Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#29714 - 12/02/2004 12:07 Er Djævelen gud?
Anonym
Anonym


hvis der kun findes en sand gud...hven er djævelen så?
der er mennesker der ser ham som deres "gud".
Hvis djævelen er det onde modstykke til gud så er han vel også en form for gud.
Jeg har så også lige et andet punkt som har beskæftiget mig en del tid....
Efter kristendommen er børn jo det mest uskyldige, hvordan kan gud så slå dem ihjel de har jo ikke gjort noget ? nu tænker jeg på moses der ville have sit folk sat fri og hvis ikke den onde farao lod dem gå ville gud slå alle egypteres førstefødte ihjel, hvilket han gjorde. Her kan jeg altså ikke se nogen åhh, så god gud.


Ændret af Netmissionæren (18/02/2004 23:23)

Til toppen 
#29715 - 19/02/2004 00:17 Re: Er Djævelen gud?
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Hej PiaK

Først må jeg undskylde at det har taget flere dage inden jeg svarer dig. Men tiden har ikke slået til og derfor kommer svaret først nu.

Du spørger først hvem Djævelen er. Her må jeg henvise dig til vores svararkiv som faktisk svarer på et tilsvarende spørgsmål: Hvem er Satan? Satan er ikke en gud, men derimod (så vidt jeg kan forstå Bibelens antydninger) en engel, som er skabt af Gud, men siden har vendt sig imod ham og nu bekæmper og modarbejder Gud. Han er derfor ikke noget egentligt modstykke til Gud, som alene har al magten - også over Djævelen. Du kan læse mere om dette i svaret jeg lige henviste til samt i svarene på disse spørgsmål: Er det Satan eller Gud der volder død? og Skabte Gud det onde?

Du spørger også til det med at Gud tilsyneladende slår børn ihjel og henviser til den sidste af de 10 plager som Gud lod ramme ægypterne inden de lod Israel rejse slippe ud af deres slavetilværelse. Til det må jeg svare ja. Gud skaber liv og Gud tager liv. Og det gælder både børn og voksne. Der kan være mange grunde til at man mister livet. Sygdom, ulykke, krig eller alm. ælde. Uanset hvordan og hvornår det sker, så er det dog altid Gud der tager livet tilbage. Se "Er Gud ikke kristen?"

Du skriver videre at børnene er uskyldige. Til det må jeg først svare nej. Der er ingen der er uskyldige i forhold til Gud, uanset om vi er børn eller voksne. Kristendommen lærer tværtimod at vi alle er født som syndere og derfor er skyldige. Men - for det andet, og det er lige så vigtigt(!): Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem et menneskes død og dets skyld overfor Gud. Dvs. at mennesker der dør unge - eller som børn - er ikke mere skyldige end dem som lever et langt liv.

Læs fx Ondskaben i Benløse og Græder Gud også? og Gud straffer børn...

Du har ret i at det kan være svært at se den gode Gud, når der sker ting som vi synes er forfærdelige og urimelige. Men alt hvad Gud gør tjener et dybere og bedre formål end det vi ofte kan se. Gud ser verden og menneskers liv i et større perspektiv end vi gør og derfor handler han ofte på måder vi ikke forstår. Men han gør det altid ud fra en grundlæggende kærlighed som ikke vil os det onde, men som derimod vil beskytte os imod det onde. Indebærer det at han må tage menneskers liv - måske endda børns liv - ja, så har han både ret til det og han har helt sikkert også sine gode grunde til det. Grunde som jeg ikke kender eller forstår, men grunde som handler om at han vil frelse.

Vi lever desværre i en verden som er gennemsyret af synd og uretfærdighed. Ikke fordi Gud er ond, men fordi vi mennesker er syndere og derfor ofte vælger det onde. I denne verden må selv Gud ofte vælge mellem to onder. Alternativet ville være at han hev stikket ud og standsede livet for os alle. Det gør han også en dag, men indtil da må både Gud og vi mennesker leve med at verden er fuld af sygdom, meningsløshed, ondskab, ødelæggelse og død.

Det er alt dette Jesus er kommet for at frelse os fra og det kan du læse rigtig meget mere om her på JesusNet.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær