Hej!

Det at være kristen indebærer jo også at tro på Adam & Eva.
Det synes jeg er ret svært (læs: umuligt), og nok en af de mange ting, som gør jeg lidt mister respekten overfor bibelen. Det viser efter min mening bare hvor meget det er MENNESKET der har skrevet den, og hvor lidt det er Gud.
Du vil nok skrive at man mere skal tage historien som en moralsk historie, med et godt budskab, end noget realistisk.
Men så tænker jeg; hvor meget af det der står i bibelen er der så hold i?
Er det bare gode historier alt sammen? Som der for så mange år siden blev skrevet, at man ikke rigtig kan sætte navn på - må sige at "det nok er Gud"?

En af de andre ting jeg funderer lidt over, er det egentlig er lidt "slapt" jeg er kristen. Hvis jeg ikke lige var født på dette sted, dette tidspunkt, ville jeg have troet på noget andet. Hvad der lige havde været dér. Om det så ville være Thor og Odin eller Buddha...
De religioner er som sådan jo ikke bedre end kristendommen. Men jeg "tager bare mod" kristendommen. Og som kristen skal jeg jo tro på, min tro er den rigtige - og de andre dermed er forkerte.
Alle kan nok blive enige om der kun er en ting som er sand. Det kan jo ligeså godt være Buddismen eller Den Nordiske Mytologi? Ikk'?! Ellers ville det godt nok være pussigt JEG lige var havnet det RIGTIGE sted...

Når jeg siger jeg er kristen... Ved jeg det ikke rigtig. Jeg tror på Gud, men ikke på bibelen, ikke rigtig.
De 10 bud, kan jeg ikke forestille mig Gud har "digtet" (så har jeg hvertfald ikke lyst til at tro på ham), det er på en måde strengt at han skal ligge navn til det.
Fx det bud om man ikke må blive skilt. Der mener jeg man skal gøre det der er det bedste. Livet er for kort til at være sammen med mennesker man ikke kan sammen med. Man skal da leve med kærlighed. Det burde Gud da være den første til at vide...

Håber på svar.


P.S. det der med Adam & Eva... Alle dem som har tegnet dem, har tegnet dem som hvide i huden.
Hvordan er de sorte/brune mennesker så skabt?
Om alle omstændigheder kan to mennesker, selvom de har to forskellige hudfarver, jo ikke skabe mennesker i en masse farver... Så må det jo blive en blanding af faren og moren. Ikk'?

Hej

Det er rigtig fint at du er så ærlig omkring dit forhold til troen på Gud. Det er så let at lade være med at stille spørgsmål når det drejer sig om de vigtigste ting her i livet. Men du gør det og jeg skal prøve at svare dig så godt jeg kan.

At være kristen handler først og fremmest om at tro på Jesus. En kristen er én som erkender at overfor Gud er jeg en synder, som er fortabt uden hans tilgivelse, men ved at tro på Jesus, som min stedfortræder, så frelses jeg gennem døden til et evigt liv. Det er det helt grundlæggende i den kristne tro. Dvs. det er ikke Bibelen som sådan, eller Adam og Eva, jeg tror på, men Jesus, Guds søn.

Men når dette er sagt, så er det da helt rigtigt, at vi kan ikke isolere den frelsende tro på Jesus fra alt det som Jesus iøvrigt står for og lærer os. Og een af de ting Jesus lærer os, er, at Bibelen er Guds ord. Det er ikke bare en række gode historier, men det er Guds åbenbaring til os mennesker. Hvis ikke det var det, hvordan skulle vi så kunne tro på Jesus og det han har gjort? Alt det har vi jo stort set kun fra Bibelen?

Du skriver at du har svært ved at tro på Adam og Eva. Jeg går ud fra at det er fordi du holder skabelses-historien op imod den evolutionslære som er almindelig i dag. Og du har helt ret i at begge dele kan ikke være sande. I hvertfald ikke hvis vi virkeligt regner Adam og Eva for at være skabt af Gud som de første mennesker på jorden.

Personligt tror jeg at skabelses beretningen om Adam og Eva er sand. Jeg tror også der er en del poesi og symbolik i beretningen. Fx mener jeg ikke det er afgørende om der er tale om 6 dage af 24 timer eller om rækkefølgen var præcis som beskrevet, men jeg mener heller ikke at beretningen kan forkastes som fantasi og forestillinger. Jeg tror Gud har givet os denne historie for at slå fast, at vi mennesker blev skabt af Gud, at det var Ham som gav os liv, mål og mening, at det var ham vi syndede imod ved at at overtræde hans regler, og at menneskelivet og verden derfor ikke siden har været sådan som Gud oprindelig ville det. Læs evt. artiklen Tilbage til paradiset.

At Adam og Eva ofte afbildes som hvide siger jo ikke noget om hvordan de virkelig så ud. Måske har de været meget mørke - jeg ved det ikke. Men jeg synes da kun det er meget naturligt og sansynligt at mennesker siden Adam og Eva har udviklet sig lidt forskelligt afhængigt af de livsvilkår de havde. De mennesketyper som stammer fra solrige og varme lande er jo netop de sorte, hvis hud beskytter dem bedre mod solen.

Du skriver: "Du vil nok skrive at man mere skal tage historien som en moralsk historie, med et godt budskab, end noget realistisk. Men så tænker jeg; hvor meget af det der står i bibelen er der så hold i? Er det bare gode historier alt sammen?"

Her rammer du noget meget vigtigt. For du har jo ret i at hvis noget af Bibelen bare er "gode historier" uden historisk værdi eller sandhed, hvor meget i Bibelen er der så hold i? Hvordan skal vi så sortere og hvem skal afgøre hvad vi kan regne med og hvad vi ikke kan regne med?

Jeg tror vi er nødt til at indse at hvis vi vil læse og forstå Bibelen som ethvert andet historisk dokument, skrevet af tilfældige mennesker, som har taget fejl i både det og det andet, ja, så lærer vi ikke Gud at kende som den han er og så kan vi heller ikke regne med noget som helst af det som den fortæller om Jesus. Min overbevisning og erfaring gennem de mange år jeg har beskæftiget mig med Bibelen, er, at den faktisk er til at stole på. Og er den det, så kan det kun være fordi Gud har haft den afgørende finger med i spillet omkring dens tilblivelse. Bibelen er simpelt hen for fantastisk til at den kan være rent menneskeværk.

Prøv evt. at læse disse artikler om Bibelen:
http://jesusnet.dk/art/?vis=475
http://jesusnet.dk/art/?vis=212
http://jesusnet.dk/svar/?vis=376
http://jesusnet.dk/svar/?vis=304
http://jesusnet.dk/svar/?vis=138
http://jesusnet.dk/svar/?vis=71

Du har ret i at hvis du var født et andet sted i verden og evt på et andet tidspunkt i historien, så havde du sandsynligvis troet på det som nu var almindeligt på det sted og det tidspunkt. Ja, men det siger jo ikke noget om hvad der er sandt og hvad der ikke er sandt. Jeg ved ikke hvordan Gud i praksis lader alle mennesker få lige muligheder for at lære ham at kende. Og jeg er glad for at det heller ikke er mit ansvar. Det må jeg overlade til Gud. Det jeg må tage stilling er hvad jeg tror der er sandt. Og i dag lever vi jo i en tid og en verden hvor vi ikke er nødt til at tro på noget bestemt, men frit kan undersøge alverdens religioner. Om som du selv siger: Der kan kun være én sandhed!

Du undrer dig også over de 10 bud. Egentlig synes jeg at netop de 10 bud udtrykker nogle af de mest alment anerkendte principper for mennerskers omgang med hinanden. Der står ikke i de De 10 Bud at man ikke må skilles, men der står at man ikke må bryde ægteskabet - fx ved at være hinanden utro. Og det er vi vel alle sammen enige om er en god regel (?).

Jeg håber du kan bruge disse svar til lidt.