Femte Mosebog 24:16
"Forældre skal ikke lide døden for børns skyld, og børn skal ikke lide døden for forældrenes skyld. Enhver skal lide døden for sin egen synd."

Det er vel kun ret og rimeligt at mennesker bør følge denne regel. Det ville ikke være retfærdigt at straffe nogens børn for deres forældres forbrydelser, ej heller at straffe forældrene fordi barnet har stjålet slik i den lokale Brugs.

Det kan de fleste vel være enige med mig i eller hvad? (lad endelig ikke dette udsagn stå ubesvaret hen, hvis du er uenig )

Hvordan kan man acceptere, at Gud straffer hele menneskeslægten (børnene) med en forbandelse, som Adam og Eva oprindeligt var skyld i (vores forældre), når Han senere i sit grand opus fortæller os at VI ikke må handle sådan?

Vi er på grund af syndefaldet udstyret med en syndig natur og ja vi bliver dømt for vores egen brøde i den forstand at de synder vi gør PÅ GRUND AF vores syndige natur

Der står at vi skal dø for vores egen synd, men min synd er ikke min synd, det er Adam og Evas. Havde de ikke spist af træet, havde jeg ikke syndet, hvis jeg overhovedet havde været til.

Når jeg til dagligt går rundt og er et bundsyndigt menneske, så er jeg det ikke fordi jeg nogensinde har haft et valg om det, nej jeg er det fordi to (tilsyneladende rene og hellige) fladpander fra fortiden partout skulle mæske sig i et æble, som de ikke måtte spise af.

Den almægtige Gud havde instrureret Adam i ikke at måtte spise af æblet. Adam var alene om at få denne besked, Eva kom først til senere. Adam undlod i sin førsyndige perfektion at være HELT præcis og specifik i sin instruks til Eva omkring, hvad man må gøre og ikke gøre i Eden.

Den kløgtige talende slange får noget tid alene med Eva og straks (nogle mener over et par hundrede år) så er hun solgt til stanglakrids og synes faktisk at det er en god idé at spise æbler (bibelen er faktisk ikke særligt specifik omkring hvilken frugt det er, så vidt jeg er informeret) til trods for at Adam på et eller andet tidspunkt i en henkastet bemærkning har nævnt at træet derovre ikke må spises af, for så dør vi.

HJÆLP!

Min evige sjæls frelse har været afhængig af disse to fjolsers beslutninger og den instruktionsmanual, som menes at føre mig tilbage til frelsen, fortæller at min forfædres synder ikke må holdes imod mig, men at jeg skal dømmes for min egen synd alene...

Som sagt før ville jeg ALDRIG have syndet, hvis ikke det var for mine forældre/forfædre.

Mit spørgsmål står stadig: Behøver Gud at følge sine egne regler, hvis ikke, kan vi så stole på at Han vil os det bedste bare fordi Han siger det?

Hej CloudHands

Mit spørgsmål står stadig: Behøver Gud at følge sine egne regler, hvis ikke, kan vi så stole på at Han vil os det bedste bare fordi Han siger det?

Ganske kort så mener jeg at Gud er hævet over de regler, som Han har givet os mennesker at leve efter - og det leder jo så til dit spørgsmål om Han er til at stole på?

Jesus, Guds søn, gav afkald på det himmelske for at tage en tjerners skikkelse på og blive mennesker lig. Han ydmygede sig og døde på korset for vores skyld, for at genoprette det brudte fællesskab.

Den Gud tør jeg godt stole på.

Mvh
Raven

For det første: Beretningen du her proklamerer din tillid til, er den skrevet af mennesker eller Gud?

For det andet: Hvis Gud, som du siger i bund og grund, ikke behøver at følge sine egne regler, hvorfor skulle Jesu offer så betyde noget som helst?

Det du siger er i grunden at du tror på bibelen, fordi bibelen siger at den taler sandt (cirkulær argumentation). Hvis Gud indenfor sin egen instruktionsmanual åbner for muligheden, at Han kan skifte mening, hvad forhindrer Ham så i at skifte mening om den historie du tror så fast på?

Hvis du tager mit første eksempel med 5. Mosebog, så er det bare ét af stederne, hvor Gud laver regler Han ikke selv har opfyldt.

Hvor meget tid bruger hverdagsdanskeren og medierne ikke på, at brokke sig over regeringens hyklerier, med fartbøde, nepotisme, druk på statens regning osv. Hvis den slags adfærd ikke accepteres mellem mennesker, hvor meget mindre bør den så ikke accepteres fra en almægtig og påstået moralsk perfekt Gud?

Kan vi i en sådan situation nøjes med at lukke øjnene og blindt acceptere, at Han nok har en højere mening med det og at den desværre bare er udenfor vores fatteevne, at vi må tage det i tro?

Behøver Gud at følge sine egne regler og er Han til at stole på hvis Han ikke behøver det?

Hej CloudHands

Som Bibeltroende kristen tror jeg selvfølgelig på at Bibelen er Guds Ord, skrevet af mennesker. Derfor har jeg fuld tillid til hvad der står skrevet - dette er selvfølgeig en cirkelslutning, det er jeg klar over.

De regler og retningslinier Gud har givet menneskene er for deres eget og samfundets bedste, de giver en ramme for hvordan livet bedst kan leves. At disse regler skulle gælde for Gud, som er skaberen af alt, synes jeg ikke følger logisk. Dermed ikke sagt, at jeg tror Gud kan finde på hvad som helst, han kan ikke handle imod "sig selv". Gud er kærlighed, og Gud handler ud fra den.

2. Tim. 2:13
er vi utro, forbliver han dog tro,
thi fornægte sig selv kan han ikke.

Jeg synes netop Jesu offer på korset er et stærkt bevis på hans kærlighed til os - at stole på Ham som gik i døden for mig og derved genoprettede fællesskabet med Gud finder jeg ikke vanskeligt.

Mvh
Raven

Hej Cloud Hands.

Svært spørgsmål.
Jeg har også (haft) problemer med det.

Men jeg er nået frem til at se på den kendsgerning, at vi allesammen skal dø, og at det slet ikke var Guds ønske, at det skulle være sådan. Døden er en konsekvens af synden.

Gud, som er hellig (= ren) kan ikke være sammen med noget urent. Så holder han op med at være Gud.

Ved syndefaldet blev Adam og Eva og dermed hele menneskeslægten derfor forvist fra det evige liv, fra fællesskabet med Gud

Som efterkommere af Adam og Eva har vi et skæbnefællesskab med hele menneskeslægten. Vi dør ikke døden på grund af vores individuelle synder, heller ikke for noget vores forældre har gjort, men fordi vi er født i en verden, hvor den/det onde hersker.

Men på samme måde som en lille sød tigerunge ikke kan gøre for, at den er født af en tigerfar og en tigermor, kan vi heller ikke gøre for, at vi er født som syndere. Det er bare sådan det er.

Tigeren kan ikke vaske sine striber af og blive til et lam. Vi kan heller ikke vaske vores synd af, selv om vi gør os umage.

Det ekstraordinære er derfor ikke, at vi er dødsens/fortabte - det er det "normale" - naturlige om du vil - for alle os, som er af Adams slægt.

Det helt ekstraordinære er derimod Guds frelsesplan: at han selv, i sin ubegribelige kærlighed, ved sin elskede søn, ville gribe ind og redde os - hvis vi altså vil.

Vi skal dø fra dette liv. Ingen tvivl om det. Mærkelig nok er der ikke så mange
der brokker sig over det. Sådan går det jo nemlig også alle de andre. vi har lissom vænnet os til tanken.

Iklædt Jesus Kristus, sand Gud og sandt menneske, kan vi, ved tidernes ende, træde frem for Guds ansigt uden at dø af det.

Bare et par hastige strøtanker. Jeg er godt klar over, at de er lette at skyde i sænk, men jeg har selv kunnet bruge dem til noget.

kristina

Guds regler er for mennesker og ikke for Gud!

Da Gud er både kærlig og retfærdig, behøver han vel ikke selv følge de regler han sætter for mennesker, for at få vores vantro slægt til at opføre sig ordentlig!
Der fokuseres enormt meget i bibelen på at det Gud lover mennesker bliver holdt. Jeg har fuld tillid til at det skal gå jorden og alle dens skabninger som Jesus lovede.
Hvis Jøderne i det gamle testamente havde forstået at følge Guds regler, ville de have levet i evig lykke, men for mennesker er det sikkert svært at affinde sig med, for når man har alt, hvad skal man så stræbe efter, alle har brug for mål de kan nå, eller udfordringer.
Dette kommer vel nærmest af grådighed, som første gang ses i biblen da Adam og Eva spiser af frugten fra livets træ.
Men hvorfor så ikke i stedet for at finde nye udfordringer i at søge nye grænser, fokuserer på at opretholde det gode?
Der er meget her i verden der er uforståeligt, og i nogle tilfælde uretfærdigt. Heldigvis er det tilladt at lære af sine fejl.

Hvornår har du sidst set på dit eget liv, og sagt hvor har jeg det egentlig godt og hvor er jeg heldig at jeg lever som jeg gør i dag, tænker som jeg gør, at alle de mennesker jeg nogensinde har mødt har været mod mig som de har, netop fordi det har gjort mig til hvad jeg er i dag?

Jeg tror det er en vigtig overvejelse som tit glemmes af mennesker, alle hader nogen, og glemmer at tænke på at de måske i lige så stor grad har været med til at skabe din personlighed, som dem du holder af!

Det fede ved biblen og troen på Gud for mig, er at Jesus selv har sagt at dette bud om næstekærlighed er lige så stort som det største af de ti bud.

Jeg glæder mig hver dag over min tro, måden jeg er på og over alle de skabnninger sim har påvirket mit liv!

Hej CH

Der er sjældent nogen der sætter spørgsmålstegn ved retfærdigheden i at Djævelen blev smidt ud fra himlen. Jeg har endnu ikke hørt nogen sige: "Nej, hvor var det synd for den stakkels Satan". De fleste tænker, at han nok selv havde bedt om det - han ville være Gud lig! Nu kan engle ikke få børn, man havde Satan kunnet, ville disse og senere generationer være født ind en anden verden end Guds rige, som den logiske konsekvens af at forfaderen blev smidt ud. På samme måde med arvesynden. Arvesynden består først og fremmest i at vi ikke kan fødes ind i et naturligt Gudsforhold, vi er født bortvendt fra Gud! Arvesyndens konsekvens indebærer at vi alle skal dø en fysisk død, bliver ramt med sygdom o.a. Et andet gennemgribende træk ved menneskeheden er at vi bliver født med en selviskhed. Vi er født med kun at tænke på vores egne behov, og i bund og grund er alle vore handlinger styret af denne egoisme - uanset hvor "hellige" vi ellers mener at være, uanset hvor meget vi gør godt, styres vores motiv dybest set af en dyb selviskhed: bekræftelse, anerkendelse Og/eller en glæden sig selv ved at glæde andre på den "positive" side - på den negative side et magtbegær, økonomisk udbytten vores næste, krig osv.

Uanset hvor meget vi hopper rundt på tungen og gør os umage er vort drive: egoisme! Vi kan ikke leve et menneskeliv uden at synde, det er en fysisk umulighed. Vi synder måske ikke åbenbart, stjæler eller slår nogen ihjel...men vi har nogen gange lyst til det, og i hvertfald har vi dræbt mange med vore ord. Vi snyder ikke i skat....fordi vi ikke har muligheden. Vi smugler ikke......men en enkelt flaske kan da ikke skade, de kan jo bare lade være med at have sådan nogle åndssvage regler osv.

Det er synd. Synd er under Guds vrede og dom.

Med denne egoisme kan vi ikke komme til Gud. Hele vores grundlæggende selviske natur adskiller os fra Ham (uanset hvor mange gode gerninger vi end gør). I os selv kan vi ikke nå Gud. I os selv kan vi pga vores kødelighed, vore egoistiske drive ikke komme ind i Guds rige. Gud er hellig, han kan ikke have noget urent i sin nærhed!

For at komme til Gud kan vi derfor intet gøre selv. Det kan Gud til gengæld, det gjorde han for 2000 år siden, da han sendte en mellemmand.

Hele Jesu frelsergerning bestod i at genetablere kontakten mellem menneskeheden og Gud! Den vrede og dom der skulle have ramt os, tog han frivillig på sig! Han gik i døden for at sone vores synd. Herigennem blev kontakten genetableret, hvad vi ikke selv kan, gjorde Gud.

Mkh Malli

Der er sjældent nogen der sætter spørgsmålstegn ved retfærdigheden i at Djævelen blev smidt ud fra himlen. Jeg har endnu ikke hørt nogen sige: "Nej, hvor var det synd for den stakkels Satan".

Sjovt nok tænker jeg at den største nåde Gud kunne give ikke ville være at frelse menneskeheden, men ville være at tilgive Satan.

En anden tanke jeg gjorde mig, i forbindelse med at have svært ved at forlige mig med tanken om en lykkelig tilværelse i himmelen, velvidende at mennesker blev holdt evigt fanget i helvede, var at en lækker afslutning på jordens og menneskets historie ville være at Satan blev tilgivet sammen med alle synderne og taget til himmelen, som en "surprise-party-agtig" gave fra Gud.

Så jo der er i hvert fald én der sætter spørgsmålstegn ved retfærdigheden i at Djævelen blev smidt ud af himmelen. Jeg sætter i det hele spørgsmålstegn ved Guds dømmekraft og såmænd også ved Hans eksistens.

Hej Cloud Hands - du skriver

Sjovt nok tænker jeg at den største nåde Gud kunne give ikke ville være at frelse menneskeheden, men ville være at tilgive Satan.

Hm ja, smuk tanke egentlig. Men på den anden side, et ganske alvorlig overgreb ville det jo være, hvis Gud insisterede på at tilgive en skabning (falden engel), som under ingen omstændigheder ville finde sig i en sådan ydmygelse ...

Jesus bad for sine fjender "Tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør!". Satan vidste godt hvad han gjorde, og hvad han ville, nemlig være Gud. Han har stillet op til det ultimative valg, og blyanten hænger klar i denne verdens stemmebokse.

Han ved at han på forhånd har tabt valgkampen, men da han er ond, vil han have flest mulige stemmer .. og hans lokkende, løgnagtige valgløfter kan nok friste mange til at følge ham til at sætte det afgørende kryds det forkerte sted ..

Ondskaben har, i sit had, ikke noget ønske om tilgivelse. Så hellere ildsøen - og med et så stort følge som muligt!

Vi lever, endnu, i nådens tid, og Guds tilgivelse er mulig for enhver som vil bøje sig og tage imod den.

Sådan tror jeg det er.

kristina

Hej Kristina

Ondskaben har, i sit had, ikke noget ønske om tilgivelse. Så hellere ildsøen - og med et så stort følge som muligt!

Ondskaben, hvem er det? Satan?

Hvem ville i sit rette sind, nogensinde vælge ildsøen?

Siger du at Lucifer ikke var i sit rette sind? Hvis han ved sit valg om at rane tronen i himmelen ikke var i sit rette sind, er dommen over ham så retfærdig?

Ville det være retfærdigt at dømme en person der ikke var mentalt i stand til at bedømme udfaldet af sine gerninger, til evige pinsler i en sø af ild?

Hvorfor er det at alle uden tøven går ud fra at Lucifer alias Satan er skurken? Hvem var det der skabte Lucifer, sådan at han kunne falde så dybt... Lur mig om det ikke var Gud.

Fri vilje siger du? Hvad fri vilje ligger der i at prise Gud i evighedernes evighed uden et alternativ, uden at TAGE dette alternativ?

Uanset hvad kristne siger om Guds uangribelighed, så er jeg overbevist om at Han, hvis Han virkeligt er som bibelens gud, har det beskidte blod på sine hænder, for alt det L*** der nogensinde er sket.

Gud er efter sigende "first cause", første årsag, igangsætteren af alting, hvordan fritages Han for ansvar? Det eneste vi kan gøre er at tage imod nåden som nikkedukker mens vi messer for at overbevise os selv, at Gud er perfekt og aldrig laver en fejl, uanset om vi kan forstå det eller ej...

Den køber jeg ikke! Jeg vil ikke acceptere en hersker der per automatik er hævet over loven og min egen fatteevne. Det ligner lidt Italiens Berlusconi, at opføre sig på den måde.

prøv lige at læs kontekst på det vers der..... hvilket du altid skal gøre og fortæl mig så lige igen hvad der menes med det......

Batman