Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#30117 - 18/02/2004 22:19 Forstå eller ej
ærten
Bruger

Reg.: 04/12/2002
Indlæg: 243
Sted: Halvt af hvert
I SØNDAGENS TEKST
der står i Lukasevangeliet kapitel 18 vers 31-43 (side 946) undrer jeg mig meget over, at disciplene ikke forstod , hvad det var, som Jesus fortalte dem om det, der skulle ske med ham, for det forstod den blinde tigger ved vejen tilsyneladende.
Han råbte jo Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig! .
Hvordan går det til?
Disciplene havde jo været meget længe sammen med Jesus og havde oplevet alle miraklerne og så videre?

Er der nogen, som kan forklare det for mig?

SØNDAGENS TEKST den 22. februar


Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.
Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: » Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig! « De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.



Hvad skal der til for at forstå det, som Jesus siger?

Kærlig hilsen
Ærten
www.senesamtaler.dk

Til toppen 
#30118 - 19/02/2004 10:19 Re: Forstå eller ej [Re: ærten]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Jesus åbenbarer sig for de fattige i ånden, dem som ikke kan klare sig uden Jesus, som ikke regner sig selv for noget, det kan være grunden til at den blinde havde set mere end disciplene

Ole

Til toppen 
#30119 - 19/02/2004 19:17 Re: Forstå eller ej [Re: ærten]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Ært.

Tiggeren havde jo ikke hørt, hvad Jesus sagde til disciplene om sin forestående lidelse. Derfor tror jeg ikke, at hans råb om barmhjertighed har med Jesu lidelse at gøre, altså hans lidelse til soning for synden.
Han råber om barmhjertighed, fordi han ønsker at få sit syn igen, som han selv siger.
Den blinde påkalder Jesus som Davids søn, Messias, som netop skulle få blinde til at se, lamme til at gå mv. Jf. Esajas 61. Ofte er det netop mennesker, der har brug for denne hjælp, eller børnene mv., der påkalder Jesus som Davids søn, og ikke farisæerne og de skriftkloge. Det er tankevækkende.

Mvh. AnnePande.

Til toppen 
#30120 - 20/02/2004 18:57 Re: Forstå eller ej [Re: Ole Madsen]
Josefin
Bruger

Reg.: 13/03/2003
Indlæg: 220
Hej Ært,jeg kommer at tænke på,at disciplene måske ikke helt havde forstået indebørden,af det Jesus var ved at gøre..jeg tænker på,at da Han var opstanden kom det jo at tage nogen tid,før den så at sige fes ind på lystavlen for dem.. kan det have med de´t at gøre? Josefin

Til toppen 
#30121 - 20/02/2004 20:49 Re: Forstå eller ej [Re: AnnePande]
ærten
Bruger

Reg.: 04/12/2002
Indlæg: 243
Sted: Halvt af hvert
Hej Anne Pande!



Det er tankevækkende.




På hvilken måde mener du, at der er tankevækkende?
Der er vel ikke noget underligt i, at tiggeren gerne vil være rask
Og når han råber, som han gør, må han jo være klar over, at det er Davids Søn, Messias, som han nu har mulighed for at komme i kontakt med. Jeg synes, det tyder meget på, at Jesus gerne vil have, at vi plager ham om noget, og det at plage Jesus er for mig at se en trosbekendelse....

Nu ved jeg godt, at man plejer at sige, at det er en alvorlig sag kun at ville helbredelse af Jesus, men det står der heller ikke noget om, at den blinde kun ønsker.
Men jeg giver da ret i, at han nok heller ikke villle have forstået så meget af Jesus ord om, hvad der skulle ske Ham...Men hvor meget ville du og jeg have forstået, hvis det var blevet sagt til os???? Og kan det i det hele taget lade sig gøre at forstå det?

Kærlig hilsen
Ærten
www.senesamtaler.dk

Til toppen 
#30122 - 21/02/2004 18:17 Forstå eller tro. [Re: ærten]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Ært.

Det tankevækkende var ikke, at tiggeren gerne ville være rask, det var jo kun naturligt, men det tankevækkende var, at de man syntes skulle være de første til at opdage, hvem Jesus var - præsterne, de skriftkloge mv. - de overså det totalt og bekæmpede ham. Men de, der så, hvem han var (omend ikke forstod det hele), det var fx. de blinde, børnene i templet, den kanaanæiske kvinde mv. De små og svage, kunne man sige.
Jo, tiggeren her er klar over at det er Davids Søn, Messias der går forbi.

Citat: "Det at plage Jesus er for mig at se en trosbekendelse."
Det kan man måske godt kalde det. Det viser, at man stoler på ham, selv om han evt. ikke svarer med det samme. Jesus fortæller også nogle lignelser om at være udholdende i bøn, fx. den om enken og dommeren.

Der står ikke at den blinde "kun" ønsker helbredelse - Messias´ gerning omfattede jo også andre ting - men mht. at han er på vej til at dø, det kan tiggeren ikke vide noget om, for det har Jesus kun sagt til sine disciple.
Vi ville nok heller ikke forstå det, nej.
Kan det lade sig gøre at forstå det?
Det kommer vel an på, hvad man mener med "forstå".
Disciplene forstod det jo ikke, fordi det ikke svarede til deres forventning og forståelse af Messias. Men efter pinsedag blev de jo glødende vidner om Jesu død og opstandelse.
Hvis man med "forstå" mener "fuldt ud lodde dybden i alle detaljer" må vi nok svare nej. Spørger man derimod: Kan det lade sig gøre at tro det? så må vi svare: Ja, når Gud gør det levende for os ved sin Ånd og sit ord - så kan vi - og tak og lov for, at vi har lov til at tro det!

Mvh. AnnePande.

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær