Det varer ikke længe inden Kronprinse-parret, i forbindelse med brylluppet, i Guld-karét skal på hyldest-tur i København.
Der vil stå i ti-tusindvis af mennesker med flag og blomster langs ruten, og der vil sidde hundredvis af millioner og følge med i det på TV-skærmene verden over.
Det bliver en verdensbegivenhed .
Bør Guld-Karéten blive skiftet ud med en Long-John ? Sådan en bud-cykel, som by-budene i gamle dage bragte varer ud på, den var en lang (long) cykel, fordi den havde et lad til varer foran, det var da mere passende og også i tidens ånd, ikke?
Der er jo ingen tvivl om, at vores kronprins ville have fysikken til at gennemføre turen med kronprinsessen på ladet - han er jo i toptræning.
Synes I ikke at det ville være mere ungdommeligt og passende, og en ekstra reklame for Danmark, at de kongelige ville ydmyge sig lidt for folket i stil med det, som Jesus gjorde, da han red ind i Jerusalem på et arbejdsdyr!
Det ville ikke være passende - eller hvad?
Nej, vores (kommende) konge skal hyldes med manér, han skal ophøjes ved bl. a. at køre i Guld-karét, hvor vi andre kører i nyvaket bil, måske med en blomsterranke på. Det ville være ydmygende for ham, hvis vi forlangte, at de skulle gennemføre turen på en Long-John.
Kronprinse-parret skal ophøjes, ikke ydmyges! Det er ikke rart at blive ydmyget, og det gælder med garanti også de kongelige. Men vi er nogle stykker, der har oplevet det gang på gang, det at blive ydmyget. Og selvom jeg ikke har det godt med det, så må jeg indrømme, at jeg også i specielle situationer har ydmyget personer. Kender I nogen mennesker, der har ydmyget sig selv for at hjælpe andre ....
altså andre end lige Jesus? Kan det overhovedet lade sig gøre, når man er et menneske, for vil man ikke altid søge at ophøje sig selv ...
_________________