Hej

Debatterne viser ofte, at godt nok tror de fleste troende på Guds ord f.eks. i NT, men når debatten begynder at dreje sig om at anvende ordet i praksis, så sker der underlige ting med fortolkning og vægtlægningen af de samme ord.

Det er som om, at så længe ordet kun er et begreb er det ufarligt, men når nogen prøver at beskrive at Guds ord og kraft -Helligånden-er bestemt til at fungere levende og dynamisk blandt mennesker, så kommer de traditionelle bortforklaringer og overleveringer igang.

Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, står der i Johannes Evg. og Jesus lovede Helligånden til de som kom til tro på Ham - og mange andre løfter, som havde med "dynamis" dynamikken Helligåndens kraft og in= spiro inspirationen gennem Guds ord at gøre, så at de kristne kunne gøre en forskel.

Guds rige består ikke kun i ord, men i kraft!

Er min påstand rigtig eller tager jeg helt og aldeles fejl ???

mvh
carl

Hej Carl
Du skriver:

Debatterne viser ofte, at godt nok tror de fleste troende på Guds ord f.eks. i NT, men når debatten begynder at dreje sig om at anvende ordet i praksis, så sker der underlige ting med fortolkning og vægtlægningen af de samme ord.

Det er som om, at så længe ordet kun er et begreb er det ufarligt, men når nogen prøver at beskrive at Guds ord og kraft -Helligånden-er bestemt til at fungere levende og dynamisk blandt mennesker, så kommer de traditionelle bortforklaringer og overleveringer igang.

Spoergsmaalet er jo, om det er det, der er motivet bag forklaringerne. En ting er at vi er uenige i forstaaelsen af Helligaandens kraft etc., men det maa vi jo debatere ud fra biblen i stedet for blot at beskylde andre for at have forkerte motiver, og bortforklare ting. Det er en noget nedladende hodnign at have til andre mennesker synes jeg. Du maa jo bevise dine paastande ud fra biblen, i stedet for bare at skyde andre grimme motiver i skoen.

Jeg kunne jo lige saa godt sige det modsat, at naar biblen taler klart om f.eks. de ekstraordinaere naadegavers ophoer, saa kommer straks de traditionelle bortforklaringer og overleveringer.

mvh. Magnus

Hej chemnitz

Det overrasker mig ikke, at du svarer som du gør:
Du skriver:
"Jeg kunne jo lige saa godt sige det modsat, at naar biblen taler klart om f.eks. de ekstraordinaere naadegavers ophoer, saa kommer straks de traditionelle bortforklaringer og overleveringer.Citat slut.

Kommentar:
Jeg lod være med at fokusere på noget bestemt skriftsted, netop for lægge op til en åben og frugtbar debat. Det bebrejder du mig og beviser så, at jeg så ret, fordi du netop i dit ovennævnte indlæg kommer med en udokumenteret påstand af meget snæver observans.
Så, chemnitz, hvor er det konkrete bibelske belæg for
"de ekstraordinaere naadegavers ophoer" ??

Iøvrigt er der intet i NT, der omtaler " de ekstraordinære nådegaver" , hvor i alverden har du det udtryk fra ?

mvh
carl

hej carl
Nej, biblen bruger ikke ordet ekstraordinaere naadegaver, ligesom den ikke bruger ordet treenighed f.eks. Spoergsmaalet er om sagen er der, og saa kan vi saamaend kalde det, hvad vi vil. Jeg kalder det ekstraordinaere naadegaver, blot for at sammenfatte en sag i skriften.

mht. til belaegget, kopierer jeg her fra et indlaeg jeg skrev til Mission tidligere idag:

Du skriver:





Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Ordet oversat med fuldkommen her er paa graesk modsaetningen til stykkevis, hvilket ogsaa fremgaar af teksten, altsaa det faerdige produkt, samlingen af alle stykkerne. Desuden er det intetkoen, hvilket hverken paaser paa, Jesus, Guds rige eller evigheden. Det er altsaa det fuldbragte af samme slags som det foregaaende stykkevise, nemlig aabenbaringsord fra Gud. Disse ting skal forgaa naar det faerdige produkt af Abbenbaringsord kommer, nemlig biblen. Udtrykket oversat med ansigt til ansigt er paa graesk modsaetningen til et uklart spejl, som der tales om forinden. Igen er der tale om det klare af samme art som det foregaaende. Paulus slutter saa af med at bruge det apostolske jeg, om apostolatet. Naar apostolatets opgave er fuldfoert, den faerdige kanon, skal han kende fuldt ud og ikke bare i stykker som han oplvede det ved at skrive lidt here og der.

Prikken over i'et er jo saa, at Tro, Haab og Kaerlighed skal fortsaette efter at det fuldkomne er komemt. Haab kan ikke fortsaette efter Herlighedens rige er brudt frem, da Haab er fast tillid til det, der ikke ses. Altsaa maa det fuldkomne vaere noget foer Helrigheden og tydeligvis en form for aabenbaringsord, som er den fuldendte form af de stykkevise aabenbaringer, biblen.

Naar det fuldkomne komemr, skal alle de stykkevise aabenbaringer forgaa, da de var knyttet til Herrens dag fra Joel, hvilket er Messias' foerste komme, som Peter bevidner Pinsedag, Apg 2. Denne tid sluttede med aar 70, hvor Guds dom over de koedelige Israel blev eksekveret, og domstegnet, sprogunderet, holdt dermed op, da dets formaal var at vidne om Guds dom over det folk, der ikke kendte sin besoegesestid, som Paulus skriver med reference til Esajas tale om fremmede tungemaal som dom over Israel: " Brødre, vær ikke børn i klogskab! I ondskab skal I være små, men voksne i klogskab. v21 I loven står der skrevet:
Ved folk med fremmede sprog
og ved fremmedes læber
vil jeg tale til dette folk,
og selv da vil de ikke høre på mig,
siger Herren.
v22 Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende. Og profetisk tale er ikke for de ikke-troende, men for de troende.



I Apg 8, synes jeg det fremgaar klart, at det var knyttet til apostlene og ikke til daaben, som Filip godt kunne give:
Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. v6 Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; v7 for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. v8 Og der blev stor glæde i den by. v9 Men der var i forvejen i byen en mand, der udøvede magi, så folk i Samaria var helt overvældede. Han hed Simon og gav sig ud for at være noget stort. v10 Alle, små som store, var optaget af ham og sagde: »Han er Guds kraft, den der kaldes Den Store.« v11 De var optaget af ham, fordi han gennem lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster. v12 Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder. v13 Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig hele tiden til Filip og var forbløffet over de tegn og mægtige gerninger, han så. v14 Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. v15 Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; v16 for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. v17 De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden. v18 Men da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem v19 og sagde: »Giv også mig den magt, at den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden.« v20 Peter svarede ham: »Gid dit sølv må forgå og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for penge. v21 Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. v22 Omvend dig derfor fra din ondskab, og bed Herren om, at du må få tilgivelse for det, dit hjerte pønser på, v23 for jeg ser, at du er fuld af gift og galde og lænket i uretfærdighed.« v24 Men Simon svarede ham: »Gå i forbøn for mig hos Herren, så der ikke skal ske mig noget af det, I har sagt.«


Filip kunne goere tegn og undere og var en af dem, der stod naermest apostlene, men videregive det synlige tegn paa Helligaanden kunne han ikke. Det er jo derfor Simon proever at koebe dette fra apostlene.



Mit spoergsmaal til dig er saa: hvor er dit bibelske belaeg.
mvh. Magnus

Hej chemnitz

Jeg skal undlade at kommentere dit lange indlæg, hvor du prøver at udlægge skriften, din udlægning af det fuldkomne blev opnået på bibelens tid hænger ikke sammen med resten af NT`s kontekst, skal jeg hilse og sige fra en særdeles skriftklog person.

Jeg skal nøjes med at skrive følgende:

Du skriver: Filip kunne goere tegn og undere og var en af dem, der stod naermest apostlene, men videregive det synlige tegn paa Helligaanden kunne han ikke. Det er jo derfor Simon proever at koebe dette fra apostlene. Citat slut.

Kommentar:
En mærkelig bemærkning , som slet ikke er bibelsk korrekt, der er ingen uden Gud, som kan give åndelige nådegaver.
Iøvrigt viser dit indlæg at du har altså ikke læst at Philip havde 4 døtre med profetisk gave. De må have levet videre med den gave efter deres far, så hvordan vil du bortforklare det !Apostlenes Gern. kap. 21. vers 9.

Din påstand om Simon, der prøver at købe .....
den er godt nok langt ude og iøvrig burde du jo anstændigvis bringe hele teksten, hvor Peter formaner simon i kap. 8. vers 20.

De åndelige nådegaver kan ikke videregives af noget menneske, de gives af nåde som en gave fra Gud. En NÅDEGAVE !

mvh
carl

hej carl
Du skriver

Jeg skal undlade at kommentere dit lange indlæg, hvor du prøver at udlægge skriften, din udlægning af det fuldkomne blev opnået på bibelens tid hænger ikke sammen med resten af NT`s kontekst, skal jeg hilse og sige fra en særdeles skriftklog person.

Vi lader den staa et oejeblik, saa folk selv kan vurdere, hvem der er udokumenteret, og vaelge om de vil boeje sig under skriftens eller din usynlige vens autoritet.

Kommentar:
En mærkelig bemærkning , som slet ikke er bibelsk korrekt, der er ingen uden Gud, som kan give åndelige nådegaver.
Iøvrigt viser dit indlæg at du har altså ikke læst at Philip havde 4 døtre med profetisk gave. De må have levet videre med den gave efter deres far, så hvordan vil du bortforklare det !Apostlenes Gern. kap. 21. vers 9.

Der staar jo ikke, at Gud brugte Filip til at videregive denne naadegave til hans doetre.

Din påstand om Simon, der prøver at købe .....
den er godt nok langt ude og iøvrig burde du jo anstændigvis bringe hele teksten, hvor Peter formaner simon i kap. 8. vers 20.

Hvad har det med sagen at goere. Selvfoelgelig blev Simon afvist og formanet. Men hans interesse vidner alligevel om, at Gud eksklusivt brugte apostlene til at videregive sproggaven.

De åndelige nådegaver kan ikke videregives af noget menneske, de gives af nåde som en gave fra Gud. En NÅDEGAVE !

Ja, men tungetale og profeti blev givet gennm apostlene.

mvh. Magnus

Hej chemnitz

Du skriver:
Der staar jo ikke, at Gud brugte Filip til at videregive denne naadegave til hans doetre. Citat slut.

Svar: Nej, det var heller ikke det jeg gjorde opmærksom på. Men du hævder jo at nådegaverne gives videre af apostlene ??
Det står der intet om her eller iøvrigt i bibelen.

Du skriver også:
Hvad har det med sagen at goere. Selvfoelgelig blev Simon afvist og formanet. Men hans interesse vidner alligevel om, at Gud eksklusivt brugte apostlene til at videregive sproggaven.
Citat slut.

Svar:

"Gud eksklusivt brugte apostlene til at videregive sproggaven."

Sproggaven ?? Hvad er det for en gave og hvor står det i bibelen at det var apostlene ?

Du skriver til slut:
Jeg skrev citat: De åndelige nådegaver kan ikke videregives af noget menneske, de gives af nåde som en gave fra Gud. En NÅDEGAVE. Citat slut.

Du skriver så:
Ja, men tungetale og profeti blev givet gennm apostlene.

Mit sidste svar:
Din påstand svarer ikke til bibelens beskrivelse:
Bla. a. Apostlenes Gerninger kap. 2 vers 2 kom Heligånden over dem som var samlet i ovensalen og det var flere end apostlene. Paulus var heller ikke blandt de første apostle og han talte mere i tunger end alle andre og virkede med nådegaverne.
I Korinterbrevet skriver Paulus intet om, at nådegaverne skulle gives af apostlene, hvilket de heller ikke blev i de nye menigheder.Tværtimod gav Paulus anvisninger til de ældste om hvordan de skulle administreres blandt menighedens medlemmer.
Silas og Barnabas var heller ikke apostle, men havde profetisk gave og Timotheus havde nådegaver.

Cecil M. Robeck har skrevet om tilstedeværelsen og brugen af den profetiske nådegave i de første århundreder og Pepetua, Tertullian og Cyprian har på den tid givet vidnesbyrd og beretninger om nådegavernes brug, hvilket kan læses gennem forskeres beretninger.

mvh
Carl

Hej Carl

Guds Ord er kraft:

"Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv".(Joh.6,63)

"For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft" (1. kor.1,18)

I mit kristenliv er jeg ikke ukendt med kraften, men oplever denne som sidegevinst, og ikke som et must.

Jeg har for mange år siden været i new-age, og har arbejdet en del med Reiki-healing. Stor var min overraskelse derfor da jeg senere kom i det karismatiske, for det jeg kunne mærke her føltes fuldstændig mage til det jeg kendte tidligere. I new-age kaldte man det "indre ro/fred" eller "centreret" - hos karismatikerne "åndsfyldt".

Men den fysiske, psykiske - ja indre fornemmelse var den samme!!!. Jeg har så efterfølgende læst udsagn fra andre new-agefolk, der ligefrem påstår at det ER det samme, de har tilsyneladende gjort den samme erfaring som jeg selv, de har heller ikke kunnet "mærke" forskel.

Selvfølgelig blev jeg kraftigt anfægtet af dette! Men godtog andre kristnes forklaringer om at uanset hvad jeg kunne mærke så VAR det IKKE det samme! Men hvordan kunne man kende forskel, når nu fornemmelsen var den samme??

Gennem en længere tids søgen fandt jeg frem til at det i virkeligheden ikke drejer sig om hvad jeg kan mærke, for det jeg kan mærke kan bedrage. Men svaret er at finde i noget udenfor mig selv!

Udenfor os selv, kan vi finde Guds Ord og de to nådemidler, dåb og nadver. Her er Gud selv tilstede og giver af sig selv, og han giver os dem for bevare og udruste os!

Det er vidunderligt at mærke Guds kraft og styrke - det er knap så vidunderligt at føle sig magtesløs, men her siger Gud til Paulus at det er her hans magt udfolder sig! »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« (2.kor,12,9) Dette er Korsets evangelium, for det var ved fuldstændig magtesløshed og overgivelse til Guds vrede, at Jesus besejrede Satan, og det er ved fuldstændig magtesløshed og overgivelse vi beder "Forlad os vore synder", "Tilgiv os".................HER udøves Guds magt!!

Mkh Malli

Hej carl

Svar: Nej, det var heller ikke det jeg gjorde opmærksom på. Men du hævder jo at nådegaverne gives videre af apostlene ??
Det står der intet om her eller iøvrigt i bibelen.

Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. v15 Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; v16 for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. v17 De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden. v18 Men da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem
Apostlene lagde haenderne paa dem og de fik Helligaanden, og Simon saa at de fik den. Ud fra ApG.'s oevrige beskrivelse af at Helligaanden kom synligt over folk, er den umiddelbare laesning for mig at se, at det var sprogunderet, der var tale om.

Sproggaven ?? Hvad er det for en gave og hvor står det i bibelen at det var apostlene

Det, der er oversat med tungetale.

Din påstand svarer ikke til bibelens beskrivelse:
Bla. a. Apostlenes Gerninger kap. 2 vers 2 kom Heligånden over dem som var samlet i ovensalen og det var flere end apostlene. Paulus var heller ikke blandt de første apostle og han talte mere i tunger end alle andre og virkede med nådegaverne.
I Korinterbrevet skriver Paulus intet om, at nådegaverne skulle gives af apostlene, hvilket de heller ikke blev i de nye menigheder.Tværtimod gav Paulus anvisninger til de ældste om hvordan de skulle administreres blandt menighedens medlemmer.
Silas og Barnabas var heller ikke apostle, men havde profetisk gave og Timotheus havde nådegaver.

Der er ikke noget i ApG. 2, der siger at der var andre i ovensalen end apostlene. Men igen og igen ser vi, at tungetalen kommer, hvor apostlene kommer. Mht. paulus, saa havde han jo vaeret i Korinth, hvorfor de havde sprogggaven der. At Paulus giver anvisninger til, hvordan den skulle administreres modsiger ikke dette.
Mht. de andre profeter, har jeg jo ikke benaegtet at andre fik den gave, kun at det skulle ske uden gennem apostlene, hvortil jeg ogsaa regner Paulus, der jo selv lader undere og tegn vaere et bevis paa hans apostolat, hvilket det jo ikke kunne vaere, hvis disse ikke var knyttet til apostolatet.

mvh. Magnus

Hej chemnitz

Desværre er dine indlæg stadig præget af dine egne påstande, fortolkninger og udlægning af skriftens ord.

Du har lagt meget vægt på apostlenes involvering i at give nådegaverne videre, hvilket ikke er bibelsk korrekt. De var blandt de første, men ingen steder i bibelen er anført, at Helligånden og nådegaverne skal formidles af apostlene.

Du skriver:
Men igen og igen ser vi, at tungetalen kommer, hvor apostlene kommer. Mht. paulus, saa havde han jo vaeret i Korinth, hvorfor de havde sprogggaven der. At Paulus giver anvisninger til, hvordan den skulle administreres modsiger ikke dette. Citat slut.

Svar: Jesus sagde, at Han ville sende Helligånden, når Han gik bort, således at Talsmanden, Helligånden kunne være hos dem altid. Derfor var apostlene de første de der oplevede, at Helligånden tog bolig i dem og de talte i tunger og fik de forskellige nådegaver.
I Pauli breve til de nye menigheder står der mange henvisninger til Helligåndens funktion blandt disse og de forskellige lemmer i menigheden. I Efeserbrevet skriver Paulus om tjenesternes funktion i menigheden, som er der med det formål : At oplære de hellige til deres tjenestegerning !!!
Helligåndens funktion gennem nådegaverne er derfor fortsat videre op gennem tidsaldrene.
I mit sidste indlæg har du fået flere historiske henvisninger
der bekræfter mine indlæg.

Derfor er din påstand om at nådegaverne var slut med de oprindelige apostle hverken bibelsk korrekt eller svarende til de historiske eller nutidige fakta.
Helligånden blæser hvorhen den vil og det kan hverken du eller andre forhindre. Den er ikke afhængig hverken af menneskelig visdom eller indsigt eller studier eller gives som fortjeneste. Nej, den gives frit af Gud til de ydmyge mennesker, som ber om den og som får vidunderlige nådegaver og kraft til at leve for Gud og betjene/bringe håb, frelse, lægedom og udfrielse til andre mennesker. Og til at skabe guddommelig orden i dette er tjenestegaverne givet af Helligånden, som anført i Efeserbrevet kap. 4. vers 11.
Dette under vil fortsætte indtil Kristus kommer for 2 `anden gang, hvor det fuldkomne Guds rige endelig kommer og vi ikke længere behøver nådegaverne, men hvor Han Kristus skal være blandt sine hellige- Kristi legeme- kirken.

mvh
carl

Hej malli

Det er et godt indlæg og du giver et godt billede af det problem, at New age og andre f.eks. spiritismen kan gøre noget, som tilsyneladende minder om Helligåndens funktion.

Det er et vigtigt punkt du peger på, fordi ikke- kristne ganske enkelt ikke kan bedømme, hvad der er sandt eller ej. De kender hverken bibelen eller Guds kraft.

Jeg har ofte i mit erhverv og andre tilfælde mødt mennesker, som påstod at reinkarnation, erindringer fra det tidligere liv, clairvoyance m.m var fra Gud, men bibelen advarer imod disse vildfarelser.

Tænk på Moses og Aron hos Farao. Næsten alt hvad Gud gennem Moses viste Farao kunne hans troldmænd efterligne, men deres kilde var Satan og ikke Gud. Og i den afgørende fase viste Gud sin almægtighed og førte sit folk ud af Ægypten.

Sådan er det med efterligninger i New Age og andet. De kan til et vist punkt bedrage mennesker, men den ægte vare holder længst.

Det er derfor nødvendigt, at vi kristne accpeterer Helligåndens
ledelse, tjenestegaver og nådegaver i funktion i menigheden og at bedømmelse foregår løbende, for at sikre sundhed i Kristi legeme.

Paulus giver klare anvisninger herpå og jeg tror, at de kristne i de kommende år må være på vagt overfor fjendens efterligninger af det ægte, som kan forføre både kristne og ikke-kristne.

Det må så til gengæld ikke medføre, at vi kristne går den modsatte vej og lukker af for at Guds ord og Helligånden bliver kød iblandt os.

Når Paulus siger, at Guds rige ikke kun består i ord, men også i kraft, så må vi forstå, at vi er i " en åndelig kamp", hvor Satan har til hensigt at forføre og spolere Guds plan med sin skabning.
Det er derfor Paulus opfordrer os til at tage Guds fulde rustning på, som han gør i Efeserbrevet kap. 6 fra vers 10-17.

mvh
carl

Mit svar og den fortsatte debat kan følges her

Og så vil jeg opfordre til at vi lige holder lidt sammen på debatten her. Der er vist ingen grund til at jeg skal være opmærksom på at poste mine svar to steder. Derfor vil jeg gerne bede om at evt. citater af denne karakter udelukkende foregår som links til den tråd hvori de oprindeligt blev skrevet.

Med venlig hilsen

Missio
Ordstyrer

Desværre er dine indlæg stadig præget af dine egne påstande, fortolkninger og udlægning af skriftens ord

Nu skulle et indlæg i en debat om hvad bibelen siger om et emne jo også gerne være præget af fortolkninger og udlægninger.

Når det så er sagt, må jeg indrømme at jeg ved at læse i Bibelen ikke kan nå frem til det resultat som Magnus når frem til. Som jeg skriver i denne tråd kan jeg simpelthen ikke få hans udlægning til at hænge sammen med det jeg læser. Så er spørgsmålet jo hvem der har de rigtige briller på...


/missio

hej Missio
jeg skal nok proeve at huske det til en anden gang. beklager.

mvh. magnus

Hej Carl

Vil du ikke prøve lidt nærmere at definere hvad du mener med udtrykket "Guds kraft"? Umiddelbart lyder det som om du ikke anerkender Helligånden som væsen, eller personlighed, på samme måde som Faderen og sønnen, men kun som en luftig størrelse.. Kan du beskrive udtrykket med nogle andre ord, så jeg er helt sikker på at forstå dig rigtig?

Med venlig hilsen

Missio

Hej missio

Allerførst vil jeg udtrykke min respekt for dit første indlæg, som på en fin måde siger noget om tjenester og nådegaver.

Du skriver i det seneste indlæg til mig:
Vil du ikke prøve lidt nærmere at definere hvad du mener med udtrykket "Guds kraft"? Umiddelbart lyder det som om du ikke anerkender Helligånden som væsen, eller personlighed, på samme måde som Faderen og sønnen, men kun som en luftig størrelse.. Kan du beskrive udtrykket med nogle andre ord, så jeg er helt sikker på at forstå dig rigtig? Citat slut.

Svar:
Jo, jeg anerkender i højeste grad Helligånden som person og som den ene del af Treenigheden. Jeg opfatter og oplever Helligånden, som særdeles nærværende i forkyndelsen af evangeliet og ved menneskers modtagelse af nåden og frelsen og gennem brugen af de åndelige nådegaver, både de talte f.eks. profeti og de handlingsorienterede- helbredelse.

Eksempel:
Da Peter og Johannes kom til templet for at bede og mødte den lamme mand udenfor og han blev helbredt var det Helligånden-Guds kraft som var i funktion, så man både kunne se og høre den.

Paulus siger i Kolossenserne kap. 1 vers 29: .....jeg arbejder og kæmper for med hans kraft, som virker mægtigt i mig.
Og i Romerbrevet kap. 15 sidst i vers 18" ... ved ord og gerning og først i vers 19: ved kraften i tegn og undere ved Åndens kraft,..."

Jeg håber det afklarer tingene ellers må du gerne spørge igen.

mvh
carl