Rikke Thomassen skriver i ugens fokus:

Fastelavn uden faste

Fastelavn har mistet sit kristne islæt, ligesom Julen bliver mindre og mindre kristen. Påsken er blevet en lang arbejdsferie, men folk ved heldigvis stadig, hvorfor vi fejrer påske – sådan stort set. Pinse er der ikke mange, der kender begrundelsen for. Kristi Himmelfartsdag ved folk, hvad går ud på, hvis de tænker lidt over dagens navn … Men gad vide hvor længe, det varer ved.

Læs hele artiklen og lade os høre din mening om det.

Jeg kan huske en gang da jeg var mindre altså gik i folkeskolen fortale hvores Historie lære mig en gang hvorfor vi holdt fastelavn osv. Men jeg har egenligt ikke tænkt så meget over det siden, da det nu til dags er en fest for børn og barnlige sjæle, hvor de slår katten af tønden, kæder sig ud og hygger sig.
Jeg tror faktis ikke der er mange børn nu til dags der ved hvad det hele egenligt går ud på.

Alt andet lige, er det vel egentlig også udmærket at ungerne ikke ved hvad det drejer sig om.
Bare tanken om at skulle sætte en 6-årig ind i alle de kompleksiteter omkring bibel-historie, religiøse fraktioner, fortolkninger, apokryfæ, osv. osv.
Det ville jo tage 40 dage bare at sætte dem ind i grundprincipperne.

Og hvis fastelavn egentlig er ensbetydende med en frådende fest som forløber for 40 dages faste, har det vel egentlig ikke meget med det kristne budskab at gøre.
Eftersom at fasten begynder aske-onsdag, og dermed 40 dage før påske.
Hvilket igen er fastsat til at være den første søndag, efter første fuldmåne, efter forårsjævndøgn.

Og efter man har forklaret rollingerne det, skal man lige forklare hvorfor påsken er fastlagt efter en lunar-kalender, og ikke på en fast dato. Hvilket indebærer at forklare dem at påsken oprindeligt fejrede jødernes udfrielse fra Ægypten, etc ad nauseum.....
*suk*

Men hvis I har lyst til at gennemgå alt det, før Sofie iklædes hendes prinsesse-kostyme......
Be my guest *g*

Lars Hansen

Hej Rikke

TAK for din artikel om faste. Det er et område, som let går op i hat og masker!
Jeg håber med tiden at kristne vil få mere fokus på fasten i bibelsk forstand - og begynde at praktisere den. Man høre mange sige - som du også gør - at man kan praktisere fasten ved f.eks. mindre fjernsyn eller ingen slik. Det er jeg helt enig i, men hvorfor ikke mad-fasten?
Ønsker vi at følge Jesus og hans ord undre det mig, at mad-fasten mere eller mindre er blevet et tabu blandt mange kristne, kun noget fanatikere praktisere.
På Jesus tid var det mad-fasten man praktiserede. Det var normalt at man fastede. Jesus siger f.eks. til hans disciple "NÅR I faster".
Jeg er overbevist om, at der ligger en velsignelse i mad-fasten, når den praktiseres rigtigt. Jeg har hørt flere vidnesbyrd om kraften i bønnen under en faste. Jeg praktisere selv mad-faste og kan kun udfordre andre til at prøve. Blot søg viden om hvordan man praktisere fasten - da det ellers let kan gå skævt. (Du er velkommen til at skrive til mig).
"Faste" er nævnt 45 steder i bibelen. Prøv bl.a. at læse følgende bibelhenvisninger:

Matt. 4,2
Matt. 6,16 - Når i faster
Matt. 9,15
Luk. 2,37
Luk. 5,33
Apg. 13,2

M.v.h.
Hartvig Kloster
hartvigk@get2net.dk

Hej Kloster

Jeg overvejede selv madfasten for nogle år siden, men efterfølgende tog jeg følgende skriftsted til mig:

"Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
at mennesket spæger sit legeme,
hænger med hovedet som et siv
og ligger i sæk og aske?
Er det det, I kalder faste,
en dag til Herrens behag?
v6 Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
v7 ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
v8 Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
v9 Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!
Hvis du fjerner åget
og holder op at pege fingre og tale ondt,
v10 rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm blive til højlys dag.
v11 Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.
v12 Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges,
du skal rejse tidligere slægters grundvolde.
Du skal kaldes den, som tætner revner,
den, som gør det nedrevne beboeligt." (Es. 58)

Hej Malli

Der er to grøfter på hver side af vejen, som er nemme at falde i når vi snakker faste. I den ene grøft faster man aldrig, i den anden grøft er fasten blevet en præstations middel over for Gud. Vi må derfor op på vejen – da vil Gud velsigne fasten.

(Bønnen blev jo heller ikke afskaffet da farisæeren misbrugte den. Luk. 18,9-14.)

M.v.h.

Kloster

Hej Kloster!

Jeg tror, du har ret i, at det er velsignelse at hente i fasten. Men jeg tror også, det er meget individuelt, hvad det er, vi skal faste fra.

Jeg har aldrig prøvet madfasten, skal jeg indrømme. Til gengæld har jeg flere gange prøvet computerfasten, blandt andet med computerfri søndage. Det har været godt for mig at rette mit fokus 100 procent ind på Gud og hans vilje - og jeg bruger som regel mange timer ved computeren om dagen, så når jeg en dag ikke gør det, har jeg god tid til at læse i bibelen og bede - eller gøre andre ting, som jeg føler, Gud fortæller mig, jeg skal bruge fasten til.

Målet med fasten må være, at vi bruger mere tid på at fokusere på Gud og de ting, Gud ønsker, vi skal gøre. Målet er vel ikke kun en personlig, psykisk og åndelig oplevelse, mens fasten står på? Det man oplever og lærer, (eventuelt hører fra Gud!), mens man faster, forestiller jeg mig, at man også skal kunne bruge i den efterfølgende hverdag.

Jeg tror ikke, man kan sige, at alle skal madfaste, og alle vil få noget godt ud af at madfaste. Jeg er overbevist om, at det er individuelt, hvordan vi skal faste - men jeg er også overbevist om, at det er vigtigt, vi fokuserer på at faste og bruge den.

Et nysgerrigt spørgsmål her til sidst ... så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, så går den 40 dages madfaste ud på, at man ikke skal frådse med maden, men gerne må spise sig mæt - og man må ikke spise kød. (Man må vist gerne spise fisk og fugl). Må man mon spørge, hvordan du praktiserer madfasten?

//Rikke

Hej Rikke

Mad-faste eller computerfaste? Ville man på Jesus tid kalde computerfasten på en søndag en faste?
Jeg finder ikke noget sted i bibelen, som tyder på at det ikke var mad-faster de praktiserede? Der står flere steder helt klart, at de ikke spiste. (F.eks. 1. Kongebog18, 41-42. og Matt. 4,2.)
Slår man ordet ”faste” op i et leksikon står der: Helt eller delvis afholdenhed fra næring. Jesus sagde ”NÅR I FASTER”.
Hvad er den bibelske argumentation for, at fasten ikke handler om mad, men slik, fjernsyn eller computerfaste og er individuel?

Du skriver at: Målet med fasten må være, at vi bruger mere tid på at fokusere på Gud og de ting, Gud ønsker, vi skal gøre.
Jeg er enig, men hvordan gør vi det bedst? Den bedste måde for mig at se er, at faste. I en faste er man meget fokuseret på Gud. Fasten bringer en tæt på Gud. Man bliver konstant mindet om Gud ved det afsavn, man har under en mad-faste.
Faste er også en renselse tid både for krop og sjæl.

Hvordan jeg selv praktisere den?
Det er forskelligt hvordan jeg har fastet. En gang afholdt jeg mig fra mad i fem dage, hvor jeg kun drak vand.
Andre gange har jeg kun spist om morgenen og aftenen. Har man et arbejde at passe, er det svært at klare, hvis man slet ikke spiser. Men man kan fint passe sit arbejde selvom man springer et måltid over.
Jeg mener ikke, der er helt bestemte rammer for hvor lang tid man faster. I bibelen er det også forskellige længder på faste.

M.v.h.

Hartvig

Hej Kloster

Jeg har kun fundet et enkelt sted i Bibelen, hvor Jesus måske siger til sine disciple, at de skal faste, nemlig Luk 5,33-35:

De sagde til ham: »Johannes' disciple faster ofte og holder bøn; det samme gør farisæernes disciple; men dine, de spiser og drikker.« Jesus sagde til dem: »Kan I få brudesvendene til at faste, mens brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem; i de dage skal de faste.«

Jeg tænker, at "de dage" måske så kan forstås som perioden fra langfredag til påskedag? Om "skal" her er futurum eller påbud ved jeg ikke.

At Jesus i Matt. siger ".. NÅR i faster .. " ser jeg ikke som et påbud, men en konstatering af, at de gjorde de nu en gang ... altså hverken et forbud eller et påbud.

At de mange spise- og offer-regler i GT jo blev ophævet af Jesus, ser jeg som et udtryk for, at også faste-reglerne generelt er ophævet.

Jeg har selv en gang for længe siden forsøgt mig med en uges total madfaste, og kun urtete som drikkelse.
Det gik ærlig talt ikke særlig godt, for jeg tænkte stort set ikke på andet end mad, og jeg kunne til sidst næsten ikke stå på benene. Desuden fik jeg stjerneondt i hovedet.

Så jeg tror det er meget individuelt, om og på hvilken måde vi vil faste. Jeg vil overveje computer-faste, selv om jeg er lidt nervøs for abstinenserne.

kristina

Hej igen!

Der er også det bibelcitat, jeg har nævnt i artiklen, og som Mali har skrevet i sin fulde længde.

//Rikke

Hej igen Rikke - ja enig, det er jeg helt med på!

Når jeg skrev, at Jesus faktisk ikke påbyder faste, mente jeg netop også madfaste, for det er jo det, som ordet normalt betyder ..

kristina

Hej Reggae m. fl.

Spørgsmålet er bare, om Esajas forkaster begrebet faste som sådan?
Sammenhængen viser jo, at de, han skriver til, trods deres regelrette faste, fastede i kiv og strid, jagede med deres arbejdere og kastede med sten i ondskab. Es. 58,4. Er det sådan, de bruger fasten, er det omsonst, siger Gud, for de tror, de kan te sig som de vil, bare de afholder sig fra mad og hænger med hovedet. Det er ikke fastens mening, og det er det, der bliver talt imod.
Når fasten derimod kombineres med at gøre godt mod næsten, bliver det en ret faste. I vores sammenhænge kunne man evt. konkretisere det ved at give de penge til et godt formål, som man sparer ved fx. at forenkle maden eller lægge slikket til side.
Flere profeter, fx. Amos, kritiserer voldsomt israelitternes gudstjeneste, fordi de samtidig udbytter enken og træder på den fattige, men tror at de har deres på det tørre pga. deres gudstjenester. I en sådan situation er deres lovsang som støj i Guds ører: Fri mig for lyden af dine sange, dine harpers klang vil jeg ikke høre! Am. 5,23. Men et sådant skriftsted får os jo heller ikke til at holde op med at synge salmer. Det er bare en advarsel mod hykleri.

I Matt.5 nævner Jesus bøn, faste og almisse som noget han regner med, at hans disciple gør, men det skal bare ikke gøres for at vise sig for mennesker. Det gælder alle tre ting.

Mvh. Anne.

Hej AnnePande!

Nej, jeg tror bestemt heller ikke, at Esajas forkaster hverken begrebet faste eller madfasten. Men han fortæller, hvad der skal komme ud af fasten, og det er det, der er vigtigt.

Vi skal blandt andet dele vores brød med den sultne og give husly til hjemløse stakler. Vi skal give de nøgne klæder og ikke vende ryggen til vores egne.

Lad mig præcisere. Jeg mener ikke, det er forkert at madfaste. Der er god logik i fx. at holde sig fra slik og frådsende mad, og i stedet give pengene til et godt formål. Det jeg prøver at forklare, er blot, at det kan være, det er en måde for nogen at faste. Nogen holder sig fra mad. Andre har andre måder at spare på, så de kan give de sparede penge til et godt formål. Atter andre dropper tiden ved computeren eller fjernsynet, så de har tid til at tage ud og besøge en gammel mand eller dame. (Ikke vender ryggen til vores egne!)

Jeg mener altså ikke, det er forkert at madfaste! Men jeg mener heller ikke, det er en synd at lade være med madfasten. Det er det, der kommer ud af fasten (faste forstået i bred forstand), der er vigtigt.

//Rikke

Hej Kristina og Rikke

Esajas 58 taler helt klart imod fasten! Men nu kan vi jo ikke bare tage et enkelt sted og så ignore alle de andre steder. Sammenligner vi med tro og gerninger kan man jo også læse Jakob 2,26: ”For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt” og Ef. 2,8. ”For af den nåde er I frelst ved tro” og få dem helt galt i halsen. De var rettet mod bestemte menigheder, hvor man havde et forkert syn på henholdsvis tro og gerninger. Det ene sted troede man sig frelst ved gode gerninger, det andet sted bare ved tro uden gerninger.

Hvis Esajas 58 var en ophævelse af fasten, hvorfor fastede Jesus så og hvorfor fastede man f.eks. i Apg. 13,2? Hvilket belæg er der ud fra bibelen om at Jesus skulle have ophævet fasten? Hvorfor siger Jesus til hans disciple ved helbredelsen af den månesyge dreng i Matt. 17,21: Den slags fordrives kun ved bøn og faste?

Kristina, hvis nu din faste som du prøvede var gået godt og blevet til stor velsignelse for dig – hvad havde dit syn da været på fasten i dag?

Et problem er at vi hører så lidt, og der kun findes ganske lidt litteratur om mad-fasten. Man er nødt til at have viden om hvordan man faster – ellers er der 90 % chance for at det går skævt. Specielt hvis man slet ikke spiser er det meget vigtigt at man begynder at trapper stille ned 3 – 4 dage før og det samme når man begynder at spise igen.

P.s. I sidste uge var der en spændende artikel i Kristelig Dagblad om præsten i Betlehemkirken i Kbh., som under den 40 dages faste han praktiserer hvert år, havde oplevet at hans tvivl og anfægtelse var blevet taget fra ham.

M.v.h.

Kloster

Café,

Dette indlæg er blot en kort bemærkning i debatten.

Hvorvidt faste var noget Jesus formanede disciplene at gøre kan diskuteres, men i ApG. ser vi at faste stadig var en del af menighedslivet.

ApG. 13:2-3
Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted.

ApG. 14:23
I hver menighed udpegede de derpå ældste for dem, og efter bøn og faste overgav de dem til Herren, som de var kommet til tro på.

Mvh
Raven

Hej Reggae.

Tak for uddybningen.

Jeg fandt lige en god artikel om emnet i svararkivet:
http://jesusnet.dk/svar/showpage.php?action=vissvar&id=390

Mvh. Anne.

Hej Raggae

Også en tak herfra, dejligt at få det uddybet.

Fasten er ligesom bøn Evangelium, og således ikke en del af Loven. Det betyder jo, at det ikke foreligger som et krav fra Guds side, men at Gud ganske ufortjent og af nåde giver en gave....og vi som Hans elskede børn modtager.

For at bruge citatet igen kan vi se de velsignelser Gud lover heri: "Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.
v12 Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges,
du skal rejse tidligere slægters grundvolde.
Du skal kaldes den, som tætner revner,
den, som gør det nedrevne beboeligt." (Es. 58)

Det er jo værd at overveje!

Mkh Malli