Hej folkens

Jeg sad i bussen på vejen hjem fra træning og overhørte en samtale mellem to teenage indvandrepiger. Det var ikke den tørklædeklædte slags, men dem med meget kraftig makeup, smykker, bøllehat osv. Sådan nogle ret poppede typer uden, at jeg skal bevæge mig alt for meget ud på fordømmelsens overdrev.

Bussen jeg kørte med kommer udefra det tætteste Roskilde kommer på at have en ghetto.

De havde i et stykke tid snakket om deres kærester og om noget med en drengebande, da en af dem nævnte noget hun kaldte en wannabe dansker.

Hende (B) der ikke sagde så meget, spurgte hvad hun (A) mente med det og A svarede: "Ja sådan en wannabe dansker, en der vil være dansk". Det var tydeligt at de snakkede om en anden indvadrerdreng, kan ikke huske hvad han hed, men det var ikke dansk. B spurgte hvad hun mente med det, fordi hun tilsyneladende stadig ikke helt forstod hvad veninden mente og A svarede: "Ja du ved, sådan en der ikke har været i slagsmål, har stjålet noget eller lavet noget kriminelt. En rigtig wannabe dansker..."

Hvad synes i om det perspektiv, hvad tænker i når i læser det?

Jeg ville bare lige dele oplevelsen med jer, for jeg var ved at falde ned af sædet i bussen da jeg hørte det og måtte undertrykke min latter til jeg gik ud af bussen...

Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal le eller græde . Det er da selvfølgelig positivt, at prototypen på en dansker tilsyneladende er en, der ikke begår kriminalitet. På den anden side er det lidt trist, når indvandrer begynder give udtryk for noget, der mest af alt lyder som en gentagelse af udtalelser fra visse dele af den politiske højrefløj. Altså at den normale indvandrer er sådan en, der er indblandet i slagsmål o.l.

I udtrykket wannabe dansker ville jeg nok lægge, at man man som indvandrer har givet afkald på hovedparten af sin medbragte kultur/mentalitet i et forsøg på blive integreret i Danmark. Altså nogen, der stræber efter at blive danske (og indforstået aldrig vil opnå det). Og umiddelbart ville jeg nok forvente, at personer, som bruger udtrykket, vender sig mod den adfærd.

Mig bekendt er der imidlertid ikke nogen kulturer, hvor slagsmål og kriminalitet er accepterede adfærdsmønstre, så hvordan man bliver wannabe dansker ved at tage afstand fra den slags ved jeg ikke rigtig.