vist lige at rette mig selv og det sidste afsnit: Det er naturligvis IKKE rulleteksterne, vi alle så hen på. Det var naturligvis opstandelsen og bekendtgørelsen herom. Men i stedet for dette kom så rulleteksterne.

Jeg syntes filmen udmærkede sig ved at tage en del af Jesu liv op som ikke før var blevet lagt vægt på, lidelsen, og det syntes jeg den gjorde utroligt godt, jeg gik derfra velsignet, men jeg var også åben for at blive velsignet, jeg ved ikke hvordan du gik ind til filmen, kan du fortælle det?

Ole

Hej Ole

Jeg havde gjort utrolig mange overvejelser om denne film, før jeg så den. Mest af alt på grund af den formodede vold (der dog som sagt efter min mening mere var plat og humoristisk end skræmmende), men også med en vis skepsis over den amerikaniserede katolisme (og jeg er absolut ikke katolik).

Det er rigtigt lidelsen op til korsfæstelsen (og denne) ikke har været så meget i fokus. Men det tror jeg der er en temmelig god grund til at den ikke har. Der er heller ikke fokus på denne lidelse i Bibelen, og det tror jeg er samme grund. Derfor var jeg lidt skeptisk med at se en film der KUN omhandlede denne lidelse.

Skeptisk fordi jeg skylder Jesus alt, fordi han overvandt døden og ikke fordi han gik i døden. Derfor heller ikke for måden han gik i døden på. Det irriterer mig, men jeg er begyndt at grine ved tanken om hvis han bare blev skudt - for hvad ville Mel Gibson så ære ham for? Jeg har hørt at katolikker er meget fokuserede på lidelsen - det er jeg som protestant ikke. Derfor vil Gibson og jeg have to forskellige syn på hvad der er vigtigt.

Hele filmen omhandler stort set kun lidelsen og den gør det på en plat og fuldkommen overdreven måde. Jeg tager i forvejen afstand fra udstilling af andre menneskegrupper som bestialske djævle. Derfor kan jeg på ingen måde sympatisere med den virkelighedsfjerne måde romerne blev fremstillet på.

Mit mål med at se filmen var derfor at lære noget om Jesus sidste timer skildret gennem moderne teknik. Det føler jeg at jeg fik, men sammenblandet med gløden af Hollywood i bedste stil. Jeg var på mærkerne ved hver flashback for at se hvad de ville fortælle, og jeg syntes nogle af dem var spændende. Desværre var der meget få af dem, og resten af filmen gav mig ikke meget andet end en middelmådig action-film samt kortvarigt kampen for ikke at sidde og smålumre.

Jeg er i særdeleshed undrende overfor at nogen kan finde noget som helst opbyggende i denne film. Og jeg er samtidig bekymret for den skepsis disse møder dem med, der ikke får noget ud af filmen. Men hvis det primært er katolikker der får noget ud af den - og det har jeg på fornemmelsen det er - så giver det jo ligesom sig selv...!

Så jeg havde ingen intentioner om at blive velsignet af denne film. Tværtimod var jeg skeptisk.

Men biblen er jo voldelig, og hvis han levede var hans død sikkert også ret voldelig. Er sku glad for at denne film har rejst denne debat, endelig ikke fordi det har noget med religion at gøre men mere fordi den kan lære os noget om os selv.
Jeg var sku glad for at se alle de forskellige mennesker under samme tag, muslimer, kristne, katoliker, og måske nogle jøder. Gik selv der ud med en lidt blandet følelse som jeg ikke kan beskrive med ord, var mundlam i en times tid efter ved ikke rigtig hvad jeg skulle sige til hende jeg var på date med men det gik... Håber bare at den kan lære os at være lidt mere åbne overfor andre lige meget hvordan vores bagrund er. Hvem ved det kunne måske hjælpe lidt på det. Det er jo i virkeligheden det religion handler om næste kærlighed over for andre jeg kender ihvertfald ikke til nogen religion der siger det modsatte kun til mennesker der nægter at læse bøgerne som de nu engang er... Har altid irreteret mig over at folk bruger religion som en undskyldning til at hade og slå andre mennesker ihjel. Om det så er kristne, jøder, muslimer, buddister.

Jeg er ikke katolok, så jeg er ikke en af dem du skriver om

Ole

. . . men jeg er begyndt at grine ved tanken om hvis han bare blev skudt - for hvad ville Mel Gibson så ære ham for?

Jeg er helt enig med dig!

Men har du så også tænkt på at der er noget paradoksalt ved påstanden om at Jesus "bar alverdens" synd i form af fysiske pinsler som næppe var værre (men heller ikke mindre grufulde) end dem som tusindvis af mennesker gennemgik i romerriget!

Man kunne endda med en vis ret anlægge det synspunkt at Jesu lidelser på et punkt var langt mindre end andre korsfæstedes, idet Jesu lidelser på det psykologiske plan må være blevet lindret af Jesu bevidsthed om at hans fysiske lidelser betød frelse for menneskene.

For mange andre som blev korsfæstet, måske uden at vide hvorfor netop de blev udset til denne frygtelige straf, kan der have været iblandet en psykologisk lidelse og angst over at guderne, uvist af hvilken grund, havde slået hånden af dem.

Hvis nemlig Jesus virkelig selv troede på at han var Guds søn og at han var forudbestemt til at overvinde døden og til at genopstå fra de døde for at indtage sin plads ved Guds højre hånd, så må Jesu lidelser trods alt have været iblandet en dyb glæde og forventning.

Alle andres lidelser på korset må have været værre end Jesu lidelser, og især må lidelserne for dem som tog korsfæstelsen som udtryk for gudernes vrede og forkastelse af dem, have været langt værre.

Hej Anonyme

At få verdenssynden lagt på sine skuldre er ikke nogen let byrde, se alle de sjælekvaler Jesus gennemgik i Getsemane:

Jesus i Getsemane
Så brød han op og gik, som han plejede, ud til Oliebjerget, og disciplene fulgte med. Da han kom derud, sagde han til dem: »Bed om ikke at falde i fristelse!« Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på knæ og bad: »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.« Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. Da han havde rejst sig fra bønnen og var kommet tilbage til disciplene, fandt han dem sovende, overvældede af sorg, og han sagde til dem: »Hvorfor sover I? Rejs jer, og bed om ikke at falde i fristelse.«

Det "bæger" Jesus skulle drikke, var ikke kun den fysiske død

Es. 53 "Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.



Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
Når hans liv er bragt som skyldoffer,
ser han afkom og får et langt liv,
og Herrens vilje lykkes ved ham.
v11 Efter sin lidelse ser han lys,
han mættes ved sin indsigt.
Min tjener bringer retfærdighed til de mange,
og han bærer på deres synder.
v12 Derfor giver jeg ham del med de store,
med de mægtige deler han bytte,
fordi han hengav sit liv til døden
og blev regnet blandt lovbrydere.
Men han bar de manges synd
og trådte i stedet for syndere."

Jesus bar og sonede vores synd, Jesus blev ramt af Guds vrede og dom, den vrede og dom, der retteligt skulle tilegnes os!!!

Det har bestemt ikke været en let byrde!.

Mkh Malli

At få verdenssynden lagt på sine skuldre er ikke nogen let byrde, se alle de sjælekvaler Jesus gennemgik i Getsemane
-----
Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham.
-----

Nøgternt set frygtede Jesus vel, forståeligt nok, for den korsfæstelse som han (formentlig) vidste ventede ham og hvis grusomhed han må have været bekendt med og hvis fysiske smerte han måtte frygte.

Med mindre "verdenssynden" på hans "skuldre" forhøjede denne rent fysiske smerte, kan "verdenssynden" ikke have gjort korsfæstelsen værre for Jesus end for alle andre som gennemgik dens lidelser.

Tværtimod må det have beredt Jesus en dyb og inderlig glæde under lidelserne på korset , hvis han selv troede fuldt og fast på at han nu endelig var i gang med at eliminere "verdenssynden".

Det "bæger" Jesus skulle drikke, var ikke kun den fysiske død

Det er vanskeligt at forestille sig et lifligere "bæger" end bevidstheden om at være udset af Gud og givet magt til at frelse hele verden. Bevidstheden om dette, kan kun have mildnet Jesu fysiske smerte.

Og hvis Gud tilmed sendte en engel forud for lidelsen for at styrke Jesus, så har Jesus i sandhed været begunstiget i forhold til alle andre korsfæstede som ikke fik tilsendt en engel forud for deres lidelser.

Du har helt sikkert ret i at Jesu lidelser i sig selv ikke var værre end dem tusindvis af andre mennesker har oplevet. Hvis filmen får os til at tro at det netop er selve lidelsen som gør Jesus til noget særligt - ja så er det en forfejlet mission og så har vi grundigt misforstået det hele.

Det som gør Jesu lidelser og korsfæstelsen til en afgørende historisk og religiøs begivenhed, er at her er det den rene og hellige Gud selv som - igennem sin søn Jesus - påtager sig vi menneskers fortjente dom og lider vores straf under former der afslører vi mennerskers værste og grusomste sider. Han gør det frivilligt og har under hele processen magt og mulighed til at sige stop, nu vil jeg ikke mere. Selv som navlet fast til korset kunne han stige ned og demonstrere at han var Messias - Guds søn.

Aldrig før og aldrig siden er det sket at et menneske, som var fuldstændig syndfri, uskyldig og ren er blevet straffet på den måde. Simpelt hen fordi Jesus er det eneste syndfrie og rene menneske som nogensinde har levet.

Aldrig før og aldrig siden er det sket at et mennesker, som havde magt til at frelse og befri alle andre, ikke kunne (læs: ville) frelse sig selv. Simpelt hen fordi han elskede mig for højt.

Det er dette som for mig at se er så afgørende ved historien om Jesu lidelse og død. Og det er også derfor at diskussionen om der er for meget vold i filmen osv. er inderligt ligegyldig og underordnet. Det som er afgørende er om du og jeg har indset HVEM, det er som hænger på korset og HVORFOR han gjorde det. Det er vigtigt! Og det er det som gør hele Jesus-historien så ultimativt afgørende for os alle sammen.

I dette er jeg helt enig med dig.

I filmen er der også en enkelt sekvens fra Via Dolorosa vandringen, hvor Jesu mor når frem til Jesus for at trøste ham og Jesus svarer hende: "Jeg gør alting nyt".

Jesus vidste at disse 12 timer ikke var hans endeligt, men stod i en langt højere sags tjeneste, nemlig hans fars kærlighed til det fortabte.

Lad os ikke pakke os ind i sentimental "lidelses-fascination", men fokusere på hvad dette egentlig handler om.

Tak for anerkendelsen af mit synspunkt!

Jesus vidste at disse 12 timer ikke var hans endeligt, men stod i en langt højere sags tjeneste, nemlig hans fars kærlighed til det fortabte.

Lad os ikke pakke os ind i sentimental "lidelses-fascination", men fokusere på hvad dette egentlig handler om.

Ja, hvis Jesus virkelig frelste menneskeheden, så var hans fysiske lidelser på korset ikke (det) bemærkelsesværdige (eller spor anderledes) end andre menneskers lidelser på korset.

Og til forskel fra alle de andre, må Jesus have følt en dyb og inderlig glæde over at give frelsen til menneskene - en glæde som fuldstændigt må have overskygget den fysiske lidelse.

Som Machine_A nævner - hvad ville der have været tilbage af indhold i Mel Gibsons film hvis Jesus i stedet var blevet skudt?

Det som gør Jesu lidelser og korsfæstelsen til en afgørende historisk og religiøs begivenhed, er at her er det den rene og hellige Gud selv som - igennem sin søn Jesus - påtager sig vi menneskers fortjente dom og lider vores straf under former der afslører vi mennerskers værste og grusomste sider.

På en måde kan man vel sige at Gud i grunden personligt underkaster sig menneskenes værste og grusomste straf, at Gud vælger at modtage én af menneskenes grusomste domme, korsfæstelsen, som straf for at Gud valgte at skabe en verden som ikke kunne forblive fuldkommen ren og hellig som Gud selv, men udartede i grusom terror!

Sådan udviklede verden sig, i og med at Gud valgte at skabe mennesket med mulighed for at udvikle sig til en uren og uhellig skabning!

Er det sådan det skal forstås?

Hej Asbjørn

Den "sentimentale lidelses-fascination"

Fortæller os noget!

Tænk sig at gennemgå det helvede - Jesus svedte dråber som blod! lod sig ydmyge, korsfæste, blev forladt af Gud, lod sig sig ramme af Guds vrede.

Og det frivilligt.

Jesus gennemgik alle de sjælekvaler, der er menneskeligt muligt, og meget mere til. Derfor kan vi aldrig havne i en situation Han ikke kender til. Kirkefædrene, herunder Luther, fortæller om denne stærke fornemmelse af Gudsforladthed - men selv i denne stund ER Jesus ved vor side - uanset hvad vi kan mærke, det véd vi, for Han har selv prøvet det!.

Gennem alle smerterne, led Jesus vores stedfortrædende død, Han bar vore synder, Han tømte kalken, og dermed ligger vores forvished om, at ALLE vore synder forladt!!

Dette gør, at vi kan juble, og takke, prise, ære og elske Gud Fader, Søn og Helligånd for den kolossale kærlighed til os!

Mkh Malli

Hej Anonym, du skriver:

Og til forskel fra alle de andre, må Jesus have følt en dyb og inderlig glæde over at give frelsen til menneskene - en glæde som fuldstændigt må have overskygget den fysiske lidelse.

Ja, når vi holder os til at tale om den fysiske lidelse, så tror jeg nok, at andre mennesker har gennemgået lige så forfærdelige ting.
Og også en lige så grusom ydmygelse, spot og forhånelse.
Og også at blive svigtet og forladt og fornægtet af sine nærmeste.

Men jeg har alligevel tilladt mig at rette i denne tråds overskrift, for jeg er overbevist om at Jesu lidelse på korset overgik, hvad noget menneske kan fatte.

Jeg læser det i hans fjerde ord på korset. Det er citeret i Matthæus, og, som det eneste korsord, også i Markus-evangeliet, hvor det er gengivet, som det må have lydt, på hebraisk:

Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder:
»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«


Det nødskrig rummer mere afgrundsdyb rædsel end vi kan nå til bunds i med vores tanke.
Jesus var, helt reelt, i det øjeblik forbandet og forladt, af sin elskede og elskende himmelske far!

Al Guds vrede over hele menneskehedens synd blev udøst over ham. Han blev, selv, en forbandelse for vor skyld.

Netop den ufattelige lidelse tog han på sig af lydighed til sin far, og af kærlighed til os, som hverken kan fatte hans ultimative lidelse eller totale kærlighed.

"Det er fuldbragt" var Jesu sidste ord på korset.
Det, som var fuldbragt, var at Jesus, i sin egenskab af sandt, men syndfrit, menneske, overvandt døden og djævelen ved sin kærlighedsgerning, og at han derved Han gjorde fyldest og betalte for al vores synd, og derved genoprettede, mens vi endnu var hans fjender, det brudte forhold mellem Gud og hans skabninger.

Hvem kan begribe noget så stort?

Kan vi, som har fået Paradiset skænket kvit og frit ved et så ufatteligt offer, sidde her og berolige hinanden med tanker i retning af, at det var nu nok ikke så slemt alligevel, det med den korsfæstelse ... ?

kristina

Hej!

Ja, nu har jeg så også været inde for at se Passion of the Christ.

Helt ærligt er jeg ikke færdig med at bearbejde den endnu.

Som min mand og jeg blev enige om efter filmen, ja så havde vi lige været til langfredagsgudstjeneste. Forstået på den måde, at vi lige havde SET Jesu lidelseshistorie, vi plejer at HØRE den.

Når jeg normalt er i biffen, så er jeg spændt på filmen, handlingen, slutningen osv.
Her kendte jeg handlingen og jeg vidste hvad den endte med.
Det jeg var spændt på, var egentlig hvordan JEG ville reagere på den vold, som alle snakkede om. Og ja, det var da en ret voldsom film. Og havde den ikke lige netop handlet om Jesu død, ja så ville jeg nok ikke have taget særlig notits af den. Jeg havde sikkert bare zappet videre til en anden kanal.

Men nu er det jo altså Jesu død filmen omhandler. Og så havde
jeg en forventning om, at netop Jesu sonoffer på korset, ville blive, endog meget konkret vha. filmen.
Det blev den i allerhøjeste grad.

Jeg glæder mig enormt meget over, hvor bíbeltro filmen er. Det havde jeg ikke forventet.
Der er selvfølgelig ting i filmen som jeg ikke lige kan føre tilbage til Biblen, ikke min ihvertfald. Ex. "helbredelsesdugen"??
Eller ravnen der hakker den ene røver på korset.

Slutningen var jeg rigtig glad for. Det ville have været plat, at den sluttede med Jesu død. Så ville den som da have lignet "Dødbringende våben" til forveksling. Men vi fik hele grunden til, at vi sidder her og snakker kristendom med. Nemlig at Jesus overvandt døden.

I det store hele er jeg meget tilfreds med filmen. Ihvertfald ud fra de kriterier jeg havde sat for filmen.
-At MIN langfredagssorg ville blive mere håndgribelig. Og at jeg på den baggrund ser Guds helt ufattelige og ufortjente kærlighed til MIG. For så meget elsker min Far mig, at han gav mig Jesus for, at jeg ved at tro på ham, ikke skal dø, men ha´ et evigt liv med min Far i himlene. Det ER da fantastisk. Halleluja!!

Ja, det var så lige min mening.

Kan I hygge Jer!

Løwendahl

Jeg læser det i hans fjerde ord på korset. Det er citeret i Matthæus, og, som det eneste korsord, også i Markus-evangeliet, hvor det er gengivet, som det må have lydt, på hebraisk:

Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder:
»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Det nødskrig rummer mere afgrundsdyb rædsel end vi kan nå til bunds i med vores tanke.
Jesus var, helt reelt, i det øjeblik forbandet og forladt, af sin elskede og elskende himmelske far!

Jeg har stadig svært ved at forstå hvorledes Jesu lidelser kan have være større end så mange andre der blev korsfæstet - hvis Jesus var klar over at det offer han bragte, indebar en ny mulighed for at frelse hele menneskeheden.

Og selv om Jesus råbte »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« og åbenbart i et svagt øjeblik kom i tvivl om hvad Guds mening med det hele var, så stillede det vel ikke Jesus værre end dem der må have opfattet deres korsfæstelse som udtryk for at deres guder havde slået hånden af dem og forkastet dem og som derfor - ud over den frygtelige fysiske smerte - også måtte bære en "afgrundsdyb" smerte og rædsel over tabet af guder som de måske livet igennem havde troet på og stolet på og som de nu måtte føle sig forbandet af.

Jeg synes derfor stadig at Jesu lidelser alt i alt må have været "lettere" for Jesus at bære, og i hvert fald på ingen måde hårdere end eksempelvis de lidelser som de to røvere på korsene ved hans side gennemgik!

Det fremgår jo af bibelen at Jesus, lige før han udåndede, befalede sin sjæl i Guds hånd - hvilket indebærer at Jesus på det tidspunkt atter må have følt en dyb glæde over at Gud var ham nær! I modsætning til dem som udåndede i rædsel over at være forbandet af deres guder.

Et eller andet sted, synes jeg, må Jesu glæde altså have overstrålet Jesu pinsler på korset!

Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder:
»Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Det nødskrig rummer mere afgrundsdyb rædsel end vi kan nå til bunds i med vores tanke.
Jesus var, helt reelt, i det øjeblik forbandet og forladt, af sin elskede og elskende himmelske far!

Dit svar får mig også til at tænke på om Gud kan forbande Gud - og om Gud kan forlade Gud!

Jeg mener jo at når Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd er én og samme Gud, så kan Guds Søn, Jesus, aldrig forbandes og da slet ikke forlades af Gud.

Derfor må Gud ubetinget have været med Jesus på korset hele vejen igennem! Hvordan kan det være anderledes?

Jeg forstår ikke hvordan du kan skrive at Jesus var, helt reelt, forbandet og forladt af Gud?

Hej Anonyme

Ja, Gud kan godt forlade Gud. Gud er tre personer, Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, en sand hellig Tre-enig Gud, og vi ser dem kun alle tre samlet 1 gang i Bibelen, nemlig ved Jesu dåb!! (hvorfor da også Jesu dåb danner præcedens for Jesu indstiftelsesord i vores dåb i "Faderens, Sønnens og Helligåndens navn")

Ja, Gud Søn blev en forbandet af Gud Fader" Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld, der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« (Gal.3,13)

Her er en klar reference til tidligere skrifter, der står "der står jo skrevet", og her menes Moseloven:

" Hvis en mand findes skyldig til døden og bliver henrettet, og du hænger ham på et træ, må liget ikke hænge på træet natten over, men du skal begrave det samme dag; for den, der er hængt på et træ, er en Guds forbandelse, og du må ikke gøre det land urent, som Herren din Gud vil give dig i eje. (5. Mos. 21,22-23)

Mkh Malli

Hej Anonym, du spørger:

Jeg forstår ikke hvordan du kan skrive at Jesus var, helt reelt, forbandet og forladt af Gud?

Jeg kan godt forstå dit spørgsmål, og jeg har svært ved at sætte ord på et svar - det bliver kun en antydning, for det er jo netop korsets mysterium vi er inde på her.

Jeg tror at vi har svært ved at begribe dette, at Jesus var sand Gud, og at han også var sandt menneske, helt og fuldt.

Menneskesønnen Jesus var forladt af Gud, det er min overbevisning.
Jesus, vores broder!
Han har, på sin krop og i sin sjæl og i sin ånd, gennemlevet alt, hvad noget menneske nogensinde har lidt, og han har gjort det for at frelse os - i kærlighed og lydighed mod sin himmelske far - og i kærlighed til os, mens vi endnu var hans fjender.

Intet menneskeligt kan være ham fremmed og ukendt, altså heller ikke den forfærdende oplevelse at være gudsforladt og forbandet .. af Gud og af mennesker. Guds frelsesplan blev fuldendt på det kors på Golgatha, fordi vores skyld blev sonet ved Jesu lidelse og død for os.

Hvis døden havde beholdt Jesus, havde Djævelen vundet, og det havde været ude med os alle. Men den syndfri menneskesøn overvandt døden, blev oprejst - opstod fra de døde - og sidder nu, opfaren til himmels, ved Gud Faders højre hånd og er med os alle, usynligt til stede for hver eneste af os, alle dage indtil verdens ende.

Joh. 3,16:

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Glædelig påske!

kristina

Jesu korsfæstelse og død har sikkert ikke været mindre pinefuld end andres, men den har bestemt været pinefuld. Jeg mener det er vigtigt at jesu pinsler er penslet så voldsomt ud i filmen, for at beskrive hvad han gennemgik for vores skyld. Ikke at pinslerne i sig selv er det der frelser os, men mere fordi det har været med til at gøre det svært for Jesus at udføre det han gjorde. Jeg mener Mel Gibson glimrende beskriver hvordan djævelen hele tiden frister Jesus til at bruge sin kraft til at undgå at blive slået ihjel. Det er utroligt vigtigt for mig at Jesus havde alle muligheder for at slippe for at blive pint, korsfæstet og slået ihjel, men at han gennemgik det for vores skyld.

God Påske

Tak for svarene - også til de andre som har svaret mig.

Både ja og nej.

Ja til at Gud straffer sig selv for at vi kan gå fri. Men nej til at straffen var fordi han valgte at skabe verden og mennesker som han gjorde.

Nej, Jesus lider din og min straf! Det er din og min skyld han tager på sig. Det og os der har fejlet og svigtet, ikke Gud. At Gud skabte os med en frihed som vi har misbrugt er ikke Guds fejl, men vores.

Det accepterer jo en butikstyv der undskylder sig med at der var selvbetjening og at det derfor var butiksejerens egen skyld fordi det var alt for let at stjæle varerne.

Hej Machine_A

Da jeg så The Passion of the Christ var det i forventningen om endelig både med hjerte og med forstand at forstå det mirakel det er, at Jesus døde på korset for os.

Filmen startede godt ud, men det var som om at den nerve filmen havde, forsvandt da Judas døde.

Også jeg blev, meget mod forventning, hurtigt træt af torturen og det at Jesus falder om så mange gange. Effekten af de uhyrligheder, der foregik, bliver ikke større, fordi man ser dem flere gange. Det er lige før det er tværtimod.

Jeg havde regnet med at det ragnarok, der brød løs, da Jesus døde, ville have "fyldt" mere end det gjorde i filmen. Der er jo nogle soldater, for hvem det i biblen går op for hvad det egentlig er de har gjort, og det ville nok have givet mig den pointe jeg synes der manglede i filmen. Det kan godt være at Mel Gibson mener han har vist pointen med den genopstandne Jesus, men det virker nærmest som et antiklimaks ovenpå al den vold, der er vist forud i filmen.

Laila

Hej

Jeg tror, at billedet med ravnen stammer fra Johs. Åbenb. 19,18. "Alle fugle skal komme og æde kød af konger og kød af hærførere og kød af helte" osv.

Kloster

Det er nu ikke det at Jesus blev pint mere end andre, der giver jeg dig ret, hvis man sammenligner med andre korsfæstelser, var der nok ikke den store forskel.

Der hvor jeg synes det med Jesus er helt vildt, og hvor jeg tror Mel Gibson er enig med mig er, at Jesus jo kunne flygte eller kæmpe imod. Han er jo Gud. Han kunne ligge alle bødler og soldater døde, bare ved at blinke med øjnene. Men i stedet valgte han lidelsen.

Vi ser jo også Satan kigger på Jesus mange gange under torturen. Han minder Jesus om at han godt kan slippe. Det havde Jesus også lyst til, men kærligheden til mennesker var stærkere...

Vi har meget at takke ham for

Rasmus

Hej alle

Jeg tror at det med ravnen stammer fra dette skriftsted - men det er jo ikke noget jeg ved noget om

Ordspr. 30
v17 Øjet på den, der spotter sin far
og lader hånt om lydighed mod sin mor,
skal ravnene i dalen hakke ud,
ørnene skal æde det.

Hey Machine.

Du slutter dit start-indlæg af med:
....uforstående for, at dette er en stor-film.

I min verden er dette en stor-film, ene og alene fordi Gud er stor og kaldte min "fortabte datter" til tro igennem den.

Bare en eneste frelst sjæl er nok til at berettige denne films eksistens og kalde den stor.

Filmen får alvedens stjerner af mig

Venlig hilsen og God bless
Pegasus

Hej Pegasus!

Ja, nemlig, du har ret: Bare én eneste ... !
Hiin enkelte, som Kierkegaard skrev!

Af hjertet til lykke!

kristina

Ja jeg vil give dig ret i meget i hvad du skriver..
Filmen skal jo også fange nye "kristne" derfor skal der bruges effekter, som bruges i andre film der trækker.
Lige som musik.. metal, og hvad det nu hedder, laver man det samme..for at trække publikum..Kan jo bare se på teen programmet fra TBN, der hedder JCTV..

Nå men volden i sig selv er fremherskende i filmen.. Der er faktisk så meget blod, at vedkommende vil være død før korsfæstelsen..

Budskab er der ikke meget af..hvilket jo heller ikke er meningen, da de fleste heller ikke gider at sætte sig ind i alt dette. Og det kan vi jo heller ikke holde osv.

Jøderne var de onde, skrapt forfuldt af Satan, der gik lidt rundt i baggrunden..

Nå men Mel Gibbson benægtede, at den skulle være anti jødisk.
Men som sagt: af børn og fulde folk kom sandenheden dog frem sidste år 2006, da han blev tage skide fuld i bil. Han råbte og skreg som en gal.. Og her gav han jøderne skylden for alverdens ulykker osv. senere tilgav han pinlig ædru.. Men jeg har set det inderste af ham i et glimt.

Hele flimen er slag og spark ikke andet en blod.. for voldens skyld.
God bless you..

Nu er det jo 100 år og en krig siden jeg har set den, så jeg husker ikke så meget...

Jeg ved bare jeg synes den var MEGET voldelig... Men måske man skulle se den igen...

Jeg er meget mere til de der gamle romerske film... Dem kan jeg se i timevis!!