Hej Jesusnet...
Jeg er en pige som går i 10 klasse, på en efterskole. Jeg er kristen, og har altid været det. Mange af mine venner og veninder er kristne, men vi har forskellige måder at leve som kristne.

Jeg har en veninde, en meget god veninde, hun er faktisk min rumbo ( det vil sige, hende jeg deler værelse med ude på skolen) og jeg holder virkelig af hende. Men hun har det ikke ret godt. Hun har spiseforstyrrelse, og det har virkelig gjort hende meget syg. Lige i øjeblikket er det ikke maden der er hendes store problem. Nej, gid det var, tænker jeg nogengange. I går skar hun sig selv i håndleddet, hvilket både skræmte mig og hende. Hun kom ikke noget særlig til, altså hun tog ikke skade, men hun blev næsten bange for sig selv.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har bedt Gud om at hjælpe hende, for jeg ved bare ikke hvad jeg selv kan gøre mere. Hun er så sød og rar, og det kan ikke passe at hun ikke skal komme over dette. I går aftes fortalte hun mig, at hun havde bedt Gud om at hjælpe hende, sådan med foldede hænder og det hele, og det har hun ikke gjort særlig meget i, men hvorfor hjælper Gud så ikke?

Hvis du har forslag til hvad JEG kan gøre for min veninde, så ville jeg blive enorm glad. Hun mangler virkelig selvtillid, og det hjælper ikke længere at sige at man holder af hende. Hjælp mig....inden hun igen gør noget dumt!!!

På forhånd tak...
Venlig hilsen "hende der ikke selv kan mere"

Kære ven

Det er godt at mærke din oprigtige omsorg for din veninde. Og det er helt klart at hun har meget brug for din kærlighed i den situation hun er i.

Uden at kende hende selv og hendes baggrund er det ikke let at komme med gode råd til hvad du kan gøre for hende. Men jeg vil alligevel nævne et par ting, som jeg tror er vigtige.

For det første må du blive ved med at være en god veninde for hende. Lytte til hende og vise hende at din omsorg og respekt for hende er mere end ord. Hun har brug for at vide at der er nogen som har brug for hende og vil hende - uden at ville lave hende om.

For det andet må du fortsætte med at bede for hende - evt. sammen med hende. Du skriver at du ikke forstår hvorfor Gud ikke hjælper. Jeg er sikker på at Gud ønsker at hjælpe, men der kan være mange ting der står i vejen for Guds hjælp. Og somme tider ser vi heller ikke den hjælp Gud allerede sender. At det ikke gik værre for din veninde sidst hun skar sig i hænderne er helt sikkert en del af Guds hjælp. Måske er du selv en del af Guds svar. Guds hjælp til hende kan bl.a. være en veninde som dig. Vær tålmodig og bed fortsat for hende - og vær opmærksom på hvad Gud allerede gør.

For det tredje må du hjælpe din veninde til at indse at hun er syg og trænger til professionel hjælp. Spiseforstyrrelser er udtryk for at hun har alvorlige psykiske problemer, som hun skal hjælpes med hurtigst muligt. Her skal en professionel psykolog til. Ikke mindst da hun åbenbart også har selvmordstanker. Her er det ikke nok med gode venner og kærlig forståelse.

Endelig for det fjerde vil jeg sige til dig: at uanset hvad der sker din veninde, så er ansvaret ikke dit. Det er flot og rigtigt at du er der for hende, at du vil bede for hende og hjælpe hende. Og det skal du blive ved med. Men du må ikke påtage dig ansvaret for hende. Det ønsker Gud ikke af dig. Og det vil heller ikke hjælpe hende. Du kan opmuntre og støtte hende, men hun skal selv kæmpe sin kamp - sammen med de mennesker som er uddannede til at hjælpe hende.

Jeg håber du kan bruge dette til noget. Gud velsigne jer begge.