For et stykke tid siden, fandt jeg ud af, at jeg ikke længere var kristen. Det var ikke noget jeg havde gået og tænkt på, det var bare sådan langsomt gået over. Der var efterhånden alt for mange ting ved kristendommen, som ikke længere passede ind i mit billede af hvordan verden ser ud, og den måde rigtig mange praktisere kristendommen på, kan har jeg også svært ved at forlige mig med.

Jeg synes nogle af mine tanker og overvejelser kunne være spændende, at diskutere på dette forum. Ikke fordi jeg vil omvendes, jeg har det fint med den tro jeg har og jeg har heller ikke noget behov for at omvende andre. Det er bare en diskussion værd synes jeg.

Jeg tror stadig på gud, som en livskraft, der er i alt, men jeg har svært ved at forstå pointen med Jesus. Menneskene accepterede uden videre de 10 bud, hvorfor var der så brug for en guds søn, til at give os frelse? Hvis man tror på en almægtig gud, var det vel nok at han (eller hun) fortalte os hvad vi skulle tro på? Samtiden har uden tvivl troet på Jesus, som en "krigs gud", der skulle sende romerne tilbage hvor de kom fra. Så måtte man komme med en, for dem, fornuftig forklaring på, hvorfor Jesus ikke leverede varen. Det virker lidt "middelalderligt" på mig, at der er brug for at nogen skal lide, for at vi andre kan slippe for at stå til regnskab for vores synder. Jeg synes også man er sluppet lidt let hen over "du må ikke have andre guder end mig", ved at "opfinde" treenigheden guden, sønnen og helligånden.

Så har jeg meget svært ved at acceptere endegyldige sandheder. Der er lidt for mange præster og kristne i det hele taget, der udbreder læren om Jesus, ved at sige at de har fundet sandheden og er frelst. Der er også mange, som man jo også kan læse i en tidligere tråd, der siger et hvert et ord i biblen er sandt. De skræmmer mig langt væk. Jeg vil gerne finde mine egne sandheder og det jeg vil tro på. Når man læser biblen, så er det jo en bog, der er skrevet i en anden tid. Et spændende historisk værk, men mange mundtlige overleveringer. Meget af det er uden tvivl rigtigt, meget er gået tabt og meget er skrevet om. For mig passer meget af det, der står i det gamle såvel som det nye testamente, ikke ind i vores moderne oplyste samfund.

Er det i orden den måde at kristendommen praktiseres på. Der er slået flere ihjel i Guds, end i meget andet navn. "Gå ud og gør alle folkeslag til mine decible". Hvis kristendommen er den eneste rigtige tro, hvorfor er der så behov for at missionere? Budismen klarer sig f.eks. fint, uden at missionere og uden at slå andre ihjel i en guds navn.
Regeringens "miljøguru" lektor Lomborg bruger sin kristne tro, til skade for miljøet. Han tror ikke på, at naturen har en værdi i sig selv, vi er sat til at herske over den, derfor kan det hele økonomiseres og gøres til genstand for overvejelser om egen nytte. Jeg synes der er ved at gå lidt Sodoma i den.

Jeg går ind for, at man skal behandle andre, mindst lige så godt som man selv vil behandles. Acceptere andre og deres tro og ellers gøre som man har lyst til, så længe det ikke går ud over andre. Jeg synes ofte at man i kristendommens navn, gør det stik modsatte af den livsfilosofi.

Med venlig hilsen
Gorbion

Hej Gorbion

Jeg bliver faktisk ogsaa skraemt langt vaek naar der er nogen som tager alt i bibelen for paalydende, det skraemmer mig faktisk meget og samtidig saa er jeg forundret over, at man ikke paa noget tidspunkt stopper op og ser lidt kritisk paa det, det skraemmer mig ogsaa, fordi som du siger, saa er bibelen en bog der er skrevet i en helt anden tid, tid og bog kunne forenes, men det kan de ikke i dag i vores oplyste samfund.

Synd, skyld i kristendommen er ogsaa ting som jeg simpelthen ikke kan se nogen logik i, kristendommen deler for mig verden op i, moerk/lys, ond/god og frelst/ufrelst, der findes ingen gylden middelvej.


Ellen

Hej Gorbion

Der er slået flere ihjel i Guds, end i meget andet navn.

Det kan godt være, men det er jo ikke Guds skyld. Han har jo netop sagt, at vi ikke må slå ihjel. Jeg tror, at i de fleste "religionskrige" er religionen blevet en god undskyldning for enten at hævne sig eller vinde land, ære el. lign. Det lyder bare pænere at sige, at man gør det for Gud. Og så er det nok også nemmere at få nogen til at kæmpe for sig.

Men fordi de kristne ikke opfører sig som de skal, behøver det vel ikke betyde, at Gud er ligesådan?

Guds fred!

- Thilde

Hej Gorbion

Først velkommen til.

Jeg kan kun give dig ret i at kristendommen gennem tiden er blevet praktiseret aldeles ukristeligt!!...Og stadig ser vi Guds navn blive misbrugt til krig og andet ondt.

Men dette viser i mine øjne intet om Gud, men om mennesker!. Ikke for at retfærdiggøre de drab der er foretaget i Guds navn, for disse ting kan ikke undskyldes, men for at fastholde menneskers! værk, vil jeg gøre dig opmærksom på at langt de fleste drab i vor tid er blevet foretaget i alle andre end Guds navn. Stalin-regimet gør sig til talsmand for de fleste antal dræbte af et styre.


Du skriver at du har svært ved at forstå pointen med Jesus, eftersom Gud havde givet os de 10 bud.

Gud gav Moses de 10 bud ved Sinai, men jøderne var stadig omfattet af den gamle pagt. Den gamle pagt, havde uhyggelig mange regler og ceremonier for både det ene og andet. Her nogle eksempler: Loven om brændofferet, Loven om afgrødeofferet, Loven om syndofferet, Loven om skyldofferet, (her bruges forskellige former for dyrearter som ofring til at fjerne synd/ skyld). Loven om måltidsofferet......derudover var der en masse regler om rent og urent - regler, regler og atter regler.

Bemærk at på dette tidspunt havde Gud KUN indgået en pagt med jøderne!

Det var den pagt, og kun den, der var årsag til at de kunne blive Guds børn og blive frelst...ellers ville de være hedninger, der ville gå fortabt.

Men det der skete var, at jøderne ikke overholdt reglerne, og det er så ikke det værste - nej, det værste er at de ikke troede!! på Ham og de derfor heller ikke tog imod Guds syndsforladelse, som han rent faktisk gav i syndofferet og skyldofferet.

De havde gjort sig hårdhjertede og var bortvendt fra Gud. De nådemidler som Gud havde indstiftet blev brugt som døde handlinger, eller døde traditioner, mens de fortsatte med at synde videre. En af de store synder jøderne begik, var at udbytte deres landsmænd - snyde, bedrage og stjæle fra de fattige i folket. Og dette bliver Gud fantastisk vred over!!! Han er simpelthen dødtræt af alle disse ofre, når folk alligevel er ligeglade.

Men på et tidspunkt, jeg ved ikke hvornår, beslutter Gud sig for at oprette en ny og bedre pagt! Den ny pagt skal omfatte HELE menneskeheden, ikke kun jøderne.

Men nu er det sådan at en pagt, der indbefatter syndsforladelse ikke kan indstiftes uden blod. I og med pagten skal omfatte alle! kræver det selvsagt et meget stort offer.

Gud gav så det største han havde, nemlig sin eneste Søn. I og med Jesus blev korsfæstet, blev der udgydt blod og den ny pagt trådte i kraft!!

De ti bud, eller Loven, blev ikke ophævet eller fjernet, for de er fortsat Guds vilje, eller Guds krav til os. Men på samme måde som jøderne ikke kunne glæde Gud ved døde handlinger, kan vi heller ikke.

Gud vil fortsat at vi tror på ham!!

I den ny pagt gav Gud os endvidere de to nådemidler, dåb og nadver.

Det første nådemiddel primært som et tegn på at vi er omfattet af pagten, der blev indstiftet på Golgatha (jødernes ydre tegn var omskærelsen af drenge når de var 8 dage gamle). I dåben indlemmer Gud os i sit rige, ( med en præst som mellemmand) her modtager vi syndernes forladelse og Helligånden som gave, og i tilknytning til at vi skal undervises i alt det Jesus har lært disciplene giver Gud os det løfte at han er MED os alle dage indtil verdens ende.

I det andet nådemiddel, nadveren, er Gud selv tilstede med sit legeme og blod i skikkelse af brødet og vinen til syndernes forladelse. I nadveren er vi altså ét med Gud og med resten af Kristi legeme (andre kristne). Jesus siger også at nadveren er "til ihukommelse af ham" - "ihukommelse" vender mig bekendt begge veje, såvel som vi husker ham i nadveren, husker han os!! Her er der iøvrigt en lille finurlighed ved oblaten, der jo er formet som en mønt. Denne "mønt" kan minde os om at vi er blevet løskøbt ved Jesu korsoffer, og at vi derfor ved nadverbordet modtager betalingen.


Derudover har vi, der tror gennem Jesus, og kun ham! fået barnekår ved Gud, Gud som vores Far, Jesus som vores bror og Helligånden som vores Trøstermand!

Dette er pointen ved Jesus

Mkh Malli

Hej Ellen

kristendommen deler for mig verden op i, moerk/lys, ond/god og frelst/ufrelst, der findes ingen gylden middelvej.

Lige præcis. Vi kan jo se hvordan verden er nu, p.g.a. at folk vil have den gylden middelvej de mener er bedst .

K.h.
Kim

Hej!

Om kristendommen har haft sin tid?
Tja, det er da nok muligt, at vi nærmer os endetiden, hvor "kærligheden skal blive kold hos de fleste" (cf. bibelcitatet nedenfor).

Men "de fleste" er ikke det samme som "alle", så jeg er sikker på, at der stadig findes både tro og håb og kærlighed.

I Matt. 24,7-14 står der:

For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv.

Alt dette er begyndelsen på veerne.

Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden.

Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses. Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.

---------
Jeg tror, at den gyldne middelvej er gylden, fordi det ikke er muligt at gå på den!

Mange vil nok gerne holde sig på den vej, men jeg tror den er en illusion, fordi blandingen mellem godt og skidt er noget skidt.

En ren dug med en lille plet er ikke ren, men snavset, ligesom en spand destilleret vand inficeret med bare en enkelt lille dråbe bakteriekultur i høj grad er uren.

Jeg tror at det gode findes, og at det onde findes, men at ondt + godt = ondt og ikke halvgodt.

Kort sagt: Der er ingen midterrabat!

Men jeg indrømmer, at det afhænger af, hvad vi lægger i ordene ... vi kan hurtigt blive uenige, hvis vi har hver sin forståelse af, hvad ondt og godt betyder ..

kristina

Hej Nelle

Du skriver: "Synd, skyld i kristendommen er ogsaa ting som jeg simpelthen ikke kan se nogen logik i, kristendommen deler for mig verden op i, moerk/lys, ond/god og frelst/ufrelst, der findes ingen gylden middelvej."

Du har fuldstændig ret!

Man kan nemlig ikke være både levende og død.

Mkh Malli

Hej Gorbion.

Velkommen til.

Du skriver, at det, kirken lærer om Jesus, kun er en forklaring på, hvorfor han ikke leverede varen som "krigsgud" overfor romerne.
Men Jesus selv gav klart udtryk for, at hans opgave var en helt anden. Han var kommet for at tjene og give sit liv som løsesum (Mark. 10,45) - netop fordi det simpelthen ikke kunne lade sig gøre for os mennesker at holde loven / de 10 bud. Derfor måtte en anden købe os fri.
Vi slipper ikke for at stå til regnskab, men hvis ikke vi skulle gå fortabt, kunne det ikke være anderledes, end at en anden måtte ordne det regnskab. Og det må vi så holde os til, når vi konfronteres med vores synder og loven anklager os.

Der er ingen modstrid mellem treenigheden og forbudet mod at have andre guder. Det er jo netop den treenige Gud, der giver budet. Treenighedslæren har altid hørt med til kirkens tro, selv om man på et tidspunkt blev nødt til at formulere den mere systematisk end før pga. dem, der benægtede den.

Mht. endegyldige sandheder, det er rigtigt at der er mange der har det svært med det i dag. De fleste vil dog nok indrømme, at alt ikke kan være lige sandt. To uenige kan ikke begge have ret.
For min egen del tror jeg på, at Jesus taler sandt, når han kalder sig vejen, sandheden og livet, og at han er den eneste, der er kommet fra Gud og har set ham (modsat alle andre religionsstiftere). Og hvis han er opstået fra de døde - hvilket jeg tror - så må han være den, han siger, han er.
Vi går galt i byen, hvis vi opfatter en absolut sandhed som en spændetrøje i stedet for det, det er: Et lys på en mørk vej, og et landkort til at orientere sig efter. To modstridende landkort kan ikke begge vise den rette vej gennem et landskab, og det er ikke ligegyldigt, om man følger lyset eller ikke, hvis man vi finde vej i et bælgmørkt terræn, man ikke kender.
Derfor må sandheden være noget, der er givet i kærlighed og ikke i et ønske om at baste og binde.

Mht. at slå ihjel i Guds navn, så er det selvfølgelig ikke i orden, og har aldrig været Jesu ønske. Det kommer ud af menneskers fejltagelser, politiske bestræbelser mv.
I øvrigt, hvad med de mange, der er blevet slået ihjel under kommunismen - i ateismens navn? Man hører sjældent om folk, der afviser ateismen af den årsag, selv om de måske afviser kristendommen på samme grundlag. Tankevækkende, ikke?

Hvor har Lomborg givet udtryk for den holdning, du nævner?
I hvert fald er den forkert. At "herske over" naturen har aldrig været tænkt som despotisk rovdrift, men kan bedre oversættes med regere eller styre. Vi skal tage vare på Guds skaberværk og ikke misbruge det. Det ville jo ikke give mening, hvis han først skabte det og dernæst bød os at ødelægge det.

Med venlig hilsen AnnePande.

Det med, at Jesus skulle løskøbe os, forstår jeg ikke logikken i. Hvis gud er almægtig og det er ham/hende, der dømmer, i den sidste ende, så er der vel næppe et behov for at vi skal løskøbes? Så har jeg meget nemmere ved at acceptere Jesus som en profet, med nogle budskaber fra gud. Han har jo sagt mange kloge ting, som vi kan bruge til at leve et ordentligt liv.

Jeg har meget nemmere ved at acceptere dit standpunkt, når du siger tro og ikke som nogen, der nærmest påstår, at det er viden fordi det stå i biblen. I ordet tro ligger det jo også den usikkerhed, at man kan tage fejl. Jeg vil f.eks. ikke afvise kristendommen, måske er det foregået fuldstændigt som der står i biblen. Jeg har bare lidt svært ved selv at tro på det.

Kommunismen var vel også det nærmeste, man kommer en religion, hvad ideologi angår. Ateisme har jeg i øvrigt også svært ved at forstå. Det er jo tæt på at være det samme som at sige, at man har alle svarerne selv. Altså også en religion, bare uden noget indhold.

Med venlig hilsen
Gorbion

Det er mere logikken, i måden budskabet bliver givet videre på, end det præcise indhold af det. ”Her har i stentavler, med 10 bud på hvordan i skal opføre jer”. Folk godtager det. Tilmed, på trods af at de har mistet troen, på den korte tid Moses vandrede op på bjerget og kom tilbage igen. Kunne gud så ikke bare sige til menneskene, at han nu indgår en ny pagt med dem og at alle kan få syndsforladelse?

Er der brug for, at Jesus skal pines på korset, eller er det bare en forklaring på, at romerne uden videre kunne slå Jesus ihjel og en forklaring på, at ”guds folk” ikke er gået mod guds vilje, ved at medvirke til at slå Jesus ihjel. De har tvært imod fulgt guds plan.

I mine øjne minder det mere om en menneskelig bortforklaring, end om guds sande vilje.

Med venlig hilsen
Gorbion

Det med at vi nærmer os enden, kan man jo godt være lidt bange for. Jeg tror ikke at kristendommen er problemet, men ser man hvem det misbruger jorden mest, er der vel næppe meget tvivl om, at Vesteuropa og USA er godt med. Når jeg ser mig omkring, kan jeg finde ”gode” mennesker som er kristne, men bestemt også ”gode” mennesker der ikke er. Jeg kan også se mange kristne, som ikke er ”gode” og som ikke opføre sig ansvarligt. Er kristendommen så svaret? I så fald er der ikke rigtigt nogen (eller meget få), der følger budskabet, eller måske er der bare ikke nogen som har forstået det endnu. (Jeg er ikke budist vil jeg lige sige), men hvis men leder efter ”gode” ansvarlige mennesker, tror jeg man vil finde flere her, end inden for kristendommen.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet: Hvad er godt og hvad er ondt. Som du er inde på er der sikkert lige så mange definitioner, som der er mennesker. Jeg har svært ved at tro, at der findes nogen som er 100% gode. Ingen er fejlfri. Derfor pointen med syndsforladelse, ellers ville himlen blive et ret tomt sted.

Konfuse kom med en lignelse om himlen og helvede, som jeg synes er interessant i denne forbindelse. Han sagde at helvede er et sted med den bedste mad man kan forestille sig, men det eneste man har til at spise maden med er spisepinde, der er så lange, at man ikke kan nå munden. Himlen derimod er også et sted med den bedste mad, man kan forestille sig og det eneste man har til at spise maden med er spisepinde, der er så lange, at man ikke kan nå munden. Men i himlen mader folk hinanden. I helvede får de ikke noget at spise. Det gode for mig er uselviske handlinger.

Med venlig hilsen
Gorbion

Det var nu mere en refleksion over, i hvilken religion man finder flest ”gode” eller ansvarlige mennesker. Hvis kristendommen havde svarene og folk forstod dem, så burde kristne generelt handle anderledes. Inden for buddhismen synes jeg selv, sådan umiddelbart i hvert fald, at det lader til, at der findes flere ansvarlige mennesker. Hvordan kan det være? (jeg er ikke selv buddhist)

Med venlig hilsen
Gorbion

Hej Gibion

Er der brug for, at Jesus skal pines på korset, eller er det bare en forklaring på, at romerne uden videre kunne slå Jesus ihjel og en forklaring på, at ”guds folk” ikke er gået mod guds vilje, ved at medvirke til at slå Jesus ihjel. De har tvært imod fulgt guds plan.

Om det er en forklaring for at dække over at Guds folk ikke fulgte Guds plan ...... det tror jeg ikke det var....... Guds folk har aldrig (sjældent) fulgt Guds plan før - og det er der ikke blevet lagt skjul på..... hvorfor så denne gang?


Guds plan var at Jesus (Gud & menneske) skulle frelse os(mennesker) fra Guds (Gud) straf over vores synd mod Gud......
Her kommer lige et citat som måske kan afdække noget af det du tumler med lidt:

Det er for det første vigtigt at forstå, at Jesus ikke blot var "en mand", hvis død for 200 år siden sætter os fri. Jesus var ikke en uskyldig "tredjepart", som Gud straffede i stedet for os. Jesus er derimod selv Gud såvel som menneske. Han er ikke blot den, der bliver dømt for forbrydelsen; han er den, imod hvem forbrydelsen er begået, og den, som afsiger dom for forbrydelsen. Dommeren selv blev den dømte! Så der er ingen "tredjepart" i denne sag. Der er kun to parter - den hellige Gud og den syndige menneskehed - og Jesus, der døde for os er begge dele. det er ikke uretfærdighed; det er ubegribelig kærlighed. Fra bogen "Breve fra en skeptiker" af Dr. Gregory A.Boyd og Edward K.Boyd

Hej Gorbion.

Du skriver at det er ulogisk, at Jesus skulle løskøbe os, hvis Gud er almægtig.
Guds almagt betyder ikke kun, at han kan alt, men at Gud kan, hvad han vil. I sin visdom ved han, hvad der er nødvendigt, selv om vi evt. ikke umiddelbart kan se det.

Grunden til, at løskøbelse er nødvendig, er, at Gud er retfærdig. Derfor må han straffe det brud på sin lov, som vores synd er.
Hvis vi synes, det lyder urimeligt, kan vi jo tænke på, hvad vi selv ville betragte som retfærdighed. En øvrighed, der aldrig straffer forbrydelser - lige fra smårapserier til vold, mord og bedrageri - ville vi ikke kalde retfærdig, tværtimod. Heller ikke selv om den gjorde det under dække af "kærlighed". (Hvad så med de skadelidte?)
Hvis vi ganger den menneskelige retfærdighedsfølelse op til 1000 (eller uendelig), så har vi Guds retfærdighed.
Hvert menneske synder mod Guds lov mange gange hver dag. Det kan være "stort" eller "småt", men overfor Gud er det hele lovbrud. Derfor er der kun en af to muligheder: Enten må vi selv bære straffen og adskilles fra Gud for altid. Eller også må en anden, en uskyldig, bære straffen i stedet for os, for at løskøbe os. Derfor var Guds evige Søn nødt til at blive menneske og dø under Guds vrede, for at vi skal gå fri fra den. Tror vi det, er vi fri og kan leve under Guds nåde. Vil vi ikke tro på den stedfortrædende gerning, må vi selv tage skraldet, for så er der ingen til at hjælpe os.
Derfor er det en kæmpe gave, som Gud har givet os ved at lade sin Søn dø og opstå. En gave, som vi må tage imod med stor glæde og taknemlighed.
Gud kunne i teorien i sin almagt gøre det på en anden måde, men så ville han ikke være både retfærdig og kærlig.

Jesus har sagt mange kloge ting, som vi kan bruge til at leve et ordentligt liv. Men det er der også mange andre, der har. Desuden smuldrer billedet af den kloge profet en del, når man tænker på, at han kaldte sig selv Guds søn, og sagde at han var kommet for at give sit liv som løsesum. Hvis han siger det, og det ikke passer, bliver det temmelig svært at bevare billedet af vismanden. Det bliver forstyrret temmelig meget af, at han påstår at være guddommelig uden at være det, og at vi behøver en løsesum, vi ikke behøver. Så er han mere galning end vismand.
Og selv om en sådan evt. måtte have sagt kloge ting, ville det andet overskygge i en grad, så man måtte sige: Ham kan vi ikke bruge som forbillede.
Jesus må enten være den, han siger, eller man må forkaste ham helt som galning. Det lader sig ikke gøre blot at betragte ham som vismand.

Du skriver. "I ordet tro ligger det jo også den mulighed, at man kan tage fejl".
Jo, hvis du sætter "tro" op imod "viden", vil tro betyde usikkerhed: "Jeg tror det nok, men ved det ikke".
Sætter du det op imod vantro, vil tro betyde tillid og overbevisning. "Jeg tror på det, Søren siger, men det, Karen siger, tror jeg ikke på".
Der er som bekendt stor forskel på usikkerhed og tillid.

Når vi - og NT - taler om tro, er det i betydningen: tillid, overbevisning. Snarere end usikkerhed, selv om vi selvfølgelig også kan være usikre på mange ting. Alligevel kan man ligefrem tale om vished i troen.

Mht. ateisme, jo den synes jeg også er svær at forstå.

Mvh. AnnePande.

Biblen er jo skrevet af mennesker efter Jesus død. Jeg ser biblen som et historisk værk, der som sådan kan underkastes almindelig kilde-kritik. Noget er gået tabt, noget misforstået noget måske endda manipuleret lidt. Derfor ser jeg intet problem i at se Jesus, som en vis mand med særlige evner og stor indsigt.

Med venlig hilsen
Gorbion

Hvad gør det virkelighedsfjernt? - Tror du på videnskab? Det er jo også tro.
Enten tror du at du har svarene i videnskaben og i kraft af det du ser, føler, smager og høre?
Eller er du bare, alternativt, ligeglad med at forstå den verden du laver i.

Jeg ved kun en ting: "Jeg tænker, derfor er jeg", alt andet er tro.
Jeg tror f.eks. ikke på den fysiske verden, jeg tror det er en illusion, som er skabt for at vi skal lære noget. (Hvilket i øvrigt også giver mening, i en kristelig kontekst, da det var da Adam og Eva spiste af kundskabens tre, de måtte forlade paradiset).

Med venlig hilsen
Gorbion

Hej Gorbion...

Du skriver: Jeg tror f.eks. ikke på den fysiske verden, jeg tror det er en illusion, som er skabt for at vi skal lære noget.

Hvad skal vi lære og hvorfor? Hvilket formål har denne læreproces?

Hej Gorbion

Inden for buddhismen synes jeg selv, sådan umiddelbart i hvert fald, at det lader til, at der findes flere ansvarlige mennesker. Hvordan kan det være?

Tjae... jeg ved det ikke, men et bud på det kan måske være, at kristendommen er blevet så "udbredt" at mange kalder sig kristne uden overhovedet at vide, hvad kristendommen indeholder og hvad det indebærer. De kalder sig kristne, men lever ikke efter det, fordi de ikke har sat sig ind i hvad det betyder.

Buddisme er ikke en vildt "kendt" religion i Danmark. Derfor er de, som er interesserede i det og som evt. vil konvertere, nødt til fra bunden at sætte sig ind i, hvad buddismen indeholder, og hvad det indebærer at være buddist, før de kan kalde sig buddister. Derfor virker de nok som mere seriøse og ansvarlige repræsentanter for deres religion.

Desuden ser vi jo i Danmark kun de store buddistiske personligheder, som tager deres religion seriøst. Måske er der i Nepal, og hvor buddismen ellers findes, også en hel del, som kalder sig buddister uden at vide, hvad det betyder.

Guds fred!

- Thilde